Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 163:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre skærpede krav for danskkundskaber ved tildeling af statsborgerskab.

Af Marcus Knuth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 30.04.2020).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Det Konservative Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag at indføre skærpede krav for danskkundskaber ved tildeling af statsborgerskab, ved at alle, der søger statsborgerskabet, skal bestå prøven i dansk 3. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at De Konservative ønsker, at reglerne skal være i overensstemmelse med gældende konventioner, herunder at man fortsat skal kunne søge om dispensation, og at der ikke skal ændres på de øvrige regler.

Jeg forstår på den baggrund, at det, som forslagsstillerne ønsker, er at afskaffe undtagelsen om, at en ansøger kan optages på et lovforslag med prøve i dansk 2 i stedet for dansk 3, hvis ansøgeren lever op til et skærpet selvforsørgelseskrav med krav om 9 års selvforsørgelse.

Vi kan ikke støtte forslaget. Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at hvis man ønsker at blive dansk statsborger, skal man kunne tale dansk. Det synes jeg er helt naturligt, og det er en måde at vise, at man gerne vil Danmark. Det forholder sig da også sådan, at langt de fleste ansøgere om indfødsret har bestået en prøve, der som minimum er på niveau med prøve i dansk 3, når de optages på et lovforslag. Faktisk har der på de seneste to lovforslag samlet været i omegnen af 4.400 personer, der opfyldte det almindelige krav om danskkundskaber, og omkring 450 personer, der blev optaget på baggrund af bestået prøve i dansk 2.

At der er 450 personer, der er blevet optaget på baggrund af bestået prøve i dansk 2, er ikke det samme som at sige, at vi tager let på tildelingen af dansk statsborgerskab, tværtimod. Ud over at kunne tale dansk kan man også vise, at man vil Danmark ved at være i beskæftigelse. Jeg synes derfor, det giver god mening, at der stilles et lempet sprogkrav til dem, der har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kunne f.eks. være frisøren, der har arbejdet i hvert fald de seneste 9 år og derfor opfylder det skærpede selvforsørgelseskrav, men ikke har bestået prøven i dansk 3, selv om vedkommende fint varetager sit frisørjob og har daglig kontakt med kunder i butikken.

Det handler om, at der er nogle personer derude, som står op hver morgen, tager på arbejde, bidrager til samfundet og har vist evne og vilje til at blive en del af samfundet, og så er det efter min mening ikke så vigtigt, om de også skriftligt kan sætte kommaerne rigtigt.

Når det så er sagt, er jeg selvfølgelig altid klar til at drøfte med aftalekredsen, om snittet er lagt rigtigt, eller om der er behov for eller ønske om justeringer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg er oprigtigt ked af, at ministeren ikke kan gå med til det her. Jeg synes, at det er et minimumskrav bare at skulle kunne det dansk, som danskprøve 3 lægger op til. Og så er det, ministeren siger i forhold til selvforsørgelse, fint, men vi lever jo desværre i Danmark med, at parallelsamfundene har vokset sig så store, at der er alt for mange derude, som lever i et parallelsamfund, altså som er selvforsørgende, men som lever uden for det normale danske samfund; man har godt nok et job, men man taler arabisk, eller hvad ved jeg – man taler i hvert fald ikke dansk – således at man alligevel bor i Danmark og kan nøjes med at gå op til den her danskprøve 2, fordi man har et job, hvor man alligevel ikke bruger eller lærer det danske sprog. Synes ministeren virkelig, at det er i orden?

Ministeren.

Både spørgeren og jeg selv deltog jo i forhandlingerne, sidst vi ændrede reglerne for tildeling af statsborgerskab, og der havde vi også diskussionen omkring danskkravene. Og jeg kan huske fra dengang, at jeg besøgte et sprogcenter på Vestegnen, hvor jeg bor, for at snuse lidt til: Hvad er dansk 2 og dansk 3 egentlig for noget – altså, hvad handler det om i praksis for de mennesker, der deltager i undervisningen? Og en af de store forskelle er skriftligheden. Altså, dansk 2 er et rimelig mundtligt niveau, hvor dansk 3 også har et forholdsvis højt skriftligt niveau. Og det, jeg i hvert fald fik at vide, var, at der er nogle, der kommer til Danmark, som, hvis ikke de har haft det samme alfabet som os, har meget svært ved og måske aldrig kommer til rent skriftligt at lære dansk så godt, men som taler og forstår alting udmærket og måske også kan læse det. Og der synes jeg, det er rimeligt at sige: Okay, jamen så kan I have et meget hårdt beskæftigelseskrav, 9 års beskæftigelse, og så er det en undtagelse. Og i dag er det cirka hver tiende på lovforslagene, som har benyttet sig af den mulighed. Det synes jeg faktisk er okay.

Spørgeren.

Jamen nu er der jo ikke tale om folk, der skal udvises af Danmark, hvis det er sådan, at de ikke består de her danskprøver. Det er jo folk, der allerede bor i Danmark. Så hvis jeg skal skære helt ind til benet, så synes ministeren, det er i orden med analfabeter, der ikke kan skrive og læse ordentligt på dansk, men som kan et gebrokkent mundtligt dansk – altså, at det ganske enkelt er godt nok til at blive dansk statsborger.

Ministeren.

Jamen jeg er helt enig i, at det her jo ikke handler om, at folk skal udvises. Dem, der søger dansk statsborgerskab, har jo permanent opholdstilladelse. Så medmindre de begår alvorlig kriminalitet, kan de jo blive her. Det er kun et spørgsmål, om vi skal have nogle regler, som vi ved at der er nogle mennesker der vil have meget, meget svært ved at kunne leve op til – måske fordi de er vokset op med et helt andet alfabet eller intet alfabet, som klarer sig godt i det danske samfund, som lever op til strenge krav til at skulle have en ren straffeattest, og som taler udmærket dansk og forstår dansk, men som ikke er så gode til skriftligt dansk. Og der synes jeg, at det er i orden, at vi har en undtagelsesbestemmelse, som cirka hver tiende benytter.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren, og så går vi i gang med forhandlingsrunden. Den første er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

I Socialdemokratiet mener vi, at man skal mestre det danske sprog, hvis man har et ønske om at blive dansk statsborger. Ansøgere om dansk statsborgerskab skal som udgangspunkt have bestået Dansk 3 for at blive statsborgere. For nogle ansøgere er det dog muligt at blive undtaget for reglen om at have bestået Dansk 3, og de kan nøjes med at have bestået Dansk 2. Det kræver dog, at de lever op til et skærpet selvforsørgelseskrav om at have været selvforsørgende i 9 år.

Hovedreglen er altså, at ansøgere om dansk statsborgerskab skal bestå Dansk 3, og det er også tilfældet for langt de fleste, som søger om statsborgerskab. Det drejer sig faktisk om cirka ni ud af ti ansøgere. Kun omkring hver tiende ansøger bliver undtaget og skal altså alene have bestået Dansk 2, fordi de har været selvforsørgende i 9 år og dermed lever op til selvforsørgelseskravet, der er skærpet i det her tilfælde. Det finder vi i Socialdemokratiet er rimeligt, og vores bekymring for en lovændring på dette punkt vil være, at vi vil komme til at se for mange eksempler på folk, der har boet i og bidraget til Danmark positivt i årtier, som først vil få afslag og siden vil få dispensation. Vi får altså skabt et stort bureaukrati, som ikke er nødvendigt.

Vi deltager naturligvis gerne i videre drøftelser med De Konservative og med andre partier for at afklare, om der er behov for at ændre nuværende regler. Men vi støtter ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Konservative Folkeparti.

Jeg er jo rigtig ked af, men ikke overrasket over, at den socialdemokratiske ordfører ligesom ministeren ikke støtter forslaget. Men som vi var inde på med ministeren, har dem, der søger om dansk statsborgerskab, jo normalt permanent ophold. Det vil sige, at selv om de ikke får dansk statsborgerskab, kan de jo blive her resten af livet. Så i forhold til den frisør, ministeren talte om, og som måske taler et mellemgodt eller et gebrokkent dansk, men som ikke kan læse og skrive dansk: Hvis man giver den frisør dansk statsborgerskab, fjerner man jo en stor del af det incitament, der er for lige at stramme sig op en gang og så lære det danske skriftlige sprog, lære at kunne læse dansk og kunne begå sig endnu bedre i Danmark og blive endnu bedre integreret, end personen allerede er. Så ud fra det perspektiv: Hvorfor vil man give lempelige regler til folk, der måske ellers ville have strammet sig lidt an og så rent faktisk lært endnu bedre dansk?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, at det centrale her er, at forskellen måske er, hvad man vurderer er vigtigst. Og jeg vurderer mundtlig dansk som vigtigst. Og ministeren redegjorde jo udmærket for, hvor kriterierne ligger for henholdsvis Dansk 2 og Dansk 3, og det er jo noget af det, der adskiller: Det er, at der er et større krav om et vist abstraktionsniveau på skrift, hvis man skal bestå Dansk 3. Og der vil være mange, som – uagtet at de ikke kan opnå dét niveau – fortsat vil kunne være et positivt bidrag til det danske samfund, og som har gjort alt, hvad de kunne for at vise det ved at have bidt sig fast på arbejdsmarkedet og jo i øvrigt tale dansk. For det skal de jo selvfølgelig kunne. Og det er jo det, Dansk 2 så er garantien for.

Hr. Marcus Knuth.

Jamen så er det jo netop, at man bare sender en besked ud til samfundet om, at hvis du ikke rigtig strammer dig an og lærer at skrive og læse dansk, så behøver du det ikke, for så er der nogle særlige lempelige regler for dig. Og det udhuler jo hele princippet i, at vi vil sætte høje krav i forhold til kriminalitet, i forhold til sprog osv., når vi har forskellige niveauer af mere lempelige regler over for dem, der ikke nødvendigvis kan eller vil leve op til de høje krav. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt. For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at man ikke bare kan tale ordentligt dansk, men at man også kan læse og skrive dansk. Og det er egentlig mere bare en kommentar. Jeg ville ønske, at der var flere partier, der bakkede op om den holdning.

Ordføreren.

Jamen jeg kunne bedre forstå bekymringen, og jeg ville synes, at der var et større problem at adressere, hvis nu vi så, at der var rigtig mange, der fik statsborgerskab på det her grundlag. Men det er jo ikke tilfældet. Altså 90 pct. af dem, der får statsborgerskab har bestået Dansk 3. Det her er en undtagelse, som bliver benyttet af nogle, der så på anden vis har vist, at de vil det danske samfund og bidrager positivt til det danske samfund. Og ordførereren ved jo selv, hvordan arbejdet nogle gange er i Indfødsretsudvalget, og at der også er en del sager, hvor man tænker: Okay, det virker alligevel lidt skørt, at den her sag skulle igennem os, for her er tale om en tysk borger, der har boet i Danmark i årtier og været et positivt bidrag. Hvorfor kunne vedkommende ikke umiddelbart stryge igennem? Sådan er det jo, og det vil vi jo se stige yderligere, hvis vi får lavet for firkantede regler.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Det er en forudsætning for at blive en helstøbt del af det danske samfund, at man kan tale og forstå dansk. Og det er der heldigvis flere og flere også her i Folketinget, der indser. Og når der nu efterhånden er bred konsensus om, at det danske sprog er en forudsætning for at være dansk, så må den logiske slutning deraf jo også være, at man skal kunne tale dansk for at blive dansk statsborger.

Derfor strammede vi i 2018 under en Venstreledet regering reglerne for sprogkrav. Og siden da har udgangspunktet været, at man skal kunne bestå en prøve svarende til dansk 3 for at få lov at hente det rødbedefarvede pas nede på kommunen. Der er dog en undtagelse, hvis man lever op til nogle særlige strikse krav om selvforsørgelse. Altså, hvis man opfylder ikke bare de almindelige krav om selvforsørgelse, men nogle endnu strengere krav, kan man opnå dansk indfødsret ved at have bestået en prøve svarende til dansk 2. Den mulighed foreslås med det her forslag afskaffet. Og jeg vil bare på Venstres vegne sige, at vi gerne vil hilse den diskussion velkommen.

Nu har jeg siddet i Folketinget og i Indfødsretsudvalget i et års tid. Og selv om det i forhold til mange andre, også mange andre herinde i salen, ikke gør mig til andet end en grønskolling, har jeg dog tilladt mig at gøre en observation. Og den observation er, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til de sprogkrav, vi stiller i dag.

På den ene side er det helt sikkert, at der er blevet tildelt indfødsret til nogle, der simpelt hen ikke behersker det danske sprog godt nok. Og det er et stort problem, for som jeg sagde før, er det at kunne tale dansk helt afgørende for at blive en del af det danske folk. På den anden side oplever vi så også nogle absurde sager, hvor folk, der har taget Danmark til sig, og som taler dansk bedre end de fleste af os herinde, kan blive afvist.

Derfor er jeg egentlig glad for, at vi nu får den her diskussion. Jeg håber – og det er måske naivt – at den her diskussion om beslutningsforslaget kan ende ud i noget andet, end at det røde flertal bare stemmer forslaget ned. For i Venstre er vi i hvert fald klar til at se på, om vi ikke kan skrue sprogkravene sammen på en anden måde, end vi gør i dag. Og vi afviser bestemt ikke at stramme dem. Men jeg skal også være helt ærlig – og det er måske, fordi jeg kun har været herinde et år, at jeg stadig væk godt kan være det: Vi har ikke en fiks og færdig løsning på, hvordan vi præcis rammer den rette balance, og det er vi heller ikke sikre på der er i det her forslag.

Men jeg har egentlig en tro på, at reglerne godt kunne bruge et gennemsyn, altså at vi godt kunne bruge en politisk drøftelse af, om vi ikke kan ramme endnu mere præcist, end vi gør i dag. Eller sagt på mere tydeligt dansk: Så vi får budt velkommen til dem, vi gerne vil have som danske statsborgere, og vi får sagt nej tak til dem, vi ikke ønsker som danske statsborgere.

Det håber jeg vi kan få en god snak om under udvalgsbehandlingen, og jeg håber, ministeren lytter og også er villig til at sætte sig selv og sit system i spil for at finde en løsning på det, vi i hvert fald opfatter som et problem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Konservative Folkeparti.

Tak til Venstre for at komme os i møde et stykke ad vejen, men vi mener jo stadig væk grundlæggende, at det ikke er nok at kunne mundtlig dansk som til danskprøve 2, og at der skal lægges op til, at det ikke er nok at tage den, bare fordi man er på arbejdsmarkedet. Så er Venstre enig med mig i vigtigheden af også at kunne læse og skrive dansk for at kunne begå sig ordentligt i Danmark og blive en integreret del af samfundet, i hvert fald nok til at kunne få det danske pas?

Ordføreren.

Ja, at kunne tale, forstå, læse og skrive dansk er vigtigt. Nu er jeg heller ikke af den opfattelse, at en danskprøve 2 ingen kriterier og ingen krav har i den retning, men der er bare ikke lige så mange, som der er i dansk 3. Men jeg kan svare entydigt ja til den konservative spørgers spørgsmål om, hvorvidt det er vigtigt at beherske det danske sprog i mange facetter for at blive en del er det danske folk. Ja.

Hr. Marcus Knuth.

Tak for det. Så vil jeg se frem til den videre behandling i udvalget. Jeg er glad for, at Venstre rækker den hånd frem. Politik er jo det muliges kunst, og vi står ikke her og forventer at få 100 pct. med, at få alle detaljer med af vores forslag, men vi håber, vi kan komme et rigtig langt skridt i den rigtige retning, og det ser vi frem til at gøre i samarbejde med Venstre.

Ordføreren.

Jeg opfatter det mere som en kommentar end som et spørgsmål. Jeg kan bare endnu en gang erklære mig enig med den konservative ordfører. Vi håber, at udvalgsbehandlingen og måske den efterfølgende forhandling, og hvad der ellers skal ske, vil munde ud i nogle endnu skarpere regler, end vi har i dag. Det har vi i hvert fald et ønske om. Vi bliver nødt til at prøve at se, om det kan lykkes. Om det så kan, kan jeg jo ikke svare på, men jeg synes, vi skylder hinanden og Danmark at give det et forsøg.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Ordføreren nævnte i talen, at det var en forudsætning for at kunne få statsborgerskab, at man kunne tale og skrive dansk. Nu er det jo ifølge handicapkonventionen sådan, at man kan få dispensation fra det krav, hvis der f.eks. ligger en lægefaglig begrundelse for, at man ikke kan deltage i undervisningen til at bestå dansk 2 eller danskhedsprøven f.eks. Og jeg skal bare lige være sikker på, at ordføreren og Venstre stadig væk er indstillet på at overholde handicapkonventionen, sådan at det fortsat vil være sådan, at man kan få dispensation fra det krav og stadig væk opnå statsborgerskab.

Ordføreren.

Der kan jeg svare entydigt, at det er Venstre stadig væk indstillet på.

Spørgeren.

Jamen det glæder mig, og det håber jeg så også vil kunne blive afspejlet i en anden praksis i Indfødsretsudvalget i de dispensationssager, der har været, for der har vi jo netop set, at i 99 pct. af de sygdomssager, der har været, er der blevet givet afslag. Og det tyder i hvert fald på en lidt bekymrende tilgang, hvor vi ikke kan være sikre på, at handicapkonventionen er blevet overholdt, hvilket jo også har været afspejlet i et par sager ved domstolene. Så jeg ser bestemt frem til en anden praksis.

Ordføreren.

Jeg ser det mere som en kommentar end et spørgsmål, så jeg tænker ikke, at der er det helt store for mig at svare på dér.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marie Krarup. Værsgo.

Tak for ordet. I Dansk Folkeparti synes vi, det er utrolig vigtigt, at man stiller høje krav til dem, der skal have statsborgerskab, og det gælder selvfølgelig især sproget, for uden sproget kan man umuligt blive en del af det danske samfund. Og det er jo desværre sådan i Danmark i dag, at der er dele af Danmark, som ikke er rigtig danske længere, og hvor man desværre godt kan begå sig på andre sprog – det kunne måske være tyrkisk eller arabisk. Så derfor skal vi stille rigtig høje krav til danskkundskaberne. Man skal være sikker på, at de folk, der bliver danske statsborgere, rent faktisk er en del af det danske samfund. Og er man det, kan man også godt bestå en danskprøve 3.

Så vi støtter forslaget. Vi synes, det er et godt forslag. Og der er egentlig ikke så meget mere at sige, end at det forhåbentlig vil være med til at få aflivet det fænomen, som vi desværre har, nemlig parallelsamfund i Danmark, hvis der stilles større krav til danskkundskaber, når man skal have statsborgerskab. Så det er en god idé. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Tak for ordet. Når man søger dansk statsborgerskab, er det ikke bare en idé, som man har fået hen over spisebordet. Det er et resultat af, at man har bosat sig i Danmark i en stor del af sit liv. Man har familie, venner og arbejde her. Man er muligvis ikke perfekt til at tale dansk, når man har bestået danskprøve 2 – langtfra. Det vil jeg gerne være helt åben og ærlig omkring. Man taler på et niveau, hvor man kan tale forståeligt og flydende til hverdagsbrug. Man kan snakke med kollegerne på arbejdspladsen, og man kan måske brokke sig i ny og næ.

Jeg mener, at når man har opnået disse færdigheder – man har sit liv her og har arbejdet stort set uafbrudt de sidste 9 år på det danske arbejdsmarked og betalt dansk skat – så burde man kunne få adgang til vores demokratiske system. Når man så længe og så konsistent har givet en så stor andel af lønnen fra sit arbejde til det danske samfund, mener jeg, at man bør få mulighed for at bestemme, hvordan den løn skal forvaltes.

De Konservative vil ikke give statsborgerskab til det arbejdende folk, vil jeg jo nærmest konkludere. Man vil ikke længere belønne borgere, der har arbejdet i mange år for det danske samfund. Det skal ikke kunne betale sig at arbejde – kunne jeg sige, hvis jeg var lidt grov. Det er, hvad jeg kan konkludere, når jeg læser dette beslutningsforslag.

Jeg vil afslutte min ordførertale med at læse et uddrag fra den prisbelønnede børnebogsforfatter Annette Herzogs debatindlæg i Politiken. Hun fik afslag på dansk statsborgerskab, da hun ikke havde taget danskprøve 3 og ikke kunne bevise sine danskkundskaber på anden vis. Hun skriver:

»Jeg har oplevet en langtrukken behandling uden den mindste vilje til at vurdere min ansøgning med lidt sund fornuft. Alene ventetiden på 3 år siger alt: Lad være med at tro, at du spiller en rolle. Tit gik der mellem 6 og 8 måneder mellem Indfødsretskontorets breve, mens jeg havde en svarfrist på 14 dage. Jeg følte, at det næsten var som at sidde på en anklagebænk.

Efter den beståede indfødsretsprøve indgav jeg min ansøgning om dansk statsborgerskab i januar 2017. Jeg var klar over, at det ville være nemmest at aflægge prøven i Dansk 3 som dokumentation for mine danskkundskaber, sådan som det står i cirkulærerne. Men de afholdes kun to gange om året, og man skal tilmelde sig flere måneder i forvejen. Desuden var jeg absolut sikker på, at en tysk universitetseksamen som dansk tolk og oversætter samt de mange danske bøger, jeg havde skrevet, ville være tilstrækkelige til at opnå dispensation – som ifølge cirkulærerne også er en mulighed. Jeg vedhæftede også et uddannelsesbevis fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i København, hvor jeg havde læst i to år.«

Men sådan skulle det ikke gå for Annette Herzog, der blev afvist på grund af manglende danskkundskaber, og hun er ikke et enkeltstående tilfælde. Det skulle ikke gå sådan efter ellers at have oversat sine papirer for mange tusinde kroner betalt i dyre domme. I Radikale har vi den opfattelse, at vi ikke ønsker at lave et endnu mere rigidt og borgerfjendsk statsborgerskabssystem end det, vi har i dag. Derfor kan vi ikke støtte dette forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Konservative Folkeparti.

Jeg synes, at det, Radikale Venstre står og siger her, er langt ude, altså at Konservative ikke vil give dansk statsborgerskab til hele den arbejdende klasse, fordi vi stiller et simpelt krav om, at man kan skrive og læse et nogenlunde fornuftigt dansk. Kan ordføreren høre, hvor langt ude det er? Har ordføreren virkelig den opfattelse af hele den arbejdende klasse? Det vil jeg mene er den altovervejende og størstedel af den danske befolkning. De fleste mennesker, uagtet hvad man arbejder med i Danmark, har et arbejde. Mener ordføreren virkelig, at den arbejdende del af den danske befolkning ikke kan læse og skrive?

Ordføreren.

Jeg gjorde det klart og tydeligt, at man jo kunne sætte det på spidsen på den måde, for det er et forslag, som rammer en del af befolkningen, som arbejder og bidrager til det danske samfund. Det er det, jeg gør opmærksom på. Og det synes jeg ikke er rigtigt, for vi har et system her, som vi skal være med til at forbedre. Det glæder mig, når eksempelvis Venstre har tænkt sig at overveje det. Det glæder mig i den her sammenhæng meget, at man er indstillet på at gøre sig nogle nye overvejelser, sådan at noget tilsvarende som det, vi netop oplever i tilfældet med Annette Herzog, ikke gentager sig, og sådan at de mennesker, der arbejder og bidrager til det danske samfund, bliver respekteret.

Spørgeren.

Så vil jeg gerne frabede mig, at der bliver lagt sådan nogle ord i min mund igen. Det er indbegrebet af politisk plattenslageri at stå og sige den slags.

Derudover er det her forslag ikke noget, der vil ramme nogen. Det er noget, der vil hjælpe nogle. Det er noget, der vil række en hånd ud til den del af befolkningen, som lige nu nøjes med at tage danskprøve 2 og så ikke sætter sig ordentligt ind i at læse og skrive det danske sprog. Det er en håndsrækning til dem, således at det giver dem motivationen til at tage sig lidt mere sammen og netop lære at læse og skrive det danske sprog, således at man kan bestå danskprøve 3. Er ordføreren enig med mig i, at det alt andet lige vil være et gode for det danske samfund?

Ordføreren.

Når man taler om politisk plattenslageri, synes jeg, at det faktisk er det, der er tæt ved at være tilfældet her. Det, der er sagen her, er, at der er nogle mennesker, som bidrager til det danske samfund, som går ud på arbejdsmarkedet, og som udfører et stykke arbejde. Jeg formoder, at de, når de omgås danske kollegaer – hvis de gør det, og det vil jeg da håbe de gør – og bidrager til det danske samfund, indgår i det danske samfund, så gradvis lærer dansk. Det vil jeg mene må være den rigtige måde at gøre det på. Derfor mener jeg stadig væk, at danskprøve 2 er udmærket. Men det, der i hvert fald først og fremmest er problemet her, er, at systemet er, som det er.

Så er det hr. Rasmus Stoklund. Værsgo.

Jeg beder alene om ordet, fordi jeg studser over, hvorfor ordføreren bliver ved med ligesom at komme frem med det her eksempel med den omtalte børnebogsforfatter, når nu jeg går ud fra, at ordføreren er bekendt med, at de fleste i Indfødsretsudvalget mig bekendt synes, at det virker som en underlig sag og egentlig har sympati for at se på den. Men ordføreren er vel klar over og anerkender, at der, for at vi kan overholde grundloven, er nødt til at være nogle objektive kriterier, der ligger til grund. Derfor vil man en gang imellem se nogle, der falder imellem de objektive kriterier. Og så er det jo så heldigt, at vi har en sikkerhedsventil i form af et Indfødsretsudvalg, som så kan sige, at okay, her var der en, der faldt imellem nogle stole. Det griber vi, og vi ser på det – hvis det er sådan, det måtte lande.

Hvorfor så det her behov for sådan at tegne et billede af, at det er hele systemet, den er gal med, og at vi prøver at skubbe folk fra os og sådan noget? Det forstår jeg bare ikke.

Ordføreren.

Tak. Det er, fordi Annette Herzog, hvilket jeg tidligere var inde på i andre sammenhænge og under andre beslutningsforslag her i dag, ikke er et enkeltstående tilfælde. Hun er bare et ualmindelig godt tilfælde og et ualmindelig tydeligt eksempel på et system, som burde kunne se det. Det er et så grotesk eksempel, at det er ganske udmærket at bruge. Hun er ikke den eneste. Men sådan burde man forstå det. Jeg glæder mig også over, at hr. Rasmus Stoklund selv er af den opfattelse, at der her er begået en fejl. Men at der overhovedet kan blive begået en fejl af den slags, viser, at systemet har nogle eklatante fejl og nogle problemer, som vi i den grad bør ændre.

Spørgeren.

Når ordføreren udtaler sig så kategorisk, synes jeg, det er svært ikke at få den mistanke, at det er, fordi ordføreren ikke accepterer, at grundlaget, vi kan lave det her arbejde på, ifølge grundloven er, at det er ud fra objektive kriterier. Og hvad angår objektive kriterier, er det umuligt at lave nogen, hvor skønnet kan være foretaget, inden det kommer til Indfødsretsudvalget, der er befolket af folketingsmedlemmer.

Så derfor: Nej, det er ikke et enkeltstående eksempel, og vi vil se masser af tilsvarende eksempler, ligesom man historisk set har gjort. Det er derfor, at man har et Indfødsretsudvalg, der behandler bunkevis af ansøgninger. Det er det, der er sikkerheden for, at vi så griber de mest grelle af dem. Men vi kan ikke komme uden om det, og det er jo ikke noget med at kritisere et system eller noget – det er grundloven.

Ordføreren.

Tak. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi tidligere fra Det Radikale Venstres side eksempelvis har foreslået, at man skal have en 9. klasseseksamen, og at man skal være straffri i Danmark, og at man, når man så har boet her i 12 år, burde kunne blive dansk statsborger. Det er også objektive kriterier, som vi spiller ind med og synes kunne være en god løsning.

Vi mener, at vi har brug for et mere fleksibelt system, men selvfølgelig med nogle klare retningslinjer, også over for de mennesker, som skal være her. I det her tilfælde, hvor jeg netop gør opmærksom på Annette Herzogs situation, er vi i en situation, hvor systemet i den grad har vist, at der er huller. Det er en situation, som vi ikke kan være tjent med. Jeg vil i den grad opfordre Folketinget til at tage stilling til, om man kan gøre systemet bedre, mere fleksibelt, tage hensyn til de enkelte borgere. Tak.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Halime Oguz. Værsgo.

Tak, formand. I SF er vi enige i, at sprog er en afgørende nøgle til integration og til at kunne fungere på det danske arbejdsmarked. Ansøgere om statsborgerskab i dag skal have bestået danskprøve 3, der svarer til at have bestået afgangsprøverne i dansk i 9. klasse. Forslagsstillerne anfører, at man nogle gange kan nøjes med at have bestået danskprøve 2, der giver kompetencer til at kunne påtage sig erhvervsarbejde, hvis man vel at mærke ikke har modtaget kontanthjælp en stor del af perioden. Det er med andre ord et rimeligt krav, at man skal kunne fungere på en arbejdsplads, eller at man skal kunne bestå en 9. klasses eksamen.

Vi mener ikke, at det giver mening at stille yderligere krav til folk, der i øvrigt fungerer fint på en arbejdsplads. Det har desværre ikke noget formål, og derfor stemmer SF imod forslaget. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Marcus Knuth.

Som forventet. Anerkender ordføreren, at vi har parallelsamfund i Danmark, som nu desværre har vokset sig så store, at man kan bo i Gellerupparken eller i nogle af de andre ghettoområder i mange år og have et arbejde og begå sig uden nogen sinde at bruge det danske sprog?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg anerkender, at der er parallelle samfund i Danmark, og jeg anerkender også, at der er folk, der fuldstændig vender samfundet ryggen. Det har jeg skrevet adskillige kritiske indlæg om. Men jeg vil også påpege, at det at kunne dansk på et niveau, der svarer til at have bestået danskprøve 3, ikke nødvendigvis sikrer, at man ikke er en del af et parallelsamfund eller har en anden mentalitet. Det er i hvert fald ikke noget, som det her forslag vil kunne gøre op med.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg vil gerne rose de indlæg og de synspunkter, som ordføreren er kommet med. Det bliver jeg rigtig glad for, hver gang jeg læser dem, men tilbage til sagens kerne. Den er jo, at der er folk, som har et arbejde, måske på en restaurant eller i en frisørsalon, som ministeren nævnte, hvor der ikke kommer folk, der taler dansk, og dermed er der ikke den motivation, der burde være, til at lære nok dansk til også at kunne skrive og læse ordentligt dansk. Det er jo det, som det her beslutningsforslag forsøger at gøre op med. Kan ordføreren ikke se fornuften i at give de mennesker en ekstra motivation til at træde ind i det danske samfund og ud af parallelsamfundet?

Ordføreren.

Jo. Men jeg vil gerne anfægte det synspunkt, at hvis man kan sproget på det niveau, som ordføreren for forslagsstillerne forventer, så er det ensbetydende med, at man er velintegreret. Jeg vil påpege, at medlemmer af Hizb ut-Tahrir taler dansk på samme niveau som ordføreren for forslagsstillerne, men at de stadig er en del af et parallelsamfund og er imod samfundet. At have bestået danskprøve 2 og have været i beskæftigelse i 9 år synes jeg faktisk er rimelige krav, for så kan man også godt sproget på et rimeligt niveau. Det synes jeg faktisk er fint nok.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Forslagsstillerne skriver, at mennesker, som ikke kan bruge det danske sprog til hverdagssprog, ikke skal have dansk statsborgerskab. Men mennesker, der har bestået danskprøve 2, kan uden tvivl bruge det danske sprog som hverdagssprog. Der er efter Enhedslistens opfattelse på ingen måde brug for at skærpe sprogkravet ved tildeling af dansk statsborgerskab og slet ikke med en danskprøve 3, der retter sig mod udlændinge, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund.

I Udlændinge- og Integrationsministeriet egen vejledning fra 2016 står der følgende om danskprøve 3:

»Prøve i Dansk 3 henvender sig til voksne udlændinge, som ønsker en formel dokumentation for dansksproglige færdigheder. Det er normalt udlændinge, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.«

Hvis danskprøve 3 gøres til et krav til alle ansøgere, udelukker man mennesker, der ikke har været så heldige at få tilbudt en god skolegang. Vi mener ikke, at tildeling af statsborgerskab skal afhænge af, om man er vokset op i et land med et godt uddannelsessystem, eller af, om ens forældre har været rige nok til at betale for skolegang.

Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne, at reglerne naturligvis skal være i overensstemmelse med gældende konventioner, så Indfødsretsudvalget kan give dispensation til personer med handicap. Problemet i dag er desværre ikke, at reglerne ikke stemmer overens med konventionerne, men at Indfødsretsudvalgets praksis ikke gør. Udvalget får hvert år forelagt hundredvis af dispensationssager, hvor handicapkonventionen er relevant, og i næsten alle sagerne gives der afslag, hvilket efter Enhedslistens opfattelse er i strid med handicapkonventionen. Dagbladet information gjorde i november 2019 op, at kun 1 pct. af ansøgerne i sygdomssager får dispensation. Så problemet er ikke de nedskrevne regler, men udvalgets praksis.

Vi er uenige i indholdet i det her beslutningsforslag, og vi kan derfor ikke støtte det. Men med beslutningsforslaget vil Det Konservative Folkeparti igen pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om kriterierne for optagelse på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Det er der grund til at glæde sig over, ligesom jeg gjorde det, da vi tidligere i dag, behandlede beslutningsforslaget om sprogkrav i indfødsretssager. At Det Konservative Folkeparti nu tilsyneladende støtter, at kriterierne bliver nedfældet i en lov og ikke i en aftale indgået bag lukkede døre i Udlændinge- og Integrationsministeriet, er glædeligt. Men som sagt kan Enhedslisten ikke støtte beslutningsforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så har hr. Marcus Knuth fra De Konservative valgt at dele sin taletid med 5 minutter som ordfører og 5 minutter som ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak, formand. Det danske sprog er fundamentet for at kunne tage Danmark til sig. Det er ikke den eneste hjørnesten – jeg ved ikke, om man kan tale om en hjørnesten, hvis der kun er en – for at blive en del af vores samfund, men det er en absolut nødvendighed.

I dag er udgangspunktet, at man skal bestå danskprøve 3, som svarer til danskfagene i 9. klasse med et snit på 02. Det er jo ikke det højeste krav i verden, men det sætter dog en vis barre. Men som sagt ligger djævlen jo i detaljen, og i loven for indfødsret har man indført de her særlige undtagelser, som at man kan nøjes med danskprøve 2, hvis det er sådan, at man f.eks. har været på arbejdsmarkedet i et stykke tid. Og det mener vi ikke er godt nok for at blive en del af det danske samfund; det er langtfra godt nok. Det, at man ikke har været på sociale ydelser i et stykke tid, er altså ikke det samme, som at man er blevet en del af det danske samfund. Som jeg sagde i mine spørgsmål, ser vi jo desværre voksende parallelsamfund, hvor folk bor, arbejder og lever uden særlig ofte at bruge det danske sprog. Der skal selvfølgelig være plads til, at man kan have et handicap eller andet, som gør, at man ikke kan leve op til danskprøve 3, men derudover burde det altså være sådan, at man kan tage danskprøve 3 for at blive dansk statsborger.

Så spørger SF: Jamen hvad med Hizb ut-Tahrir? Der er der jo folk, der taler flydende dansk. Det er også rigtigt, og jeg er enig i, at det at tale dansk ikke er det samme, som at man er integreret, ligesom det at have et arbejde ikke er det samme, som at man er integreret. Men jeg vil vende spørgsmålet på hovedet og sige: Hvis man ikke kan ordentligt dansk, vil jeg vove den påstand, at man aldrig bliver ordentligt integreret.

Derfor håber vi på opbakning til det her forslag.

Der var lige et spørgsmål. Det er fra hr. Peder Hvelplund. Er det rigtigt? Undskyld, jeg havde ikke mine briller på. Det er hr. Peder Hvelplund, der har mulighed for at stille et spørgsmål. Og så skal jeg huske at tage brillerne på næste gang.

Det går nok. Tak til ordføreren for talen. Jeg skal sådan set bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at det fremover vil være en praksis for Det Konservative Folkeparti, at man der er enige i, at når vi skal diskutere betingelserne for at kunne få statsborgerskab, er det noget, vi gør gennem lovforslag her i salen.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgeren. Altså, dansk statsborgerskab kan kun blive tildelt ved lov. Det er jo derfor, vi stemmer de her lovforslag igennem. Det, vi lægger op til, er en ny forhandling ovre i ministeriet, således at vi kan få et nyt sæt regler for dansk indfødsret, ligesom vi gjorde i 2018. Vi har som sagt et nyt Folketing nu, en ny regering, et nyt parti, nye synspunkter, og derfor ønsker vi at tilpasse den aftale fra 2018, så den passer bedre til de synspunkter, der er i Folketingssalen i dag.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu fremsætter Det Konservative Folkeparti et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at lave et lovforslag, som indarbejder de her krav. Det var sådan set bare det, jeg ville kvittere for. For jeg synes jo, det er fornuftigt, at kravene til statsborgerskab netop bliver lovfæstede gennem en lovbehandling her i Folketinget, frem for at det er noget, der foregår under nogle cirkulæreforhandlinger ovre i Udlændingeministeriet. Så jeg vil sådan set bare kvittere for, at Det Konservative Folkeparti nu fremsætter et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at lave et lovforslag. Det synes jeg er den rigtige vej at gå.

Ordføreren.

Jeg vil egentlig bare gentage det, jeg sagde før. Vi håber, at ministeren har lyttet til de mange partier, der ønsker en ny forhandling om reglerne for indfødsret.

Så er det hr. Nils Sjøberg, Radikale.

Tak. Hvis De Konservative kræver, at man skal have et danskniveau på folkeskoleniveau for at få dansk statsborgerskab, får det mig til at spørge: Hvorfor giver vi så ikke statsborgerskab til alle de unge, som består 9. klasses afgangseksamen, er født og opvokset i Danmark og holder sig fra kriminalitet?

Ordføreren.

Jeg tror nu, at det ligger ret åbenlyst, at vi jo ikke fremsætter det her, som om det skal være det eneste krav for at blive dansk statsborger. Det her er et ud af rigtig mange krav, fordi vi mener at kravene er alt, alt for lempelige. Så det her skal ses som en del af et samlet billede, hvor vi ønsker at gå over til udlændingeministeren og få hævet barren, således at vi får bedre krav; således at dem, der får dansk statsborgerskab, ikke har begået kriminalitet, ikke har siddet i fængsel, taler ordentligt dansk, har et arbejde osv. Så det her er jo altså ikke et enkeltstående beslutningsforslag, der skal erstatte hele indfødsretssystemet.

Hr. Nils Sjøberg.

Men vil det sige, at ordføreren er enig med mig i, dansk på 9.-klassesniveau er det, vi taler om her?

Ordføreren.

Ja, danskprøve 3 er beskrevet, som at man har bestået det, der svarer til danskfagene i 9. klasse med et snit på 02. Altså, reglerne siger sig selv. Og hvis ordføreren ligesom relaterer til sit eget beslutningsforslag tidligere, er der jo altså tale om to vidt forskellige ting. Den ene er, om det her skal være en del af en samlet pakke med høje krav, og den anden – det, som ordføreren siger, i hvert fald indirekte – om det her skal være det eneste krav. Og det er altså to vidt forskellige ting.

Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

I Danmark taler danskerne dansk. Det er naturligt, og derfor giver det også fin mening at stille det som krav, når man vil være dansk statsborger. Men at kunne tale dansk er absolut ikke nogen garanti for, at man er assimileret i det danske samfund. Der skal langt mere til. I Nye Borgerlige ønsker vi at løse udlændingepolitikken fra bunden. Det kræver et fuldt asylstop, at alle udlændinge forsørger sig selv, og at kriminelle udlændinge udvises konsekvent og efter første dom. Islam skal ingen indflydelse have i det danske samfund, og integration er et personligt ansvar, ikke en offentlig opgave.

Politikerne igennem de sidste mange årtier har smidt om sig med danske statsborgerskaber til mange, som aldrig burde have haft dem. Det danske statsborgerskab er en gave, vi skal værne om. Eksempelvis mener vi ikke, at man skal uddele statsborgerskaber til folk fra muslimske lande, hvor vi statistisk kan se, at de er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

Vi kan sagtens gå med på at stramme reglerne, men vi vil have løst problemerne, så der skal også langt mere vidtgående metoder til, men vi bakker op om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Ja, det er jo lige før, jeg kan bruge min tale til beslutningsforslag B 154 som grundlag for talen her. Udgangspunktet for Liberal Alliance bliver jo det samme, og det er, at vi er rigtig glade for den aftale, som vi var med til at indgå, om, hvordan man tildeler indfødsret, i 2018. Som jeg også sagde ved det forrige beslutningsforslag, har jeg selv siddet i Indfødsretsudvalget og håndhævet den aftale, som vi indgik i 2018, og det synes jeg egentlig gik fint.

Systemet administrerer ud fra aftalen. Så er der nogle sager, der ligger i en gråzone, og de havner så i Indfødsretsudvalget. Typisk er de sager, hvor der bliver søgt om dispensation fra sprogkrav, nogle sager, hvor det er selvindlysende, at ansøgeren taler dansk på et højt niveau. Jeg kan jo ikke stå her og afsløre de enkelte sager, men det kan altså være sådan nogle sager, hvor en ansøger har arbejdet i Danmark i mange år, måske inden for undervisning, og har betjent sig af dansk på et højt niveau, og her plejer Indfødsretsudvalget jo så at give en dispensation, og det synes jeg også at det bør.

Så min konklusion på beslutningsforslaget her bliver sådan set nært beslægtet med konklusionen på beslutningsforslaget fra før, nemlig at vi skal holde fast i de høje krav, som vi har, men at der også skal være et rum for Indfødsretsudvalget til at træffe nogle fornuftige afgørelser og give nogle fornuftige dispensationer, når det er selvindlysende, at det er rimeligt. Så hensigten i forslaget støtter vi. Den er rimelig, men af hensyn til en smidig behandling af ansøgere, som faktisk kan dansk, og muligheden for også at træffe nogle fornuftige afgørelser der, kan vi ikke bakke forslaget op, sådan som det ligger. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går over til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand, og tak til alle for den energi, I har lagt her de sidste par timer i de her forslag. Det gælder også det forslag, der kom fra Radikale Venstre. Det er jo tydeligvis noget, som står vores hjerter nær, uagtet at vi på nogle områder ligger langt fra hinanden. Tak til Venstre og til LA for at være meget imødekommende over for hensigten. Et kort øjeblik håbede jeg, at Henrik Dahl var blevet ægte konservativ, også her på talerstolen og ikke kun i hjertet, men måske kan vi komme det lidt nærmere i udvalgsbehandlingen og forhåbentlig også i de forhandlinger, jeg ser frem til at ministeren indkalder til på indfødsretsområdet.

Som sagt har vi jo igen og igen hørt adskillige partier bakke op om ideen om en ny forhandling. Det håber jeg oprigtig at ministeren lytter til, og jeg håber, at han står ved de ord, som han siger, nemlig at hvis han føler, at der er et stort behov for det i Folketingssalen med et nyt Folketing, nye partier og nye folketingsmedlemmer, så er det den rigtige vej at gå. Og så vil jeg selvfølgelig igen sige tak til Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti for at støtte forslaget, som det ligger her. Det var det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.