Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020
–
17430
SP
4. juni 2020
FOU B 160
–
svar på spørgsmål 1 fra Eva Flyvholm (EL) stillet
den 29. maj 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Er der reelt ikke stort set fri passage gennem Hormuzstrædet og i
bekræftende fald, hvor stort er da behovet for dansk tilstedeværelse? Vil
dansk tilstedeværelse ikke risikere at bidrage til konflikteskalation?
Svar
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at den aktuelle
sikkerhedssituation i Hormuzstrædet, Den Persiske Golf og Omanbugten
er på niveau med situationen i august 2019 og betegner situationen som
en skrøbelig stabilitet. Det er ligeledes
FE’s
vurdering, at
sikkerhedssituationen med kort eller intet varsel kan resultere i nye
konfrontationer.
Formålet med EMASOH er netop at bidrage til at mindske risikoen for
flere af den type hændelser, som vi så i sommeren 2019, gennem øget
international tilstedeværelse og overvågning i området. Danmarks bidrag
til EMASOH vil være med til at styrke den maritime sikkerhed og
regionale stabilitet, dels gennem et maritimt bidrag til missionen, dels ved
aktivt at fremme EMASOH’s diplomatiske spor, som har til formål at
fremme deeskalering og dialog mellem parterne i regionen om maritim
sikkerhed.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod