Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16:

Forslag til folketingsbeslutning om navngivning af uddannelsesinstitutioner.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.10.2019).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Forslagsstillerne ønsker med det her beslutningsforslag, B 16, at regeringen pålægges at gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner og på den måde komme med forslag til, hvordan det sikres, at uddannelsesinstitutioner får danske hovednavne. Beslutningsforslaget vedrører uddannelsesinstitutioner på både Børne- og Undervisningsministeriets område og Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde. Forslaget begrundes med, at alle uddannelsesinstitutioner i Danmark bør have et dansk hovednavn, og at adskillige uddannelsesinstitutioner i dag har misvisende og uklare engelskklingende navne. Dansk Folkeparti ønsker i forlængelse af det, at institutionerne tager ansvar for at værne om det danske sprog.

Regeringen er helt enig i, at uddannelsesinstitutionerne skal have dækkende og retvisende navne. Det har både statsministeren, børne- og undervisningsministeren og jeg selv påpeget i forskellige sammenhænge. Af hensyn til de unge, der skal vælge en uddannelse, er det vigtigt, at institutionerne hedder noget, som man umiddelbart kan gennemskue. I dag gælder det på både Børne- og Undervisningsministeriets og mit eget område, at navnene på uddannelsesinstitutionerne besluttes af bestyrelserne, som har kendskab til deres elever, uddannelser og aftagere. Det følger af institutionslovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område, at institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren. Ved godkendelse af institutionens navn foretager ministeriet en vurdering af, om det foreslåede navn er misvisende eller kan skabe risiko for forveksling med andre uddannelsesinstitutioner, private firmaer eller andet.

Børne- og undervisningsministeren har tilkendegivet, at hun i fremtiden ikke vil tillade, at uddannelsesinstitutioner tager navne som Tradium eller Learnmark, da navnene ikke er genkendelige for den almene befolkning. I fremtiden vil disse skoler kun kunne få godkendt navne som henholdsvis Randers Erhvervsskole og Horsens Erhvervsskole.

På mit eget område gælder det, at institutionernes navne fastsættes i institutionens vedtægt, som skal godkendes af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det fremgår af lovgivningen, at den danske betegnelse erhvervsakademi eller professionshøjskole skal indgå i institutionens navn. Jeg har over for institutionerne på Uddannelses- og Forskningsministeriets område tilkendegivet, at deres navne skal være dækkende og forståelige. Danske professionshøjskoler har for nylig fulgt op med et brev, hvori de giver udtryk for, at de vil gøre mere ud af at kommunikere det klare uddannelses- og professionsfokus i deres uddannelser, og jeg ser meget frem til at fortsætte dialogen med dem om netop dette.

Regeringen er altså enig med forslagsstillerne i, at uddannelsesinstitutionerne skal have et dækkende og genkendeligt navn. Regeringen er derimod ikke enig i, at et dækkende og retvisende navn nødvendigvis altid er dansk. Der kan være tilfælde, hvor et tysk- eller engelskklingende navn understøtter det her formål bedst. Derfor vil regeringen heller ikke lovgive om krav til danske uddannelsesnavne.

Da samme beslutningsforslag blev førstebehandlet under den tidligere regering tilbage i januar 2018, var det ligeledes Socialdemokratiets holdning. Regeringen kan altså ikke støtte forslag til folketingsbeslutning nr. B 16.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrunden. Nå, undskyld, der kom lige en. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak for talen, og undskyld, men det gik så hurtigt med ministerens tale, at jeg knap nåede at trykke mig ind, men jeg nåede det da heldigvis. Og tak for den delvise støtte.

Jeg kan så undre mig over, at man siger, at tyske og engelske navne sådan set kan være okay. Vi er i Danmark, og danske navne burde være selvindlysende. Og jeg tænker, at når statsministeren nu i åbningstalen her i Folketinget sagde: »Hvornår holdt vi i Danmark op med at kalde tingene det, de er? Det er da en fuldstændig unødvendig fremmedgørelse«, vil det for mig også være fremmedgørelse, hvis vi begynder at sige, at uddannelsesinstitutioner godt kan have tyske og engelske og franske og alle mulige andre navne og ikke danske navne. Så hvad er det lige for nogle tyske og engelske navne, som vi skal godkende, og som gør, at regeringen ikke kan støtte det her forslag?

Ministeren.

I virkeligheden tror jeg bare, at det er vigtigt at skelne. Ja, vi skal lade være med at fremmedgøre, og ja, vi skal lade være med at kalde uddannelser et eller andet meget smart og fint, som folk ikke kan relatere noget til og ikke kan forholde sig til. Jeg tror i mindre grad, at det har noget med sprog at gøre, end det har noget at gøre med, hvilke ord vi generelt bruger.

For at svare konkret på ordførerens spørgsmål, så betyder det jo i praksis – og det er jo ikke er mit ressort, men børne- og undervisningsministerens ressort – at en tysk mindretalsskole ikke ville kunne hedde noget på tysk, eller at CBS ikke ville kunne hedde CBS. Og jeg tror, at vi går anderledes til opgaven ved faktisk at insistere på, at det ikke nødvendigvis er sproget, der er drivende, men det, at man kan forholde sig til det og genkende det og umiddelbart relatere noget til det, både for de unge mennesker selv, der skal vælge de her uddannelser, men faktisk også deres forældre og resten af samfundet.

Spørgeren.

Jeg er helt med på, at det tyske mindretals skoler i Danmark også kan have tyske navne, det er helt fint, men ikke, at det skulle være almindelig forståeligt, specielt på ungdomsuddannelserne, at have tyske eller engelske navne. Altså, jeg kan stadig væk tænke, at okay, CBS, hvorfor? Det er vel egentlig en handelsskole. Det er fint at have nogle udenlandsk klingende navne ved siden af, i forhold til at man gerne vil kunne omtales ude i verden. Det kan jeg sagtens have forståelse for. Men at hovednavnet på en dansk uddannelsesinstitution i Danmark ikke skal være dansk, forstår jeg simpelt hen ikke.

Ministeren.

Men der tror jeg bare grundlæggende, at vi så har en uenighed, i forhold til hvor kategorisk vi skal gå til det. Jeg deler til fulde ordførerens bekymring om den her fremmedgørelse og den her tendens til at navngive uddannelsesinstitutioner langt væk fra, hvad de genkendes som, og den diskussion vil jeg rigtig gerne tage. Den diskussion er jeg også i fuld gang med selv at tage f.eks. med professionsuddannelserne i Danmark, og jeg vil gerne kvittere for, at de tager imod den håndsrækning og er i gang med dialogen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så nu går vi i gang med ordførerrækken, og den første er hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Beslutningsforslaget, som Dansk Folkeparti har fremsat, handler om navngivning af uddannelsesinstitutioner. Med forslaget ønskes regeringen pålagt at gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner og komme med forslag til, hvordan det sikres, at de får danske hovednavne.

I Socialdemokratiet har vi sympati for intentionen om, at navnet på en uddannelsesinstitution skal være til at forstå; det skal afspejle, hvad det er for en institution, og hvad det er, den laver. Uddannelsessystemet kan jo være svært nok at gennemskue i sig selv, og det bliver jo ikke nemmere af, at institutionerne har navne, som måske lyder smarte, men som ikke rigtig signalerer, at det er en institution, der bedriver uddannelse, der gemmer sig bag dens navn.

Det vidner jo også om en uddannelsessektor, hvor markedsføring og branding og konkurrence i den grad har gjort sit indtog, og hvor uddannelsesinstitutionerne for at tiltrække studerende og samarbejdspartnere agerer på markedet, som var de private virksomheder. Det er en udvikling, som der er grund til at være skeptisk over for, for uddannelse kan jo helt grundlæggende ikke sættes på en markedsformel. Så derfor deler vi egentlig den bekymring, der rejses, og vi hilser også debatten velkommen.

Når det er sagt, mener vi så heller ikke, at det er Folketingets opgave at lovgive om sproget for uddannelsesinstitutionernes navne. Og hvis det var, fordi vi gerne ville tage livtag med markedsgørelsen af vores uddannelsessystem, var det nok næppe heller her, vi skulle starte. Vi mener grundlæggende, at institutionernes bestyrelser skal have friheden til at vælge det navn, som de mener er mest dækkende for deres virke, og at det ikke er Christiansborgs opgave at detailstyre det.

Børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren har begge sendt nogle meget klare signaler til uddannelsesinstitutionerne om, at de har en forventning om, at institutionernes navne er retvisende for deres virke og ikke for deres brandingstrategi. Jeg har tillid til, at ministrene i deres dialog med uddannelsesinstitutionerne kan sikre, at de har mere dækkende navne, end vi har set eksempler på i dag.

Derudover kunne man jo sagtens forestille sig, at et engelsk, et tysk eller måske et nordisk klingende navn bedre kunne leve op til idealet om, at navnet skal være dækkende for institutionens virke. Hvis uddannelsesinstitutionens aktiviteter foregår på engelsk, giver det måske også meget god mening, at navnet er på engelsk. Tilsvarende er det jo også meget naturligt, at det tyske mindretals uddannelsesinstitutioner har tyske navne, da undervisningen foregår på tysk.

Så på den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak for talen. Jeg undrer mig lidt over, at ordføreren siger, at det ikke er Folketingets opgave. Jeg synes sådan set, at det er Folketingets opgave at tage fat i noget, når det ikke fungerer. Når vi har en statsminister, der i åbningstalen gjorde opmærksom på, at vi her har et problem, og når vi har en børne- og undervisningsminister, som også klart siger, at de her navne ingen mening giver, så synes jeg faktisk, at det er noget, vi bør tage op. Når vi har skoler, der hedder Tradium og College 360 og Zealand og Learnmark, og jeg ved ikke hvad, så er det alt sammen noget, som jeg tror de fleste herinde, hvis de ikke har et specielt kendskab til skolerne, egentlig ikke ved hvad betyder. Er det så ikke Folketingets opgave at tage fat i det og sige til ministrene, at det her må vi faktisk gør noget ved?

Ordføreren.

Jamen jeg deler til fulde ordførerens forundring over nogle af de navne, vi ser uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark have taget på sig i et ønske om at forsøge at brande sig eller skille sig ud, eller hvad der nu måtte ligge til grund for deres navne – det kan vi jo kun gisne om. Og jeg deler sådan set også intentionen om, at det ikke er sådan, det skal være, men jeg tror på, at vi godt kan være med til at skabe forandring herindefra, uden at vi behøver at lovgive om alting.

Jeg tror måske, at vi nogle gange, og det var jo også noget af det, som statsministeren var inde på i sin åbningstale, har lidt for let ved herinde at trykke på den der knap, der hedder: Så lovgiver vi lidt mere ned i detaljerne, indtil vi har detailreguleret hele vores samfund. Jeg tror godt, vi kan drive politik ved at have dialog med institutionerne og ved at bruge de redskaber, som der er i loven i dag.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men det er jo i og for sig også det, vi gerne vil. Der er jo i forvejen en procedure, der siger, at navnet skal godkendes. Så man skulle egentlig bare tage den alvorligt og kigge på lige at justere den til, så man ikke bare godkender navne. Det er så også det, man siger man vil fremadrettet, men så forstår jeg ikke, at man ikke kan støtte det her forslag, for så får vi det lagt ind i systemet, så vi rent faktisk får lavet den vurdering. Synes ordføreren ikke, at man skal tage fat de steder, hvor vi nu ikke forstår deres navne, og sige til skolerne, at de faktisk må gøre det her bedre?

Ordføreren.

Jo, og mit helt klare indtryk er, at det signal også er ved at blive modtaget ude i uddannelsesinstitutionerne, og at de lytter, når to nye ministre inden for henholdsvis børn og undervisning og uddannelse og forskning meget kraftigt signalerer, at de gerne ser, at uddannelsesinstitutionerne hedder noget på dansk og noget, der beskriver, hvad det er, uddannelsesinstitutionerne laver. Så jeg har faktisk en tro på, at det nok skal ændre sig, også uden at vi trykker på lovgivningsknappen herinde.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så tak til Socialdemokratiets ordfører. Vi går videre til Venstres ordfører. Det er hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Allerførst tak til Dansk Folkeparti for at tage den her sag op igen.

Navnene på uddannelsesinstitutioner skal være forståelige, og navnene skal give mening og være fornuftige. Det er klart, at der altid kan lægges forskellige ting ind i, hvordan det så skal vejes af, men jeg kan i hvert fald sige, at der er mange navne på forskellige uddannelsesinstitutioner, der allerede er helt okay og helt i orden, og det hører jeg heller ikke nogen betvivle, men der er bestemt også eksempler på navne, som allerede har været nævnt, som godt kan give anledning til, at der bliver set på det her område igen.

I forlængelse af det synes jeg, det kunne være fint, og jeg ved ikke, om det var sådan, det skulle forstås, hvis ministeren ville – vi kan jo næsten sige det på godt dansk – sætte vand over til en kop kaffe, så vi kunne få en snak om det her. Det synes jeg da kunne være ganske fint, hvis det var sådan, det skulle forstås.

Det er godt, at vi får en god debat om det danske sprog, og den tager vi i Venstre gerne. Vi er enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at værne om det danske sprog. Vi er også enige i, at uddannelsesinstitutioner skal anvende et navn, som er både genkendeligt og retvisende. Men det her er også en debat, der handler om noget principielt, nemlig i hvor høj grad institutionerne skal have selvbestemmelsen, og i hvor høj grad det skal reguleres fra centralt hold. Der er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Venstre er et meget decentralt parti.

For kort at opsummere det, vil jeg sige, at forslagsstillerne, som jeg har forstået dem, mener, at der er et behov for en gennemgang af reglerne for navngivning af de her uddannelsesinstitutioner med henblik på at komme med et forslag til, hvordan det bedst sikres, at uddannelsesinstitutioner får danske hovednavne.

I dag er reglerne sådan, at bestyrelserne på institutionerne beslutter deres navne. Det er bestyrelserne, der har kendskab til deres egen institution, elever, uddannelse osv., og det er derfor også i udgangspunktet dem, der er bedst til at vurdere, om institutionernes navne er let genkendelige for uddannelsessøgende og aftagere af de uddannede. Derudover følger det af institutionslovgivningen på Undervisningsministeriets område, at institutionens navn godkendes af ministeren, og ved godkendelsen foretager ministeren så en vurdering af, om det foreslåede navn er misvisende eller kan godkendes, eller om der skabes risiko for forveksling med andre institutioner eller for den sags skyld private firmaer. På Uddannelses- og Forskningsministeriets område gælder det, at institutionernes navne fastsættes i institutionens vedtægt, som ligeledes skal godkendes ministeren.

Venstre mener, at beslutningen i udgangspunktet bedst træffes af institutionen selv med godkendelse af ministeren, men som allerede nævnt ville det være udmærket, hvis ministeren ville indkalde til en kop kaffe og en snak hen over kaffen til drøftelse af de her problemstillinger, som er nævnt, så man kunne få en drøftelse af de her, skal vi kalde dem skæve situationer og uforståelige situationer, som vi synes det er udmærket at få taget op, og få vendt, hvordan det skal håndteres.

Vi har også noteret os, at den nuværende undervisningsminister har omtalt nogle uddannelsesinstitutioners navne som mærkelige, og hun vil, i hvert fald ifølge de udtalelser, vi har forstået, også sætte en stopper for den slags navngivning i fremtiden. Så det tyder på, at der er flere, der er klar til at tage en snak om det.

Endelig er det værd at fremhæve, at langt de fleste uddannelsesinstitutioner allerede anvender et dansk navn. Det gælder institutioner under begge ministerier. Der er altså kun tale om nogle institutioner, der anvender et navn, som det måske næsten ikke kan opfattes hvad dækker over. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle uddannelsesinstitutioner anvender et genkendeligt navn, og vi appellerer derfor til, at institutionerne bruger et dækkende dansk navn, når de agerer inden for landets grænser. Så langt deler vi bestemt forslagsstillernes holdning.

Så kort og godt kan vi sige, at det fremsatte konkrete beslutningsforslag nok er lidt for kategorisk, så derfor kan vi som sådan ikke støtte det, men vi ser frem til at få det drøftet nærmere. Uddannelsesinstitutionerne er de bedste til selv at navngive deres institutioner og med godkendelse af ministeren, men der er behov for at se nærmere på de såkaldte skæve situationer, og det sådan set også det, vi forstår der er intentionen i forslaget. Navnene skal være forståelige og give mening. Så vi ser, om der kommer en invitation ud til os til en snak. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg må indrømme, at det sidste stod en lille smule uklart for mig, altså om Venstre støtter det her forslag eller ej. Umiddelbart ville jeg jo tænke, at det er glimrende med kaffe, og vi drikker gerne kaffe med både ministeren og alle mulige andre, der måtte invitere, men ville det ikke være et godt grundlag for det kaffemøde at vedtage det her beslutningsforslag, som jo egentlig bare pålægger regeringen at gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner og komme med forslag til, hvordan det kan sikres, at uddannelsesinstitutionerne får danske navne? Så ville vi jo have grundlaget for det kaffemøde, vi skulle have.

Ordføreren.

Jeg forstår godt forslagsstillernes tilgang til det, hvor man gør det sådan lidt håndfast, kan man sige, i sit udgangspunkt for at komme fremad på banen. Det er der, vi siger, at det måske er lige lidt for håndfast. Men jeg har også klart markeret, at vi helt klart støtter intentionen i forslaget om at få set på de her skæve situationer og de navne, som ikke er til at forstå, kan man næsten sige. Så jeg hører også, at der er opbakning til, at man kan prøve at komme videre med institutionerne og få kigget på de her ting. Så det synes vi er fint.

Spørgeren.

Så konklusionen er, at Venstre sådan set støtter, at vi skal gøre det, der står i beslutningsforslaget, men Venstre kan bare ikke støtte forslaget alligevel.

Ordføreren.

Jeg siger også, at man skal blive lidt mere præcis på det, og at beslutningsforslagets ordlyd nok er lidt for bastant og firkantet. Det synes vi så bedst vi kan markere ved at sige, at intentionen med det, nemlig at få set på de her skæve situationer, er udmærket. Og vi ved jo alle sammen, at man mange gange starter et forløb fint med at sætte vand over til en kop kaffe og få en snak over kaffen. Det får vi så at se om der kommer en invitation til, og så kan vi håbe på at få en god snak om det og så indfri nogle af de intentioner, som vi jo fint har fået drøftet i debatten her.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, så vi går videre til Det Radikale Venstres ordfører. Ordføreren for forslagsstillerne runder hele debatten af, så derfor blev det hurtigt Radikales tur. Fru Katrine Robsøe, værsgo.

Tak skal du have. Sådan er det, når det er første gang, man er ordfører på et beslutningsforslag. Så skal man lige vide, hvornår man skal på. Og tak for ordet.

Vores uddannelsesinstitutioner skal have dækkende og beskrivende navne. Det må være det allervigtigste, når det kommer til diskussionen om, hvad vi skal kalde dem. Jeg har rigtig stor tiltro til vores uddannelsesinstitutioner. Hver eneste dag arbejder de for, at vores elever og studerende får bedre muligheder i deres fremtid, og for, at vi kan skabe et stærkere, klogere og dygtigere samfund. Derfor har jeg også stor tiltro til, at de selv kan tage beslutningen om deres institutionsnavn inden for de retningslinjer, der allerede er i dag. De har i min optik nemlig ikke nogen grund til at give deres institution et navn, der ikke er dækkende for de uddannelser, de udbyder.

Jeg underkender på ingen måde, at det er supervigtigt, at det skal være forståeligt, hvilke uddannelser der udbydes på de forskellige institutioner. Derfor giver de nuværende regler også rigtig fin mening. Alligevel vil der komme nogle tilfælde, hvor et navn skal dække over mere end én bestemt uddannelse og også over mere end ét bestemt uddannelsessted. Derfor kan der også forekomme navne, der måske ikke er helt lige så danskklingende og ligetil, som Dansk Folkeparti kunne have ønsket sig. Uddannelsesinstitutionerne kan altså have supergode grunde til at have et hovednavn, der ikke er helt danskklingende.

Navnene på vores uddannelser skal nemlig også i nogle tilfælde også være dækkende og beskrivende internationalt, og jeg har stor tiltro til, at uddannelsesinstitutionerne har de bedste forudsætninger for og kompetencer til at navngive deres uddannelsesinstitutioner, også når de har et internationalt fokus. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for ordførertalen, og tillykke med den første ordførertale for et beslutningsforslag. Ordføreren siger, at der ikke er nogen grund til at tro, at de ikke kan finde ud af det derude. Den tillid vil jeg også rigtig gerne have, det synes jeg er et rigtig godt princip, men samtidig har vi navne som Learnmark, Zealand, Tradium osv., og de er jo også beskrevet af både statsministeren og børne- og undervisningsministeren som navne, der rent faktisk ikke lever op til det, som vi står og taler om her at vi gerne vil have, nemlig at det skal være let forståeligt, at det skal være forklarende, og at det skal passe til det, det nu skal beskrive.

Så hvordan kan det være, at Det Radikale Venstre ikke vil være med til at vedtage et forslag, der egentlig bare handler om, at vi kigger på, hvordan vi kan justere på reglerne, så vi er sikre på, at vi får lavet en kontrol af de navne, og at man bruger systemet? Der er jo en godkendelsesprocedure i dag, så der skal sådan set ikke så meget til, bortset fra at der måske skal strammes op om, at man rent faktisk skal bruge det krav, der er, om godkendelse i forhold til de enkelte institutioner.

Jeg hører det lidt, som om vi sådan set er enige om, at vi gerne vil have nogle gode og forståelige navne, men da vi nu ikke har dem alle steder, tænker jeg, om ikke vi også kan være enige om at vedtage det her forslag, så vi kan komme videre og få skabt et system, hvor vi faktisk får noget, der virker.

Ordføreren.

Altså, jeg bider for det første mærke i, at man har lidt en ting med, at hvis det er på engelsk, tror man generelt, at det med det samme er uforståeligt. Det tror jeg ikke at det er for rigtig mange unge. Jeg skal ikke kunne afvise hundrede procent, at der kan være en uddannelsesinstitution, der med fordel kunne tage imod den her dialog fra ministrene om at få mere retvisende navne. Men som jeg også sagde i min ordførertale, er der nogle uddannelser, hvor man har samlet rigtig mange forskellige former for uddannelser og nogle gange også udbyder dem mange forskellige steder. Og derfor kan der jo være nogle navne, som ikke er helt så lige til som der, hvor jeg gik på gymnasiet, nemlig Vestjysk Gymnasium Tarm.

Spørgeren.

Selvfølgelig kan der være typer af institutioner, hvor det er sværere at finde på det rigtige navn, det medgiver jeg gerne, men det må man jo så arbejde lidt ekstra med. Hvad angår, at det partout skal være på engelsk, siger ordføreren jo også, at det sikkert ikke vil være et problem for rigtig mange unge. Nej, det tror jeg heller ikke, men det vil være et problem for nogle, og hvorfor skabe det problem? Vi er i Danmark. Hvorfor må uddannelsesinstitutioner ikke have danske navne? Det forstår jeg ikke. At man også skal kendes internationalt, forstår jeg godt, men det betyder jo altså ikke, at man ikke kan have et undernavn, der er på engelsk, som man så kan bruge i den korrespondance, man eventuelt skal have med resten af verden. Så jeg forstår stadig væk ikke helt, hvorfor vi egentlig ikke kan vedtage det her forslag, og hvorfor vi ikke kan sikre, at vi får nogle ordentlige navne på alle de her institutioner.

Ordføreren.

Men hr. Jens Henrik Thulesen Dahl har jo ikke ret i, at det partout skal være på engelsk. Vi siger bare, at vi synes, det er en god mulighed at have, fordi der er nogle uddannelsesinstitutioner, der bare har et helt andet internationalt fokus. Ministeren fremhævede selv eksemplet med Copenhagen Business School, som har et helt klart internationalt fokus i deres uddannelser, og der synes jeg, at det giver rigtig god mening, at de kan få lov til at have det navn.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. I SF synes vi også, at danske uddannelser skal have forståelige, klare og retvisende navne. Selvfølgelig skal både unge og forældre let kunne forstå navnet på den uddannelse, de går på, og navnet skal give mening. Derfor er det jo også positivt, når skoler netop vælger forståelige navne. F.eks. har Københavns Professionshøjskole beholdt deres navn og ikke ændret det til et mere engelskklingende navn eller akademiseret det. Jeg synes, det er fornuftigt, at de har valgt at anvende et navn, som er letforståeligt og retvisende for deres uddannelse. Men der er også skoler, hvor et dækkende og retvisende navn ikke er ensbetydende med, at det er et dansk navn.

Der kan være nogle uddannelser, hvor et engelskklingende navn er mere retvisende og afklarende, end et dansk navn ville være. Og netop derfor er det vigtigt, at skolerne er med til at bestemme. I dag er det jo sådan, at navnene på landets uddannelser besluttes af bestyrelserne ude på de enkelte institutioner, og man må formode, at den enkelte uddannelsesinstitution bedst kan vurdere, hvilket navn der passer til institutionen. Jeg tror ikke på, at institutionerne bare vælger vilkårlige navne – valget af et navn er langtfra vilkårligt. I mange tilfælde vælges navnet ud fra forskellige vurderinger af, hvad der er bedst for den enkelte uddannelse og for eleven, der går på den. Og hvorfor skulle vi være bedre til at vurdere, hvad der er bedst for den enkelte uddannelse, end bestyrelserne er? Det er jo i øvrigt heller ikke sådan i dag, at uddannelsesinstitutionerne bare kan vælge et hvilket som helst navn – det hører vi jo også fra ministeren. Det er jo i sidste ende ministrene, som skal godkende det, og jeg ser absolut ikke noget problem i, at man fra ministrenes side ønsker at stille lidt flere krav til, hvad der karakteriserer et godt uddannelsesnavn.

Jeg er enig i ministerens vurdering af forslaget, for jeg synes heller ikke, at det er os, der skal diktere, hvad uddannelserne skal hedde. Der må vi erkende, at de mennesker, der til hverdag arbejder med uddannelsesinstitutionerne, nok er bedre til at vurdere, hvilket navn som passer uddannelserne bedst. Men jeg glæder mig over, at børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren vil være opmærksomme på, at uddannelserne vælger navne, der giver mening og er til at forstå fremover. Så selv om jeg synes, at vi skal have klare og retvisende navne på de danske uddannelsesinstitutioner, er det mit og SF's udgangspunkt, at skolerne bedst selv kan vurdere, hvilke navne der passer dem, i samarbejde med ministrene. Og derfor synes jeg, at det ville være forkert, hvis vi herinde fra Folketinget begyndte at blande os i navngivningen. Derfor stemmer vi ikke for beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning. Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Tak. Jeg er jo glad for, at vi er enige om, at det skal være forståelige og retvisende navne. Og et langt stykke hen ad vejen er jeg også helt sikker på, at bestyrelserne rundtomkring selvfølgelig så vidt muligt vælger de bedste navne, de kan, og i mange tilfælde går det også rigtig godt – som med Københavns Professionshøjskole, som ordføreren også nævner i sin ordførertale. Og det er jo rigtig dejligt, men samtidig har vi jo navne som Learnmark og Tradium, som flere medlemmer af den nuværende regering i hvert fald har sagt ikke er forståelige, så der er jo altså svipsere undervejs.

Vi har også et system, hvor det skal godkendes, så hvordan kan det være, at SF har noget imod at bruge det system, vi har, til at sikre, at vi også får gode, retvisende navne på vores uddannelsesinstitutioner?

Ordføreren.

Vi har bestemt ikke noget problem med at bruge det system, vi har, og vi glæder os over, at ministrene, der er nu, vil sætte en stopper for navne på uddannelsesinstitutioner såsom Learnmark. Og det synes vi egentlig er tilstrækkeligt, uden at man skal detailstyre det her i højere grad, end man gør i dag.

Spørgeren.

Man kan sige, at det, vi lægger op til med det her beslutningsforslag, er jo sådan set heller ikke at detailstyre så meget mere. Det er, at vi beder regeringen om at kigge på reglerne, så vi kan få en snak om, hvordan vi kan sikre, at netop de navne, som vi er enige om er smuttet igennem, og som ikke burde være smuttet igennem, bliver stoppet en anden gang.

Så hvorfor kan man ikke støtte det her beslutningsforslag? Det gør lige præcis det, vi gerne vil.

Ordføreren.

En af de ting, der også ligger i beslutningsforslaget, er, at uddannelsesinstitutionerne skal have danske navne, og vi er også enige i – som mange andre også har nævnt heroppefra – at det nogle gange kan være en fordel, at institutionen har et engelskklingende navn nogle steder. Og det er bl.a. en af grundene til, at vi heller ikke kan støtte det.

Tak til fru Astrid Carøe. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Enhedslistens ordfører, fru Mai Villadsen. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. I forberedelserne til den her debat om det her beslutningsforslag kom jeg til at tænke på min egen skolegang på en så ganske dansk skole, hvis navn alligevel gav nogle forviklinger. For jeg har gået på en skole i Vestjylland, der hedder Kibæk Skole, og der var mange, der troede, at det var en skole, der lå i Canada. Så nogle gange kan danske navne også give visse udfordringer.

Men personlige anekdoter til side: Jeg vil gentage, hvad der er blevet sagt flere gange fra den her talerstol. I Enhedslisten mener vi ikke, at det bør være Folketingets opgave at bestemme uddannelsesinstitutionernes navne, heller ikke om det skal være danske navne. Den opgave mener vi som sådan ligger rigtig fint hos uddannelsesinstitutionerne selv. Det mener vi i dag, og det mente vi også, sidste gang Dansk Folkeparti fremsatte det her forslag i 2018.

Jeg anerkender egentlig ligesom så mange andre behovet for retvisende og præcise navne, og jeg kan også godt, som mange foregående talere, komme på eksempler, hvor jeg personligt synes at det kunne være lidt mere tydeligt, hvad det egentlig er for en uddannelsesinstitution, der er tale om. Men først og fremmest mener jeg, at det må være op til uddannelsesinstitutionerne selv at vurdere, hvilket navn der er mest retvisende, også hvis de vurderer, at det f.eks. skal være et navn på engelsk, som Copenhagen Business School jo har valgt det.

Jeg er nemlig overbevist om, og det er vi i Enhedslisten, at uddannelsesinstitutionerne selv er langt bedre end Folketinget til at afgøre, hvad de skal hedde. Så derfor kan Enhedslisten ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Og det ser ud, som om den næste ordfører er fra Alternativet. Hr. Uffe Elbæk.

Tak for det. Jeg kan gøre den her tale ultrakort. Jeg kunne starte med at sige, at vi ikke støtter forslaget, og hvis jeg så alligevel skal sætte nogle få ord på det, kan jeg sige, at det er af helt principielle grunde, vi ikke kan støtte forslaget. Vi ønsker nemlig at sætte vores uddannelsesinstitutioner fri, også mere fri end de er i dag, og vi vil slet ikke blande os i, hvad for et navn de har. Kan man så enkeltvis – enten som privatperson, politiker eller parti – have forskellige holdninger til, om man synes, at en uddannelsesinstitution har en forståelig titel, altså navn, eller ej, som man kan aflæse? Det kommer helt an på ens egen smag.

Nu kigger jeg ned på ordføreren, som jo har rejst den her debat, og håber at ordføreren lytter – jeg kan se, at ordføreren nu er tilbage i salen. Jeg vil bare sige endnu en gang – hvis det ikke er kommet klart igennem – at vi ikke kan støtte forslaget, og det er af principielle grunde. Vi synes som sagt, at uddannelsesinstitutionerne selv skal bestemme – også hvad de skal hedde. Og så kan man have personlige præferencer og forbehold over for enkelte titler, men det er, set fra vores side, op til den enkelte institution; det er deres ret at beslutte det.

Personligt har jeg selv gået på en uddannelsesinstitution, der hed Peter Sabroe Seminariet. Og jeg ved ikke, om ordføreren ud fra det navn kan aflæse, hvad det var for en type seminarium. Dengang havde man valgt det navn, fordi der var en socialdemokratisk politiker, som man syntes virkelig stod op for sociale forhold og kæmpede for børns og unges rettigheder og for retten til et godt liv. Og derfor gav det pågældende seminarium sig selv navnet Peter Sabroe Seminariet. I dag hedder det noget andet, men det var ikke svært for mig som studerende at aflæse, at det her var et socialpædagogisk seminarium, og jeg var rigtig glad for, at det hed Peter Sabroe Seminariet. Derfor har jeg det sådan, at det er fint, at vores uddannelsesinstitutioner har den frihed, som de har, til at kalde sig, hvad de nu engang har lyst til. Opstår der så nogle gange nogle smuttere? Ja, det gør der. Men hvem skulle være smagsdommere over for det?

Hvis jeg virkelig skulle tage ordføreren og ordførerens partis forslag alvorligt, gad jeg godt se, hvad det var for nogle kriterier, man ville bruge til at afgøre, hvilke navne der blev godkendt og blev fundet værdige. Ordføreren siger, at det skal være forståelige og retvisende navne, og at det skal være gode danske navne. Og der har jeg det bare sådan: Hvem er det, der skal afgøre det? Altså, jeg gad faktisk godt høre kriterierne for at afgøre, hvad der karakteriserer et forståeligt og retvisende dansk uddannelsesnavn. Det tror jeg ville udløse en rimelig interessant diskussion.

Som sagt synes vi, at institutionerne selv skal have mulighed for at beslutte, hvad de skal hedde. Og hvis de vælger et dumt navn, er der nok ikke så mange, der søger derhen. Det skal nok finde sit leje. Og så vil jeg sige – og det er sagt med et smil – at jeg jo kender ordføreren fra alle mulige andre gode sammenhænge, og jeg har altid opfattet ordføreren som en sand gentleman. Må jeg godt sige »gentleman«? Eller skal jeg sige »guttermand«? Altså, sproget udvikler sig jo konstant, og sproget er konstant til forhandling. Og det er selvfølgelig godt at have den her debat, men jeg tror på institutionernes evne til selv at finde det rigtige navn til den uddannelse, som de rummer.

Det giver en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for de pæne ord. Og tak for ordførertalen. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg ikke var ude af salen – jeg har sådan set siddet her hele tiden, og jeg har også prøvet at lytte efter.

Med hensyn til Peter Sabroe Seminariet, så kan jeg sådan set godt gennemskue det navn, og jeg synes, det har været et glimrende navn. Det er ikke sikkert, at det er det mere, og det er jeg med på, for sproget udvikler sig, og navne kan også udvikle sig over tid. Jeg tænker dog stadig væk, at en handelsskole burde hedde en handelsskole, og et gymnasium burde hedde et gymnasium – det er i hvert fald det, som jeg har et billede af at langt de fleste i den danske befolkning vil have let ved at forstå. Og det er for mig afgørende for en uddannelsesinstitution i Danmark, at det er forståeligt for danskerne, hvad det er for en institution, og hvad der foregår på den institution. Så det er egentlig det, jeg gerne vil have med i forbindelse med de her navne.

Vi har jo procedurer i dag, for navne skal godkendes, og så siger vi bare, at det kunne være, at vi skulle være en lille smule skarpere med hensyn til at bruge de systemer, vi allerede har. Det er ikke, fordi vi tænker, at der skal bygges så meget på. Det kan godt være, at der skal laves en lille tilføjelse i retningslinjerne til ministeren med hensyn til godkendelserne. Men det er egentlig den snak, vi gerne vil have, nemlig at man lige skal overveje, om det kan være, at navnene ikke er beskrivende for den pågældende institution og ikke er forståelige for den danske befolkning.

Tak. Ordføreren.

Jeg tror da også godt, jeg forstår intentionen fra forslagsstillernes side. Men allerede her bliver der brugt nogle rimelig brede begreber, når man siger »som danskerne forstår«, og så kigger jeg op på de unge, der sidder oppe på tilhørerrækkerne herinde, og jeg tror, de er rimelig godt klar over, hvad Copenhagen Business School står for, selv om den ikke hedder Handelshøjskolen i København.

Man tager alle til indtægt og taler om, hvad danskerne forstår. Jeg tror nærmest, at jeg er ældre end ordføreren, og jeg tror, at de ældre generationer forstår noget, og de unge generationer forstår noget andet, og uddannelsesinstitutionerne skal altså kommunikere med vores unge, så jeg har helt igennem respekt for, at vores uddannelsesinstitutioner selv vælger deres navn.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... samtidig vil jeg jo mene, at ja, man skal kommunikere med de unge, selvfølgelig skal man det, for uddannelsesinstitutionerne retter sig mod de unge, men det skal også være de unge over hele landet. Og jeg tror ikke, at ret mange unge i det område, jeg kommer fra, har helt styr på, hvad CBS er. De ved nok, hvad en handelsskole er, og deres forældre gør i hvert fald. Men vi skal ikke lave det her målrettet mod en lille elite; vi skulle gerne have nogle begreber og nogle benævnelser og nogle navne, som er forståelige for det, jeg vil kalde den brede befolkning – også dem, der bor på Fyn, og dem, der bor i Jylland. Og der tror jeg ikke, at de her fancy engelske navne egentlig siger folk så forfærdelig meget.

Ordføreren.

Nu er jeg født i Jylland, skal det lige siges, og jeg er meget glad for mine jyske aner, selv om jeg bor i København i dag.

Jeg tror, at det, der er afgørende for, om en institution får gode ansøgere, er, om de har et godt rygte – ikke så meget, hvad for et navn de har. Og rygter går hurtigt blandt unge i dag, så unge ved godt, hvad for en skole der er god, og hvad for en skole der ikke er god, eller hvilken uddannelse der er god, og hvilken uddannelse der ikke er god. Så jeg tror på, at det skal de nok finde ud af, og uddannelserne skal også nok finde ud af det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for det. Nye Borgerlige forstår godt intentionen med det beslutningsforslag, der er fremsat, og vi sympatiserer også med det. Derfor støtter vi som udgangspunkt den del af beslutningsforslaget, der pålægger ministeren at gennemgå reglerne. Der er flere uddannelsesinstitutioner, f.eks. de tidligere lærer- og pædagogseminarier, som i dag hedder university college og bruger smarte uigennemskuelige navne. Men hvis man tager et eksempel som CBS, er det jo et eksempel på en uddannelsesinstitution for en international uddannelse, og det ville være malplaceret at skulle lave det om og skade det brand, som de har bygget op – nu kom jeg til at sige »brand«.

Reglerne i dag besluttes på landets uddannelsesinstitutioner af bestyrelserne i institutionerne, og når bestyrelsen har vedtaget et navn, skal enten Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet godkende institutionsnavnet. Her foretager ministerierne primært en vurdering af, om de foreslåede navne er misvisende, eller om der kan skabes risiko for forveksling med andre uddannelsesinstitutioner eller private firmaer. Så man kan sige, at området allerede i dag er reguleret og overvåget, og måske kunne en opstramning af de nuværende regler være nok.

Så Nye Borgerlige bakker op om intentionen i forslaget, og vi bakker op om, at regeringen pålægges at gennemgå reglerne og se, om man kan gøre noget, men vi synes alligevel, at forslaget er for drastisk, når der står, at det skal sikres, at uddannelsesinstitutioner får danske hovednavne. Vi mener ikke, at det skal være afgjort på forhånd, at der ikke kan være nogen uddannelsesinstitutioner, som også kan have ikkedanske hovednavne, men vi støtter bestemt op om intentionen. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for støtten. Jeg forstår sådan set også, at man så, hvis ikke lige der stod det med danske hovednavne, kunne støtte forslaget. Vores intention er jo ikke, at man ikke også kan have et internationalt navn, der retter sig udadtil, men som dansk uddannelsesinstitution retter man sig efter for os at se primært mod danske studerende, og derfor synes vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti, at man bør have et dansk navn, der siger på dansk, hvad det egentlig er, man laver og foretager sig. Men det må jeg så forstå Nye Borgerlige ikke kan bakke op om.

Ordføreren.

Vi er enige i, at det er fornuftigt, at der er et dansk hovednavn, og at der i tilgift også kan være et udenlandsk navn, man så bruger udadtil, men vi mener bare ikke, at vi kan sige, at der ikke må være nogen eksempler, hvor der f.eks. kan være et engelsk hovednavn som CBS. Det, der fremgår af beslutningsforslaget, er, at det skal sikres, at alle institutioner skal have et dansk hovednavn.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl.

Tak for det. Udenlandske navne på danske institutioner er tit snobbede, de kan være fjollede, de kan lefle for tidsånden – University College, Aarhus Tech. Men det er jo ikke kun noget, man har inden for den offentlige sektor. Jeg spurgte engang en dansktalende italiener, om der var nogen tænkelige omstændigheder, hvorunder det kunne være korrekt at sige »vero moda«, og svaret var nej. Det er altså bare snobberi for noget, der lyder italiensk – det er ikke italiensk. Og man skal jo ikke bare uden videre lefle for det engelske, selv om det måske kan være fristende. Jeg ville have haft stor medfølelse med fru Katrine Robsøe, hvis Vestjysk Gymnasium i Tarm havde været omdøbt til Intestin. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på, at den gode by skulle have det navn. Det lyder som »The Julekalender«, og det er fjollet som »The Julekalender«, ikke mindst når det er navne på dårligt engelsk.

Da situationen var den, at jeg selv for mange år siden havde været med til at opfinde et segmenteringsværktøj, valgte jeg selv, at det ikke skulle have et engelsk navn, men skulle hedde Minerva, altså et latinsk navn i stedet for et engelsk, for at blive fri for det her snobberi i forhold til det engelske.

Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvor tungt man skal regulere, og der synes jeg, at Nye Borgerlige har nogle gode pointer. Man skal regulere lempeligt, selv om intentionen sådan set er rigtig god, og er det vores opgave som lovgivende forsamling at bringe flere love og regler ind i verden? Jeg følger med i den opdatering på Peter Bjerre Mortensens bog »Regelstaten«, som CEPOS bringer, og der har jo været en tredobling i omfanget af danske regler fra 1989 til i dag. Vi skal ikke gøre det værre. Så spørgsmålet er, om det ikke er bedre med hån, spot og latterliggørelse end med regulering. Det er jo det, jeg bl.a. selv står og gør lige nu, og det har måske en vis effekt.

Jeg tænker også, at man måske kunne udruste ministeriet og bestyrelsen med en bemyndigelse til som en gyldig begrundelse at anføre om et navn, at det er åndssvagt i al almindelighed, så man altså bare kan bruge som begrundelse: Dette navn er i al almindelighed åndssvagt, og så er der truffet en forvaltningsmæssig afgørelse. Nem og bekvem løsning, som man i hvert fald kunne overveje. Så der er en sund skepsis over for snobberi og fjolleri og dårligt engelsk og leflen for tidsånden lagt ned i det her forslag. Vi er dog kede af, at det bliver for restriktivt, så intentionen er god, men vi tror på andre former for selvjustits.

Så skal jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de – måske dog uden at ville skrive under på hvert ord, jeg har sagt – er enige i konklusionen; de bakker heller ikke op. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg er da i og for sig et langt stykke af vejen enig med ordføreren i, at hån og spot nok kan skubbe til ting ude i verden, og at debatten i sig selv også kan gøre noget.

Jeg undrer mig jo så over, at Liberal Alliance ikke støtter forslaget, for det er jo ikke et spørgsmål om at lave flere regler. Det handler sådan set bare om at kigge på de regler, der er, og så lave en justering. Det kan da godt være, at man skal skrive ind, at man fra ministerens side i forhold til at afvise et navn kan bruge begrundelsen: Det her er for åndssvagt! Det kunne da være en glimrende ting. Det kunne vi jo tage ind i den kaffesnak, som jeg tænker vi får. Specielt kunne vi tage det ind på baggrund af den vurdering af reglerne, som det her forslag jo lægger op til at regeringen skal lave.

Ordføreren.

Konstruktive forslag er jo altid godt, og med en konstruktiv attitude, har jeg jo også lært i den tid, jeg har siddet i Folketinget, kan man faktisk komme ganske land langt.

Det alvorlige i det er jo selvfølgelig, hvor langt vi skal gå i forhold til dansk. Hvis man har været på Island og set den sprogpolitik, som den islandske stat har, er det bare sådan, at den jo er en meget hård islandifisering af alting, som man arbejder med, og der siger mange islændinge, at det faktisk er for restriktivt. Så jeg mener bare, at vi skal passe på ikke at være for restriktive i forhold til engelsk. Der er jo en eller anden ironi i, at det rockorkester, som har gjort mest for at synge rock på dansk, har et engelsk navn. Så indviklede er tingene jo.

Spørgeren.

Verden er ganske indviklet. Jeg er sådan set enig i, at vi ikke skal gå hele den islandske vej, hvor vi finder på danske ord for alting, men det, vi taler om i dag, er danske uddannelsesinstitutioner placeret i Danmark, der retter sig mod danske unge og voksne, der skal tage en uddannelse. Hvorfor skal de ikke som udgangspunkt bare have et dansk navn? Det forstår jeg ikke.

Ordføreren.

Det er ude på decimalerne, at vi ikke er enige.

Jeg synes, det bliver for hård regulering, men jeg håber på en eller anden form for selvjustits i civilsamfundet og den gunstige effekt af hån, spot og latterliggørelse, som i mange af de eksempler, som Dansk Folkeparti har lagt frem, jo er til stede og velfortjent.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Tak, og tak for en god debat. Det er ikke, fordi der sidder så mange i salen mere, men der er måske nogle derude, der lytter med. Jeg synes, det har været godt at få diskussionen. Baggrunden for den var jo sådan set også, at vi har fremsat det her forslag for 2 år siden, hvor det blev hældt ned ad brættet, og så har vi haft en åbning af Folketinget, hvor statsministeren jo, som det nok er de fleste bekendt, sagde: Hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er? Det er en helt unødvendig fremmedgørelse.

I forlængelse af det har børne- og undervisningsministeren i Avisen Danmark sagt, at det bliver lige lovlig specielt med alle disse mærkelige navne, og da ministeren så bliver bedt om at forholde sig til teksten til det beslutningsforslag, som vi har her, siger ministeren: Når jeg hører det nu, så mener jeg, at problemet med det er, at det ikke går langt nok. For det er jo ikke bare et spørgsmål om, at navne skal være danske, for mig handler det også om, at man skal afkode, hvad det er for en uddannelsesinstitution. Det er jeg sådan set fuldstændig enig i, og jeg vil da her rigtig gerne tilbyde at stramme forslaget op, hvis vi kan skrive ind, at det også skal være muligt at afkode, hvad det er for en uddannelsesinstitution. Det havde jeg ikke lige fået med i første omgang, men det skriver vi gerne ind, hvis det er det, der skal til, for at få regeringen til at bakke op om det her forslag og til at gennemføre det.

Jeg havde egentlig på baggrund af det her fra både statsministeren og børne- og undervisningsministeren haft en vis forventning til, at forsknings- og uddannelsesministeren i dag ville gå herop, ligesom Mette Frederiksen gjorde for et par år siden i forbindelse med et forslag, der også var fra mig, og som handlede om studenterkørsel til andre grupper end studenter, hvor hun gik på talerstolen og sagde: Vi støtter. Det havde jeg en lille forhåbning om ville ske i dag. Det skete så ikke, og så må vi jo tage den en anden gang.

Men jeg synes, diskussionen har været rigtig god, og jeg glæder mig da over, at der er en bred anerkendelse af, at vi, om jeg så må sige, skal have lidt mere styr på de her navne. Det hører jeg i hvert fald klart fra regeringens side, og jeg hører også en invitation til at drikke noget kaffe på et tidspunkt, hvor vi så kan finde ud af, hvordan vi gør det her. Der vil Venstre gerne være med, og jeg tror, der er flere partier, så der kunne blive sådan en hel lille kaffeklub om det her, hvor vi kan snakke om, hvordan vi sikrer, at navnene egentlig bliver så rigtige, som de gerne skulle være.

Så med det vil jeg egentlig bare sige tak for debatten, og jeg glæder mig til at følge, hvordan ministrene, som det jo er, der begge to har lovet det, fremover holder godt øje med de her navne, og at der egentlig også bliver lagt et pres – for jeg hører også en enighed om, at nogle af de navne, der findes i dag, ikke er så selvforklarende og så gode, som de burde være – så man derude lige revurderer det og spørger: Kan vi ikke finde på et bedre navn her? Det vil jeg selvfølgelig følge, og jeg vil også skubbe på, for at det rent faktisk bliver til noget. Men tak for debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.