Forsvarsudvalget 2019-20
B 159 Bilag 1
Offentligt
2186184_0001.png
Notat til udenrigs- og forsvarspolitiske ordførere
Vedrørende danske bidrag til operationerne EMASOH og NMI
Thorsager 4.5.2020
Folketinget skal i den nærmeste fremtid behandle forslag om dansk bidrag til operation
EMASOH, European Maritime Awareness i the Street Of Hormutz (B159) og dansk militært
bidrag til NMI, NATOs Mission i Irak (B160)
Begge missioner indgår i en slags samordnet dansk interessevaretagelse i området, der er
præget af nationale, regionale og storpolitiske konflikter. Den aktuelt væsentligste er den
langvarige og dybe konflikt mellem USA og Iran, aktualiseret ved USA's trækken sig fra
atomaftalen fra 2015.
Vedrørende operation EMASOH
Selv om udsendelsen af fregatten Ivar Huitfeldt og en Seahawk helikopter følges op med et
sympatisk diplomatisk spor bestående af tillidsskabende foranstaltninger og bred dialog om
maritim sikkerhed, så fremgår det også af forslag B159, at de 190 danske soldater på fregat
og i helikopter
kan
sættes ind i
militært
selvforsvar både af den Europæisk ledede operations
øvrige enheder og den USA ledede Maritime Security Construct (IMSC), skulle disse blive udsat
for angreb fra Iran eller militant islamistisk terror
altså hvis konflikten trappes op af andre
parter.
Selv om Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer risikoen for iransk eller for islamistisk
terrorangreb på de danske enheder som lav er den tilstede, bl.a. fordi de danske enheder
arbejder sammen med IMSC.
Vedrørende operation NMI
Selv om udsendelsen af de ca. 285 danske soldater er tænkt som en militær trænings-mission,
der i samarbejde med EU's civile rådgivning (EUAM Irak) skal bistå den irakiske regering med
en samordnet indsats med henblik på at skabe stabilitet og sikkerhed i landet, så fremgår det
af bemærkninger til forslaget, at den irakiske regerings magtmonopol er
ikke-eksisterende
og
at NATO-Koalitionen skal spille en central og udvidet rolle i transitionsprocessen for at opnå
dette, og at de danske soldater er underlagt NATOs operative kontrol og direktiver for
magtanvendelse.
Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er der stor risiko for at de danske soldater vil blive
angrebet af ISIL, pro-iranske militser eller kriminelle bander og at selve tilstedeværelsen af
dem vil føre til omfattende folkelige protester og voldsomme uroligheder i landet. Fremmede
landes militære tropper opfattes af mange irakere som besættelsestropper, som det er legitimt
at bekæmpe. Et forhold der bliver åbenlyst, når et parlamentarisk flertal beder den irakiske
regering trække sin anmodning om udenlandsk støtte tilbage, hvad den endnu ikke har gjort.
Det fremgår altså af begge forslag, at begge de danske bidrag vil kunne "indgå i indsatser,
hvor der
kan
blive tale om anvendelse af militære magtmidler".
Fredsministerium sætter pris på, at Danmark spiller en aktiv rolle også i Mellemøsten.
Desværre indgår begge operationer imidlertid i et uheldigt samspil, som næppe gavner
stabilitet og fred i området. Vi mener at Operation EMASOH let kan ende som militær støtte til
amerikanske interesser i konflikten med Iran, og at Operation NMI også risikerer at blive en
mere krigerisk end stabiliserende træningsindsats.
Vi frygter at danske soldater skal anvende militære magtmidler og at Danmark bliver fanget
som part i en ørkesløs krig i området og håber derfor at et flertal i folketinget vil være imod
den udvidelse af dansk militært engagement i Mellemøsten som forslag B159 og B160 efter
vores opfattelse er udtryk for.
1
B 159 - 2019-20 - Bilag 1: Notat vedrørende eventuelt dansk bidrag til operationerne EMASOH og NMI, fra fredsministerium.dk
2186184_0002.png
I stedet for fortsat og udvidet støtte til USA's og NATOs udsigtsløse initiativer, så vi hellere en
virkelig ambitiøs fredsaktivistisk indsats baseret på selvstændig analyse af og diplomatisk
løsning på konflikterne i området i samarbejde med FN.
Danmark skal forsøge at få EU og atomaftalens øvrige lande til både at holde fast i aftalen og
udtænke økonomiske mekanismer, der kan modvirke USA´s skadelige sanktioner mod Iran og
landene selv.
Fredelig hilsen
Hasse
Schneidermann
Formand for bestyrelsen
www.fredsministerium.dk
[email protected]
Mobiltelefon: 2333 4460
…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………
Fredsministerium består af fredsgrupper, der arbejdet for oprettelse af et fredsministerium i statsligt regi.
Vi ønsker en ambitiøs, fredsaktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik og har siden 2012 præsenteret
befolkning og beslutningstagere for fredelige alternativer til nutidens krigspolitik. Danmark skal tage
angrebsevnen ud af forsvaret og skabe en fredsaktivistisk sikkerhedspolitik, fokuseret på ikke-militær
konfliktløsning, diplomati, human flygtninge- og migrationspolitik, humanitær bistand til resten af verden
og ikke mindst effektive klimapolitiske løsninger.
2