B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvor stor en del af det nuværende landbrugsareal i Danmark der skal anvendes for at kunne erstatte importeret soja til foder, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 15
Offentligt

AARHUS

UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

Til Landbrugsstyrelsen

Følgebrev

Dato 14. maj 2020

Journal 2020-0094295

Levering på bestillingen ”Bidrag til MOF spg. 8 i forbindelse med beslutningsforslag

15”

Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt d. 12. maj 2020 bedt DCA – Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug – om at bidrage til besvarelse af MOF spørgsmål nr.

8 vedr. arealbehovet i Danmark, hvis importeret soyaprotein til foder skal erstattes af

protein fra græs.

Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Uffe Jørgensen og

seniorforsker Troels Kristensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, seni-

orforsker Søren Krogh Jensen fra Institut for Husdyrvidenskab samt adjunkt Morten

Ambye-Jensen fra Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet. Seniorforsker

Poul Erik Lærke fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har været fagfælle-

bedømmer, og notatet er revideret i lyset af hans kommentarer.

Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Rammeaftale om forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet” under ind-

satsområde 6 i ”Ydelsesaftale Planteproduktion 2020-2023”.

Venlig hilsen

Lene Hegelund

Specialkonsulent, kvalitetssikrer f. DCA-centerenheden

DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug

Aarhus Universitet

Blichers Allé 20

8830 Tjele

Tlf.: +45 8715 6000

E-mail: [email protected]

http:// dca.au.dk

B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvor stor en del af det nuværende landbrugsareal i Danmark der skal anvendes for at kunne erstatte importeret soja til foder, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

14.05.2020

Bidrag til MOF spg. 8 i forbindelse med beslutnings-

forslag 15

Af Uffe Jørgensen

, Troels Kristensen

, Søren Krogh Jensen

, Morten Ambye-Jensen

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,

Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet

Fagfællebedømt af Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Baggrund

Landbrugsstyrelsen har i en bestilling til DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, ved

Aarhus Universitet, ønsket et kort svar på spørgsmålet ”Hvor stor en del af det nuværende

landbrugsareal i Danmark skal der anvendes for at kunne erstatte importeret soya til foder med

protein til foder udvundet af danske græsmarker?”. Der ønskes input fra IFRO i besvarelse af

spørgsmålet. Formålet med bestillingen er input til besvarelse af MOF spørgsmål 8/2020.

Besvarelse

Importen af sojaskrå til foder (inklusive mindre mængder af andre typer af foder baseret på soja)

til Danmark har varieret mellem 1,43 og 1,75 mio. tons i perioden 2009-2018 (Gylling et al., 2020).

Der sker dog også en re-eksport af soja til andre lande på ca. 5% af importen (Aske Skovmand

Bosselmann, IFRO, pers. komm.). I 2017-19 har nettoimporten ligget mellem 1,5 og 1,6 mio. tons,

og i det efterfølgende regnes med gennemsnittet af de tre år på 1,533 mio. tons netto-importeret

sojaskrå, som antages næsten udelukkende at gå til foderanvendelse til grise, køer, fjerkræ og fisk.

Der forventes ikke markante ændringer i behovet for proteinfoder frem mod 2030 (Gylling &

Hermansen, 2018).

Proteinindholdet i sojaskrå varierer, men ligger oftest mellem 45 og 48%%, da det primært er

afskallet soyskrå, der importeres (SEGES, 2019). Her regner vi med et gennemsnitligt indhold på

46%. Der er således en nettoimport på ca. 705.000 tons rent protein årligt i sojafoder til Danmark.

Græsudbytter på slætgræsmarker i dansk landbrug ligger under gode forhold på 7-13 tons/ha

tørstof – afhængigt af jordtype, kløverprocent, gødskning, slætstrategi m.m. (Hermansen et al.,

2017). Vi vurderer på baggrund af undersøgelser hos landmænd (Kristensen & Sørensen, 2017) og

data bag kvælstofreguleringen, at et normalt græsudbytte til slæt i dag ligger omkring 10 tons/ha

tørstof. Ved udvikling af en mere omfattende græsbaseret bioraffineringsindustri, vil der kunne

opnås højere udbytter af følgende grunde:

•

Der kan vælges dyrkning af mere højtydende græs- og kløverarter, som ikke er de mest

velegnede til direkte kvægfodring, men ser ud til at være velegnede til proteinekstraktion

Tilpasset høststrategi i forhold til maksimal ekstraherbart protein og ikke i forhold til

tørstofudbytter eller fordøjelighed til malkekvæg

Faste kørespor i græsmarkerne kan mindske udbyttereduktion som følge af

jordkomprimering.

Yderligere forskning i og fokus på forædling og optimering af græs-, kløver- og

lucerneproduktion, der har været nedprioriteret i en årrække som følge af dalende

betydning af disse afgrøder i landbruget.

Samlet set vurderes udbytteniveauet forholdsvis nemt at kunne øges med ca. 2 ton/ha tørstof

med de første 3 tiltag, og med ca. det dobbelte ved en markant og målrettet indsats på forskning

og udvikling. I kontrollerede forsøg er registreret græsudbytter på 20 tons/ha tørstof årligt

(Manevski et al., 2017).

Proteinindholdet i græs og kløver kan variere mellem 15 og 25 %, og der er betydeligt potentiale

for optimering via valg af arter, høststrategi, gødskning m.m. Her regnes med et gennemsnitligt

indhold på 18% ved nuværende kløvergræsdyrkning og med 20% ved en fremtidig optimeret

produktion til bioraffinering.

Ved presning af græs i et bioraffinaderi kan typisk udvindes 40% af proteinet i et

proteinkoncentrat, mens resten forbliver i fiberfraktionen, der kan anvendes som kvægfoder. Det

er muligt at presse fiberen flere gange og ekstrahere yderligere protein, hvorved der kan opnås

udbytter helt op til 70%, men det er endnu usikkert, hvorvidt yderligere ekstraktion kan betale sig i

forhold til meromkostningerne. Derfor regnes her som udgangspunkt med 40% proteinekstraktion

fra græsset samt med en mulig forbedring til 50% (scenarie 4, tabel 1).

Tabel 1.

Fire scenarier for dyrkning af græs til substitution af nuværende sojaimport til foder. Der er forud-

sat et behov på 705.000 ton protein årligt. De opstillede scenarier er 1) nuværende græsproduktion, som er

optimeret mod foderproduktion til kvæg, 2) optimeret valg af arter og management med henblik på forsy-

ning af bioraffineringsanlæg, 3) yderligere forskning og udvikling i forædling og optimeret management af

græsmarksafgrøder til bioraffinering samt 4) både højt græsudbytte og øget effektivitet i raffineringen.

Tørstof-

Protein-

Totaludbytte Ekstraheret pro-

Arealbehov til

udbytte,

indhold,

råprotein,

tein til soja-er- dyrkning af græs,

ton/ha

statning,

ton/ha

Græsudbytte

ton/ha

1) I dag

1,8

0,72

979.000

2) Optimeret

3) Fremtidigt

4) Fremtidigt +

optimeret raffi-

nering

2,4

2,8

0,96

1,12

1,40

734.000

629.000

504.000

Som det fremgår af Tabel 1, vil der med ovennævnte forudsætninger for nuværende græsdyrkning

kræves knapt 1 mio. ha græs for at producere proteinkoncentrat til erstatning af hele

sojaimporten. Ved optimeret valg af sorter, gødskning og slætstrategi kan arealet reduceres til ca.

730.000 ha, mens der i et fremtidigt scenarie efter en øget forsknings- og udviklingsF&U-indsats på

græsdyrkning kan ske en yderligere reduktion til ca. 630.000 ha. Hvis endeligt effektiviteten af

proteinekstraktion i bioraffineringsanlægget kan øges kan arealkravet reduceres til lige godt

500.000 ha.

En forudsætning for at erstatte soja fuldstændigt med græsproteinkoncentrat vil være, at

kvaliteten bliver helt på niveau med sojaskrå. Der sker store fremskridt på dette område, men der

mangler endnu fuld dokumentation. I forsøg med økologiske slagtegrise er det vist at græsprotein

kan erstatte økologisk sojakage 100 % (Miljøstyrelsen, 2019. Videnskabelig publikation er

udarbejdet og indsendt). I den konventionelle produktion er problemstillingen lidt anderledes, da

sojaskrå ofte er den eneste proteinkilde i forbindelse med korn. For indeværende bliver udført et

forsøg med slagtegrise, hvor sojaskrå er blevet erstattet af en kombination af græsprotein med 56

% protein i tørstof samt hestebønner og rapskage. Resultatet af dette forsøg ventes klar til

efteråret 2020. Fra et foderoptimeringssynspunkt vil det formentlig blive vanskeligt at erstatte

sojaskrå i alle sammenhænge med græsprotein, dels på grund af bekymring for et for højt indhold

af uønskede anti-nutritionelle faktorer, men også på grund af for højt indhold af umættet fedt, der

kan forårsage løst og harskt spæk. Den optimale erstatning af soja til slagtegrise forventes derfor

at bestå af en kombination af græsprotein og andre danske proteinkilder som hestebønner og

rapsprodukter.

Det er vigtigt at bemærke, at ovennævnte arealer er antaget at være dyrkningsegnede

landbrugsarealer. Udtagne lavbundsarealer o.l. kan muligvis også bidrage i mindre omfang med

biomasse til proteinekstraktion, men der er store udfordringer med høst samt lavere udbytter og

proteinindhold i græs dyrket på sådanne arealer.

Det skal også bemærkes, at arealerne til omfattende produktion af proteinkoncentrat

(sojaerstatning) også vil kunne levere græsfiberensilage i et omfang, der vil kunne erstatte den

nuværende græsfoderproduktion (i dag på ca. 300.000 ha) og muligvis også en del af

majsensilagen (dyrkes i dag på ca. 180.000 ha).

Det øgede behov for græsareal kan også sammenlignes med græsarealet i dansk landbrug i 1950-

54, som var over 1 mio. ha (Pedersen, 2019, s. 14). Det kan tillige sammenlignes med det

estimerede areal, hvorpå dansk sojaimport dyrkes i dag, 760.000 ha (Bosselmann et al., 2020).

Referencer

Gylling, M., Bosselmann, A. S., Hagelund, A., & Olsen, F. L., (2020). Opgørelse over import af soja

og andre landbrugsprodukter fra Brasilien: Notat vedrørende oplysninger til besvarelse af

spørgsmål stillet til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, 9 s., IFRO Udredning, Nr.

2019/25.

Gylling, M., & Hermansen, J. E. (red.), (2018). Kvantificering af forventede fremtidige

proteinmarkeder og kortlægning af potentialer i forskellige nye proteinkilder, 58 s., IFRO

Udredning, Nr. 2018/08.

Hermansen, J. E., Jørgensen, U., Lærke, P. E., Manevski, K., Boelt, B., Jensen, S. K., ... Fog, E. (2017).

Green biomass - protein production through biorefining. DCA rapport, Nr. 93.

Kristensen, T., & Sørensen, L. S. (2017). Grovfoderproduktionen på danske malkekvægbedrifter.

Nyhed fra Instititut for Husdyrvidenskab,

https://anis.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/grovfoderproduktionen-paa-danske-

malkekvaegbedrifter/

Manevski, K., Lærke, P. E., Jiao, X., Santhome, S., & Jørgensen, U. (2017). Biomass productivity and

radiation utilisation of innovative cropping systems for biorefinery. Agricultural and Forest

Meteorology, 233, 250–264.

Miljøstyrelsen (2019). Dansk græs kan erstatt soja på grisenes menu. MST, nyheder, 20.06.2019

GUDP

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/jun/grise-kan-skifte-importeret-

soja-ud-med-dansk-graes/

Pedersen, J. B., 2019. Oversigt over Landsforsøgene 2019. Landbrug og Fødevarer, 401 s.

SEGES (2019). Råvarer. SEGES svineproduktion - viden. Opdateret 2. november 2019.

https://svineproduktion.dk/viden/i-stalden/foder/indhold_foder/raavarer