Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 15
Offentligt
2153598_0001.png
Den danske import af soja 2017-2018
Hvor store arealer beslaglægger den
i producentlandene, og hvor stor andel af
den importerede soja anvendes til svine-
og mælkeproduktion?
Gustav Esmann Callesen
Morten Gylling
Aske Skovmand Bosselmann
2020 / 03
 B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvor stor en andel af den danske svineproduktion der er afhængig af soja fra Sydamerika, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2153598_0002.png
IFRO Udredning 2020 / 03
Den danske import af soja 2017-2018: Hvor store arealer beslaglægger den i producentlandene,
og hvor stor andel af den importerede soja anvendes til svine- og mælkeproduktion?
Forfattere: Gustav Esmann Callesen, Morten Gylling, Aske Skovmand Bosselmann
Faglig kvalitetssikring: Jesper Sølver Schou har foretaget faglig kommentering. Ansvaret for
udgivelsens indhold er alene forfatternes.
Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-og
Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening uden for det årlige
arbejdsprogram. Notatet vedrører oplysninger til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings
besvarelse af spørgsmål 49-51 (URU alm. del) stillet den 27. september 2019 efter ønske fra Eva
Flyvholm (EL). Spørgsmålene forholder sig til følgende to områder:
1. En opgørelse over hvor store arealer der anvendes uden for Danmark til dyrkning af den til
Danmark importerede sojaskrå/-kage i perioden 2017-2018 og fordelt på de lande, hvor sojaen er
eksporteret fra
2. En opgørelse over udviklingen af andelen af importeret sojaskrå/-kage til dyrefoder fordelt på
køer og svin (væsentligste husdyrproduktioner) i perioden 2017-2018.
Udgivet februar 2020
Se flere myndighedsaftalte udredninger på
www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
Rolighedsvej 25
1958 Frederiksberg
www.ifro.ku.dk
 B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvor stor en andel af den danske svineproduktion der er afhængig af soja fra Sydamerika, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2153598_0003.png
Opdrag 1
En opgørelse over hvor store arealer der anvendes uden for Danmark til dyrkning af den til Danmark
importerede sojaskrå/-kage i perioden 2017-2018 og fordelt på de lande, hvor sojaen er eksporteret fra?
Nedenstående tabel 1 viser den danske import af sojakager fordelt på de 10 største eksportlande. Som det
fremgår af tabellen, er Tyskland, Argentina og Brasilien de tre største eksportlande både i 2017 og 2018.
Importen fra Kina og Paraguay er steget fra 2017 til 2018; for Kinas vedkommende må det antages, at det
skyldes den stigende import af økologisk soja til Danmark. Importen fra Belgien er også steget væsentligt,
mens importen fra Rusland er mere end halveret.
Tabel 1.
Importen af oliekager eller andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie (formalede
eller som piller) i ton
2017
Tyskland
Argentina
Brasilien
Kina
Paraguay
Storbritannien
Uruguay
Nederlandene
USA
Canada
Belgien
Rusland
Resterende lande
Total
544.972
541.591
185.268
55.738
45.448
794
57.750
85.763
4
20.922
164
35.412
29.738
1.603.566
2018
629.513
496.258
179.530
67.793
63.651
61.183
59.684
52.598
36.000
21.198
18.144
14.535
7.571
1.707.659
Kilde:
https://statbank.dk/KN8Y
Som det fremgår, er der en væsentlig import fra Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Belgien med
Tyskland som det største eksportland. Da ingen af de fire lande har nogen særlig produktion af soja, må der
være tale om reeksport. Der foretages derfor en omfordeling af de 761.000 ton (2018), der er reeksporteret
fra disse lande.
Forholdet mellem eksport, import og reeksport af soja er illustreret i figur 1.
1
 B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvor stor en andel af den danske svineproduktion der er afhængig af soja fra Sydamerika, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2153598_0004.png
Figur 1.
Flowdiagram over forholdet mellem eksport, import og reeksport af soja
Omfordelingen sker på baggrund af, hvordan importen fordeler sig i de lande, hvor der reeksporteres fra.
Fordelingen af importen i Tyskland, Belgien, Nederlandene og Storbritannien vises i tabel 2. Eftersom
Tyskland, Belgien og Storbritannien reeksporter en del fra Nederlandene, tillægges denne del Nederlandenes
import og fordeles herefter. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at der også forekommer reeksport fra
eksempelvis Argentina, og det derfor ikke er al import fra Argentina, der produceres der, men eksempelvis i
Paraguay, Brasilien og andre nabolande. En udredning af reeksporten fra lande, der selv har sojaproduktion,
vil kræve en klarlægning af forholdet mellem importen, eksporten, det nationale forbrug og produktion, og
der redegøres derfor ikke nærmere for dette i nærværende notat.
Tabel 2.
Fordelingen (procent) af import i de fire lande der reeksporterer sojakage til Danmark
Reeksport
Tyskland
Argentina
Brasilien
Kina
Paraguay
Storbritannien
Uruguay
Nederlandene
USA
Canada
0
6
40
0
1
0
0
43
0
0
Tyskland
2017
2018
0
0
41
0
0
0
0
50
1
0
1
19
8
0
0
0
0
64
4
0
Belgien
2017
2018
0
0
7
0
0
0
0
82
0
0
Storbritannien
2017
0
60
1
2
13
0
0
19
0
0
2018
0
0
3
1
1
0
0
11
0
0
Nederlandene
2017
0
20
72
2
0
0
0
0
0
0
2018
0
8
79
3
4
0
0
0
0
0
2
 B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvor stor en andel af den danske svineproduktion der er afhængig af soja fra Sydamerika, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2153598_0005.png
Reeksport
Belgien
Rusland
Sydafrika
Resterende
lande
0
1
0
8
Tyskland
2017
2018
0
2
0
6
0
0
0
4
Belgien
2017
2018
0
0
0
11
Storbritannien
2017
0
0
0
5
2018
0
0
60
24
Nederlandene
2017
0
0
0
5
2018
0
3
0
4
Kilde:
https://comtrade.un.org/
I tabel 3 er der taget højde for reeksport i relation til oprindelse.
Tabel 3.
Import af oliekager eller andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie (formalede
eller som piller) i ton, hvor reeksport fra Tyskland, Storbritannien, Nederlandene og Belgien er
fordelt på soyaproducerende lande
2017
Argentina
Brasilien
Kina
Paraguay
Uruguay
USA
Canada
Rusland
Sydafrika
Resterende lande
Total
643.312
636.301
65.216
49.304
57.750
13
20.922
39.879
0
90.867
1.603.566
2018
527.931
744.436
81.511
77.667
59.684
42.179
21.198
36.411
36.576
80.066
1.707.659
Kilde:
https://statbank.dk/KN8Y
og egne beregninger
Det kan fra tabel 3 udledes, at import fra eksempelvis Brasilien udgør en betydelig større del af den samlede
danske import af soja, end det umiddelbart fremgår af importstatistikken. I den direkte import udgjorde
Brasilien 11 procent i 2018, men når der redegøres for den indirekte import, var det 44 procent.
Der reeksporteres også en lille del af den danske import, som derfor ikke afspejler den danske produktions
beslag på areal i udlandet. Derfor er dette fratrukket importen før beregningen af arealet. Da det er umuligt
at vide, hvor sojaen, der reeksporteres, stammer fra, fordeles den forholdsmæssigt på landende vi importerer
fra.
Med antagelse om 78,7 procent udbytte af sojabønnen til oliekage, et indhold på 45 procent råprotein i
oliekagen samt udbytteresultater fra FAOSTAT kan arealet brugt til sojaproduktion og gennemsnits-
udbytterne i de respektive lande beskrives. Kategorien
Resterende lande
beregnes ved hjælp af et
gennemsnit af udbytte i sojabønner for hele verden.
3
 B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvor stor en andel af den danske svineproduktion der er afhængig af soja fra Sydamerika, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2153598_0006.png
Tabel 4.
Areal anvendt til at producere den danske importerede soja (hektar)
2017
Argentina
Brasilien
Kina
Paraguay
Uruguay
USA
Canada
Rusland
Sydafrika
Resterende lande
Total
Kilde: FAOSTAT og egne beregninger
2018
225.469
308.856
57.056
34.469
35.675
16.336
9.184
34.142
26.257
37.483
784.926
276.368
265.551
45.920
22.010
34.723
5
9.118
37.615
0
42.790
734.101
Opdrag 2
En opgørelse over udviklingen af andelen af importeret sojaskrå/-kage til dyrefoder fordelt på køer og svin
(væsentligste husdyrproduktioner) i perioden 2017-2018.
For at kortlægge hvor meget soja der bliver brugt ved henholdsvis svine- og mælkeproduktion (disse er klart
de største forbrugere af sojakager), er antallet af dyr i de enkelte driftsgrene opgjort.
Tabel 5.
Antallet af dyr i forskellige driftsgrene for svine- og mælkeproduktion
Svineproduktion
Antal slagtede slagtesvin
Antal søer
Antal smågrise
Mælkeproduktion
Antal jerseykøer
2017
16.931.500
1.013.500
30.820.844
2017
74.105
2018
17.557.500
1.040.000
31.717.128
2018
74.805
Kilde
DST: ANI5
Landbrug & Fødevarer,
2017, 2018
DST: ANI5 samt egne
beregninger
Kilde
Resultater fra
ydelseskontrollen
2017-2018
Resultater fra
ydelseskontrollen
2017-2018
Antal store kvægracer
495.935
500.615
4
 B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvor stor en andel af den danske svineproduktion der er afhængig af soja fra Sydamerika, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2153598_0007.png
Til beregning af hvor mange smågrise der er produceret i henholdsvis 2017 og 2018, regnes der med, at alle
slagtede slagtesvin er producerede smågrise plus 97 procent af den danske eksport af levende svin
(Danmarks Statistik, 2019).
Til at beskrive foderandelen af soja der medgår til produktion af mælk, anvendes SEGES’ driftskalkule for året
2018 (foderplan1). Her kan det ses, at der ikke anbefales soja i foderet til opdræt, hvorfor kvieopdræt ikke er
inkluderet i opgørelsen. Der tages også højde for forskellen i sojamængden anbefalet til store kvægracer og
jerseykøer. Andelen af jerseykøer var i 2017-2018 13,1 procent baseret på ydelseskontrollens tal i perioden,
hvilket betyder, at der ved opgørelsen af sojaforbruget til produktion af mælk anvendes et fordelingstal på
13/87 for jerseykøer og store racer.
Til at beskrive foderandelen af soja der medgår til produktion af svin, anvendes SEGES’ driftskalkule for året
2018. Her beskrives et foderbehov på 209 kg foder per slagtesvin, 1.425 kg foder per årsso og 35 kg foder per
smågris. For slagtesvin oplyser Vilomix, at markedet i øjeblikket er opdelt i henholdsvis 57 og 43 procent
mellem hjemmeblandet og færdigblandet foder
1
. Dette forhold bruges til at fordele sojaforbruget mellem de
to foderprocedurer.
Bosselmann og Gylling (2013) estimerer, at 10 procent af foderet ved slagtesvineproduktion består af
sojakage for færdigblandet foder, og Vilomix oplyser et gennemsnit for hjemmeblandet på 17 procent, hvilket
danner rammen for et estimeret gennemsnitligt forbrug af sojakage per slagtesvin på 29,3 kg. For søer er der
på baggrund af interviews med Vilomix og Hedegård blevet beregnet et samlet sojaskråforbrug per årsso på
151,7 kg inklusive pattegrise. På baggrund af de samme interviews udledes, at der bruges 7 kg sojaskrå per
smågris. På den baggrund kan det danske sojaforbrug estimeres og sættes i forhold til den samlede danske
import i det år.
Tabel 5.
Estimeret sojaforbrug i ton råprotein fordelt på svine- og mælkeproduktion samt
procentandel af den samlede sojaimport til foder
Sojaforbrug I ton råprotein
2017
Slagtesvin
Søer
Smågrise
Svineproduktion totalt
Jerseykøer
Store kvægracer
Mælkeproduktion totalt
223.844
69.187
97.918
390.948
35.422
213.748
249.170
2018
232.120
70.996
100.765
403.881
35.757
215.765
251.522
%-andel af den samlede import
2017
31
10
14
55
5
30
35
89
2018
32
10
14
56
5
30
35
92
Forbruget af sojakager indeholdt i svine- og
mælkeproduktionen i procent af den samlede import
1
Personlig kommunikation med Jens Svendgaard, Vilomix, januar 2020
5
 B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvor stor en andel af den danske svineproduktion der er afhængig af soja fra Sydamerika, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
2153598_0008.png
Dette svarer til, at de to industrier i 2017 og 2018 forbruger henholdsvis 89 og 92 procent af den samlede
importerede sojaskrå til foder.
De resterende procenter af den importerede mængde af soja til foder må forventes at forbruges i fjerkræ-
sektoren samt andre ikke definerede anvendelser.
Litteratur
Bosselmann, A.S. & Gylling, M. (2013). Certificeringssystemer og omkostninger for certificeret soja og
palmeolie. IFRO Udredning, Nr. 2013/15.
https://static-
curis.ku.dk/portal/files/91327062/IFRO_Udredning_2013_15.pdf
Danmarks Statistik (2019). Faldende tendens i antallet af svin.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=28331
Landbrug & Fødevarer (2017). Statistik 2017 - Grisekød.
Landbrug & Fødevarer (2018). Statistik 2018 - Grisekød.
6