B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor stor en andel af landbrugets samlede import af soja fra Sydamerika, der er certificeret eller verificeret afskovningsfrit, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
B 15
Offentligt

KØBENHAVNS UNIVERSITET

INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI

IFRO UDREDNING

Dansk import af afskovningsfri soja fra

Sydamerika

Notat vedr. oplysninger til besvarelse af spørgsmål stillet til ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling.

IFRO Januar 2020

B 15 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor stor en andel af landbrugets samlede import af soja fra Sydamerika, der er certificeret eller verificeret afskovningsfrit, til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Omslag

Dette notat er udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-

og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening, uden for det årlige arbejdsprogram.

Notatet vedrører oplysninger til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling til besvarelse af del-

spørgsmål 4 til forslag til folketingsbeslutning B15, stillet den 19. december 2019 efter ønske fra Zenia

Stampe (RV).

Spørgsmålet lyder:

- hvor stor en andel af landbrugets samlede import af soja fra Sydamerika er certificeret eller verificeret

afskovningsfrit, herunder hvor stor en andel af den sydamerikanske soja, som importeres specifikt til

svineproduktion, der er certificeret eller verificeret afskovningsfrit?

IFRO Udredning 2020/ xx

Dansk import af afskovningsfri soja fra Sydamerika.

Forfatter: Aske Skovmand Bosselmann

Kvalitetssikring: Morten Gylling har foretaget faglig kommentering. Ansvaret for udgivelsens indhold er

alene forfatterens.

Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi og Miljø-og

Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Afventer udgivelse.

Se flere myndighedsaftalte udredninger på

www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/

Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi

Københavns Universitet

Rolighedsvej 25

1958 Frederiksberg

Introduktion og metode

Med et usædvanligt stort antal skovafbrændinger i Brasilien i især august 2019 er opmærksomheden igen

rettet mod produktion af landbrugsafgrøder og afskovning i Sydamerika. I fravær af usædvanlig tørke, som

tidligere har været med til at forværre skovbrænde i Sydamerika, kobles det høje antal af skovafbrændinger

i Brasilien, tre gange højere end i august 2018, til afskovning og landbrugsaktiviteter, foranlediget af svag

regulering og øget efterspørgsel efter landbrugsprodukter (Barlow et al. 2019). I perioden august 2018 til

juli 2019 estimeres afskovningen til over 1 million hektar alene i Amazonas, det højeste niveau siden 2010

(ibid).

Ekspansion af landbrugsområder til kvægbrug og afgrøder såsom sojabønner har længe været de primære

årsager til afskovning i Sydamerika, ikke kun i Amazonas men også i den brasilianske Cerrado (skov- og

græssavanne syd og øst for Amazonas) og i Gran Chacho regionen, som er en tør skov-type, der dækker

dele af Brasilien, Argentina, Paraguay og Bolivia (IDH og IUCN NL, 2019; Curtis et al. 2018; Imaflora, 2016;). I

et studie af den globale ekspansion af landbrugsafgrøder, som EU importerer, foretaget af Det Fælles

Forskningscenter (JRC) under Europakommissionen, estimeres det, at ekspansionen af soja har ført til

afskovning af 1,2 millioner ha skov i perioden 2008 til 2015, hovedsageligt i Sydamerika. Dette er globalt set

kun overgået af palmeolie (5 millioner ha, hovedsageligt i Indonesien) og majs (1,5 millioner ha fordelt på

Kina, Sydamerika og Afrika) (EC, 2019, kladde). Tabel 1, fra samme studie, viser den samlede ekspansion af

soja i fem sydamerikanske lande i perioden 2008 til 2017, samt andele af ekspansionen der har fundet sted

i skovområder. I samme periode opgør FAO det samlede (høstede) areal med soja i de fem lande til at være

steget fra 41 til 57 millioner ha, hvilket svarer til at omkring 58 pct. af den samlede globale udvidelse har

fundet sted i de fem lande. Mens samlet set 14 pct. af udvidelsen i Sydamerika er sket i skovområder, er

dette tilfældet for mindre end 1 pct. af udvidelsen uden for Sydamerika (EC, 2019, kladde). I Brasilien har

Soja Moratoriet, der er en aftale fra 2006 som sikrer markedsadgang for afskovningsfri soja fra Amazonas,

resulteret i en væsentligt nedgang i soja-relateret afskovning i Amazonas, men har været med til at skubbe

sojaudvidelsen til andre områder i landet med efterfølgende afskovning og ødelæggelse af andre

naturtyper, heriblandt Cerradoen (Bonanomi et al. 2019; TRASE, 2018).

Tabel 1. JRCs estimater for udvidelse af soja i perioden 2008 til 2017 for de primære fem producentlande i Sydamerika.

2008-2017

Pct. udvidelse af areal

Pct. udvidelse i skovområder

Kilde: EC, 2019, kladde.

Brasilien

67 pct.

10,4 pct.

Argentina

19 pct.

9 pct.

Paraguay

7 pct.

57 pct.

Uruguay

5 pct.

1 pct.

Bolivia

2 pct.

60 pct.

Soja, i form af sojabønner, olie og oliekager, er en global råvare, som Europa og Danmark importerer i store

mængder, bl.a. som proteinfoderstof til den animalske produktion. Dermed er afskovningsproblematikken i

producentlandene relevant for importører såvel som husdyrproducenter i Danmark. En række

certificeringsordninger eksisterer i dag, som har til formål at sikre en forsvarlig produktion og handel med

soja, herunder at undgå afskovning. Disse ordninger er bl.a. beskrevet i IFRO udredningerne Bosselmann et

al. (2013) og Gylling et al. (2019, under udgivelse) samt i Hermansen et al. (2012).

Spørgsmålet, der stilles i omslaget til dette notat, kan inddeles i to; i) hvor stor en andel af landbrugets

samlede import af soja fra Sydamerika er certificeret eller verificeret afskovningsfrit; og ii) hvor stor en

andel af den sydamerikanske soja, som importeres specifikt til svineproduktion, er certificeret eller

verificeret afskovningsfrit.

Spørgsmålene besvares hovedsageligt på baggrund af tidligere udredninger udarbejdet ved IFRO

vedrørende Danmarks import af soja samt en kortere gennemgang af nyere rapporter og artikler.

Indeværende notat giver først et kort indblik i den danske import af sojaskrå, beskriver herefter forskellige

initiativer for afskovningsfri soja fra Sydamerika, og giver til sidst en vurdering af hvor stor en del af den

danske import, der er certificeret afskovningsfri gennem forskellige ordninger.

Danmarks import af soja fra Sydamerika

Tabel 2 viser Danmarks direkte import af sojaskrå for årene 2017 og 2018, samt for de første 10 måneder af

2019. Sidstnævnte er delvist estimeret og mangler data fra nogle lande, men viser, at den danske import af

sojaskrå følger nogenlunde samme mønster som de foregående to år med Argentina og Brasilien som de

største eksporterende producentlande til Danmark og Tyskland som det største re-eksporterende land.

Tabel 2 Danmarks import af oliekager eller andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie (formalede eller som piller) i ton,

som registreret under handelstabellerne KN8Y og KN8MEST.

Direkte import af sojaskrå, tons

Tyskland

Argentina

Brasilien

Kina

Paraguay

Storbritannien

Uruguay

Holland

USA

Canada

Belgien

Rusland

Belize

2017

544.972

541.591

185.268

55.738

45.448

794

57.750

85.763

20.922

164

35.412

2018

629.513

496.258

179.530

67.793

63.651

61.183

59.684

52.598

36.000

21.198

18.144

14.535

3.850

3.721

1.707.659

2019 Jan-Okt

398.336

407.275

141.648

62.765

45.391

37.083

46.361

25.257

4.089

1.168.246

Bolivia

23.083

Resterende lande

6.654

Total

1.603.566

Kilde:

www.statistikbanken.dk

KN8Y og KN8MEST

Den danske import fra Tyskland, Storbritannien, Holland og Belgien er re-eksport fra forskellige

producentlande. Dette består både af sojaskrå, som direkte reeksporteres fra de pågældende lande og af

sojabønner, som importeres til og forarbejdes i Tyskland og eksporteres som sojaskrå til bl.a. Danmark.

Callesen og Gylling (2019, under udgivelse) har estimeret den samlede direkte og indirekte import af

sojaskrå til Danmark fra en række producentlande baseret på handelsdata for import og re-eksport af

sojaskrå fra de europæiske lande til Danmark. Se nærmere beskrivelse af metoden og relaterede

usikkerheder i Callesen og Gylling (2019, under udgivelse). Resultatet, der er gengivet her i Tabel 3, viser

tydeligt, at Argentina og Brasilien er de to største producenter af den soja Danmark importerer, med

henholdsvis 31 pct. og 44 pct. af den samlede import i 2018 på 1,7 millioner tons. Callesen og Gylling

estimerer

i øvrigt, at produktio e af da sk sojaskrå i Arge ti a og Brasilie

i 2018 i alt krævede et

område på 534.000 ha.

Tabel 3 Import af oliekager eller andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie (formalede eller som piller) i ton, hvor

reeksport fra Tyskland, Storbritannien, Holland og Belgien er fordelt på sojaproducerende lande.

Direkte og indirekte import af sojaskrå, tons

Argentina

Brasilien

Kina

Paraguay

Uruguay

USA

2017

643.312

636.301

65.216

49.304

57.750

2018

527.931

744.436

81.511

77.667

59.684

42.179

21.198

36.411

36.576

80.066

1.707.659

Canada

20.922

Rusland

39.879

Sydafrika via UK

Resterende lande

90.867

Total

1.603.566

Kilde: Callesen og Gylling (2019, under udgivelse)

Certificeret, afskovningsfri soja

Det er stadig kun omkring 2,5 pct. af den globale sojaproduktion, som er certificeret under en af

standarderne for ansvarlig eller økologisk produktion, som er beskrevet i tidligere udredninger (Bosselmann

et al., 2013; Gylling et al. 2019, under udgivelse). Roundtable on Responsible Soy (RTRS) er den største i

forhold til certificeret produktion, der var på lige under 4,5 millioner tons i 2018 (1,26 millioner ha i 2017).

Af de 2,8 millioner tons, der blev solgt som certificeret i 2018, var ca. 2,5 millioner tons såkaldte kreditter.

ProTerra er af nogenlunde samme størrelse med 3,98 millioner tons certificeret produktion i 2016 (1,22

millioner ha i 2017) (ICT, 2019). ProTerra har hovedsagligt været drevet af en efterspørgsel efter GMO-fri

soja, men standarden indeholder også et krav om afskovningsfri produktion og sætter 2004 som

skæringsdato for sidste tilladte afskovning, hvor RTRS har maj 2009 som skæringsdato. Omkring 0,5

millioner ha soja var økologisk certificeret i 2017 under en af flere ordninger (ICT, 2019).

Herudover findes en række standarder udviklet af de store handelsvirksomheder, som alle tilbyder soja

produceret efter deres egne kriterier for ansvarlig sojaproduktion, heriblandt Cargill, Bunge og ADM, som

er blandt verdens største handelsvirksomheder for soja. Cargill tillader lovlig afskovning, mens Bunge og

ADM sætter skæringsdato til hhv. 2016 og 2008 for afskovning af primær skov. Ifølge en evaluering

foretaget af Kusumaningtyas og Van Gelder (2019) er niveauet af verificering og forsikring af krav-

overholdelse ikke tilfredsstillende for disse standarder. Det har ikke været muligt at finde tal for salget af

soja under handelsvirksomhedernes standarder, men det anslås stadig at være en mindre del af deres

samlede handel. FEFAC

Europea Feed Ma ufa turers Federatio

oprettede i 2015 et sæt retningslinjer

for indkøb af soja, hvilket inkluderer et krav om, at national lovgivning ift. afskovning overholdes, dvs. lovlig

afskovning tillades. Lovlig afskovning er i Brasilien op til 20 pct. af en ejendom i Amazonas og op til 80 pct.

på Cerradoen.

Amazonas er yderligere beskyttet af Soja Moratoriet, som alle de større handelsvirksomheder har

underskrevet. Der er dog på nuværende tidspunkt et politisk pres fra Aprosoja, den nationale forening for

brasilianske sojaproducenter, for at afvikle moratoriet (Reuters, 5.11.2019). Foruden Soja Moratoriet har

Cargill, ADM, Bunge og andre opkøbere tilgået andre Zero Deforestation Commitments (ZDC), men det er

uvist i hvilken grad de dækker områder som Cerradoen og Gran Chaco (TRASE, 2018) og både Cargill og

Bunge har for nyligt fået bøder af det Brasilianske Miljøagentur (IBAMA) for at opkøbe soja fra ulovligt

afskovede områder (Unearthed, 4.12.2019).

Dansk indkøb af afskovningsfri soja

Som beskrevet i tidligere udredning (Bosselmann et al. 2019, side 7):

”Den

mest tilgængelige opgørelse over handel med certificeret, ansvarligt produceret soja er en rapport fra

hollandske IDH (The Sustainable Trade Initiative) og IUCN Holland fra april 2019, baseret på data og

information fra 2017. Heri fremgår det, at Danmark i 2017 havde en netto-import af sojabønner, -skrå og -

olie på 1,556 mio. tons, hvoraf 29 % overholder FEFAC SSG retningslinjer. De 29 % udgøres hovedsageligt af

Arla’s opkøb af

RTRS kreditter, der svarer til % af de sa lede da ske etto-import

og som i IDH

rapporten også beskrives som Danmarks samlede import af afskovningsfri soja. Dette betyder, at det ikke er

den fysiske soja importeret til Danmark, der overholder FEFAC SSG eller er garanteret afskovningsfri, men

importen kompenseres delvist gennem opkøb af RTRS kreditter. Det fremgår ikke af IDHs rapport, hvordan

de resterende 9 % opfylder FEFAC SSG, men der henvises til DAKOFO. Ifølge DAKOFO er det et bedste bud for

dansk import af soja, der opfylder FEFAC SSG som følge af importørernes egne indkøbspolitikker og

kommunikation med leverandører. Det har i forbindelse med indeværende udredning ikke været muligt at

finde data til at verificere mængden af certificeret soja importeret til Danmark, foruden RTRS kreditterne”.

Arla fortsætter med at købe RTRS kreditter samt en mindre mængde ProTerra og økologisk certificeret soja

(pers. kom. 11.10.2019). Opkøb af fysisk segregeret RTRS soja er ifølge Arla endnu ikke muligt, hvorfor Arla

som det bedste alternativ opkøber såkaldte regionale RTRS kreditter under Soy4Brands programmet.

Soy4Brnds skal gøre det nemmere for geografisk afgrænsede områder at blive 100 pct. RTRS certificeret,

hvilket vil lette transitionen til handel med fysisk segregeret RTRS soja fra den pågældende region. Omkring

halvdelen af Arlas kreditter er under Soy4Brands. Gennem opkøb af RTRS kreditter støtter danske

virksomheder soja-producenter, der producerer afskovningsfri soja som formuleret i RTRS standarden, men

den fysiske soja, som virksomhederne indkøber,

er fra de ko ve tio elle supply hai . Arla s i dkø

af ProTerra soja er certificeret, segregeret og verificeret afskovningsfri, som formuleret i ProTerra

standarden.

Danmark importerer en mindre mængde økologisk sojaskrå og sojabønner. I 2013 var importen på lidt

under 28.000 tons sojaskrå, hvoraf 60 pct. blev importeret fra Kina og resten fra europæiske lande

(Bosselmann et al. 2015). I 2017 var den steget til omtrent 30.000 tons (Gylling og Hermansen, 2018). Det

har ikke været muligt at indhente nye tal specifikt for økologisk soja, men siden 2013 er den samlede

import af økologiske foderstoffer steget med 53 pct., dog stadig ikke fra Sydamerika. Dermed har importen

af økologisk sojaskrå ikke direkte relevans for afskovningen i Sydamerika.

De 9 pct. af den danske import, som ifølge DAKOFO lever op til FEFACs Soy Sourcing Policy (foruden Arlas

ProTerra køb og RTRS kreditter, der også lever op til FEFAC SSG), kan ikke beskrives so

”verifi eret

afskov i gsfri”(IDH

og IUCN NL, 2019). FEFAC retningslinjerne tillader lovlig afskovning, hvilket som

beskrevet eksempelvis kan være op til 80 pct. på ejendomme i Cerradoen. Ifølge Kusumaningtyas og Van

Gelder (2019) er der op til 88 millioner ha skov i Brasilien som lovligt kan skoves ifølge nuværende love;

dertil kommer en generel mangelfuld moniteringen af lovlig afskovning i Brasilien, som ikke er blevet

forbedret under den nuværende administration (Carvalho et al. 2019).

Trase Earth (www.trase.earth) har ved hjælp af handelspapirer kortlagt dele af den brasilianske

sojaproduktion og handel, også for Danmarks vedkommende. I 2017 var det muligt for Trase Earth at spore,

hvad der i alt svarer til 135.000 tons sojabønner fra specifikke kommuner i Brasilien til Danmark. Dette

svarer til omkring 73 pct. af den direkte import i 2017 og 21 pct. af den samlede import fra Brasilien, jf.

Tabel 3. Ifølge Trase Earth var denne produktion associeret med 653 ha afskovning, udregnet baseret på

afskovningsrater i de enkelte kommuner og andelen af soja produceret i kommunen og eksporteret til

Danmark. Størstedelen af produktionen kan spores til kommuner i Amazonas regionen eller på grænsen til

Amazonas, hvor den største afskovning og omlægning til landbrug fandt sted før 2005, hvilket er med til at

forklare den ganske lave, udregnede afskovning relateret til den danske import. Omkring 95 % af den

kortlagte eksport til Danmark eksporteres og importeres af Cargill, ADM og Bunge.

Baseret på ovenstående estimeres andelen af Danmarks import af sojaskrå, der er certificeret

afskovningsfri, til omkring 20 pct. Dette udgøres hovedsagligt af RTRS kreditter opkøbt af Arla og i langt

mindre antal af COOP Danmark (211 kreditter i 2019), samt af Arlas indkøb af ProTerra soja.

Da Arla

s RTRS

kreditter og ProTerra soja går til kvægbrug, og da importen af FEFAC-godkendt soja er ganske usikker og

FEFACs retningslinjer tillader lovlig afskovning og desuden er relateret til en mindre stringent verificering,

estimeres andelen af Danmarks import af sydamerikansk soja, som bruges i svineproduktion og som er

certificeret eller verificeret afskovningsfrit, til at være nul.

Referencer

ARLA. Pers. kommunikation. 11. oktober 2019.

Barlow, J., Berenguer, E., Carmenta, R., Franca, F., 2019. Clarifying Amazonia's burning crisis. Global Change

Biology 2019;001:1-3.

Bonanomi, J., Tortato, F.R., Gomes, R.S.R., Penha, J.M., Saldanha Bueno, A., Peres, C.A., 2019. Protecting

forests at the expense of native grasslands: Land-use policy encourages open-habitat loss in the Brazilian

cerrado biome. Perspectives in Ecology and Conservation 17, 26-31.

Bosselmann, A.S., Gylling, M. (2013). Certificeringssystemer og omkostninger for certificeret soja og

palmeolie. IFRO Udredning Nr. 2013/15, s. 20.

Bosselmann, A.S., Jensen, M.V., Gylling, M., 2015. Proteinforbrug i danske konventionelle og økologiske

Husdyrproduktioner. IFRO Udredning Nr. 2015/02, s. 13.

Callesen, G.E., Gylling, M., 2019. En opgørelse over hvor store arealer den danske import af soja

beslaglægger i producentlandene samt en opgørelse over andelen af den importerede soja der

anvendes til svine og mælkeproduktion. IFRO Udredning Nr. 2019/x. Under udgivelse, s. 9.

Carvalho, W.D., Mustin, K., Hilário, R.R., Vasconcelos, I.M., Eilers, V., Fearnside, P.M., 2019. Deforestation

control in the Brazilian Amazon: A conservation struggle being lost as agreements and regulations are

subverted and bypassed. Perspectives in Ecology and Conservation 17, 122-130.

EC, 2019. Report from the Commission to the European Parliament, the Council, the European Economic

and Social Committee and the Committee of the Regions on the Status of Production Expansion of

Relevant Food and Feed Crops Worldwide (Draft), Brussels, Belgium: European Commission, s. 21.

Gylling, M., Hermansen, J. E. (red.), 2018. Kvantificering af forventede fremtidige proteinmarkeder og

kortlægning af potentialer i forskellige nye proteinkilder. IFRO Udredning, Nr. 2018/08, s. 58.

Gylling, M., Bosselmann, A.S., Olsen, F.L., Hagelund, A., 2019. Opgørelse over import af soja og andre

landbrugsprodukter fra Brasilien. IFRO Udredning 2019/x Under udgivelse, s. 9.

Hermansen, J.E., Sørensen, J., Knudsen, M.T. 2012. Notat om Certificeringsordninger til dokumentation af

bæredygtighed i forbindelse med produktion af soja og palmeolie. Institut for Agroøkologi, Århus

Universitet, maj 2012.

IDH, IUCN-NL, 2019. European Soy Monitor. Insights on the European supply chain and the use of

responsible and deforestation-free soy in 2017.

Imaflora, 2016. 10-year of soy moratorium in the Amazon: history, impacts and expansion into

cerrado areas. Institute of Agricultural and Forest Management and Certification. Piracicaba, SP:

Imaflora, s. 68.

ITC, 2019. The state of sustainable markets 2019. Statistics and Emerging Trends. International Trade

Centre (ITC), International Institute for Sustainable (IISD), Research Institute of Organic Agriculture

(FiBL). Oktober 2019, Geneve.

Kusumaningtyas, R. and Van Gelder, J.W. (2019, March), Setting the bar for deforestation-free soy in

Europe; A benchmark to assess the suitabilityof voluntary standard systems,Amsterdam, The

Netherlands: Profundo.

Reuters, 2019. Brazil farmers push traders to end Amazon soy moratorium, nyhedsartikel af R. Samora,

Reuters online, 5. November 2019.

TRASE, 2018. Trase Yearbook 2018, Sustainability in forest-risk supply chains: Spotlight on Brazilian soy,

Transparency for Sustainable Economies, Stockholm Environment Institute and Global Canopy. Online:

https://yearbook2018.trase.earth

Unearthed, 2019.

Soy traders goi g deforestatio

-free

still fuelli g destru tio of Brazil s Cerrado.

Jordan for Unearthed, online: 4.12.2019

https://unearthed.greenpeace.org/2019/12/04/brazil-cerrado-

soy-bunge-cargill/