Til beslutningsforslag nr.
B 15
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 6. maj 2020
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om et stop for import af kød og soja produceret
som følge af afskovning i Brasilien
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, RV, KF, NB og LA) ind-
stiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste) be-
handling.
Et
mindretal
i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller
imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL og Susanne Zimmer
(UFG)) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uænd-
ret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er enige med
forslagsstillerne i, at det er en udfordring, at skovområder i
andre verdensdele skoves for at give plads til produktion af
dyrefoder, som eksporteres til lande, som ligger langt væk
fra dyrkningsfladen, herunder lande som Danmark. DF øn-
sker, at flere lande går sammen om at etablere et samarbejde
som i realiteten kan stoppe dette. Derfor vil DF opfordre re-
geringen til at tage dette op med andre regeringer i den vest-
lige verden.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget ser meget kri-
tisk på dansk landbrugs import af sydamerikansk soja, der
fører til afskovning af Amazonas og forgiftning af lokale ar-
bejdere på grund af det høje pesticidforbrug. I Sverige, Bel-
gien og Holland har landbruget for længst udskiftet den uan-
svarlige soja med certificeret eller økologisk soja. Men da
Thorningregeringen tilbage i 2014 forsøgte at få dansk land-
brug til at gå samme vej, spiste Landbrug & Fødevarer den
af med seks ubrugelige »indkøbskriterier«. Det er kriterier,
som sojaleverandørerne skal skrive under på, men som der
ikke føres nogen kontrol med.
Heldigvis var der allerede dengang dele af branchen, der
godt kunne se, at det ikke var holdbart. Arla overgik således
allerede i 2015 til 100 pct. bæredygtig soja, og for et par må-
neder siden hoppede Coop med på vognen med en melding
om, at de i fremtiden kun vil bruge bæredygtig soja til deres
egne mærker. Senest har bl.a. Danish Crown lanceret en
plan for overgang til 100 pct. ansvarlig soja som en del af
deres deltagelse i Dansk Alliance for Ansvarlig Soja. Det er
yderst positivt, men RV mener, at vi skal have alle med.
Danmark kan desværre ikke – som forslaget indebærer –
indføre et egentligt importforbud på grund af internationale
handelsregler. Det har man undersøgt. Men vi kan gøre så
meget andet. Og det mest oplagte er selvfølgelig at se på ad-
gangen til at holde svin. Den borgerlige regering lempede
adgangen til at udvide svinebesætninger. RV mener, at vi
kan gå den modsatte vej og indføre stramninger. For vi skal
selvfølgelig ikke have flere svin i Danmark, end vi kan fod-
re på en ansvarlig og bæredygtig måde.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget finder
det helt afgørende, at vi i Danmark tager ansvar for at sikre,
at vores import af sojaskrå ikke fører til fældning af regn-
skov eller på anden vis skader naturen og lokalsamfundene.
SF finder det også afgørende at minimere landbrugets kli-
mabelastning, herunder importen af soja til foder i landbru-
get.
Men SF ser det ikke som et effektivt svar på disse store
udfordringer at forbyde import specifikt fra Brasilien, da
AX024547