Det, som vi har diskuteret den seneste tid, er Enhedslistens beslutningsforslag om, at Folketinget skal beslutte et stop for import af kød og soja produceret som følge af afskovning i Brasilien. Det her forslag er fremsat på et tidspunkt, hvor vi så, at man havde en voldsom stigning i antallet af påsatte skovbrande i Brasilien. Afskovningen har alvorlige konsekvenser for biodiversitet, for vandmiljø, for klima, for livsgrundlag, for berørte lokalsamfund, herunder oprindelige befolkningsgrupper. Mens store skovbrande andre steder på kloden har været forårsaget af temperaturstigninger og voldsomt vejr på grund af klimaforandringer, er skovbrandene i Brasilien hovedsagelig antændt af mennesker, selv om tørke kan være en medvirkende årsag til omfanget af brandene.
Vi synes med det her forslag, at det er væsentligt at lægge et pres på Brasilien, og vi har set, at det allerede har virket. Brasiliens præsident er fra at være en, som ligesom sagde, at man skulle gå ud og brænde mest mulig skov af, blevet en, der er nået derhen, hvor der er blevet vedtaget en lov, som stopper for lovliggørelse af afbrænding af skov. Så internationalt pres virker, og det er det, som vi gerne vil deltage i ved at rejse den her debat i Folketingssalen og også gerne presse regeringen til handling.
Hvad er der så sket, siden vi fremsatte vores beslutningsforslag? Vi har oplevet, at der har været mord på repræsentanter for det oprindelige folk i Brasilien – det oprindelige folk, der bliver hårdt presset, når der er nogen, der vil rydde skov – vi har oplevet, at der er kommet nye oplysninger om, at der også i regnskoven kan være et tipping point, være en mekanisme, som stopper. Det er i øjeblikket sådan, at den heftige regn i regnskoven ligesom ruller fra det ene område til det næste og er med til at sikre, at det fortsat er en regnskov, og hvis den mekanisme stopper, kommer vi frem til, at regnskoven ikke længere er en regnskov, men bliver et eller andet tørt område, hvor det slet ikke kan være som nu. Det er et kæmpe problem, fordi regnskoven i Sydamerika i høj grad er verdens lunge, altså det sted, der bliver produceret ilt, som er en væsentlig international faktor, som vi er nødt til at tage alvorligt, og vi er nødt til at lægge et pres på Brasilien.
Den her Mercosur-handelsaftale er i dag blevet berørt, og det er min opfattelse, at regeringen endnu ikke har tilsluttet sig aftalen, og jeg noterer mig, at der er andre lande som Frankrig og Irland, som har tænkt sig at blokere, og det bliver et interessant forløb, om det er en handelsaftale, der bliver stoppet, og det bliver interessant at se, hvor det er, regeringen helt præcist vil lægge sig. Jeg noterer mig, at landbrugs- og fødevareministeren siger, at der er gode ting i den aftale, der er indgået. Nogle gange kan der jo godt være ord i aftaler, som så ikke bliver efterlevet, og som dermed ikke er gode nok. Jeg vil nok sige, at i Enhedslisten er vi meget betænkelige ved, at man her åbner op for det europæiske marked for 100.000 t oksekød og 100.000 t fjerkræ og en stor mængde sukker i en handelsaftale, hvor lande i Sydamerika så til gengæld kan købe nogle biler fra Europa. Vi kan ikke rigtig se, at det er det, som er løsningen på de globale klimaproblemer.
Så er der også i dag blevet diskuteret lidt om dansk landbrug, og hvor vi ligger. Jeg synes, det er interessant, hvis vi kan arbejde videre med, at vi i Danmark kom frem til at have langt mere bæredygtigt foder til husdyrene. I den sammenhæng er der stillet spørgsmål om, hvor stort et areal importen af soja fylder. Den samlede import svarer til et areal, der er på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster, og kommer vi frem til, at vi skal have et bæredygtigt landbrug i Danmark, hvor vi har de husdyr, som vi har foder til på danske marker, vil det automatisk medføre en langt lavere animalsk produktion. Vi har altså den høje animalske produktion i Danmark, fordi vi har den her massive import af soja. Det er et problem, og det er et problem for vores vandmiljø i Danmark. Vi kan løse mange problemer, hvis vi får begrænset den her import af foderstoffer til de danske husdyr.
Det er muligt, at vi ikke kan komme frem til at vedtage Enhedslistens forslag på lovlig vis, og i forlængelse af det er det jo interessant, hvad det er, den her debat og andre debatter og beslutningsprocesser i forskellige virksomheder kan medføre. Jeg ved ikke rigtig, hvordan det foregår, når regeringen melder sig ind i sojaalliancen, altså om det er en alliance, man frit kan melde sig ind i, men det har jo en betydning, hvad det er for nogle initiativer, en regering tager, og jeg noterer mig af de artikler, som Danwatch er kommet frem med, at de initiativer, der blev taget, og de forsøg, der blev lavet, under Thorningregeringen for at komme frem til at sikre en mere bæredygtig import af soja, mislykkedes, og at der åbenbart ikke har været et tilsvarende forsøg under Venstreregeringen. Nu har vores landbrugsminister, Mogens Jensen, så en ny chance for at indkalde partierne, indkalde aktørerne i den danske landbrugssektor til at komme frem til noget, som forhåbentlig er lige så godt som det i Sverige. Man kunne også gøre det bedre. Man må jo altid gerne gøre det bedre.
Så ud fra den debat, vi har i dag, synes jeg, der ligger en oplagt mulighed for, at landbrugs- og fødevareministeren kan tage det her initiativ og bære den her debat videre og presse nogle aktører i den danske fødevaresektor, presse dansk landbrug til at komme frem til noget, som er mere bæredygtigt.
Jeg vil gerne sige tak for debatten, jeg vil gerne sige tak til Alternativet for at støtte Enhedslistens forslag, og jeg vil gerne sige tak til andre partier, som vel har støttet intentionerne uden at støtte forslaget, og de fleste partier har udtrykt, at vi har et globalt problem, måske lige med undtagelse af Liberal Alliance, men tak for gennemgangen af arealstørrelserne. Jeg tror, vi skal tage det her meget alvorligt i et nutidigt perspektiv, hvor vi står med nogle klimaproblemer, hvor vi står med, at vores samlede fødevaresektor globalt sætter et kæmpe klimaaftryk, og hvor det globalt er 70 pct. af landbrugsarealet, som bruges til animalsk foder, mens det er et endnu højere tal i Danmark. Vi er nødt til at sætte fokus på det, så vi kommer frem til at have et bæredygtigt landbrug, som er baseret på, at man har foder til sine dyr inden for landets grænser. Tak for debatten.