Retsudvalget 2019-20
B 146 Bilag 3
Offentligt
2223607_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 146
Folketinget 2019-20
Beretning afgivet af Retsudvalget den 25. juni 2020
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om godtgørelse til efterlevende børn uanset
børnenes alder og bopæl
[af Peter Skaarup (DF) og Naser Khader (KF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Javnaðarflokkurin
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af Sikan-
dar Siddique (UFG)) bakker op om at udvide den person-
kreds, der kan tilkendes godtgørelse efter erstatningslovens
§ 26 a til efterlevende børn af personer, der er afgået ved dø-
den som følge af en straffelovsovertrædelse, til at omfatte
efterlevende børn uanset børnenes alder og bopæl på ger-
ningstidspunktet.
Flertallet
ser frem til, at regeringen snarest
muligt fremsætter lovforslag herom og senest i samlingen
2020/21.
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Inuit
Ataqatigiit, Siumut og Javnaðarflokkurin
Et
andet flertal
i udvalget (S, DF, SF, KF, NB, IA, SIU
og JF) finder, at det samtidig bør overvejes, om også andre
nærtstående, f.eks. forældre til et voksent barn eller et barne-
barn til en bedsteforælder, skal omfattes af den personkreds,
der vil kunne tilkendes erstatning. Det bør grundigt overve-
jes i forbindelse med det lovforberedende arbejde, som rege-
ringen har tilkendegivet at ville iværksætte. Når man frarø-
ves et nærtstående familiemedlem ved en forbrydelse, er der
tale om en særlig følelsesmæssig belastning og ofte en vold-
som forringelse af de efterladtes livskvalitet. Fra samfundets
side vil en økonomisk godtgørelse være udtryk for en aner-
kendelse af, at de efterladte har været udsat for en uretfær-
dighed og særlig følelsesmæssig belastning, som samfundet
påtager sig et ansvar for.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget
og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærk-
ninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2019
og var til 1. behandling den 15. maj 2020. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsud-
valget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Preben Bang Henriksen,
formand
AX024935