Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 141:

Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til bekæmpelse af vanvidskørsel.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren, værsgo.

Tak for ordet. Og tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på et vigtigt emne. Flere af os tog jo hul på diskussionen under vores samråd i går, men jeg ser frem til at drøfte sagen igen i dag. Vanvidskørsel skal bekæmpes, det er vi enige om, og vi er faktisk også ret enige med forslagsstillerne, når det kommer til de overordnede løsninger.

Skal politiet straks tage bilen og kørekortet fra folk? Ja. Skal bilen konfiskeres? Ja. Skal straffen skærpes? Ja. Skal der ses på leasingbranchens rolle? Ja. Men der er så forskel på, hvordan vi konkret vil gøre det. Regeringen vil udvide mulighederne for konfiskation markant, så udgangspunktet er, at bilen konfiskeres, uanset hvem der ejer bilen. Og her tænker jeg særlig på leasede biler, for jeg vil gerne understrege, at Rigspolitiet har oplyst, at der er behov for at sætte ind over for vanvidsbilister i leasede biler. Rigspolitiet har bl.a. kendskab til eksempler på, at indehaverne af bestemte leasingselskaber har kontakt til bandemiljøet, og at nogle bandegrupperinger benytter bestemte leasingselskaber, herunder at bandemedlemmer kan få adgang til dyre luksusbiler, på trods af at de pågældende er på kontanthjælp. Det skal stoppes. Bilerne skal simpelt hen konfiskeres, og politiet skal beslaglægge dem på stedet.

Regeringen vil også skærpe straffene. Vi lægger op til markante strafskærpelser for bl.a. de groveste hastighedsovertrædelser, hvor vi går fra et udgangspunkt om bøde i førstegangstilfælde til fængsel. Herudover er mit ministerium ved at undersøge strafniveauet i strafbestemmelserne for farlig kørsel for at se, om der er behov for strafskærpelserne – eller måske en ny bestemmelse – for at sikre et tilstrækkelig højt strafniveau. Det var også en problemstilling vi var inde over i går, hvor Venstres ordfører gjorde opmærksom på, at det ikke nyttede meget at have en meget stor strafferamme, hvis udnyttelsen af strafferammen og dermed strafniveauet konsekvent lå i den nederste del af strafferammen. Derfor kommer vi også til at se på strafniveauerne.

Jeg går ikke ind for minimumsstraffe, som det foreslås i beslutningsforslaget. Jeg mener, at vi skal lade domstolene fastsætte strafniveauet i den konkrete sag, og at vi politikere skal sørge for, at domstolene får de rigtige rammer til at fastsætte straffen i den konkrete sag. Og vi har jo gjort det i andre situationer, at vi ikke bare regulerer på strafferammen, men også i bemærkningerne til lovforslaget indikerer strafniveauet. Og på den måde slipper man uden om problemstillingen med minimumsstraffe, men kan samtidig sikre, at strafniveauet kommer til at ligge der, hvor vi ønsker at det skal være.

Dansk Folkeparti foreslår, at der skal anvendes straksdomme. Som jeg nævnte på samrådet i går, kan domstolene allerede idømme straksdomme, men det er bl.a. en forudsætning, at der foreligger en tilståelse, og derfor er det ikke altid muligt i praksis. Men som jeg også nævnte i går, er der mulighed for varetægtsfængsling. Og den mulighed bliver jo udvidet, når vi skærper straffene.

Dansk Folkeparti har også stillet et forslag om tillægsstraf, hvis vanvidsbilisten ikke møder op i retten. Og jeg er fuldstændig enig i, at det er uacceptabelt ikke at møde op retten og spilde alles tid. Det er urimeligt over for ofrene, det er dyrt for samfundet. Det gælder ikke kun i sager om vanvidskørsel. Det gælder sådan set i alle sager, og det er en topprioritet for mig at få nedbragt sagsbehandlingstiderne generelt, ligesom jeg ved det også er for faktisk alle andre partier i Folketinget, og det er noget af det, som vi skal arbejde med i forbindelse med den kommende flerårsaftale for politi og anklagemyndighed: Det bliver lige præcis at se på sagsbehandlingstiderne. Ideen om tillægsstraf for udeblivelse er interessant, og det vil jeg bede mine embedsfolk om at se på – ikke kun i sager om vanvidskørsel, men i det hele taget at sikre, at det har konsekvenser, hvis man udebliver.

Dansk Folkeparti foreslår også, at fartbøder for vanvidskørsel skal betales af ejer, leasingtager eller lejer. Min holdning er klar: Vanvidsbilister skal ikke have fartbøder, de skal i fængsel. Dansk Folkeparti foreslår også, at vanvidsbilister skal frakendes retten til at føre lånt, leaset eller lejet bil. Også her er Dansk Folkeparti efter min mening lidt for bløde. Jeg mener, at vanvidsbilister skal fratages retten til at køre bil – punktum!

Regeringen skærper bl.a. frakendelsesperioden for de groveste hastighedsovertrædelser til minimum 3 år og sikrer, at politiet fremover skal – ikke kan, men skal – inddrage førerretten med det samme. Straffen for kørsel i frakendelsestiden for dømte vanvidsbilister skal også skærpes fra et udgangspunkt om bøde til et udgangspunkt om fængsel i førstegangstilfælde.

Så foreslår Dansk Folkeparti, at vi lovregulerer, hvem der må anvende en leaset bil, og at vi indfører nye kontrol- og oplysningsforpligtelser for leasingselskaberne. Men jeg mener ikke, det skal være ulovligt for en mor lige at lease en bil til sin søn eller at låne den leasede bil ud til sin nabo, for det er helt almindelig adfærd, og vi skal passe på, at vi ikke i forsøget på at ramme forbryderne gør livet surt for almindelige mennesker og deres muligheder for at leve det liv, som er en del af deres naturlige hverdag. Jeg forestiller mig heller ikke, at leasingselskaber har de store muligheder for at føre effektiv kontrol med, hvem der rent faktisk kører den leasede bil.

Jeg er dog enig i, at der skal iværksættes initiativer vedrørende leasingbranchen. Og Dansk Folkepartis forslag om at give adgang til e-skat-data er allerede en del af regeringens udspil på den måde, at et leasingselskab, når der kommer en for at lease en bil, kan betinge, at vedkommende giver tilladelse til, at man kan føre kontrol.

Regeringen vil også igangsætte en styrket kontrol med leasingselskaber, der benytter regler om forholdsmæssig registreringsafgift, for at afdække, om leasingkontrakter bruges til at skjule det reelle ejerskab af køretøjet, bl.a. gennem kontrol af de underliggende betalingsstrømme.

Jeg tror, at regeringens udspil vil gøre en reel forskel for færdselsbetjente ude i trafikken, for trygheden på de danske veje. Og jeg mener, at regeringens samlede udspil er bedre end forslagene fra Dansk Folkeparti. Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg vil meget gerne sige tak til forslagsstillerne for at sætte fokus på emnet. Og jeg håber, og jeg forventer sådan set også, at Dansk Folkeparti vil støtte regeringens forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup

Tak for det. Og tak for sådan halvvejs støtte til Dansk Folkepartis forslag, som jo egentlig også er udtryk for en vis utålmodighed, i forhold til hvornår der kommer noget fra regeringen. Senest fik vi at vide på samrådet i går, at det så først bliver efter sommer, at der bliver fremsat noget fra regeringens side i Folketinget.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge til ministerens bemærkning om det her med straksdomme, for vi tror på, at det er utrolig vigtigt, at man i samme øjeblik, vi har en vanvidsbilist, der har sat familiers helbred på spil ved at køre vildt og voldsomt, kan bruge straksdomme – dels fjerne bilen, dels over for personen komme med en konsekvens, der er til at tage og føle på. Og der siger ministeren så, at det kan man allerede i dag, men at der skal foreligge en tilståelse, for at man kan bruge en straksdom og fjerne vedkommende fra gaden på den måde. Så kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren, om ikke det i virkeligheden bare er en politisk beslutning, at der skal foreligge en tilståelse, for at man kan bruge straksdomme, og om ikke vi her i Folketinget kunne lægge op til, at man fjerner – og vil ministeren gøre det? – den forhindring, der er, sådan som jeg ser det, for at kunne uddele de her straksdomme?

Tak for det. Værsgo til ministeren.

Først til tidsperspektivet: Når vi ikke får lejlighed til at behandle de lovforslag, der skal konstituere den samlede pakke mod vanvidskørsel, på den her side af sommerferien, er det, fordi vi har haft en periode, hvor vi har været ramt af coronakrisen, og hvor vi i Justitsministeriet, men så sandelig også Transportministeriet, jo har været voldsomt ophængt på andre områder, ligesom samfundet jo har været lukket ned. Jeg havde meget gerne set, regeringen havde meget gerne set, at vi kunne gennemføre lovforslaget allerede nu. Det kan vi så, og vil vi, fremsætte straks i begyndelsen af næste samling, sådan at vi kan vedtage lovforslaget i den samling.

Jeg synes så, at det vigtige, i forhold til hvordan der bliver reageret, er, at vi gør det sådan, at i det øjeblik, en vanvidsbilist bliver stoppet, vil bilen blive taget fra vedkommende, kørekortet vil blive taget fra vedkommende, og vedkommende vil blive stillet i vejsiden og må selv finde hjem, medmindre selvfølgelig vedkommende kan varetægtsfængsles umiddelbart.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, og jeg tror også, at for de fleste familiefædre, der måtte være kommet ud i sådan en situation, for ordentlige mennesker, ville det være okay, at det var konsekvensen, hvis det virkelig var gået voldsomt for sig. Vi skal bare lige huske på, at her taler vi om bandemedlemmer, ofte bandetilknyttede, som kører så vildt og voldsomt, og som ikke har nogen respekt for, at de kun får taget deres bil – de kan finde en anden bil; de kan lease en anden bil hos det firma, der måske i øvrigt er tilknyttet den her bandevirksomhed. Så derfor spørger jeg: Kunne vi i Folketinget ikke lave det her med tilståelsen, for at man kan give en straksdom, om?

Tak. Ministeren.

Det ville vi godt kunne – altså, når man beder om en tilståelse, er det jo, fordi man umiddelbart sætter folk i fængsel, og normalt er det sådan, at folk skal dømmes med de retsgarantier, der er, de muligheder, der er for forsvar osv. Og derfor er en af de ting, der bliver bygget ind, jo præcis det her med, at hvis vi skal springe de retssikkerhedsmæssige led over, skal der være en tilståelse, som i øvrigt, så vidt jeg husker, skal være underbygget af omstændighederne. Jeg synes hellere, man skal have fokus på, at der er bedre mulighed for varetægtsfængsling her, hvilket er det relevante værktøj.

Vi siger tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå i gang med ordførerrunden. Først er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo en fin anledning til at få lov til at drøfte et af de emner, som optager os alle sammen rigtig meget, nemlig når vi ser eksempler på fuldstændig sindssyg, hensynsløs vanvidskørsel, som bringer andre uskyldige menneskers liv i stor fare, og som jo desværre også koster menneskeliv. Vi har jo alle sammen episoden på Langebro frisk i erindringen, hvor en betjent mistede livet, fordi en vanvidsbilist kørte fuldstændig horribelt.

Derfor er det på høje tid – på høje tid! – at vi nu virkelig tager fat. Jeg deler da fuldstændig utålmodigheden fra Dansk Folkepartis side, og justitsministeren har jo sådan set redegjort for, hvorfor vi som regeringsparti faktisk går endnu længere end det, som Dansk Folkeparti lægger op til. Vi er utålmodige, vi deler utålmodigheden, og det er venligt ment. Omvendt er det måske også fair nok at kigge lidt tilbage og spørge: Hvorfor har vi dog ikke gjort noget tidligere? Altså, hvad var det, der skete i den seneste valgperiode, hvor Dansk Folkeparti var det største borgerlige parti, og hvor vi også havde de her eksempler?

Ja, der arbejdede man med sagen, og jeg peger ikke fingre ad den daværende borgerlige regering. Jeg tror ikke, at de var dumme og dovne og ikke ville gøre noget ved det her. Jeg har faktisk kun indtryk af, at man arbejdede seriøst med at kigge på, hvordan man kunne arbejde med den her konfiskation. Vi må jo bare konstatere, at det ikke lykkedes at komme med et forslag. Det er ikke op til mig at sige, præcis hvad der var diskussionerne dengang, men man kan jo tænke lidt på, at det, vi faktisk gør nu, er, at vi tager en bil, som nogle andre ejer. Fordi der kører en vanvidsbilist i den, tager vi bilen. Vi konfiskerer den, og vi gør mere end det. Vi sælger den jo i sidste ende som den yderste konsekvens og tager pengene og putter dem i statskassen.

Spørgsmålet om ejendomsretten til den bil var, som jeg har forstået det, en af de knaster, som var meget svær at få fjernet. Der slår vi nu virkelig hårdt ned. Derfor er det også rimeligt at stille Dansk Folkeparti det spørgsmål. For tilbage i december 2011 sagde man, at nu skulle vanvidsbilister bag lås og slå, og i oktober 2018 stillede man et samrådsspørgsmål til den daværende transportminister, hvor man spurgte: Kan vi dog ikke lave en administrativ fratagelse af kørekortet? Altså, der har været masser af sådan nogle anledninger.

Jeg deler fuldt ud utålmodigheden, og jeg er glad for, at vi nu får gjort noget ved det. Pointen her er bare, at det måske er lige lovlig frisk at pege fingre ad den her regering, som faktisk kommer med et lovforslag, en samlet pakke, som går langt videre end de initiativer, den daværende regering lagde op til, og være kritisk over for, at vi nu ikke får det gennemført hurtigt nok, når vi faktisk nærmest inden for et halvt år af regeringens levetid har fremlagt den her pakke. Den er jo så desværre blevet lidt forsinket her på grund af corona, men ikke desto mindre tager vi hårdt fat og går også videre end det, som Dansk Folkeparti vil. Så jeg synes da, at det er en udmærket anledning til at markere det.

Jeg vil også markere, at jeg da er glad for, at vi er enige om, at der virkelig skal gøres noget ved det her. For mig at se tager vi faktisk et af de vigtigste initiativer. Én ting er at skærpe straffen, hvilket også lige har været drøftet, og sørge for, at de her personer kommer i fængsel og ikke bare slipper med en bøde, men jeg tror virkelig også, at det vil have en effekt, at man helt fysisk tager bilerne, fjerner dem fra vejen, sælger dem og putter pengene i statskassen. Hvis en vanvidsbilist eller nogle af de her bandemedlemmer, som vi også taler om, har den her adfærd gentagne gange, så er det trods alt en rimelig omkostningsfuld affære for dem, at de får fjernet en af de her dødsmaskiner, som det jo desværre er, de ræser rundt i.

Så jeg er glad for, at vi nu får endnu en anledning til at markere, at vi faktisk tager hårdt fat i dem, der kører bilerne, og at vi tager bilerne og sætter ind over for leasingselskaberne osv. osv. Det er jo også derfor, det vedrører en lang række ministerområder. Justitsministeren har, synes jeg, meget fint redegjort for, hvorfor vi ikke støtter forslaget her, så det skal jeg ikke dvæle mere ved, men bare glæde mig over, at vi nu faktisk får gjort noget ved det, og at vi tager hårdt fat. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak, og tak for, ja, ikke støtten til forslaget, men i hvert fald til princippet om, at der skal ske noget. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad der så kommer til at ske. Jeg var lidt inde på det over for justitsministeren, men jeg synes ikke rigtig, at jeg dér fik et betryggende svar. Nu forestiller vi os så, at vi har en vanvidsbilist, determineret, der bliver ved med at køre vildt og voldsomt. Og vi kender dem jo godt, desværre. Politiet kender dem og river sig selv i håret over, hvorfor de ikke kan gribe ind over for dem. Der har politiet så foreslået, at man kan konfiskere bilen, og det ser ud også ud, som om det er det, regeringen vil, og det er jo også det, der står i Dansk Folkepartis forslag. Det, vi foreslår oveni, er jo, at man laver en straksfængsling. Ministeren siger så, at det kan vi kun, hvis vedkommende tilstår vanvidsbilismen. Så er det, jeg spørger Socialdemokratiets ordfører: Vil Socialdemokratiet være med på, at vi her i Folketinget strammer reglerne for straksfængsling, så vi får bilisten væk fra gaden med det samme, og sådan at vi fjerner den del, der handler om, at man skal tilstå, men sørger for, at der kommer en hurtig rettergang?

Ordføreren. Værsgo.

Hvis du spørger, om jeg har en anden holdning end justitsministeren, så vil svaret jo nok ikke være overraskende, nemlig at det har jeg selvfølgelig ikke. Jeg hørte nu også justitsministeren sige, at der i forhold til varetægtsfængsling er nogle muligheder for faktisk at få fjernet de her mennesker og få dem sat ind i arresten, nemlig ved også at bruge varetægtsfængslingen. Og de personer, vi taler om her, er nogle personer, som politiet også godt kender i langt overvejende grad, fordi det er nogle personer, som dels er registreret, også som en konsekvens af de fælles bandepakker, vi har lavet, dels formentlig også vil have noget historik. Og der har vi da kun en interesse i at sætte så hårdt ind som overhovedet muligt.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen det med varetægtsfængsling lyder jo meget godt. Sagen er jo bare, at der skal ret meget til, for at man bliver varetægtsfængslet. Derfor vil jeg jo sige, at med de strafferammer, jeg kan se ligger i det udspil, regeringen er kommet med, vil det jo i langt de fleste tilfælde ikke medføre, at man bliver varetægtsfængslet. Derfor siger jeg: Kunne vi så ikke blive enige om her i Folketinget – og jeg spørger Socialdemokraterne for fjerde gang – at vi fjerner det krav, der er forhindringen for, at man kan lave en straksdom?

Ordføreren.

Det er fint, at du spørger for fjerde gang. Men du fik jo faktisk svar på spørgsmålene fra justitsministeren første gang, du stillede spørgsmålene. Så af hensyn til vores alle sammens sundhed syntes jeg bare, at det var lidt meget bare at stå og gentage det svar. Jeg var i virkeligheden mere optaget af den del i spørgsmålet, som også handler om, at vi har vores strafferammer, men bliver de brugt godt nok? Det vil jeg da meget gerne være med til at kigge på. Kan vi øge normalstraffen inden for strafferammerne? Kan vi lave nogle politiske ord omkring det, vil jeg da meget gerne være med til at arbejde med det.

Så er det hr. Preben Bang Henriksen. Værsgo.

Tak. Jeg spørger af almindelig nysgerrighed, og det er bestemt ikke sikkert, at ordføreren kan svare på spørgsmålet, men jeg prøver alligevel; jeg burde nok have stillet det til justitsministeren. Men det drejer sig om det forslag, som kommer her til efteråret fra regeringen. Vi taler om leasingselskaberne, og ud fra det, jeg hører, bliver det jo egentlig dem, der får smerten. De mister en bil uden at få pengene, så vidt jeg forstod. Lad det ligge.

Men hvad med andre situationer? Lad os tage det eksempel, at jeg låner min bil ud til hr. Peter Skaarup, som er en pæn og ordentlig mand, og han låner den videre ud til fru Rosa Lund, som kører vanvidskørsel. Mister jeg så min bil? Der er ikke noget at bebrejde mig. Justitsministeren nikker. Det er måske næsten svaret. Det er bare af almindelig nysgerrighed. Tak.

Ordføreren.

Så bliver jeg jo næsten helt overflødig heroppe, hvis debatten kører dernede. Men ja, jeg tror, du har forstået det rigtigt. Der er ikke nogen forskel på, om du låner din mors bil eller du lejer en fra leasingselskabet, men vi er jo faktisk inde at røre ved det, som jeg forstod også var udfordringen for den daværende regering, som jeg igen anerkender arbejdede med problemstillingen. Jeg har ingen grund til at tro, at man ikke tog det seriøst, men det er præcis spørgsmålet omkring ejendomsretten, som har været en af knasterne, og jeg er glad for, at vi nu tager meget hårdt fat.

Selv om det er kommunikation på tværs af salen, skal man stadig væk passe på med den direkte dutiltale.

Værsgo, hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg kan alligevel kun sige tak for svaret. Det var super fint. Til hr. Peter Skaarup kan jeg så sige, at det låneforhold er udelukket. Det er helt sikkert.

Ordføreren.

Jeg tror heller ikke, at jeg kommer til at låne en bil ud til hr. Peter Skaarup.

Således med en afklaring på det spørgsmål siger vi tak til hr. Jeppe Bruus. Så er det hr. Preben Bang Henriksen, og hr. Peter Skaarup kommer på i slutningen som ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak. Jeg kan indledningsvis sige, at fra Venstres side er vi ethundrede procent enige i de intentioner, der ligger bag forslaget her fra Dansk Folkeparti. Vanvidskørsel skal straffes hårdt. Der er jo tale om, at man mere eller mindre bevidst udsætter andres liv og helbred for fare, og det skal som sagt straffes hårdt.

Ser vi på, hvordan det straffes i dag, kan vi se, at der er tre bestemmelser i straffeloven, som kan bringes i anvendelse. De tre bestemmelser har det tilfælles, at de har en strafferamme på 8 års fængsel. Justitsministeriet har været så venlig i svar på spørgsmål 234 at redegøre for gældende retspraksis. For den ene bestemmelse, uagtsomt manddrab i trafikken, ligger retspraksis på mellem 1 og 3 år, for den anden bestemmelse, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, ligger praksis på 6 måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste, og for den tredje bestemmelse, der hedder forsætlig fareforvoldelse, § 252, ligge praksis på 20 dages betinget fængsel op til 6 måneders fængsel. Altså, det er bestemmelser med en strafferamme på 8 års fængsel, hvor niveauerne er, som de er her. Når jeg fremhæver det, er det, fordi det er glimrende eksempler på, hvordan straffeloven jo sådan set i et vist omfang stikker folk blår i øjnene ved at signalere en strafferamme, som jo slet, slet ikke er relevant i relation til den endelige straf. Det er noget, vi skal ind at kigge på i det videre arbejde her i Folketinget og sandsynligvis også i de kommende politiforhandlinger.

Jeg vil sige tak til Dansk Folkeparti for forslaget, men må samtidig sige, at der er nogle specifikke dele af forslaget, som enten efter min opfattelse ikke kan lade sig gøre, eller som Venstre i hvert fald ikke kan tilslutte sig.

Bestemmelsen om tillægsstraf, hvis man ikke møder op i retten, kan jeg godt være lidt i tvivl om om overhovedet kan lade sig gøre. I dag er det jo sådan, at man kan blive dømt som udeblevet, hvis det er op til 6 måneders fængsel, man risikerer. Men det er jo ikke sådan, at man får 9 måneder eller 12 måneder, fordi man ikke møder op. Man kan selvfølgelig godt overveje at ændre på det, men det bliver noget af en mærkelig forestilling. Altså, den tiltalte har jo ikke pligt til at udtale sig i retten. Så man skal altså bare se ham i retten – nå, lad det ligge. Men som sagt var det bare ét eksempel på noget af det, som jeg ikke rigtig tror kan lade sig gøre.

Straksdom vil i hvert fald kræve en ændring af retsplejeloven. En bestyrket tilståelse fordres der i dag, og dommeren skal finde det ubetænkeligt at dømme vedkommende med det samme, men også her gælder jo, at retsplejeloven kan ændres, hvis det er det, man vil.

Dansk Folkeparti foreslår minimumsstraffe. Det er vi ikke vilde med i Venstre, kan jeg roligt sige. Men samtidig kan jeg så sige, at det heller ikke bliver aktuelt med den bødestraf, som øjensynlig signaleres i forslaget fra Dansk Folkeparti, for i Venstre ønsker vi ikke, at vanvidskørsel overhovedet skal straffes med en bøde. Det er så åbenbart også det, der ligger i regeringens forslag. Det lyder bare fint for nu at bruge det udtryk.

Så jeg håber, at med udsigten til øget straf i henhold til både regeringens og Dansk Folkepartis forslag vil varetægtsfængsling blive en helt automatisk konsekvens af vanvidskørsel. Og jeg kan roligt sige til hr. Peter Skaarup, at hvis det ikke bliver det, er vi villige til at ændre på reglerne for varetægtsfængsling, sådan at det bliver sådan. Der skal ikke være et juristeri, der står i vejen for det.

Vi er glade for, at regeringen arbejder med et udspil, og det lyder jo til, at det er et udspil, der er til at forstå, med nogle markante konsekvenser i. At det tager sin tid, har jeg fuld forståelse for, for det ligner altså en opgave til mindst fjerde årsprøve på jurastudiet, når man skal til at tage en bil fra en person, som er totalt uskyldig i det, der er passeret. Det ligner jo altså, at man giver en straf for en forbrydelse, som vedkommende overhovedet ikke er skyldig i. Men altså, jeg glæder mig til at se forslaget. Jeg har dyb respekt for, at man nu gør noget ved det, men jeg er lidt betænkelig ved, at der åbenbart er tre ministerier, der er involveret i det her. På den anden side er jeg tilfreds med, at justitsministeren øjensynlig er tovholder på det. Så lad os få det i sving så hurtigt som muligt i det nye folketingsår.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det, og tak for den sådan vel delvise støtte til forslaget her fra partiet Venstre. Jeg hørte, at ordføreren, hr. Preben Bang Henriksen, nævnte, at det måske var lidt svært at ændre reglerne for straksdomme, set med Venstres øjne, altså ændre på det forhold, at det kræver en tilståelse, som justitsministeren og Socialdemokraterne har været inde på. Det ville Dansk Folkeparti gerne, vil jeg sige. Men det, som Venstre, som jeg forstår det, så foreslår som alternativ for at få fjernet vanvidsbilisten fra gaden og ikke tage en ny bil og køre videre uden kørekort – det er de jo ligeglade med – er, at man måske går ind og kigger på reglerne for varetægtsfængsling, så man kan rykke x-person direkte væk fra gaden og væk fra bilerne. Hvordan kunne Venstre tænke sig, at det skulle indrettes? Hvordan tænker Venstre, at det skulle ske med hensyn til varetægtsfængsling? For det ville jo kræve, som justitsministeren er inde på, nogle væsentlig højere straffe for at opfylde betingelserne for, at man kan varetægtsfængsle vanvidsbilister.

Ordføreren.

Det ville i hvert fald fordre en ændring af retsplejelovens regler om varetægtsfængsling. Men altså, der er jo i forvejen gennemført adskillige ændringer, der gør, at det er nemmere at varetægtsfængsle for nogle bestemte typer forbrydelser, f.eks. vold osv. Jeg forestiller mig, at man kunne inkludere vanvidskørsel deri. Jeg har ikke været dybere nede i det. Jeg kan bare love hr. Skaarup, at det efter Venstres opfattelse ikke bliver sådan, at en vanvidsbilist får lov at gå fra stedet og ud og more sig i byen. Han skal varetægtsfængsles, og skal vi ændre loven, så gør vi det. Om det kan lade sig gøre via det, ministeren gør, vil også være fint.

Om straksdomme: Jeg kan kun nævne, hvordan reglerne er i dag. Det kræver jo altså, at der både er en tilståelse, og at dommeren finder, at det også er en bestyrket tilståelse. Der er mange mennesker, der tilstår noget, de ikke har gjort. Men så må jeg sige, at det, hr. Skaarup lægger op til, hvis ikke den bestemmelse kan anvendes, jo så er, at man hurtigt får sin dom. Der må jeg sige, at det jo er som alt muligt andet her i Folketinget: Vi vil gerne opprioritere alting, men med de samme midler kræver det altså også, at der er noget, der bliver nedprioriteret. Det er en større diskussion. Den tager vi under politiforhandlingerne.

Tak. Så er det hr. Peter Skaarup.

Jeg siger tak for gennemgangen, i forhold til hvad man kunne forestille sig. Jeg synes, det er positivt, vil jeg sige, for vi i Dansk Folkeparti er sådan set ligeglade med midlet for at få fjernet de her vanvidsbilister fra gaden, eksempelvis nogle af de meget vanvittige ting, vi har set løbende. Derfor er det positivt, hvis Venstre vil det her. Men det kræver jo så – og er hr. Preben Bang Henriksen ikke enig i det? – at vi præcis fortæller, for så vidt angår varetægtsfængsling, at vanvidsbilisme i sig selv er noget, der opfylder kriterierne for, at vi kan varetægtsfængsle. Der er det ikke nok med lidt højere straffe, som regeringen vil.

Ordføreren.

Jamen jeg kan kun bekræfte, at det skal skrives ind i loven eller bemærkningerne, eller hvad der nu skal til, altså ændringer af den pågældende bestemmelse i retsplejeloven i forbindelse med det forslag, vi kommer til i oktober. Det vil ikke være sådan, at en vanvidsbilist skal kunne fortsætte på fri fod samme dag, som han har begået den her alvorlige forbrydelse.

Vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen og går videre til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Når man lærer at køre bil, skal man igennem et forløb, hvor man får noget teori og bliver oplært af en kørelærer. For følger man ikke reglerne og kører man ikke fornuftigt, kan det have konsekvenser – ikke bare for en selv, men også for andre. Det er farligt at køre for stærkt, dødsensfarligt. Det har vi desværre set en række tragiske eksempler på, særlig den meget tragiske påkørsel af den uskyldige politibetjent i sommer på Langebro, der ikke var på arbejde. Det har med god grund øget den politiske opmærksomhed på sagen, og der er i Folketinget fuld enighed om, at vanvidsbilisme er noget, der skal handles på.

Det har ført til, at regeringen har fremsat en række forslag til bekæmpelse af vanvidsbilisme, hvor Radikale Venstre kan støtte flere af forslagene. Lovforslaget er dog trukket eller udskudt grundet, at forskellige ministerier jo her i den her tid er blevet bedt om at udskyde dele af deres lovgivning. Et af de gode forslag, der var i regeringens udspil, var, at man lige måtte en tur i brummen, hvis man kører over 200 km/t., for der er intet hensyn at tage til dem, der kører så stærkt og så vanvittigt – intet hensyn at tage overhoved!

Desværre er bl.a. det forslag ikke med i Dansk Folkepartis beslutningsforslag her. Det synes vi er rigtig ærgerligt ikke er med i beslutningsforslaget. Af den årsag, og fordi Dansk Folkepartis beslutningsforslag bl.a. omhandler minimumsstraffe, en særlig tillægsstraf og straf til personer, der end ikke sad i bilen, hvis føreren ikke kan identificeres, strider lidt imod, for ikke at sige meget imod, Radikale Venstres grundlæggende retsopfattelse af, at det er personer, der har noget med forbrydelsen at gøre, vi skal straffe. Vi ser hellere, at det er vanvidsbilisterne, vi får skovlen under, og ikke uskyldige mennesker, og det gør, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus.

En af de knaster, der var for den tidligere regering, altså noget af det, man arbejdede med, var jo spørgsmålet omkring det her med faktisk at kunne konfiskere bilen i forhold til ejendomsretten. Jeg har bemærket tidligere, at De Radikale har været lidt kritiske over for den del af forslaget, som jeg jo i virkeligheden synes er noget af det allervigtigste. Jeg er helt enig i straffene – at vi nu faktisk kan fjerne den bil fra vejen, beslaglægge den og sælge den, også selv om den, der kører bilen, ikke ejer bilen. Det har faktisk været en af forhindringerne; man har i årevis ikke kunnet gøre noget ved det her, fordi man har siddet og kigget på ejendomsretten.

Med respekt for, at man jo så kan dykke mere ned i det, når lovforslagene kommer osv., vil jeg bare høre: Hvor står De Radikale i forhold til det spørgsmål?

Ordføreren.

Det er vi villige til at se på, men den model, hvor man tager bilen fra nogen, der som sådan ikke har begået forbrydelsen, på baggrund af at nogle andre begår en forbrydelse, er vi nok en lille smule betænkelige ved, men vi er åbne for generelt at se på at få fjernet bilerne fra vejene.

Hr. Jeppe Bruus.

Det er jeg glad for, for det kommer vi til at drøfte nærmere. Når jeg spørger så direkte, er det selvfølgelig, fordi vi her er inde at rode ved, at en del af de her vanvidsbilister, eller hovedparten af dem, jo er sådan nogle typer, som vi kender fra anden kriminalitet, og bag ved dem er alle mulige konstruktioner. Det er jo helt uforståeligt, at en person, der lige er blevet løsladt fra fængslet og ikke ejer en krone, kan sætte sig ud i en ny stor Mercedes importeret af et eller andet fake leasingselskab osv. osv. Derfor er det, at vi er nødt til at tænke meget kontant om, hvordan det er, vi rammer det der. Det har været en svær øvelse, ved jeg, og her er jeg glad for, at vi faktisk gør noget meget kontant. Og jeg hører det positivt, altså at De Radikale måske i virkeligheden kan være med på den del også.

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

De drøftelser ser jeg frem til og kvitterer for, at det er noget, vi er enige om vi skal gøre noget ved. Det skal jo ikke være sådan heller, at man som leasingselskab eller udlejer i øvrigt ikke skal være i god tro, når man udlejer noget til nogen. Altså, man skal være i god tro og ikke i ond tro forstået på den måde, at hvis man har en eller anden form for idé om, at det godt kan være, den skal bruges til at køre vanvidsbilisme, skal den selvfølgelig kunne konfiskeres.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og derfor kan vi gå videre i rækken til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak for ordet. Jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at vanvidsbilisme skal stoppes, men hvis man gerne vil have SF's tilslutning til et beslutningsforslag, skal man nok aldrig sætte minimumsstraffe ind i det, heller ikke selv om det handler om vanvidskørsel, som vi ellers er rigtig optagede af at bekæmpe.

Vi er ikke blege for at hæve straffen for grov og uansvarlig kørsel, men vi synes faktisk, det er en opgave for domstolene at tage højde for de ting, som kan trække op og ned i udmålingen. Det giver minimumsstraffe jo ikke rigtig mulighed for, og derfor synes vi faktisk, at regeringens forslag til bekæmpelse af vanvidskørsel er bedre på det her område. For man er i gang med at undersøge, hvordan man så kan sikre fængselsstraf frem for bøder, når der køres vanvidskørsel, og det er vi faktisk ret tilfredse med.

Er der så ikke nogen gode ting i Dansk Folkepartis forslag? Jo, det synes jeg bestemt der er. Vi er faktisk enige i en del af det her forslag. F.eks. synes vi, det er et rigtig godt forslag, at man fremover kan konfiskere en bil ved vanvidskørsel og også sikre, at den bliver solgt bagefter – og at det også kan ske, når bilen er blevet leaset eller man ikke selv ejer den, for som vi har kunnet læse, så har politiet jo opdaget, at der er nogle af de her fartbøller, som laver deres egne leasingselskaber. Og det vil sige, at hvis man bare leverer bilen tilbage, så har de jo igen en ny bil, som kan indgå i puljen blandt de her bandemedlemmer. Og det er selvfølgelig vigtigt, at vi effektivt sætter en stopper for det.

Jeg tror bare, at der er et særligt segment her. Nogle reagerer på, at der er en straf. Nogle reagerer måske bedst på, at vi konfiskerer bilen. Der er bare et segment her, som er fuldstændig ligeglade med, om de mister deres kørekort, for de kører alligevel; som er fuldstændig ligeglade med andres liv. Jeg tror, at det eneste, der virker, er at ramme dem på pengepungen, og det er ved at tage deres biler, hver eneste gang de overtræder lovgivningen. Så rammer vi dem på pengepungen, og deres køretøj forsvinder, og på et tidspunkt håber jeg – hvis de ikke sidder i fængsel – at de synes, at det bliver lidt for træls.

Jeg synes også, at det er fint, at når man har kørt vanvidskørsel, chikanøs kørsel eller lignende, så frakendes man også førerretten frem mod, at straffesagen behandles. Det er sådan set også med i regeringens forslag og er rigtig fint.

Jeg tror, det fører for vidt at komme rundt om alle de her forslag – så lang taletid tror jeg heller ikke jeg har – men jeg synes faktisk, det er positivt, at vi diskuterer, hvad det er, vi kan gøre. Jeg synes dog, at regeringens forslag bringer os en del ad vejen, selv om man selvfølgelig også godt kunne brodere lidt på det. Jeg har forstået, at det er en trend blandt bandemedlemmer, at når de bliver stoppet, så siger de, at de har stjålet nøglerne hos kammeraten, altså at det er et brugstyveri. Så vil politiet ikke kunne konfiskere den, for så er der jo tale om et tyveri og ikke om en, som bevidst har lånt nøglerne ud. Det synes jeg faktisk er et problem, og det støder mig rigtig meget, at man vil kunne omgå det her. Jeg aner ikke, hvad vi gør ved det, men måske kan vi diskutere, om der er nogle åbenlyse løsninger. Det kunne vi måske godt gøre noget ved.

Jeg er altså parat til at lukke nogle af de huller, som gør, at de her skruppelløse typer kan gøre vejene usikre. Jeg synes, at det rammer os alle sammen på trygheden, men jeg tror, at jeg vil sige, at regeringens pakke af lovforslag, som trods alt er omfattende – med både frakendelse af førerretten, fængselsstraf, konfiskationer og forebyggelse af, at der kan leases til de forkerte, og mange andre ting – har den rigtige balance.

Så vi kan ikke støtte Dansk Folkepartis forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes faktisk, at SF kommer godt rundt omkring nogle af de problemstillinger, der er i forhold til vanvidsbilister. Det, som jeg så godt kunne tænke mig at spørge om – for jeg forstår, at SF så alligevel ikke vil støtte det her forslag – er i forhold til det med at kunne fjerne vedkommende fra gaden med det samme. Og der er det, at vi i forslaget taler om straksdomme. Justitsministeren siger så: Jamen det kan vi ikke, fordi det kræver en tilståelse. Der siger vi i Dansk Folkeparti: Ja, det gør det i dag, men det står jo os herinde frit for at ændre de regler.

Der vil jeg godt høre SF: Hvordan vil man tackle det fra SF's side? Vil man være med på Dansk Folkepartis ønske om straksdomme, eller vil man måske forstærke reglerne omkring varetægtsfængsling, sådan at vanvidsbilisme i sig selv er ensbetydende med, at man kan blive varetægtsfængslet? Hvordan vil man tackle det? For noget må der ske – og det haster.

Ordføreren.

Jeg tror jo bl.a., at det løser noget, at man tager deres bil. Så kører de i hvert fald forhåbentlig ikke igen, hvis ikke de kan skaffe en ny på anden vis. Jeg synes selv, det er et dilemma. Jeg ville ønske, at vi kunne give flere straksdomme, og jeg ville måske også ønske, at vi kunne file på reglerne, men jeg kan mærke i mit retspolitiske hjerte, at jeg ikke tror, det går. For folk har jo trods alt også ret til en eller anden form for fair retssag, så hvis de vil have en advokat på og vil forberede sig på en sag osv., synes jeg, det er et grundlæggende retsprincip, som er meget svært at bryde. Derfor tror jeg, at det kan blive en lille smule udfordrende, men jeg anerkender sådan set tankegangen i det.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, det var meget venligt at svare på den måde, altså med lidt sort snak i forhold til noget, der rent faktisk kommer til at virke. For som fru Karina Lorenzen Dehnhardt var inde på, ja, så er der nogle af de her bilister, der bare kommer med en eller anden flad undskyldning, og så finder de en vej ud af det. Det har vi jo set gang på gang, når man har strammet reglerne.

Derfor vil jeg godt spørge SF: Vil man så seriøst ændre ved de regler, for så vidt angår straksdomme eller varetægtsfængsling? For ellers må vi bare erkende, at der så er nogle, der er ligeglade med, at deres bil bliver fjernet – desværre.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg kan svare meget klart: Vi har ikke lyst til at ændre på principperne for straksdomme, men der kommer jo et udspil til fængselsstraffe, og det vil jo, hvis de er høje nok, betyde, at man kan varetægtsfængsle. Så jeg tror, vi skal afvente regeringens udspil og se, om det ikke løser noget af den her problematik. Og så skal vi jo huske på, at hvis der også er politisk opbakning til at konfiskere bilerne, får vi i hvert fald sat en stopper for det sådan lige øjeblikkeligt, og man frakender også førerretten. Så jeg tænker, at der ligger nogle gode løsninger her, så lad os nu se, hvor langt vi kommer med det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og derfor kan vi gå videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo normalt hr. Henning Hyllested, som beskæftiger sig med det her område i Enhedslisten, men han kunne desværre ikke være her i dag, så jeg har lovet at læse den her tale op:

Først og fremmest en stor ros til Dansk Folkeparti for at holde gryden i kog på et vigtigt område som vanvidskørsel. I Enhedslisten er vi helt enige i, at det er fuldstændig uacceptabelt, når nogle folk drøner af sted i deres muskelbiler og andre biler med langt over 100 km/t. i bymæssig bebyggelse eller 160-200 km/t. eller mere på vores landeveje eller motorveje. Det har som bekendt ført til død og lemlæstelse blandt uskyldige mennesker, som var så uheldige at komme i vejen for disse vanvittige bilister, som for manges, nok de flestes, vedkommende er uden for pædagogisk rækkevidde.

Så vi er altså helt enige i, at der skal sættes kraftigt ind mod vanvidskørsel. Derfor var vi også ude at rose regeringens udspil »Vanvidskørsel skal stoppes« fra februar i år. Vi synes, der i udspillet er mange gode takter, om end der også er elementer, vi gerne vil se nærmere på, når lovforslagene, der skal udmønte regeringens udspil, bliver fremsat i næste samling.

Vi ser derfor frem til, at lovforslagene foreligger. Ikke mindst imødeser vi undersøgelsen af strafniveauet, da forskellen mellem strafferammer og retspraksis kan forekomme forholdsvis stor – og hvorfor er det sådan? Det mener vi bør undersøges, ligesom vi synes, at den bebudede undersøgelse af leasingselskaberne og afdækningen af, om nogle leasingselskaber bruges til at dække over det ene eller det andet reelle ejerskab af et køretøj, kan blive nyttig.

Vi kan derfor ikke se andet end, at store dele af det her beslutningsforslag fra DF overlapper regeringens udspil ganske meget. Vi vil derfor opfordre Dansk Folkeparti til at afvente regeringens lovforslag, som justitsministeren lovede så sent som på samrådet i går vil blive fremsat i den første uge af næste folketingssamling til efteråret. Det må således være naturligt, at Dansk Folkeparti lader sine egne forslag til bekæmpelse af vanvidskørsel indgå i lovbehandlingen til den tid, i det omfang man så ikke føler sig dækket ind af de lovforslag.

Enhedslisten kan altså ikke støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men imødeser, at regeringen fremsætter sine egne lovforslag straks i den nye folketingssamling; og endnu en gang stor ros til Dansk Folkeparti for at holde gryden i kog.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det er et problem med vanvidsbilister, og vanvidsbilisme hører ingen steder hjemme, og vi skal ikke finde os i, at nogle mennesker uden moral tilsidesætter uskyldige mennesker på gadens sikkerhed. Derfor vil jeg også gerne rose Dansk Folkeparti for de gode intentioner bag dette beslutningsforslag, for vanvidsbilister skal straffes hårdt. Hvis man har så lidt respekt for sine medborgere og samfundet, at man vælger at køre vanvidskørsel, skal det straffes, så det kan mærkes, og det vil også have en præventiv effekt. Vi må desværre erkende, at vanvidskørsel, der især er præget af bandemedlemmer, er et stort problem i samfundet og kræver klar opstramning af lovgivningen. Vi har set utallige eksempler på det, bl.a. tilbage i juli 2019, hvor en politibetjent mistede livet til en vanvidsbilist. Derfor noterede jeg mig også med tilfredshed, at regeringen agtede at gøre noget ved problemet, men vi synes, det går lidt for langsomt, og de forslag, man har omtalt, har været lidt for uambitiøse.

Derfor havde vi for nogle måneder siden tre konkrete forslag til at bekæmpe vanvidsbilisme for at sikre hårdere straffe. Først og fremmest skal vi styrke leasingselskabernes mulighed for at tjekke, at det ikke er stråmænd eller bandemedlemmer, der leaser bilerne, og det skal gøres gennem et register, som oprettes af politiet, hvorigennem der er mulighed for at sortliste vanvidsbilister i en årrække. Derudover skal der være fængselsstraf for gentagne gange ikke at ville oplyse førerens navn i forbindelse med vanvidskørsel. Der skal være fængselsstraf til dem, der officielt står på leje- eller leasingkontrakten, og der skal desuden være fængselsstraf til ejerne af leasingselskaberne, der gentagne gange lejer biler ud til personer, der agerer stråmænd, hvis oplysningerne om dem ikke er givet. Desværre er det ikke alle leasingselskaber, der er helt rene, nogle af dem er tilknyttet nogle af banderne. Til sidst foreslår vi selv, at vi vil forbyde kontant betaling ved leasing af en bil.

Vi erkender som sagt de gode intentioner bag DF's forslag, men der er desværre en række punkter, vi ikke kan bakke op om, og som vi synes rammer ved siden af. Dansk Folkeparti lægger eksempelvis op til, at leasing- og udlejningsselskaber skal have adgang til eSkatData, og det vil give firmaerne adgang til en række personlige oplysninger om borgeren, og det er ikke nødvendigt. Vi ønsker ligesom Dansk Folkeparti også, at leasingselskaberne får mulighed for at baggrundstjekke de personer, der skal leje en bil, men vi ønsker ikke, at leasingselskaberne kan få adgang til personfølsomme oplysninger, der ikke er relevante. Vi forestiller os nærmere, at der under politiet bliver oprettet et register, hvor firmaerne kan indhente relevante oplysninger om en person, der ønsker at leje eller lease en bil.

Derudover forstår jeg ikke, at Dansk Folkeparti foreslår, at det skal være muligt at fradømme en vanvidsbilist retten til at være fører af en lånt, lejet eller leaset bil, medmindre bilen bliver brugt arbejdsmæssigt i et ordinært arbejdsforhold. Det ser vi ingen grund til.

Så alt i alt er der gode intentioner i forslaget fra Dansk Folkeparti, og vi støtter forslaget halvt og med forbehold, og vi glæder os til, at regeringen kommer med et samlet udspil på området, for det haster. Tak.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for ordet. Vanvidskørsel er et stigende problem, og det er dybt uacceptabelt, og derfor bakker Nye Borgerlige op om, at vanvidskørsel skal straffes hårdt. Vanvidsbilister skal have konfiskeret deres biler, de skal bures inde, og hvis det drejer sig om udlændinge, skal de udvises konsekvent og efter første dom.

Der er dele i nærværende beslutningsforslag, som vi ikke er enige i, og så er der dele, som vi synes åbenlyst mangler. I Nye Borgerlige er vi ikke vilde med minimumsstraffe, for vi mener, det er domstolene, der skal dømme, og ikke lovgivere. Strafferammen for vanvidskørsel er i dag forholdsvis høj, men det er åbenlyst, at vanvidsbilisme straffes alt for mildt, og det må vi gøre noget ved – det er vi fuldstændig enige i – men det bliver ikke med minimumsstraffe, hvis det står til os.

Vi bryder os heller ikke om ideen om, at udlejnings- og leasingfirmaerne får adgang til eSkatData, for danskernes private og personlige data generelt skal vi beskytte adgangen til. Nu hører jeg hr. Naser Khader foreslå et alternativt system, og det synes jeg umiddelbart lyder begavet, og det kunne være en vej frem. Omvendt finder vi så, at forslaget mangler de nødvendige sanktioner over for udlændinge, som dømmes for den her form for kriminalitet. Som det er sagt flere gange i debatten, og som vi har forsøgt at efterlyse i Justitsministeriet, er der noget, der tyder på, at det i høj grad drejer sig om bander, og vi ved også, at en stor del af bandemedlemmerne har om ikke udenlandsk statsborgerskab så i hvert fald er af udenlandsk oprindelse, og det skylder vi at gøre noget ved.

Så vi er med andre ord positive over for forslagets hensigt, og vi håber, at de små tidsler, der er i buketten, kan blive pillet ud, og at vi så kan få tilføjet nogle roser, som handler om at få skærpet straffene over for udlændinge. Med de ord regner vi med at komme til at støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak. Jeg synes, der bliver sagt nogle gode ting af Nye Borgerliges ordfører, fru Pernille Vermund, men der var én ting, som jeg ikke helt forstod, og som jeg godt lige vil spørge lidt mere ind til. Det var det med minimumsstraffe, for lige præcis når det gælder vanvidsbilisme, har vi i Folketinget igennem årene været enige om en eneste ting, og det er, at de straffe, vi ser i forhold til det her område, er meget korte. Og vi har gentagne gange strammet op og brugt forskellige former for signaler over for domstolene, men det er ikke rigtig lykkedes på nogen som helst måde. Det er jo derfor, Dansk Folkeparti så siger: Nu er tålmodigheden brugt op; nu er vi nødt til at give nogle følelige straffe – selvfølgelig også for udenlandske bandemedlemmer – der virker. Og derfor er minimumstraffe eller normalstraffe, eller hvad man nu kalder det, nødvendigt, ligesom vi har gjort det med våbenbesiddelse – simpelt hen. Så jeg vil gerne have et svar på: Hvorfor ikke minimumsstraffe?

Ordføreren.

Jamen for os er der først det principielle i, at vi her vedtager lovgivningen, og at det er domstolene, der i den enkelte sag vurderer, hvad straffen skal være. Når vi taler om vanvidskørsel, dækker det jo en række forskellige forhold, og ser man på det, som vi sikkert tænker på, når vi hører ordet vanvidskørsel, kunne jeg da godt have lyst til at sige: De skal bare alle sammen bures inde for evigt. Men der kan så være en gråzone, hvor der er nogle mennesker, som begår en af de her overtrædelser, og som risikerer at blive straffet, fordi vi har lavet minimumsstraffe, men hvor det er en overtrædelse, som alligevel er i, hvad skal man sige, enten den milde ende, eller som af den ene eller den anden årsag er uforskyldt, og hvor man bliver dømt hårdere, end man skulle, fordi domstolene ikke har mulighed for at vægte den enkelte sag. Det bryder vi os principielt ikke om.

Vi er fuldstændig enige i, at det her skal straffes hårdere, og derfor er jeg også glad for, at der lyder til at være andre muligheder end minimumsstraffe. Jeg vil så også sige, at hvis vi indfører nye regler og det ikke virker, bliver vi nødt til at tage det op igen.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg skal bare lige sige, at minimumsstraffe jo findes i dag på en række områder. Når det gælder drab, har vi minimumsstraffe, når det gælder besiddelse af skydevåben, har vi minimumsstraffe. Og belært af, at domstolene desværre ikke bruger de strafferammer, vi fastsætter herfra, for de er jo ret skarpe, ja, så er minimumsstraffe et nødvendigt onde, kan man sige. Derfor vil jeg bare lige høre Nye Borgerlige: Er det simpelt hen på ingen områder, at man går ind for minimumsstraffe? Gør man det heller ikke i forhold til drab, i forhold til besiddelse af skydevåben?

Ordføreren, værsgo.

Jo, og det er jo også derfor, jeg siger »hvis ikke det her virker« – altså, det er jo sidste, hvad skal man sige, mulighed. I forhold til drab er det jo helt åbenlyst – altså, hvis man forsætligt slår et andet menneske ihjel, er det forsætligt, og så må man tage den straf, der følger med, også hvis ens kørsel i forhold til de her paragraffer, der er i loven, bliver vurderet som vanvidskørsel. Vi har set nogle af de her eksempler på dem, der kører rundt omkring Gellerup – de kører i hver sin side af vejen, de hænger ud af bilerne, de kører for stærkt, de kører for tæt. Det bør være åbenlyst, at det er forsætligt. Men er det forsætligt, når den ældre mand kører i den forkerte vejbane og måske får trykket speederen i bund? Det er det næppe.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre i rækken til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Folk, der kører vanvidskørsel, udgør en enorm fare for andre trafikanter, og det er et meget stort problem i det danske samfund. Det er jo ikke, fordi det er ulovligt at køre stærkt i Danmark, man skal bare leje sin egen bane til det. I det øjeblik man begiver sig ud på de fælles veje, hvor der er alle mulige andre trafikanter, cyklister, gående og andre bilister, skal man overholde de hastighedsgrænser, som er sat af samfundet for at minimere antallet af ulykker.

Vanvidskørsel er en ekstrem overskridelse af hastighedsgrænserne, og derfor er det vigtigt at få gjort noget ved det. Derfor er vi i Liberal Alliance også åbne over for de ideer, der bl.a. er kommet fra regeringen, om, at man i hvert fald i særlige tilfælde skal have mulighed for at konfiskere bilen fra folk, der kører vanvidskørsel, også selv om det ikke er deres egen bil, men er en, de har leaset i en leasingvirksomhed eller lånt af andre.

Jeg ligger tryk på under særlige forudsætninger, for jeg tror, det er et godt middel, og jeg tror, det er nødvendigt. Men de særlige forudsætninger skal være, at dem, der har lånt eller leaset bilen ud, kunne gøre sig bekendt med, at den person, som de låner eller leaser til, er en vanvidsbilist. Hvis man som leasingselskab låner sin bil ud til en person, som aldrig tidligere er straffet for vanvidsbilisme, eller hvis man som privatperson låner sin bil ud til en anden privatperson, som man kender eller er i familie med, og hvis denne person aldrig tidligere er straffet for vanvidsbilisme, vil jeg ikke udelukke, at det kan være godt at tage bilen og levere den tilbage imod betaling af et også stort konfiskationsgebyr. Det kan være, at det er nødvendigt, men ligefrem at tage bilen, sælge den og stoppe pengene i statskassen, når den person eller den virksomhed, som udlejede eller udlånte bilen, ikke var vidende om, at lejer eller låner var en kendt vanvidsbilist, mener jeg er tæt på i sig selv at være vanvittigt.

Derfor forestiller jeg mig, at det må være muligt, hver gang en person tages for vanvidsbilisme, at føje personen på en liste over vanvidsbilister, og hvis man som leasingselskab har adgang til den liste, og hvis man, til trods for at personen står på listen, lejer ud til personen, er man selv skyld i det, hvis man får konfiskeret bilen, den bliver solgt og pengene stoppet i statskassen.

Det skal også i et eller andet omfang gælde, hvis der er tale om personer, som fungerer som stråmænd, sådan at man ikke bare kan få en anden, som ikke står på listen, til at gøre det – altså, hvis man er en kendt stråmand for vanvidsbilister, skal man også kunne komme på den liste, så leasingselskaberne også der har mulighed for at sige nej til at lease ud. Under de forhold, som jeg tror det er muligt at lave, er vi tilhængere af princippet om en hårdhændet konfiskation af biler ved vanvidsbilisme.

Dansk Folkepartis forslag her rummer også, at hvis man kører vanvidskørsel, skal man simpelt hen bare ubetinget mindst 4 år ind og sidde i et fængsel. Det tror jeg er noget, der synes at være hårdt, og som derfor er valgt af Dansk Folkeparti, fordi det skal virke hårdt, men jeg tror ikke, Dansk Folkeparti har tænkt sig ordentligt om.

For en del år siden var der et folketingsmedlem, som kørte 115 km/t., hvor der var en fartbegrænsning på 50 km/t. Forklaringen var, at vedkommende skulle til en vens begravelse, men var kommet til at køre til den forkerte kirke og nu var på vej over til den rigtige kirke, og at vedkommende troede, at han var kommet uden for byzonen og derfor måtte køre 80 km/t., men altså også overtrådte den grænse, men det var dog ikke vanvidskørsel i forhold til 80 km/t. Jeg synes ikke, at den person skulle 4 år i fængsel. Det må jeg sige. Jeg er klar på, at vedkommende skulle have en straf og også en høj straf, men 4 års ubetinget fængsel, hvis den her forklaring holder, for et normalt lovlydigt menneske, som under indtryk af at være på vej til at komme for sent til en vens begravelse og med en tro om, at vedkommende var kommet uden for byzone, ville jeg også synes var vanvittigt.

Derfor må vi stemme nej til det her beslutningsforslag. I øvrigt ser vi frem til, at regeringen kommer med sine konkrete forslag til, hvordan vi bekæmper vanvidsbilisme.

En kort bemærkning fra hr. Jeppe Bruus.

Det sidste eksempel vil jeg være tilbøjelig til at være enig i, og det er måske også en af de udfordringer, jeg synes der er ved sådan nogle minimumsstraffe. Det ville nok være svært at forestille sig. Man kunne også forestille sig noget meget mere marginalt.

Den første del, som ordføreren er inde på, vil jeg egentlig gerne spørge lidt mere til, fordi det måske også viser, tror jeg, nogle af de udfordringer, der har været, også i den daværende regerings arbejde med at arbejde med konfiskation. Jeg er jo glad for, at vi nu faktisk får taget tyren ved hornene og sætter hårdt ind, og jeg mener jo, at hvis man virkelig ligger deroppe, skal det have en meget hård konsekvens. Og i forhold til de der eksempler på den ene tro og den anden tro osv., kan jeg godt være nervøs for, at det udvander det, og at det faktisk er noget af det, der gjorde, at det også var svært for den daværende borgerlige regering med ordføreren som transportminister at nå frem til den løsning, vi nu er kommet til i dag.

Men jeg vælger nu at høre det positivt, altså at man sådan set forholder sig positivt til forslaget, når det så også kommer, men jeg vil bare foretrække den lidt mere rene vare, må jeg sige.

Ordføreren.

Jamen hvis regeringen kommer med et forslag, der betyder, at hvis hr. Peter Skaarup låner sin bil til hr. Preben Bang Henriksen og hr. Preben Bang Henriksen kører vanvidskørsel – det ved jeg han aldrig kunne finde på; men lad os nu sige, at han alligevel gjorde det; det kan være, at han var ved at komme for sent til en begravelse – så skulle man kunne tage hr. Peter Skaarups bil, som er en ny og forholdsvis dyr bil, og sælge den og bare stoppe pengene i statskassen, fordi han af sit hjertes godhed lånte sin bil til hr. Preben Bang Henriksen. Det kan jeg aldrig nogen sinde, og det kan Liberal Alliance aldrig nogen sinde stemme for, og når det kommer til stykket og Socialdemokratiet er færdige med at spille med musklerne, så tror jeg heller ikke, at det er det, man foreslår.

Hr. Jeppe Bruus.

Jo, det er lige præcis det, vi foreslår, og jeg vil sige, at det jo meget godt illustrerer, hvem det er, der spiller med musklerne her. Det, Liberal Alliance siger, kan jo på overfladen lyde meget tilforladeligt, men jeg tror, at lige præcis den der holdning er en af årsagerne til, at det har taget så mange år at få gjort noget ved det her.

Det, som Liberal Alliances ordfører også giver udtryk for, er, at hvis man ikke har været straffet før, har det selvfølgelig en mildere konsekvens, end hvis man har haft en straf osv. osv. Hele udfordringen her er jo alle mulige stråmænd og gode forklaringer. Nu er det på tide, vi får gjort noget ved det.

Ordføreren.

Det er interessant, at da jeg sagde, at det tror jeg heller ikke er det, regeringen foreslår, så nikkede justitsministeren, som om det ikke er det, regeringen foreslår, mens hr. Jeppe Bruus siger, at det lige præcis er det, vi foreslår. Så jeg tror, at regeringen skal finde sine ben at stå på. Og det, at hr. Jeppe Bruus stadig væk spiller med musklerne, mens justitsministeren formentlig er ved at finde praktiske løsninger på nogle udfordringer, der er, gør ikke, at jeg i salen tør tro på, at regeringen er på vej med vanvidslovgivning.

Så er det hr. Peter Skaarup.

Tak. Jeg hørte sådan hr. Ole Birk Olesen være inde på, at det her forslag om at bekæmpe vanvidsbilister nærmest var vanvittigt, for så vidt angår, at nogle, der kører for stærkt, så skal 4 år i fængsel. Der må jeg bare lige for en gangs skyld berolige hr. Ole Birk Olesen med, at det så ikke er det, vi foreslår. Hvis man læser bemærkningerne i forslaget, er det jo sådan, at Retsudvalget har spurgt justitsministeren, hvad strafniveauet er for trafikdrab i forbindelse med vanvidskørsel, og der er strafniveauet ved domstolene mellem 16 måneders fængsel og 3 års fængsel. Det havde vi jo en runde om i Retsudvalget, og der var vores grundlæggende holdning i Dansk Folkeparti, at det simpelt hen er for lavt. Strafferammen er 8 år. Vi har gentagne gange strammet op på de her ting og signaleret til domstolene: Prøv nu lige at koncentrere jer. De har ved domstolene ikke lyttet til de signaler, der er kommet, så derfor er det, vi siger, at nu må vi have en minimumsstraf på 4 års fængsel for trafikdrab.

Ordføreren.

Jeg undskylder over for hr. Peter Skaarup – eller det gør jeg faktisk ikke, for der står som punkt 1 i beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, at regeringen skal pålægges at indføre 4 års ubetinget fængsel for vanvidskørsel. Der står ikke noget om, at det er i tilfælde af manddrab eller i tilfælde af trafikdrab. 4 års ubetinget fængsel for vanvidskørsel: Det er det, der står.

Hr. Peter Skaarup.

Nu står jeg med forslaget her, B 141. Det er det, vi behandler nu. Der står: »At vanvidskørsel straffes med minimum 4 års ubetinget fængsel og herudover eventuelt samfundstjeneste, hvis der ved vanvidskørslen er begået uagtsomt manddrab.« Så det er sammenhængen. Og det er med direkte afsæt i det svar, vi har fået i Retsudvalget, for jeg synes simpelt hen, det er for dårligt, at vi kun giver de her 16 måneders fængsel i nogle tilfælde og altså op til 3 års fængsel i de sager, vi har undersøgt. Vi har jo bedt justitsministeren gennemgå sagerne, og strafniveauet er simpelt hen for lavt i de her tilfælde.

Ordføreren, værsgo.

Så kan det være, Dansk Folkeparti har formuleret sig lidt for uklart her, for jeg har forstået det sådan, at man vil have 4 års ubetinget fængsel for vanvidskørsel og så eventuelt noget tillæg, hvis der også er drab oveni. Det er sådan, jeg læser den sætning, og jeg synes ikke rigtig, jeg kan læse den anderledes. Derfor er jeg gået ud fra, at forslaget skal forstås på den måde.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak til Folketinget for en interessant behandling af det her forslag. Dansk Folkeparti har jo ønsket, at vi straffer vanvidskørsel langt hårdere; at vi konfiskerer bilen og fjerner personen, der står bag vanvidskørslen, fra gaden med det samme. Der kommer vi rundt om forskellige initiativer i den her buket i beslutningsforslaget, og jeg har sådan set hørt rigtig mange i Folketinget være enige i, at der skal gøres noget, og også være enige i en del af de ting, der ligger i forslaget.

Det er jo i virkeligheden en presbal; sådan må vi jo tage det, og sådan skal regeringen også vælge at tage det. For vi så trafikdrabet på politibetjenten i juli 2019, og nu står vi altså her i maj 2020, og selv om regeringen har sagt, at der skal ske noget, og selv om Folketingets partier hver især med deres næb har sagt, at der skal ske noget, så er tilfældet rent faktisk, at der ikke er lavet nogen som helst lovændringer siden juli 2019 – til trods for at politibetjente, der arbejder med de her sager, kører på motorcyklerne, siger: Konfisker bilen; lav en straksdom, så man fjerner vedkommende fra gaden; gør noget i forhold til kørekortene, som dem, der kører de her biler, ikke har, osv. osv.

Så derfor er det her et forsøg på at få regeringen i tale, og vi håber på, at det hele munder ud i – trods alt – at der, som justitsministeren også var inde på på et samråd, vi havde i går, kommer forskellige lovforslag i forskellige ministerier. Vi må vente med spænding på at se, hvad der så ligger i dem, men vi håber i hvert fald på, at der nu kommer til at ske noget.

Ordet vanvidsbilisme siger jo egentlig sig selv: at det er vanvid at køre vildt og voldsomt, hvor der er familier på vejene, der skal passe på deres børn og passe på sig selv. Så jeg tror, at danske familier er dødtrætte af, at vi har de her vanvidsbilister, der kører om kap på en motorvej eller kører vildt og voldsomt inde i en bykerne, f.eks. i København eller i Aarhus, hvor der er svage bilister, gående, cyklister, der kommer i klemme.

Man må sige, at hvis man kigger sig om, så er det sådan, at vanvidsbilisme findes alle steder og har forskellige karakterer. Nogle er jo mere absurde end andre. Vanvidsbilisme, hvor man kører hurtigt i sin egen bil en søndag nat på en fuldkommen mennesketom motorvej for at vise vennerne, hvor hurtigt ens bil kan køre, ja, det er også vanvittigt, men det er jo sjældent farligt; det er måske kun farligt for en selv og svært at dæmme op for for myndighederne. Men vanvidsbilisme, hvor man kører igennem en storby i høj fart, over for rødt og i modsatte vejbane midt i myldretiden, er meget mere vanvittigt, og her er der ofte uskyldige liv på spil. Her handler det ikke bare om at vise sig over for vennerne, her handler det om at manifestere sig over for det resterende samfund og vise: Her gælder jeres regler ikke, for vi er ligeglade med, hvad I gør, og ligeglade med, hvilke sanktioner I forsøger at ramme os med.

Den attitude skal vi simpelt hen have gjort op med, og derfor har Dansk Folkeparti udarbejdet det her beslutningsforslag, vi behandler i dag.

Med de vanvidsbilister, hvor det er banderelateret, kan man sige, at det er en så lavthængende frugt, at den er lige til at plukke. Så lad os nu gøre det. Lad os få stoppet de her livsfarlige unge mænd, som tilsidesætter enhver form for fornuft og respekt over for andres liv og førlighed. Derfor er det her beslutningsforslag et af mange forslag til, hvordan vi kan gøre livet surt for de bandemedlemmer, som vi kender i det danske samfund. Og det handler også om og fører frem til, at hvis man ikke er dansk statsborger, skal man simpelt hen ikke have lov til at fortsætte med at være i Danmark; så skal man udvises, hvis man står for vanvidsbilisme, der går ud over andre menneskers førlighed.

For banderne skal mærke, at samfundet ikke accepterer dem, og at vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at sætte en bremse for deres aktiviteter. De skal simpelt hen stemple ordentligt ind i samfundet frem for at leve på den anden side og begå deres afskyelige kriminalitet. Og her er vanvidskørsel i store, dyre muskelbiler en klar manifestation og i virkeligheden en armlægning med samfundet, og vil de ikke skifte livsvej, så skal de mærke samfundets modstand mod sig.

Banderne skal stækkes. Bilerne skal tages fra dem, og et bandemedlem på en cykel eller i linje 5, i en bus, har ikke helt samme udtryk som en flok kriminelle araberdrenge i en leaset Mercedes-AMG til over 1 mio. kr., selv om man er på kontanthjælp. Og gør man sig selv umulig og kan ikke andet end at køre rundt i de her dyre biler, som er finansieret af afstumpede kriminelle aktiviteter, så må samfundets svar være, at så tager vi bilen fra dem og kvitterer med en fængselscelle straks.

Der må jeg sige, at vi er meget optaget af, når vi behandler sådan et forslag som det her, at finde en vej, der sikrer, at vi ikke bare fjerner bilen. Jeg er enig i, at regeringen muligvis har fundet en model – nu må vi se forslaget – der sikrer, at det kan man gøre. Men ikke mindst skal vi også fjerne de personer fra gaden, for vi ved alle sammen godt, at hvis man er bandemedlem, ja, så går det hele jo ud på, at man er ligeglad med det samfund og det politi, man har efter sig, og at man har tænkt sig at styre tingene selv. Og det vil sige, at man finder en ny bil og en ny bil og igen en ny bil, og at man, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt var inde på, kommer med alle mulige dårlige undskyldninger, selv om man ikke har kørekort, om, at det er en bil, man har stjålet. Og så er vi lige vidt.

Derfor er det, Dansk Folkeparti siger – også med det her forslag – at vi må indføre nogle straksdomme. Og der er det for os ikke afgørende i forbindelse med de straksdomme, at forudsætningen er, at man har erklæret sig skyldig, for så kommer vi jo ikke nogen vegne. Lad mig lige minde om det, jeg sagde før: Bandemedlemmer er for manges vedkommende fuldstændig ligeglade og bruger det som en manifestation over for myndighederne, fordi de jo er i krig eller i kamp med myndighederne. Derfor er de ligeglade med, om man fjerner bilen. Man kører videre i en anden bil, og penge har man i øvrigt nok af, for man har en meget lukrativ forretning med at sælge narko og hash til mennesker, der ønsker at få fat i det.

Derfor skal man bare lige huske på, at når vi snakker vanvidsbilisme, så retter vi i høj grad vores aktiviteter mod nogle mennesker, der er ligeglade med samfundets regler, og derfor er straksdomme nødvendige – eller den afskygning, som hr. Preben Bang Henriksen var inde på, nemlig en varetægtsfængsling uanset hvad – og ikke med afsæt i, at vi forhøjer straffene lidt, for det vil ikke i sig selv udløse varetægtsfængsling i særlig mange tilfælde. Det kan godt være, at ministeren kan pege på nogle enkelttilfælde, hvor man står til en meget, meget høj straf og vi derfor kan varetægtsfængsle, men reglen vil normalt være – i forhold til ren vanvidsbilisme, uden at der er drab indblandet – at man vil slippe for varetægtsfængsling. Så derfor er vi nødt til at have fat i noget, som f.eks. Venstre var inde på i debatten her: varetægtsfængsling, hvis man er vanvidsbilist. Og derfor er vi også nødt til at forstærke det forslag, som jeg i hvert fald hører det, der kommer fra regeringen. For jeg hørte ikke Socialdemokraterne være med på, at man ville lave straksdomme eller stramme yderligere, hvad angår varetægtsfængsling. Så det er en klar opfordring til regeringen om at få kigget på det her.

Som afslutning er det sidste argument for at gøre noget her, at vi ansvarliggør aktørerne omkring det her cirkus af fiduser, som de her bandedrenge, vi taler om, benytter sig af for at køre rundt i gaderne og forsøge at manifestere deres magt med vanvidskørsel i såkaldte muskelbiler – for det gør vi nemlig, ved at man fjerner bilerne. Derfor er vi nødt til at tage tyren ved hornene og sikre, at bilerne rent faktisk bliver fjernet, og at vi ikke kommer med alle mulige undskyldninger og kattelemme, der gør, at en fin advokat kan finde vejen ud af det alligevel. Og derfor har jeg store forventninger på lige præcis det punkt til regeringens forslag.

Jeg vil sige afslutningsvis, at Dansk Folkeparti ikke har nogen fine fornemmelser, med hensyn til hvad man kan gøre for at stoppe det her vanvid. Det skal bare stoppes, og det handler om, at de her biler skal fjernes, og at dem, det handler om, skal ind og sidde i fængsel, så de forstår, at vi vil noget over for dem, og det er, at de ikke skal have lov til at bestemme. De skal ikke have lov til at manifestere sig. Det er samfundet, der skal manifestere sig, hvis der er nogen, der skal det.

Der er en kort bemærkning til hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev sådan set glad for afslutningen her – for, at der ikke er nogen fine fornemmelser, og at man er klar. På den måde får vi formentlig også en god drøftelse af og opbakning til de lovforslag, der kommer. Jeg synes måske, at det er lige til den smarte side at stå og sige, at der ikke er sket noget, og at der er brug for en presbal, og spørge, hvor regeringen er henne. For der har jo senest været 4 år med Dansk Folkeparti som det største borgerlige parti, men med det, som vi hørte fra Liberal Alliances ordfører, kan jeg godt forstå, at det var svært. For hr. Ole Birk Olesen havde jo nærmest ikke læst beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti og misforstod bevidst, tror jeg, hvad det var, undertegnede sagde, osv. osv.

Hvis det ligesom var holdningen i den daværende regering, havde der nok været behov for en endnu stærkere presbal fra Dansk Folkepartis side. Man havde jo sådan set tid nok, og der var også masser af meldinger fra Dansk Folkeparti. Nu har vi så en regering, der lægger en lovpakke frem, som faktisk går meget længere end det, man sad og arbejdede med i den daværende regering. Så har vi været i en coronakrise, der desværre har gjort, at det bliver skubbet lidt, og så synes jeg måske, det er lige til den smarte side at sige, at der er behov for en presbal.

Ordføreren, værsgo.

Det kan man jo altid have en mening om. Jeg har en anden mening, og den er, at når jeg ser på den her meget voldsomme hændelse i sommeren 2019 – og nu er det snart sommeren 2020 – så ser jeg bare på, hvad der sker fra regeringens side i den her sag, hvor vi alle sammen var enige om, at der skulle ske noget. Alle retsordførerne var enige om, at nu skulle der ske noget. Ja, der skete det, at regeringen spurgte nogle politikredse, og at der kom nogle svar ind, og så kom der et udspil i januar måned 2020, tror jeg det var.

Så er det rigtigt, at der er en coronakrise, men vi skal bare lige huske på, at vi jo stadig væk behandler lovforslag herinde – også nye lovforslag fra regeringen og også beslutningsforslag – i den her periode uanset coronakrise. Hvis regeringen venter – og det er jo så det, den vil – til oktober med at få fremsat nogle forslag, så kan vi jo i bedste fald håbe på, at der måske kan vedtages lovgivning med virkning fra den 1. januar 2021. Og så er der altså gået halvandet år, siden vi alle sammen var enige om, at der måtte ske noget. Det er ikke godt nok.

Så er det hr. Jeppe Bruus. Værsgo.

Det der er jo ikke en helt rigtig historiefortælling. Det er jo ikke sådan, at vanvidskørsel først var noget, der gik op for os sidste sommer med den tragiske hændelse på Langebro, og at det før det ikke var noget, der overhovedet var inden for radaren. Det er ikke rigtigt. Sandheden er jo, at den daværende regering sad og arbejdede med det her og forsøgte at finde modeller. Det er jo en diskussion, der har været der løbende gennem årene. Jeg kan gå helt tilbage til 2011 og finde pressemeddelelser fra Dansk Folkeparti om det her spørgsmål. Så det er jo ikke noget nyt. Jeg deler da fuldstændig iveren efter, at der skal ske noget, og frustrationen over, at der ikke er sket noget tidligere, men det er måske lidt falsk historieskrivning at sige, at det først var sidste sommer, der begyndte at komme fokus på det her problem.

Ordføreren, værsgo.

Det var bestemt ikke først sidste sommer, der begyndte at komme fokus på det. Der har været masser af fokus på det. Jeg har været inde på det i nogle af mine korte bemærkninger, eksempelvis i forhold til straffe. Vi har puklet med at få nogle mærkbare straffe på det her område i årevis, også under den tidligere regering, som Dansk Folkeparti ikke var med i, skal vi lige huske på. Det var jo forskellige ministre fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der sad på de her områder. Men uanset det har vi puklet med det i mange år, og det tror jeg også Socialdemokraterne har. Jeg husker det i hvert fald sådan. Så derfor er det ikke et spørgsmål om historieskrivningen. Vi kan sagtens diskutere, om den er rigtig. Nej, det handler om, at der skal ske noget nu – og der er bare ikke sket noget endnu. Og der skal ske noget nu.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.