Beslutningsforslaget medtager en lang række af de initiativer, som er drøftet under forhandlingerne forud for den aftale, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger. Nogle af beslutningsforslagets initiativer indgår således allerede i det netop behandlede lovforslag L 178, der omhandler en styrkelse af lejerne, og som er en delvis udmøntning af aftalen. Da beslutningsforslaget indeholder ti elementer, vil jeg nøjes med at berøre dem kort.
Forslagets 1. punkt indeholder en fastsættelse af en øvre grænse for sagsbehandling hos huslejenævnet på 8 uger. Da en øvre fast grænse vil kunne forhindre huslejenævnet i at belyse sager tilstrækkeligt og derfor være problematisk for retssikkerheden, når huslejenævnet tvinges til at afsige afgørelser, før sagen er belyst tilstrækkeligt, er det efter min mening uhensigtsmæssigt. I den nævnte aftale er der prioriteret midler til en generel reduktion af huslejenævnenes sagsbehandlingstid.
Med forslagets 2. punkt skal der laves en model for huslejenævnet, der sikrer en mere ensartet og uvildig sagsbehandling og afgørelse. Der er mig bekendt ikke grundlag for at konkludere, at nævnets behandling i dag ikke sker på et uvildigt grundlag, men det er med aftalen netop besluttet, at der nedsættes et udvalg med det formål at analysere, hvordan indsatsen for at løse tvister mellem lejere og udlejere mest hensigtsmæssigt kan organiseres. Derudover er det også besluttet at undersøge mulighederne for at etablere et system, hvor samtlige huslejenævnsafgørelser offentliggøres. På den måde vil huslejenævnene have fuld adgang til de øvrige huslejenævns afgørelser og på den måde kunne rette ind efter hinandens praksis.
Af forslagets 3. punkt fremgår det, at huslejenævnets arbejde skal styrkes, og at dette skal ske med en tilførsel af 40 mio. kr. Det fremgår ikke af forslaget, hvordan disse 40 mio. kr. skal finansieres, andet end at de skal findes inden for den eksisterende ramme hos kommunerne. Det vil derfor være på bekostning af noget andet i kommunerne. I den indgåede aftale er der som nævnt også afsat midler til huslejenævnene. Disse, der er med i aftalen, er fuldt ud finansierede, og kommunerne skal derfor ikke gå på kompromis med deres øvrige tilbud til deres borgere.
Af forslagets 4. punkt fremgår det, at der skal etableres et huslejeregister for at øge gennemsigtigheden af lejeniveauer, og at alle afgørelser ved tvister skal offentliggøres i anonymiseret form. Disse elementer indgår også i den indgåede aftale, dog er det i aftalen formuleret sådan, at muligheden for at offentliggøre samtlige afgørelser skal undersøges, da det på nuværende tidspunkt vil være en meget stor belastning for huslejenævnene, som i dag manuelt anonymiserer afgørelserne.
Med det 5. punkt i forslaget foreslås der indført et krav om, at udlejer skal meddele afgørelserne vedrørende lejeforhold i ejendommen til ejendommens beboerorganisation og lejere. Dette fremgår både af den indgåede aftale og af L 178.
Med forslagets 6. punkt skal der ved huslejenævnets vurderinger af sammenligningslejemål lægges særlig vægt på sammenligningslejemål i det pågældende boligområde. Det er en god idé, at der ved sammenligning tages højde for, hvor sammenlignelige lejemål er rent geografisk, og det er også derfor, der allerede efter de gældende regler i lovgivningen sammenlignes med en leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området. Denne del af forslaget er altså allerede gældende ret.
Forslagets 7. punkt går på, at der skal indføres et krav om sammenlignelige eller eventuelt ens oplysninger ved behandling af sager i huslejenævnene og Grundejernes Investeringsfond. Denne del af forslaget må forstås sådan, at det er identisk med det, som er indeholdt i den indgåede aftale og i L 178.
Det 8. punkt i forslaget indeholder indførsel af et krav om, at ejeren ved uvildig byggerådgiver skal dokumentere en lejligheds stand, før der kan ske en gennemgående modernisering efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Udgiften til dokumentationen skal afholdes af udlejer. Denne del af forslaget må forstås sådan, at det er samme formål, der ønskes opnået, som opnås med initiativet om, at lejligheder, der skal § 5, stk. 2-moderniseres, skal besigtiges af huslejenævnet, som allerede er indeholdt i både aftalen og i L 178, nemlig at forhindre fupmoderniseringer.
Beslutningsforslagets 9. punkt indeholder et krav om, at hvis udlejeren vil tilbyde en lejer betaling for at fraflytte, skal udlejeren først betale for, at lejeren får juridisk og økonomisk rådgivning, og at dette er skriftligt dokumenteret. Denne del af forslaget er et alternativ til forbuddet mod at tilbyde betaling for, at lejeren fraflytter. Forbud mod dette er indeholdt i den indgåede aftale og i L 178, og grunden til, at et forbud blev fundet mest brugbart, var, at alternativerne ikke ville gøre op med den chikane, en lejer kan føle ved at modtage tilbud om betaling for at fraflytte.
Slutteligt indeholder forslagets 10. punkt et ønske om, at det sikres, at lejere, som vinder i huslejenævnet, ikke påføres udgifter, hvis udlejeren ønsker afgørelsen prøvet hos domstolene. De nugældende regler om fri proces sikrer allerede, at en økonomisk dårligt stillet lejer kan få fri proces. Der findes også retshjælpsforsikringer, der i mange tilfælde kan dække udgifterne. Den gældende retsstilling er altså, at de økonomisk svagest stillede generelt altid vil have fri proces, ligesom det formodes, at størstedelen af folk med en retshjælpsforsikring vil kunne få dækket udgifterne herigennem. Denne del af forslaget vil altså primært hjælpe de mere økonomisk velstillede lejere, hvilket står i kontrast til, at omkostningerne i det omfang, lejeren fritages, skal afholdes af staten.
Da forslagets punkt 4, 5 og 7 er identiske med initiativer i aftalen, forslagets punkt 2 og 8 indeholder initiativer, som er væsentlig identiske med initiativer i aftalen, forslagets punkt 1, 3 og 9 indeholder initiativer, som søger at opnå det samme mål som initiativer indeholdt i aftalen og, for så vidt angår punkt 3, er ufinansieret, forslagets punkt 6 allerede er gældende ret og forslagets punkt 10 formentlig vil ramme en meget begrænset målgruppe, kan regeringen ikke bakke op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.