Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 135:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af lejernes rettigheder gennem styrkelse af huslejenævnene.

Af Heidi Bank (V) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2020).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til boligministeren. Værsgo.

Beslutningsforslaget medtager en lang række af de initiativer, som er drøftet under forhandlingerne forud for den aftale, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger. Nogle af beslutningsforslagets initiativer indgår således allerede i det netop behandlede lovforslag L 178, der omhandler en styrkelse af lejerne, og som er en delvis udmøntning af aftalen. Da beslutningsforslaget indeholder ti elementer, vil jeg nøjes med at berøre dem kort.

Forslagets 1. punkt indeholder en fastsættelse af en øvre grænse for sagsbehandling hos huslejenævnet på 8 uger. Da en øvre fast grænse vil kunne forhindre huslejenævnet i at belyse sager tilstrækkeligt og derfor være problematisk for retssikkerheden, når huslejenævnet tvinges til at afsige afgørelser, før sagen er belyst tilstrækkeligt, er det efter min mening uhensigtsmæssigt. I den nævnte aftale er der prioriteret midler til en generel reduktion af huslejenævnenes sagsbehandlingstid.

Med forslagets 2. punkt skal der laves en model for huslejenævnet, der sikrer en mere ensartet og uvildig sagsbehandling og afgørelse. Der er mig bekendt ikke grundlag for at konkludere, at nævnets behandling i dag ikke sker på et uvildigt grundlag, men det er med aftalen netop besluttet, at der nedsættes et udvalg med det formål at analysere, hvordan indsatsen for at løse tvister mellem lejere og udlejere mest hensigtsmæssigt kan organiseres. Derudover er det også besluttet at undersøge mulighederne for at etablere et system, hvor samtlige huslejenævnsafgørelser offentliggøres. På den måde vil huslejenævnene have fuld adgang til de øvrige huslejenævns afgørelser og på den måde kunne rette ind efter hinandens praksis.

Af forslagets 3. punkt fremgår det, at huslejenævnets arbejde skal styrkes, og at dette skal ske med en tilførsel af 40 mio. kr. Det fremgår ikke af forslaget, hvordan disse 40 mio. kr. skal finansieres, andet end at de skal findes inden for den eksisterende ramme hos kommunerne. Det vil derfor være på bekostning af noget andet i kommunerne. I den indgåede aftale er der som nævnt også afsat midler til huslejenævnene. Disse, der er med i aftalen, er fuldt ud finansierede, og kommunerne skal derfor ikke gå på kompromis med deres øvrige tilbud til deres borgere.

Af forslagets 4. punkt fremgår det, at der skal etableres et huslejeregister for at øge gennemsigtigheden af lejeniveauer, og at alle afgørelser ved tvister skal offentliggøres i anonymiseret form. Disse elementer indgår også i den indgåede aftale, dog er det i aftalen formuleret sådan, at muligheden for at offentliggøre samtlige afgørelser skal undersøges, da det på nuværende tidspunkt vil være en meget stor belastning for huslejenævnene, som i dag manuelt anonymiserer afgørelserne.

Med det 5. punkt i forslaget foreslås der indført et krav om, at udlejer skal meddele afgørelserne vedrørende lejeforhold i ejendommen til ejendommens beboerorganisation og lejere. Dette fremgår både af den indgåede aftale og af L 178.

Med forslagets 6. punkt skal der ved huslejenævnets vurderinger af sammenligningslejemål lægges særlig vægt på sammenligningslejemål i det pågældende boligområde. Det er en god idé, at der ved sammenligning tages højde for, hvor sammenlignelige lejemål er rent geografisk, og det er også derfor, der allerede efter de gældende regler i lovgivningen sammenlignes med en leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området. Denne del af forslaget er altså allerede gældende ret.

Forslagets 7. punkt går på, at der skal indføres et krav om sammenlignelige eller eventuelt ens oplysninger ved behandling af sager i huslejenævnene og Grundejernes Investeringsfond. Denne del af forslaget må forstås sådan, at det er identisk med det, som er indeholdt i den indgåede aftale og i L 178.

Det 8. punkt i forslaget indeholder indførsel af et krav om, at ejeren ved uvildig byggerådgiver skal dokumentere en lejligheds stand, før der kan ske en gennemgående modernisering efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Udgiften til dokumentationen skal afholdes af udlejer. Denne del af forslaget må forstås sådan, at det er samme formål, der ønskes opnået, som opnås med initiativet om, at lejligheder, der skal § 5, stk. 2-moderniseres, skal besigtiges af huslejenævnet, som allerede er indeholdt i både aftalen og i L 178, nemlig at forhindre fupmoderniseringer.

Beslutningsforslagets 9. punkt indeholder et krav om, at hvis udlejeren vil tilbyde en lejer betaling for at fraflytte, skal udlejeren først betale for, at lejeren får juridisk og økonomisk rådgivning, og at dette er skriftligt dokumenteret. Denne del af forslaget er et alternativ til forbuddet mod at tilbyde betaling for, at lejeren fraflytter. Forbud mod dette er indeholdt i den indgåede aftale og i L 178, og grunden til, at et forbud blev fundet mest brugbart, var, at alternativerne ikke ville gøre op med den chikane, en lejer kan føle ved at modtage tilbud om betaling for at fraflytte.

Slutteligt indeholder forslagets 10. punkt et ønske om, at det sikres, at lejere, som vinder i huslejenævnet, ikke påføres udgifter, hvis udlejeren ønsker afgørelsen prøvet hos domstolene. De nugældende regler om fri proces sikrer allerede, at en økonomisk dårligt stillet lejer kan få fri proces. Der findes også retshjælpsforsikringer, der i mange tilfælde kan dække udgifterne. Den gældende retsstilling er altså, at de økonomisk svagest stillede generelt altid vil have fri proces, ligesom det formodes, at størstedelen af folk med en retshjælpsforsikring vil kunne få dækket udgifterne herigennem. Denne del af forslaget vil altså primært hjælpe de mere økonomisk velstillede lejere, hvilket står i kontrast til, at omkostningerne i det omfang, lejeren fritages, skal afholdes af staten.

Da forslagets punkt 4, 5 og 7 er identiske med initiativer i aftalen, forslagets punkt 2 og 8 indeholder initiativer, som er væsentlig identiske med initiativer i aftalen, forslagets punkt 1, 3 og 9 indeholder initiativer, som søger at opnå det samme mål som initiativer indeholdt i aftalen og, for så vidt angår punkt 3, er ufinansieret, forslagets punkt 6 allerede er gældende ret og forslagets punkt 10 formentlig vil ramme en meget begrænset målgruppe, kan regeringen ikke bakke op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Den næste ordfører er Socialdemokratiets ordfører. Og det er hr. Henrik Møller.

Jeg vil starte med at sige, at jeg jo heldigvis meget, meget langt, eller faktisk hele vejen igennem, er enig med ministeren i forhold til den redegørelse og fremlæggelse, som er her. Men man står jo også lidt med sådan et stort spørgsmålstegn, i forhold til at vi nu lige har været tre forskellige lovforslag, som vi har behandlet som et, igennem, og der er et flertal for, at vi nu sender det videre. Og der kan man sige, at i forhold til bare et forslag om det her med, hvorvidt man kan betale lejeren for at fraflytte sin ejendom, som er fremsat af Venstre her, er der jo i hvert fald en opblødning, som gør, at vi jo sådan set ikke kan gå ind for det, som ligger.

Jeg synes også, der er blevet rigtig godt redegjort for, at vi føler fra Socialdemokratiets side, at i forhold til den lovgivning, der ligger her, er vi sådan set dækket meget godt ind i forhold til lejernes stilling. Altså, mit umiddelbare bud ville jo være, at man bød nogle af de her ting ind, som man ikke føler sig tilfredsstillet med i forbindelse med lovforslaget, og så kommer med dem som et ændringsforslag, hvor man kan drøfte det og diskutere det her.

Men jeg synes, at ministeren rigtig godt har redegjort for, at vi sådan set, synes jeg, i meget, meget stort omfang har sikret og har sørget for lejernes stilling, både i forhold til det her, men jo også generelt, kan man sige, i forhold til huslejenævnene og den fremtid, som kommer her, med en forhåbentlig meget kortere og hurtigere proces, men også med en styrke i forhold til det arbejde, der skal være. Så fra Socialdemokratiets side føler vi os godt dækket ind i forhold til det lovforslag, som vi nu har førstebehandlet og har stemt for. Så vi kan ikke anbefale beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen. Værsgo.

Ja, og først tak for forslaget. Ministeren har slavisk, sådan set, gennemgået alle punkterne, som er her, og hvilke af dem som sådan set indgår i de tre lovforslag, som vi netop har debatteret. Jeg må dog sige noget – det gjorde jeg også opmærksom på i min ordførertale ved det tidligere punkt – i forhold til det her om hastigheden. Der må vi sige – selv om ministeren siger, at der kan være noget med retssikkerheden og noget i forhold til 2 måneder, altså 8 uger, og om det er nok tid – at nogle af de sagsbehandlingstider, vi har set på enkeltsager på nuværende tidspunkt, simpelt hen er for lange. Så de intentioner, som Venstre har i forhold til forslaget, om, at man skal have korte sagsbehandlingstider, er vi sådan set meget enige i. Og derfor vil jeg sige – som jeg også sagde i min ordførertale under det forrige punkt – at det er en af de ting, som vi vil holde meget øje med, også om de her penge bliver frigivet, altså at der kommer flere penge, så sagsbehandlingstiderne kommer ned. Det var den positive del af det.

Så er der også en debat omkring det her med at kunne give folk penge for at fraflytte deres lejlighed. Det er jo noget, som er meget vigtigt for os, altså at det kan man ikke. Men det er jo også vigtigt, at lejerne fortsat kan indgå en frivillig aftale om at flytte. For det kan jo også være en aftale, der indebærer, at hvis man fraflytter den ene lejlighed, får man en anden lejlighed. Men det vil jo også for udlejer være et mærkeligt system, hvis det er sådan, at der er nogle, der egentlig gerne vil flytte og nærmest står med hånden fremme og siger: Vi skal egentlig alligevel flytte, men kan vi ikke få nogle penge? Så det er sådan set rigtig fint, at vi har fået indrammet det.

Jeg vil sige, at flere af intentionerne heri er jo nogle, som vi mere eller mindre er enige i. Men som sagt er vi jo netop i gang med at vedtage en del af det. Og det med de 8 uger vil vi holde meget øje med, og så kan det jo være, at vi på et senere tidspunkt, eventuelt sammen med Venstre, må tage det op igen: Hvordan ser sagsbehandlingstiderne ud?

Tak til ordføreren. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordførere. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre. Det er hr. Jens Rohde. Værsgo.

Jeg kan sige, at vi i udgangspunktet er positive over for beslutningsforslaget, fordi vi rent faktisk synes, at det på en række punkter kvalificerer det, vi lige har forhandlet. Og hvis der er noget, vi i hvert fald meget gerne vil stemme for, også i forhold til det, vi lige har behandlet, så er det den styrkelse af lejernes position. Jeg er sådan en lille smule bekymret for den der idé om, at man under en eller anden form skal kunne betale lejere. Vi har i hvert fald, den gang vi forhandlede, selv bragt ind til forhandlingsbordet, at det skulle man ophøre med at kunne. Og så er der jo lige det med finansieringen.

Vi vil gerne have, at der kommer flere penge ind til styrkelse af huslejenævnene. Det havde vi også på bordet i forbindelse med forhandlingerne om § 5, stk. 2, hvor vores forslag bl.a. var, at i stedet for at lave sådan en karensperiode, hvor man stopper alting, så kunne man lave en holdingperiode med et skråt skatteloft, således at lavede man et hurtigt salg efter erhvervelse og brug af § 5, stk. 2., ville man få en meget høj beskatning, og provenuet derfra kunne så gå til styrkelse af huslejenævnene. Det var sådan en model, vi havde set for os, og den var der så af forskellige årsager – hvilket aldrig er blevet mig helt klart hvorfor – ikke stor lydhørhed over for fra regeringens side, desværre. For jeg tror faktisk, det ville have været en model, som mange kunne have været tilfredse med, også ude i markedet, og godt kunne se sig selv i. Men fred være med det. Den blev ikke realiseret, men det var en måde at skaffe nogle penge til huslejenævnene på, og vi skal i hvert fald lige finde ud af, hvad det i så fald skal tages fra; om der skal reguleres på serviceloftet, hvis det er kommunerne selv, der skal finansiere det.

For det er et af de store problemer, man har ude i kommunerne. Det er ikke altid, at man mangler penge. I den kommune, jeg kommer fra, Viborg Kommune, mangler vi ikke penge. I hvert fald ikke i den tid, jeg sad i byrådet. Vi manglede ret til at få lov at bruge pengene, fordi man hele tiden ramte imod serviceloftet. Og når man så har nogle penge, man gerne vil bruge på noget mere, så skal man hver gang så skære ned andre steder. Det er jo et af problemerne. Så der skal lige kigges lidt på finansieringen, men som sagt er vi i udgangspunktet faktisk positivt indstillet. Og vi så jo egentlig helst, at nogle af de elementer, der er i forslaget her, og som kvalificerer regeringens forslag og aftalepartiernes forslag, måske kunne vinde indpas i den aftale. Og så ville det i hvert fald være en kærkommen anledning for os til at støtte den del af lovforslaget. Nu kan jeg ikke lige huske numrene fra før, men ministeren ved det.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra SF, og det er fru Anna Brændemose. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Venstre for at fremsætte det her forslag. Jeg skulle hilse fra SF's ordfører, fru Kirsten Normann Andersen, som desværre ikke kunne være her. I SF ser vi det som en vigtig politisk opgave at sikre lejernes vilkår. Derfor er der også flere dele af det her beslutningsforslag, som vi mener er fornuftige nok. Der er elementer i det her forslag, som på en række punkter lidt ligner de elementer, vi lige har behandlet i de tre foregående lovforslag. Og det forlig, der ligger til grund for de tidligere behandlede lovforslag, indeholder også en styrkelse af huslejenævnene, som Venstre jo bl.a. foreslår. Forliget, der ligger til grund for den forudgående lovbehandling, har været det muliges kunst, men vi er loyale over for den aftale, der er indgået, for det var tiltrængt med nogle ændringer af lejernes vilkår og rettigheder. Så for at opsummere: SF støtter mange af de intentioner, der er i det her beslutningsforslag, men vi kan simpelt hen ikke se pointen i at vedtage det oven i vedtagelsen af en mere ambitiøs og omfattende lovgivning. Så med det skal jeg meddele, at SF ikke ønsker at støtte beslutningsforslaget.

Tak til SF's ordfører. Ingen korte bemærkninger til ordføreren, og den næste ordfører er fra Enhedslisten. Det ser ud, som om det er fru Rosa Lund, så derfor vil jeg give ordet til fru Rosa Lund. Værsgo. Der stod et andet navn på min liste, men værsgo, fru Rosa Lund.

Tak for det, og også tak til Venstre for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg synes i hvert fald, at det gør mig lidt klogere på, hvad det er, Venstre mener, når de siger tryghed for lejerne. Jeg er så ikke enig i alle dele af det her beslutningsforslag, men jeg synes, at det har nogle gode elementer, og så har det nogle elementer, som jeg mener trækker tingene i en lidt forkert retning i forhold til det, vi lige har forhandlet.

Men jeg er enig, og vi er i Enhedslisten enige med Venstre så langt hen ad vejen, at det økonomiske fundament for huslejenævnenes arbejde skal styrkes. Det er vi sådan set enige i det skal. Vi er også helt enige i, at der skal etableres et huslejeregister for at øge gennemsigtigheden. Men det har vi bare vedtaget i aftalen fra januar, og det kom så ikke med i den her omgang lovforslag. Men det ændrer sådan set ikke på, at vi stadig væk synes, det er en god idé i Enhedslisten, så den del kan vi sådan set også godt støtte. Og så kan vi særlig støtte den del, der handler om, at lejernes omkostning skal dækkes, hvis de har vundet en sag i huslejenævnet; så skal omkostninger ved en efterfølgende retssag dækkes. Det er vi sådan set helt enig med Venstre i.

Men der er også nogle ting i det her lovforslag, som vi egentlig synes vi lige har vedtaget i den forudgående lovbehandling, vi lige har været igennem, og hvor vi synes, at de ting, som Venstre foreslår i det her lovforslag, trækker tingene i den forkerte retning, eller hvad man skal sige. Altså, vi synes selvfølgelig, at den aftale, vi selv har lavet, er bedre. Men jeg synes, at der er nogle punkter i det her beslutningsforslag, som egentlig er rigtig gode, og som vi i Enhedslisten i hvert fald gerne vil være med til at arbejde videre med i udvalgsarbejdet. Så jeg håber, at det her beslutningsforslag kommer tilbage i udvalget, var jeg ved at sige, men altså kommer i udvalget, så vi kan arbejde med det der. For jeg synes sådan set, at der er nogle rigtig, rigtig gode punkter, som vil styrke trygheden for lejerne, hvad jeg kunne forstå på fru Heidi Bank tidligere i dag var meget vigtigt. Og nu er jeg i hvert fald blevet lidt klogere på, hvad det er.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Det er fru Mona Juul.

Tak for ordet, og tak til Venstre for beslutningsforslaget. Det er først, når man prøver at leje en bolig ud, at man egentlig for alvor finder ud af, hvor godt beskyttet lejerne egentlig er, og hvor kompliceret loven er. Jeg har selv prøvet det en enkelt gang, hvor jeg ikke kunne sælge mit hus, og derfor var nødt til at leje ud. Det juridiske måtte jeg godt nok have hjælp til. Jeg er ikke i tvivl om, at der findes såvel gode lejere som gode udlejere, og det modsatte. I alt, hvad jeg har lavet politisk, og sådan i livet al almindelighed, mener jeg, det er godt at finde ud af, hvad der vender op og ned, og så finde en balanceret løsning.

Jeg er dog i forbindelse med arbejdet med boligpolitik blevet opmærksom på, at der kan være behov for at styrke huslejenævnene. Det kan ikke passe, at der er så stor forskel på, hvor hurtige de enkelte nævn er til at sagsbehandle, bare for at nævne den for mig mest oplagte forbedringsmulighed. For det betyder jo, at lejere og udlejere kan risikere at gå rundt med ondt i maven i alt for lang tid, helt nøjagtig 256 dage i snit i København. Det kan vi ikke være bekendt. Hvorfor har København dog ikke selv taget fat i det og skelet til nogle af de andre større byer, der har væsentlig kortere behandlingstid?

Mange af beslutningsforslagets ti elementer er bedre og mere afbalancerede end det, vi netop har set i L 178. Der er mere tryghed, og det er mere direkte på de udfordringer, vi ser, med f.eks. alt for lang behandlingstid. Det skyldes sikkert, at vi er flere, der i forbindelse med boligaftalens langstrakte forløb bød ind med mange af de ting, der er kommet med i beslutningsforslaget. Der er dog elementer, der skal ses mere på og gøres så lidt bureaukratiske som overhovedet muligt. F.eks. punkt 5 om orienteringspligt ved huslejenævnsafgørelser og andre afgørelser. Her må de gode intentioner ikke ende i bureaukrati med bureaukrati på. Tænk, hvis det ender med, at politi og anklagemyndigheder skal prioritere ressourcer til at udstede bøder eller rejse tiltaler for, at man har glemt at sende kopier. Det kunne vi f.eks. løses, ved at huslejenævnene automatisk uploader alle væsentlige afgørelser på huslejenaevn.dk. På de måde bliver mange flere afgørelser tilgængelige for mange flere mennesker uden unødvendigt bureaukrati. Jeg er sikker på, at vi ved fælles hjælp kan tilrette forslaget. Så med de ord støtter Konservative beslutningsforslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke indkommet korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige. Det er hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Det her forslag er sådan lidt en pose blandede bolsjer. Der er noget i det, jeg synes er godt, og der er også noget, som jeg ikke synes er så godt. Så vi ser frem til en udvalgsbehandling af det for at se, om vi kan nå til enighed om tingene. Og så hører jeg fra Enhedslisten og de andre partier, at der faktisk også er noget, de synes er godt, så om det skal inkorporeres til nogle ændringsforslag i den anden lov, som man så kan forbedre der, må jo selvfølgelig være op til forslagsstillerne, altså om man kunne gøre det på den måde. Så får man jo reddet de ting med, som man gerne vil have. Men det skal jeg lade være op til dem. Det bliver nogle spændende udvalgsbehandlinger, vi skal have i Boligudvalget om det her.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance. Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance ønsker at afskaffe huslejereguleringen i Danmark; den gør ikke noget godt for det danske samfund. Så ville forholdene over hele boligmarkedet, det private udlejningsmarked, være det samme som for boliger, som er blevet taget i brug fra 1992 og frem, i stedet for at der er to regelsæt: et regelsæt for boliger fra før 1992 og et andet regelsæt med fri huslejefastsættelse for boliger fra 1992 og frem. Det ønsker Liberal Alliance.

Huslejenævnene er en inkorporeret del af huslejereguleringen. De tager stilling til klager om huslejens størrelse og fastsætter, om den er rigtig i henhold til alle de regler, der er på området. Eftersom vi ønsker at afskaffe huslejereguleringen, ønsker vi også at afskaffe huslejenævnene. Vi ønsker således ikke at styrke dem med 40 mio. kr. Vi ønsker at afskaffe dem, og derfor stemmer vi imod det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hermed er turen kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Først vil jeg sige tak for alle bemærkningerne til beslutningsforslaget.

I Venstre er det sådan, at vi mener, at det er nødvendigt at styrke lejernes rettigheder. Vi vil skabe tryghed omkring lejerne og deres boliger. Det kan gøres uden at straffe andre boligformer som f.eks. andelsboligerne. Det kan gøres uden at straffe den almindelige borgers pensionsopsparing. Der er meget, vi kan gøre, og som vi bør gøre.

Vi kan for det første sørge for, at man som lejer oplever, at der er et system, der kan hjælpe en, når man har brug for det, når man bliver udsat for uretfærdighed. Det sted er huslejenævnene. Men som lejer oplever man i dag både helt urimelige sagsbehandlingstider, når man indsender en klage, og en uensartet behandling af indsendte klager. Sagsbehandlingstiden i huslejenævnet i København har været oppe på 256 dage. Til sammenligning havde Aarhus en sagsbehandlingstid på 52 dage. Så lange ventetider, så store forskelle er selvsagt ikke godt nok. Desuden varierer udfaldet af sagsbehandlingen i kommunerne. Alt efter hvilken kommune klagen er indgivet i, er der større eller mindre sandsynlighed for medhold eller ej. Det kan ikke være meningen. Det skaber utryghed. Det skaber uforudsigelighed, og det er ikke den forvaltning, vi ønsker politisk.

Vi vil sikre en model, der giver hurtigere og smidigere sagsbehandling. Vi vil sikre en model, der giver en ensartet, uvildig sagsbehandling, og for Venstre er det ikke bare tomme ord. Vi ønsker at prioritere midler hertil, og til det kan jeg tilføje, at det ikke er kommunale midler, vi snakker om her. Venstre vil styrke det økonomiske fundament for huslejenævnenes arbejde, så lejere kan forvente svar i fornuftig tid inden for 8 uger. Venstre vil indføre en model, hvor huslejenævnets medlemmer er uvildige. Vi vil også sørge for øget gennemsigtighed i huslejeniveauer, så lejere og udlejere oplever en fair og korrekt husleje. Her er tvisters afgørelse over lejeniveauer centrale. Vi vil skabe gennemsigtighed i de enkelte foreninger med krav om anonymiseret offentliggørelse af afgørelser truffet af huslejenævnene i den pågældende ejendom, men ikke kun internt i de enkelte foreninger. Venstre vil etablere et huslejeregister, hvor alle afgørelser ved tvister skal offentliggøres.

Vi vil gøre lejerne trygge i deres bolig, men med respekt for lejerne og deres forskelligheder. Lejere skal fortsat have mulighed for at modtage et tilbud om at fraflytte lejemål, hvis det passer i deres boliglivsforløb, men det skal ske efter både en juridisk og økonomisk rådgivning betalt af udlejer. Trygheden i fleksibiliteten skal være til stede for lejerne.

Endelig vil vi sikre, at lejeboliger fortsat kan forbedres gennemgribende, hvor det er nødvendigt. Vi vil sikre et højt niveau i lejeboligmassen. Lejerne skal have adgang til tidssvarende og sunde boliger – reelle forbedringer, så lejerne får noget for deres penge. Derfor skal ejer dokumentere standen af en given lejlighed, før der kan foretages en forbedring efter § 5, stk. 2. Venstre havde ligesom andre borgerlige partier, vi har haft en rigtig god dialog med, håbet, at regeringen havde større forståelse for at sikre lejerne grundigere med tiltag i den rette dosering og placering og timing uden samtidig at skabe utryghed for andelsbolighaverne og den almindelige danske pensionsopsparer. Det har boligministeren ikke ønsket. Venstres forslag skaber tryghed i et boligmarked, der nu også er påvirket af covid-19. Det var ordene herfra.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.