Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af antisemitismen i Danmark – herunder dens omfang og oprindelse.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.02.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for det. Med beslutningsforslaget udtrykkes et ønske om at pålægge regeringen at iværksætte en kortlægning af antisemitismen i Danmark, herunder antisemitismens omfang og oprindelse. Det er jo ikke en ny debat; senest den 28. januar i indeværende år havde vi en forespørgselsdebat om F 23, hvor alle partier på tværs faktisk vedtog et fælles forslag til vedtagelse o, at vi vil antisemitismen til livs i Danmark.

Vi vil ikke acceptere, at ekstremistiske miljøer udtrykker had mod minoriteter og forsøger at udfordre vores grundlæggende demokratiske værdier, vores fælles frihed og vores alle sammens sikkerhed. Samtidig må vi konstatere, at der er en stigende antisemitisme, både globalt, i Europa og i Danmark. Herhjemme så vi det jo så tydeligt markeret ved terrorangrebet på den jødiske synagoge tilbage i 2015, men også begivenhederne på årsdagen for krystalnatten i november sidste år gjorde det tydeligt, at antisemitismen stadig lever. Det var i øvrigt det, der gav anledning til, at vi så vedtog det forslag til vedtagelse i forlængelse af forespørgselsdebatten.

Det fører så til, at regeringen har igangsat arbejdet med en handlingsplan mod antisemitisme; der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, og vi går ret grundigt til værks. Noget af det, der ligger i det, er, at holocaust skal huskes. Snart er de sidste overlevende borte, og derfor er det vigtigt, at vi gør en ekstra indsats for at huske historien, så den ikke gentager sig, og at vi bærer den videre til de kommende generationer, også når der ikke er nogen, der kan berette om den mere. For det er jo sådan, at der, hvis vi ikke bærer den historie med os videre og ikke sørger for at give den videre til de kommende generationer, er en risiko – i hvert fald en større risiko – for, at historien kan komme til at gentage sig. Og det må under ingen omstændigheder ske, og derfor skal holocaust huskes. Vi vil have undervisning om det i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, og vi vil generelt have mere oplysning af befolkningen om antisemitisme, om holocaust og om det jødiske liv i Danmark. Og vi må konstatere, at antisemitismen findes både på den yderste højrefløj, i nogle indvandrermiljøer og på dele af den yderste venstrefløj. Vi må ikke være berøringsangste – apropos de diskussioner, vi havde tidligere, om, hvad et demokrati skal gøre for at beskytte sig selv – og vi skal sætte målrettet ind over for de her tendenser og over for de her miljøer.

Det fantastiske ved det er jo, at vi i virkeligheden alle sammen er enige, tror jeg, fuldstændig en til en – så langt, som jeg er nået nu. Og så siger Dansk Folkeparti i dag, at der skal laves en kortlægning af antisemitismen i Danmark, herunder antisemitismens omfang og oprindelse. Men hvem er egentlig uenige i det? Den handlingsplan, som vi arbejder henimod, drejer sig om omfanget og oprindelsen, men jo også om antisemitismens årsager, udtryksformer, dynamikker og effekter. Jo mere vi ved, desto mere målrettet kan vi bekæmpe det. Vi skal have mere viden om antisemitismen, og vi skal have kortlagt den viden, der er derude, både i Danmark og på europæisk niveau.

Da kortlægningen af antisemitismen i Danmark og dens omfang, årsager og oprindelse allerede indgår i det arbejde, som er i gang, er beslutningsforslaget i dag jo i virkeligheden blot en bekræftelse af det arbejde, som vi har sat i gang. I forlængelse af den debat, vi lige har haft, kan jeg jo godt høre nogle sige: Jo, jo, det sidder du så og fifler med derovre i Justitsministeriet, og hvad så med alle os, der skal repræsentere folket? Men der har jeg jo allerede givet det løfte under forespørgselsdebatten, at jeg vil invitere alle Folketingets partier med ind i arbejdet med handlingsplanen. Og når jeg gør det, er jeg sikker på, at enkelte vil sidde og tænke: Det gør du jo ikke, fordi du er et godt menneske. Det er sikkert rigtigt. Jeg gør det først og fremmest, fordi det her er en dagsorden, som vi bør være fælles om, som vi var fælles om i januar, og som vi stadig væk er fælles om. Så skal vi ikke holde fast i at bevæge os videre frem samlet?

Så når regeringens arbejdsgruppe er færdig med det indledende arbejde, vil jeg invitere alle partier ind i arbejdet, hvor vi så kan drøfte konkrete initiativer. Det gælder også initiativer, måtte det blive ønsket, om mere forskning og viden om antisemitismen. Jeg forventer, at de forhandlinger vil vi kunne tage i efteråret, og nu ved jeg godt, at det er enhver oppositions rolle at sige, at det, uanset hvad man siger som regering, er for sent, for lidt og for dårligt, i hvert fald én af tingene, men det her er faktisk rimelig prioriteret. På trods af coronakrisen osv. er det stadig væk ambitionen, at vi til efteråret sammen kan sætte os ned og på baggrund af det forberedende arbejde, der er lavet, lave en ambitiøs handlingsplan mod antisemitisme i Danmark. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Jeg kan forsikre justitsministeren om, at der er ganske mange af regeringens initiativer, som vi intet hastværk har med at få igennem – bare lige for at slå det fast. Så det er ikke en generel tendens.

Når vi fremsætter det her beslutningsforslag og fastholder det, er det jo, fordi vi er bange for, at det bliver en ren syltekrukke, altså det, som regeringen har gang i. Jeg vil bl.a. henvise til et svar på et spørgsmål, der er tilstilet Børne- og Undervisningsudvalget her den 26. marts, hvor udvalget spørger til netop problemet med antisemitisme i undervisningssektoren, og hvor undervisningsministeren vælger at svare udenom det med antisemitisme og alene peger på manglende religiøs tolerance. Og det vidner jo om, at man sådan prøver at gøre det til et mere bredt begreb: en generel bekymring for den generelle tilstand for religiøse minoriteter osv. Og det er jo ikke det, vi vil. Det, vi vil have, er en kortlægning af præcis det jødiske folks vilkår i det her land, fordi vi kan se, at det virkelig skrider i de her år.

Derfor vil jeg bare gerne have justitsministerens forsikring om, at det også er det, man er i gang med – og så i øvrigt en bekræftelse på, om man ud fra talen så kan støtte det her beslutningsforslag.

Ministeren.

Jamen den handlingsplan, vi laver, angår antisemitisme. Det er rigtigt, at der også er grund til at arbejde med hadforbrydelser i anden sammenhæng. Det kommer vi også til at gøre. Jeg er også folketingsmedlem, men i den her sammenhæng er jeg først og fremmest minister, og derfor kommer jeg jo ikke til på den måde at tage del i udvalgets arbejde, men jeg synes da, at det bedste, udvalget kan gøre, hvis man i øvrigt er enig i, at det her er et relevant problem – og det tror jeg alle Folketingets partier er – er at nå til enighed om at skrive en beretning, hvor man gør klart, at det er sådan her, det skal være.

Det synes jeg ville være det mest relevante, altså at alle Folketingets partier siger, at det er den her vej, vi vil fremadrettet, og gerne ved at det her skal indgå i handlingsplanen, eller hvad man nu kan blive enige om. Men vi skal fastholde den enighed, vi har haft og etableret i Folketinget på tværs, fra højre til venstre og hele vejen rundt, om, at antisemitisme vil vi ikke have, og det er, fordi antisemitisme efter min bedste overbevisning er udtryk for ...

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg er enig i, at antisemitisme er unævneligt, og jeg tror, det var det, som justitsministeren ville sige med det. Det, jeg bare ikke fik svar på, var: Støtter ministeren så forslaget her? Når det her forslag så vedtages, vil det jo være et stærkt signal til den arbejdsgruppe, der sidder i øjeblikket. Og det vil blive endnu stærkere, hvis justitsministeren, der jo også er medlem af Folketinget, derfor trykker på den grønne knap.

Ministeren.

Det, jeg ville sige, var, at i virkeligheden er antisemitisme en destillation af det værste, der sker i vores samfund, nemlig at de totalitære ideologier viser deres forfærdelige ansigt igen: Nazisme, fascisme, kommunisme, islamisme – det er jo dem, som er bannerførere for antisemitisme. Og derfor er det så vigtigt, at vi gør det.

Jeg synes, som jeg sagde før, at det klogeste, man kan gøre, er at lave en beretning i udvalget, som fastholder enigheden. Når jeg siger det på den måde, er det, fordi jeg er bange for, at man, hvis jeg kender Folketinget ret, ellers vil kunne finde et hår i suppen om et eller andet i begrundelsen, som man ikke er enig i. Og dermed risikerer vi at have et splittet Folketing, men det skal I selv vurdere.

Fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Vi har jo allerede lavet et forslag til vedtagelse, hvor vi er enige om, at vi skal det her ækle værk til livs. Det næste er jo så, at ministeren siger, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som i virkeligheden, sådan som jeg forstår det – og nu må ministeren korrigere mig, hvis jeg tager fejl – overflødiggør nærværende beslutningsforslag, altså at den kortlægning, som beslutningsforslaget lægger op til, kortlægningen af antisemitismen, herunder dens omfang og oprindelse, allerede ligger i det arbejde, som justitsministeren har sat i gang. Er det korrekt?

Ministeren.

Det er fuldstændig korrekt. Som jeg sagde: Da kortlægningen af antisemitismen i Danmark, dens omfang, årsager og oprindelse, allerede indgår i arbejdet, er beslutningsforslaget efter min bedste overbevisning blot en bekræftelse af det arbejde, der er i gang.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerne, og den første ordfører er hr. Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg var rigtig glad for, at vi i januar havde en debat om antisemitisme, hvor meningerne også fik lov til at blive luftet, men hvor det, der stod tilbage, jo var, at et helt enigt Folketing vedtog et fælles forslag til vedtagelse. Det er jo ikke så tit, det sker. Og det kunne vi selvfølgelig, fordi der ikke er nogen i Folketinget, der kan leve med den situation, hvor jøder oplever at få forringet deres mulighed for faktisk at færdes frit i det danske samfund, og hvor vi er i en situation i Europa, hvor jøder flytter væk fra de lande, de er født og opvokset i, fordi de føler sig presset ud. Det kan vi ikke acceptere; det vil vi ikke acceptere. Og antisemitisme eksisterer i det danske samfund. Det skal vi gøre op med, og det skal vi først og fremmest også tale åbent om. Vi skal finde årsagerne til det, og vi skal sætte ind over for det.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i januar havde den debat, at vi var et enigt Folketing, og at vi satte arbejdet i gang, herunder, som justitsministeren har redegjort for, præcis det arbejde, som det her beslutningsforslag omhandler, men jo faktisk mere end det. Og så kan man jo godt undervejs have forskellige beslutningsforslag, der pålægger regeringen at gennemføre en undersøgelse, der er en del af handlingsplanen, eller pålægge regeringen at lave undervisningsmateriale, som er en del af handlingsplanen, osv. osv. Og derfor håber jeg også, at vi kan fastholde den enighed, lave et fælles udgangspunkt og også se frem til i fællesskab at deltage i arbejdet med at udarbejde den handlingsplan. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg tror sandelig ikke, at ordføreren skal se det her beslutningsforslag som et udtryk for uenighed, men snarere som et udtryk for en utålmodighed. Altså, det er snart et halvt år siden, vi har haft vores seneste debat om det her vigtige tema, og der er stadig væk jøder rundtomkring i det danske samfund, som desværre må befrygte at gå med kippa og generelt bekende sig til deres tro i det offentlige rum.

Derfor kunne jeg tænke mig at spørge: Hvornår kommer der så noget fra regeringen? Jeg ved godt, at det måske skulle være stillet til justitsministeren, men jeg er sikker på, at hr. Jeppe Bruus er tættere på justitsministeren, end jeg er, og derfor kunne hr. Jeppe Bruus måske svare på: Hvornår kommer der noget, sådan at vi kan få løst de her utålelige problemer for jøder i Danmark?

Ordføreren.

Jeg er i hvert fald fysisk lige nu tættere på. Og jeg kan også huske, at justitsministeren sagde, at til efteråret vil vi sætte os sammen. Og med al respekt – al respekt – for Dansk Folkeparti deler jeg fuldt ud det, der står i teksten her, men jo også ivrigheden. Jeg kan godt ærgre mig over, at vi nu har været igennem 4 år, hvor der også var antisemitisme, med Dansk Folkeparti som det største borgerlige parti, uden at vi var i gang med at lave den her handlingsplan. Derfor glæder jeg mig over, at det arbejde nu er sat i gang, og at vi i fællesskab her i Folketinget kan tage fat på det og få gjort noget ved det.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg vil bare sige, at vi uafladeligt har rejst det her spørgsmål, så jeg er glad for, at vi nu – forhåbentlig i den enighed, der er lagt op til – kan få konkluderet til efteråret og sikre, at alle de problemer, som vi så er enige om, bliver løst. Men jeg håber også, at Socialdemokratiet går ind i det her med en udogmatisk tilgang. Det kunne jo være, at der var ubehageligheder i forhold til bl.a. indvandringspolitikken, som måtte komme frem, når skællene falder fra øjnene.

Ordføreren.

Jamen jeg har på ingen måde nogen barrierer i forhold til at lægge tingene på bordet, som de er. Det er også derfor, at vi under debatten i januar, mig selv inklusive, var meget eksplicitte, i forhold til at det her eksisterer, både på den yderste venstrefløj, på højrefløjen og ikke mindst blandt de miljøer i Danmark, som har en karakter af islamisme. Det synes jeg bare vi skal tale om, og derfor håber jeg også, at vi kan blive enige om en tekst i udvalget og arbejde videre med den handlingsplan, der er sat i gang.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Jan E. Jørgensen.

Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne afvise beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti med ordene: Det er der ikke brug for; der er ikke antisemitisme i Danmark, så hvad i alverden skal vi med en redegørelse for omfanget? Omfanget er nul; antisemitismen har vi lagt bag os; det er et grimt kapitel i Europas og verdens historie, som vi ikke ønsker gentaget.

Desværre er det ikke helt så simpelt. Der er antisemitisme i Danmark, og der er også antisemitisme i Danmark, der kommer til udtryk i ord, i handling og i gerning. Derfor er der grund til at sige tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat dette beslutningsforslag. Vi ved ikke, hvor meget antisemitisme der er. Nogle gange bliver frygten måske også talt for meget op, men at antisemitismen er her i vores samfund, er der desværre ingen tvivl om. Den trives i ekstremistiske miljøer på det, man kalder højrefløjen, altså hos nazisterne, og den trives blandt islamister og også blandt kræfter på den yderste venstrefløj, som har lidt svært ved at kende forskel på staten Israel og så jøder i Danmark.

For at man kan bekæmpe et problem, er man nødt til at kende problemets omfang, og det er det, som Dansk Folkeparti foreslår med sit beslutningsforslag, som har Venstres varme støtte.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Kristian Hegaard.

Tak for ordet. Vi har den seneste tid haft en vigtig og relevant debat om antisemitismen i Danmark. Senest i januar var alle Folketingets partier enige om et forslag til vedtagelse ved en forespørgsel om emnet. For desværre var afsættet jo den forfærdelige hændelse, der sidste år på årsdagen for krystalnatten blev udført målrettet som en hadforbrydelse mod det jødiske mindretal i Danmark ved et jødisk gravsted i Randers. Signalet var ikke til at tage fejl af. Kombinationen af datoen og det hellige mål var på alle tænkelige måder modbydeligt. Det var uacceptabelt, og det er enhver form for antisemitisme uanset afsender.

Meget tyder på, at det her var højreekstremister, der stod bag, men antisemitisme er uacceptabelt, hvad enten det er venstreekstremister, folk fra islamiske radikaliserede miljøer eller som her højreekstremister. For hverken antisemitiske eller andre hadforbrydelser hører hjemme i et demokrati. Det er samtidig vigtigt, at vi har fokus på alle former for hadforbrydelser, hatecrimes, uanset baggrund, religion, seksualitet, handicap eller andet. Frihedsrettigheder gælder for alle, og når vi ser Rigspolitiets opgørelser, kan vi se, at antallet af hadforbrydelser desværre ikke falder.

De senere års antisemitiske hændelser har desværre ført til en nødvendig forøgelse af sikkerhedsforanstaltninger og bevogtning, for det jødiske samfund skal vide, at vi altid er der for dem. I et demokratisk samfund skal ingen minoriteter være udsatte. Enhver skal kunne gå frit på gaden som den, man er, og være den, man er.

På den baggrund har alle Folketingets partier, som jeg har noteret det, udtrykt, at det skal der gøres noget ved. Det har regeringen hørt, og den er derfor i gang med at tilrettelægge en national handlingsplan, hvilket Radikale Venstre varmt kan støtte. Antisemitisme skal bekæmpes med viden og bevidsthed, og jeg noterer mig, at den her handleplan også omfatter en undersøgelse af baggrunden for antisemitisme.

Så tak til Dansk Folkeparti for at rejse sagen og til regeringen for allerede at have handlet på spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror desværre, at hr. Kristian Hegaard er faldet for et socialdemokratisk spinnummer her, for det forslag til vedtagelse, vi jo i enighed kunne stemme for tilbage i januar, siger, at formålet med den undersøgelse, regeringen sætter i gang, er at styrke befolkningens viden og bevidsthed om den stigende antisemitisme.

Men det, som vi gerne have, er ikke bare en informationskampagne, sådan at bevidstheden styrkes. Det, vi gerne vil have, er også, at vi kigger ned i det mørke hul, hvor det kommer fra, og finder ud af, hvad rødderne til det er, for det er jo ikke nok, at oplyste borgere ved, at der er antisemitisme i Danmark. Det er også afgørende, at man ved, hvorfor det kommer, hvorfra det stammer. Det er jo det, der er forskellen mellem det forslag til vedtagelse, vi havde tilbage i januar, som alle stemte for, og det beslutningsforslag, vi har her i dag.

Ordføreren.

Først og fremmest er jeg glad for, at vi har tilbagevist spørgerens påstand tidligere her i dag om, at det kun var unge mennesker, der kæmpede for frihedsrettighederne. Jeg synes, den her debat sådan set helt grundlæggende viser, at vi alle sammen kæmper for frihedsrettigheder, for den her debat.

Henset til det, spørgeren spørger om, nemlig hvorvidt Radikale er faldet for et socialdemokratisk spintrick, vil jeg sige, at det mener jeg ikke vi er, fordi det at være bevidst om noget jo også handler om årsagerne til det. Så jeg tror, at spørgeren leder efter nogle fluer i suppen eller noget hår i suppen, som ikke er der.

Hr. Morten Messerschmidt.

Så lad mig bare spørge på denne måde: Er det Radikale Venstres forventning, at den proces, som regeringen nu har sat i gang, også vil få kortlagt både rødder og motiver for den antisemitisme, der er i Danmark? Det er jo det, der er det vigtige.

Ordføreren.

Jeg føler mig fuldt ud dækket ind af og fuldt ud tryg ved den sikkerhed, som ministeren har skabt i debatten, om, at vi får klarlagt det, der er det vigtige omkring antisemitisme i den her handleplan, og jeg er sikker på, at når alle partier bliver budt ind til det, får vi nogle rigtig gode bidrag til det og får rykket på det, for det er desværre nødvendigt. Det har vi lige set ved de seneste års hændelser.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så tak. Den næste ordfører kommer fra SF, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at holde diskussionen om antisemitisme i kog. Jeg synes, det er en vigtig debat, og det er det også for SF. Der er ikke nogen, der skal føle sig truet på grund af deres race eller religion, heller ikke jøderne i Danmark.

Det er jo ikke så lang tid siden, vi havde den store forespørgselsdebat om det her i Folketinget, og jeg synes, at noget af det, der var så stærkt ved den debat, var, at hele Folketinget samledes om et forslag til vedtagelse, som ikke bare fordømte antisemitismen, men også blev enige om, at der skal komme en handlingsplan til bekæmpelse af den. Ét af elementerne i planen, og som jo også nævnes i det fælles forslag til vedtagelse, er netop, at man skal styrke befolkningens viden og bevidsthed om antisemitisme. Det synes jeg er godt, for viden rummer tit potentialet til forandring. Og som jeg hører justitsministeren i dag, er man sådan set allerede i gang med at indhente den her viden. Jeg kan godt se, hvad Dansk Folkeparti mener i forhold til hullerne i den danske viden om antisemitisme i en europæisk sammenhæng, men jeg synes nu nok, det er rigtigst, at vi afventer regeringens handlingsplan, specielt når ministeren har sagt, at arbejdet er i gang, og at den viden også er et element.

Vi kan desværre ikke være i tvivl om, at antisemitisme findes i Danmark. Det vidner den nødvendige og massive bevogtning af jødiske institutioner om, og jeg synes, det er en rigtig ærgerlig udvikling i et land, hvor demokratiske værdier som frihed, ligestilling og medborgerskab er stolte. Jeg ser frem til regeringens handlingsplan, og jeg håber, at vi snart kommer til at se noget fra regeringen – nu fik vi jo at vide, at det blev i efteråret – men jeg vil gerne understrege over for Dansk Folkeparti, at hvis den ikke som forventet indeholder den viden, der efterspørges her, så vil SF gerne vende tilbage til spørgsmålet om en grundigere kortlægning af antisemitismen.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det glæder mig selvfølgelig, at fru Karina Lorentzen Dehnhardt og undertegnede er enige om, at vi også gerne vil ikke bare ét spadestik dybere, men hele vejen ned igennem det her sorte kapitel i moderne danmarkshistorie og finde ud af, hvad det er, der ligger til grund.

Det, jeg så bare ikke helt kan forstå, er, hvorfor man ikke bare kan stemme for det her beslutningsforslag, sådan at vi får begge dele på samme tid. Altså, det, regeringen har sat i værk, handler om at udbrede kendskabet. Det er godt; jeg er helt enig med fru Karina Lorentzen Dehnhardt i, at det er starten eller begyndelsen på, at man så kan begynde at virke i den modsatte retning og modvirke det her mørke. Men vi må også vide, hvor det kommer fra, og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man ikke kan støtte det her forslag, så vi sikrer os, at det også bliver en del af den handlingsplan, regeringen fremlægger til efteråret.

Ordføreren.

Jamen som jeg lytter mig frem til, er det arbejde allerede i gang, og jeg synes, det er rigtigst for processen, at vi nu afventer den handlingsplan og ser, hvad der kommer ud af det. Det kræver jo et godt fundament at få lavet en god handlingsplan, og viden er, hvad kan man sige, en forudsætning for at kunne lave sådan en.

For nærværende er det arbejde jo ligesom i gang, og jeg synes, at det måske er lidt drilleri, at man fremsætter det her beslutningsforslag i Folketingssalen.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg kan bare forsikre fru Karina Lorentzen Dehnhardt om, at meget vil jeg drille med, men ikke det her.

Ordføreren.

Jamen jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, hvad der er Dansk Folkepartis intentioner med at fremsætte forslaget, men jeg synes, det er lidt pudsigt, når nu vi er blevet enige blandt et bredt flertal i Folketingssalen om, at vi vil antisemitismen til livs, og der kommer en handlingsplan, at man så så kort tid efter fremsætter et beslutningsforslag.

Tak til ordføreren fra SF. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. I Enhedslisten vil vi gerne være med til at kortlægge og bekæmpe antisemitisme. Derfor er vi også rigtig glade for, at vi, som vi har været inde på et par gange nu, fra tidligere på året har en fælles udtalelse om, at det er vigtigt at bekæmpe antisemitisme. Det er et samlet Folketing, som er enige om, at det er vigtigt at bekæmpe antisemitisme. Derfor er vi også rigtig glade for, at regeringen har påbegyndt de ting, som vi blev enige om i forbindelse med den meget grundige debat, vi havde tidligere på året, om netop det.

Når det er sagt, vil jeg også sige, at vi gerne så en langt bredere både kortlægning og bekæmpelse af racisme, af fremmedhad, af chikane og forfølgelse af etniske og religiøse mindretal i Danmark. Intolerance over for og chikane af mennesker, der ser anderledes ud, taler andre sprog eller har en anden tro, er desværre ikke noget, der eksklusivt er rettet mod vores jødiske mindretal.

Det her forslag er jo f.eks. fremsat af et parti, der mere end noget andet her i landet de sidste 25 år har haft held til at sætte en fremmedfjendsk dagsorden og inddele vores samfund i dem og os ved at opstille kunstige modsætninger mellem såkaldte danskere og såkaldte muslimer. Sandheden er jo, at langt de fleste muslimer her i landet samtidig er gode danske borgere, der ønsker at leve i fred og fordragelighed med os andre, herunder også med vores jødiske medborgere.

I bemærkningerne til det her beslutningsforslag fremhæves det gang på gang, at det er muslimer, der står bag antisemitismen, og det, på trods af at Østjyllands Politi i sidste måned kunne rejse tiltale mod to mænd for at stå bag et meget synligt eksempel på antisemitisme, nemlig overmalingen af 84 jødiske gravsten på en kirkegård i Randers i november sidste år. Ud over hærværket mod de jødiske gravsten er de to mænd tiltalt for hærværk mod en regnbuefarvet bænk og en venstreorienteret bogcafé. Hvis man skal tro politiets tiltale, retter deres vrede og had sig ikke bare imod jøder, men også mod lgbt-personer og socialister. I medierne har de to mænd været omtalt som nynazister, altså ikke muslimer.

Der findes, når det er sagt, erklærede muslimer, som begår antisemitiske handlinger. Hvis vi går tilbage til februar 2015, begik en mand, som man må betegne som en voldelig ekstremistisk islamist, et målrettet drab på en vagt fra den jødiske menighed ved synagogen i København. Den islamistiske antisemitisme findes i ekstremistiske kredse. Den skal tages alvorligt, og den skal bekæmpes. Men Danmark, og det synes jeg vi skal huske på, er først og fremmest et land, hvor jøder og muslimer lever fredeligt side om side. Det ser vi, når det jødiske samfund i Danmark på Twitter ønsker en glædelig ramadan. Vi ser det, når danske muslimer efter de forfærdelige begivenheder i februar 2015 er med til at danne en beskyttende menneskekæde omkring synagogen i Krystalgade her i København, og vi ser det i foreningen Brobyggerne, som både består af jøder og muslimer.

Enhedslisten ønsker en kortlægning og en bekæmpelse af enhver form for racisme og fremmedhad, herunder også antisemitisme. Men vi bekæmper ikke antisemitisme ved at slå det ene mindretal oven i hovedet med det andet eller ved at skabe fremmedhad ved at udnævne en bestemt etnisk eller religiøs minoritet til at udgøre problemet.

Så vil jeg også sige, at det virker lidt mærkeligt at vedtage det her beslutningsforslag, når vi samtidig ved, at der er et arbejde i gang i regeringen, som vi jo egentlig alle sammen var enige om.

Men i Enhedslisten er vi meget optaget af at bekæmpe antisemitisme. Derfor vil vi meget gerne deltage meget aktivt i et udvalgsarbejde om det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. For jøder i Danmark og deres hjem og deres institutioner skal beskyttes, og viden om antisemitisme og enhver anden forfølgelse af etniske eller religiøse mindretal skal på dagsordenen, det skal på skoleskemaet. Politiets indsats mod hatecrimes skal også styrkes. Det er vi helt overbevist om også vil hjælpe med at beskytte det jødiske mindretal i Danmark.

Så Dansk Folkeparti rejser jo en vigtig debat her, som sætter streg under noget, vi heldigvis alle sammen er enige om, nemlig at antisemitisme ikke hører nogen steder hjemme. Tak til DF for at rejse den debat.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger til ordføreren, først fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg var glad for, at fru Rosa Lund til sidst kom frem til, at det var en vigtig debat, og ovenikøbet takkede Dansk Folkeparti for at rejse den, for så kan den jo ikke være fuldstændig overflødig.

Sagen er jo, at det forslag til vedtagelse tilbage fra januar kun handler om udbredelse og kendskab. Vi vil gerne vide, hvad motiverne er. Selv om fru Rosa Lund i sit indlæg her forekommer allerede at være i stand til at konkludere, hvem der står bag og ikke står bag antisemitismen i Danmark, så går jeg ud fra, at fru Rosa Lund er bekendt med, at der overhovedet ikke findes noget forskning på området fra Danmarks side. Det eneste, vi har, er en norsk forskningsrapport, som forholder sig til forskellige europæiske lande. Der har fru Rosa Lund fuldstændig ret i, at det ikke er sådan, at det kun er muslimer, der står bag antisemitismen. Det tror jeg heller ikke at fru Rosa Lund kan finde gengivet i det her beslutningsforslag. I Frankrig f.eks., viser rapporten, er det kun 53 pct. af tilfældene, og i Sverige er det kun 51 pct. af tilfældene. I Storbritannien er det 36 pct. af tilfældene. Så kan fru Rosa Lund jo selv se rækkefølgen og måske sætte det i forhold til den muslimske population i de pågældende lande.

Ordføreren.

Nu forholder jeg mig nu engang til de ting, som sker i Danmark. Jeg synes også, jeg sagde meget tydeligt i min ordførertale, at antisemitisme eksisterer i ekstremistiske islamistiske kredse.

Men jeg hæfter mig også ved, at hr. Morten Messerschmidt hopper let hen over, at i den sidste tiltale for antisemitisme, der har været – meget tydelig antisemitisme, altså hærværk mod gravsteder – er det sådan set to mænd, der højst sandsynligt tilhører en nynazistisk organisation, der er tiltalt. Det er jo ikke noget, jeg har fundet på. Det er Østjyllands Politi, der har rejst den tiltale.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg ved ikke, hvor fru Lund får det fra, at jeg hopper hen over noget. Altså, det er sådan set mig, der har fremsat forslag om at få det her kortlagt; det er fru Rosa Lund, der problematiserer det. Men lad os nu ikke tale os længere væk fra hinanden, end vi tilsyneladende er. Jeg skal bare høre, om Enhedslisten støtter det her forslag. Agter Enhedslisten at stemme ja?

Ordføreren.

Vi ser meget frem til at have det her beslutningsforslag i en udvalgsbehandling, for vi vil sådan set gerne diskutere det yderligere, netop fordi vi mener, at der ikke kun er behov for at kortlægge spørgsmål om antisemitisme. Vi har et behov for at kortlægge spørgsmålet om racisme og forfølgelse af religiøse mindretal i det hele taget i Danmark, og det ville jeg simpelt hen synes ville være så dejligt hvis Morten Messerschmidt og jeg kunne blive enige om, ligesom vi er enige om, at vi ikke kan lide antisemitisme.

Den næste korte bemærkning er fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for ordet. Fru Rosa Lund siger i sin ordførertale, at vi ikke skal bruge den ene minoritet til at slå den anden minoritet oven i hovedet med. Og samtidig nævner fru Rosa Lund, jeg tror det var ekstremistiske islamister – de får sådan nye navne hver gang – og nazister. Anerkender fru Rosa Lund og Enhedslisten i det hele taget, at det er muslimer generelt, måske primært fra området omkring Palæstina, som også har et problem med jøder, og at der på den yderste venstrefløj også er antisemitisme og antizionisme?

Ordføreren.

Jeg kan starte med at forsikre fru Pernille Vermund om, at i den del af venstrefløjen, som jeg og Enhedslisten tilhører, har antisemitismen overhovedet ikke hjemme. Vi gør alt, hvad vi kan for at bekæmpe det, og vi er de første til at arrangere krystalnatsarrangementer. Det var også Enhedslisten i Randers, som arrangerede et fakkeloptog, da der var det her forfærdelige hærværk. Så det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg da anerkender fuldt ud – og det sagde jeg også – at der er i islamistiske kredse findes antisemitisme. Men jeg synes ikke, at vi skal bruge det til at skære alle muslimer over én kam; det vil jeg i hvert fald ikke være med til. Og jeg synes, at det at sige islamistiske er mere betegnende for, hvor antisemitismen eksisterer.

Fru Pernille Vermund.

Det er interessant, for de studier af antisemitisme, som findes – studier fra Sverige, Tyskland, Storbritannien og Frankrig – taler hverken om islamister eller ekstremistiske islamister; de taler om muslimer. Så hvor har fru Rosa Lund det fra, at de muslimer, der har et problem med jøder, skulle være islamister eller ekstremistiske islamister?

Ordføreren.

Jamen jeg er f.eks. bekendt med, at organisationen Hizb ut-Tahrir er antisemitter. Jeg vil betegne dem som nogle meget ekstreme islamister. Det synes jeg er meget konkret viden.

Den næste korte bemærkning er til hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg bed også mærke i det her med, at man ikke måtte bruge sådan en kortlægning til, at det ene mindretal skulle slå det andet mindretal i hovedet, eller at man skulle beskytte det ene mindretal ved at slå det andet mindretal i hovedet. Jeg kan ikke huske den præcise formulering, men pointen står jo så nu alligevel klar, fordi det, der jo blev sagt mellem linjerne, er, at man ikke ønsker at få frem, at det muslimske mindretal i Danmark er en af de tungest vejende årsager til stigende antisemitisme.

Men det at kortlægge årsagerne til antisemitisme, også i muslimske miljøer, er vel ikke lig med at slå et mindretal oven i hovedet? Altså, hvordan er det lig med, at man slår et mindretal oven i hovedet? Betyder det, at der er andre former for viden og fakta, som vi ikke må få kortlagt og fremlagt, hvad angår muslimske miljøer i Danmark?

Ordføreren.

Jamen vi er jo netop enige i, at der skal være en kortlægning. Det er vi jo fuldstændig enige i. Vi har hele vejen igennem bakket op om, at der skal være en kortlægning. Det startede jeg også min tale med at sige, og jeg sluttede min tale med at sige, at vi synes, at den kortlægning sådan set sagtens kan laves bredere, at vi også har brug for en, der handler om f.eks. racisme.

Hr. Alex Vanopslagh.

Så man støtter op om forslaget om at kortlægge årsagerne og oprindelsesgrundene så at sige til antisemitismen i Danmark, men man ønsker at brede det ud. Det er jo lidt det omvendte af den diskussion, vi havde af frihedskommissionen tidligere i dag. Der vil jeg da egentlig bare opfordre Enhedslisten til, at man støtter op om det her, man er enig i, og så kan man jo derudover fremsætte et forslag om, at man skal lave et tilsvarende beslutningsforslag i forhold til andre former for racisme.

Men jeg skal bare forstå, hvad det er, der gør, at Enhedslisten er tilbageholdende med at støtte det her forslag, hvis det er, at man er fuldstændig enig i, at vi skal have kortlagt årsagerne til stigende antisemitisme i Danmark, og at man ikke har nogen berøringsangst i forhold til et muslimsk mindretal eller i forhold til at få afdækket, om det nu også er antizionisme, der fører til antisemitisme.

Ordføreren.

Vi vil sådan set bare gerne diskutere, om ikke det er muligt at udbrede den kortlægning, fordi antisemitisme jo også er at hade en bestemt befolkningsgruppe. Derfor er det jo en form for racisme. Derfor synes vi i Enhedslisten, at det kunne være interessant at kortlægge det bredere. Når vi f.eks. snakker om hate crimes, kan vi desværre se, at det jødiske mindretal bliver udsat for hate crimes, men vi kan desværre også se, at andre religiøse mindretal bliver udsat for hate crimes. Derfor er det da interessant at kigge på, hvor udbredt det her er i det danske samfund, og hvad årsagerne er til det, og hvor det befinder sig henne. Så det er sådan set bare et spørgsmål om at udvide den gode gerning så at sige.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for, at formanden siger en kort bemærkning. Altså, jeg synes, at debatten drejer lidt væk her. Jeg vil gerne rose Enhedslisten for at deltage i det fælles forslag til vedtagelse i januar, som hele Folketinget stod bag. Og jeg hører også meget klart Enhedslistens ordfører sige, at man faktisk bakker op om det, der er indholdet her.

Så synes jeg, at hr. Morten Messerschmidt lidt forsøger – jeg ved ikke, om det er bevidst eller ubevidst – sådan at negligere forslaget til vedtagelse til alene at handle om lidt kommunikationskampagne og lidt fællesskabshalløj. Det er ikke rigtigt. Justitsministeren har meget klart redegjort for, at det, der er her, jo faktisk er dækket af den handlingsplan, der er i gang. Det er det, det handler om. Det er det, vi er enige om. Og derfor er jeg glad for tilkendegivelsen af, at vi skal arbejde videre med det, også i Retsudvalget.

Ordføreren.

Jamen vi vil meget gerne både arbejde videre med det her beslutningsforslag og selvfølgelig også deltage meget aktivt i det, der kommer fra regeringen, og som vi jo også håber kommer til at brede sig længere ud end bare på Justitsministeriets område. Det er jo også præcis det, som vi har aftalt, og som justitsministeren også var inde på i sin tale: at det her også kommer til at handle om undervisningsmateriale, altså noget, som normalt nok vil være uden for ministerens eget ressortområde. Men altså, det er jo netop noget, vi alle sammen er optaget af.

Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Tak for ordførertalen. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Naser Khader.

Jødehad er meget udbredt. Jeg foretrækker nemlig at kalde det for jødehad, for antisemitisme omfatter også arabere; de er også semitter, så jeg foretrækker udtrykket jødehad. Og det har haft nogle meget alvorlige konsekvenser rundtom i verden, eksempelvis i den arabiske verden, hvor der i 1900-tallet boede over 1 million jøder. Nu er vi nede på 4.000-5.000, primært i Tunis og Marokko. Og jøderne skal ikke her i Vesteuropa igennem samme skæbne som i Mellemøsten. I visse lande udvandrer de, eksempelvis Frankrig, som følge af jødehad. Derfor er det enormt vigtig, at vi handler på det og stopper det. Og så vil jeg gerne slå fast, at jødehad uanset rødder og motiv er fuldstændig uacceptabelt og skal bekæmpes. Og vi skal slet ikke finde os i, at det sker i Danmark. Men der har desværre været flere eksempler på, at man har chikaneret jøder og forfulgt dem. Der skal i den grad ske et alvorligt opgør med jødehad i Danmark.

Derfor vil jeg gerne rose Dansk Folkepartis beslutningsforslag her i dag. Det er bestemt på sin plads, at der bliver set nærmere på dette område, dets oprindelse og årsag. Og i den forbindelse er det vigtigt at pointere, at Det Konservative Folkeparti bestemt ser frem til en belysning af området, og vi deler mange af Dansk Folkepartis bekymringer, som er nævnt i beslutningsforslaget. Vi er i hvert fald glade for debatten i dag – og også den, vi havde i januar. Vi er positivt stemt over for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Samtidig noterer jeg mig, at regeringen og justitsministeren her siger, at der er en handlingsplan på vej, som også omfatter flere af de elementer, der er nævnt i beslutningsforslaget. Og det er vi rigtig, rigtig glade for. Det, der er vigtigt for os, er, at der bliver handlet på det. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund. Velkommen.

Tak. I 1930'erne var det nazisterne, der påførte det jødiske folk en katastrofe af ufatteligt omfang. Nazismen er desværre ikke forsvundet fra vores samfund. Vi oplever stadig væk angreb mod jøder og jødiske symboler fra nazister, og vi så på krystalnatten i november, hvordan gravpladser blev skændet og private postkasser blev mærket med jødestjerner. Nazismens ækle væsen skal bekæmpes med alle demokratiske midler. Men i dag rettes hadet mod jøder ikke kun fra nazisters side, for det kommer også fra muslimer, der gør tilfældige jøder ansvarlige for den israelske stats politik, og fra folk på venstrefløjen, som tror, at de kan gemme deres antisemitisme bag et politisk røgslør, som handler om modstand mod, at jøderne har deres eget land, og de påstår, at det intet har med antisemitisme at gøre. Det har alt med antisemitisme at gøre.

Forskning fra Sverige, Tyskland, Storbritannien og Frankrig viser tydeligt, at langt størstedelen af de antisemitiske hændelser, som jøder har oplevet, kommer fra folk med muslimsk baggrund. I vores naboland Sverige, hvor migrationen fra de muslimske lande har været særligt høj, står muslimer bag mere end halvdelen af hændelserne. Det samme gør sig gældende i Frankrig. Og i tre ud af de fire undersøgte lande står venstreorienterede bag næstflest af de antisemitiske hændelser, som jøder har oplevet. I Danmark har vi ikke tal på, hvor antisemitismen stammer fra, og det skal vi have. Vi ved, at Danmark er det land, hvor flest jøder vælger at skjule deres identitet i det offentlige rum, og at jøder ikke kan færdes frit i indvandrertætte områder, var anledning til, at vi var mere end 500 danskere, der i sommeren 2014 gik gennem Nørrebro med jødiske symboler. Vi ved også, at truslen fra herboende muslimer mod det jødiske samfund er så høj, at den jødiske privatskole, Carolineskolen, og den jødiske synagoge i Krystalgade bevogtes af henholdsvis politi og militær. Og vi ved, at det største angreb mod jøder i Danmark i vores levetid blev begået af den palæstinensiske terrorist Omar El-Hussein, der målrettet gik efter den jødiske synagoge i København og slog den unge jøde Dan Uzan ihjel, fordi han var jøde.

Antisemitismen er her endnu, og dens ækle væsen trækker mørke skyer over tilværelsen for alt for mange jøder i Danmark. Det jødiske samfund har uddannet deres egne sikkerhedsspecialister til at beskytte synagogen i København. Sikkerhedsspecialisterne bevogter indgangene og overvåger hele området. Som gæst lukkes man ind gennem en sikkerhedssluse, og omkring det lille gårdanlæg bag synagogen er der ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Tænk, hvis de mange unge, der i de kommende måneder skal konfirmeres i landets folkekirker, skulle beskyttes tilsvarende. Det ville vi aldrig acceptere, men alligevel er det de vilkår, vi stadig byder vores jødiske mindretal af danskere, og det er helt og aldeles uacceptabelt. Jøder i Danmark skal ikke leve med trusler på liv og legeme, de skal kunne færdes frit og leve frit i tryghed for dem selv, deres børn og deres familier.

Vi skylder de danske jøder at kortlægge, hvor antisemitismen kommer fra, for at sikre, at dens ækle væsen holdes nede og ude af vores samfund. Jeg er glad for, at regeringen på vegne af et samlet Folketing allerede har igangsat en kortlægning, som nærværende beslutningsforslag omhandler, og selv om det således kan virke en smule overflødigt i den kontekst, støtter Nye Borgerlige naturligvis beslutningsforslaget, for det her kan man ikke støtte ofte nok og mange gange nok. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Alex Vanopslagh. Velkommen.

Jeg har også sagt det før: Antisemitismen er kanariefuglen i kulminen, når det kommer til det frie samfund, og antisemitismen har altid været en følgesygdom til ekstremisme og til kollektivistiske ideologier. Den har sådan set altid været en følgesygdom. Det er sådan en ondsindet ukrudtsplante, og den skal vi selvfølgelig have klarhed over, så vi kan rive den op med rode. Andet kan vi ikke være bekendt over for jødiske danskere.

Rigspolitiet kortlægger allerede i dag hadforbrydelser, hvor antisemitisme er en af kategorierne, og der bemærker jeg, at der registreres flere hadforbrydelser mod muslimer, end der gør mod jøder. Der er registreret 67 hadforbrydelser mod muslimer, mens der er registreret 38 mod jøder i årene fra 2015 til 2017. Men med tanke på, at jødiske danskere udgør nogle få tusinde i det her land, mens muslimerne udgør flere hundrede tusinde, så er antallet af antisemitiske hadforbrydelser meget overvældende, og hadforbrydelsen er jo kun sådan blomsten af ukrudtsplanten. Den kommer et sted fra, fra en måde at tale og tænke om jøder på, som dæmoniserer og afhumaniserer jøderne. Der er det selvfølgelig relevant at finde ud af, hvem det er, der planter og nærer og vander den slags ukrudt, og vi kunne nok godt gætte os til et par mulige svar.

Noget af det drejer sig om, at der stadig væk er nogle, der af fuldstændig ubegribelige årsager kan finde inspiration i en nazistisk ideologi, selv om det er en skamplet på vores kontinent og vores historie og altid vil være det. Men vi må nok også bare erkende åbent og ærligt, at antisemitisme i Danmark efterhånden sjældent er en ukrudtsplante, som vi danskere selv går og sår, selv om der er eksempler på det. Tværtimod kender vi alle sammen til eksempler på, hvad det er, der bliver prædiket af forfærdelige ting om jøder. Det er ofte noget, der kan flyve under radaren, fordi det bliver prædiket på et sprog, som de færreste af os forstår, men derfor er det stadig væk på tide, at vi skaber klarhed og tydelighed om, hvorfra antisemitismen udspringer, så synsninger kan blive pakket væk og fakta kan komme på bordet. Alt for ofte er der bortforklaringer i den her debat om antisemitisme.

En af de sådan mest populære bortforklaringer er, at meget antisemitisme i Danmark og i øvrigt også andre europæiske lande kan tilskrives eller henføres til staten Israels adfærd i Mellemøsten. Her er det værd at bemærke, at staten Israel jo egentlig er det eneste demokrati i Mellemøsten, og at det er kringsat af fjender, der vil dem til livs. At det ligefrem skulle være den stat, der er skyld i antisemitisme, synes jeg er en smule bizart. Men det er selvfølgelig rigtigt, at antisemitisme og kritik af staten Israel er to forskellige ting, og der kan sagtens være masser af legitim kritik af staten Israel, som ikke er antisemitisk. Men det at betvivle det jødiske folks ret til en stat, ja, det er antisemitisme, og det er formentlig også en af de største årsager til den stigende antisemitisme i Danmark.

Men det vil være klogt at kortlægge det, at få det frem i lyset, så vi ved, med hvilke midler det skal fordrives, så vi kan komme den her ondsindede ukrudtsplante til livs.

Derfor støtter Liberal Alliance også det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Dermed er det blevet tid til at give ordføreren for forslagsstillerne ordet, og det er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand, for ordet. Flere har indvendt, at det her forslag er aldeles overflødigt, henset til at der jo allerede pågår et arbejde i regeringen, og det er jo godt, hvis regeringen er om sig, især om et så væsentligt og vigtigt spørgsmål.

Men når vi i Dansk Folkeparti har valgt alligevel at fremsætte og fastholde det her beslutningsforslag, så er det, fordi det kredser om noget andet end det forslag til vedtagelse, som et enigt Folketing rigtigt kunne tilslutte sig tidligere på året. Det kredser nemlig ikke kun om, som ministeren var inde på, at fastholde erindringen om holocaust og udbrede kendskabet til de modbydeligheder, der foregik, såvel som den antisemitisme, der er i vores moderne samfund, men også om at prøve at komme et spadestik dybere og forstå, hvad der ligger til grund.

Som debatten i dag vil være et vidnesbyrd om, er det jo noget, som vi kan strides om, selvfølgelig fordi nogle har et ansvar for den indvandringspolitik, der har været ført, og andre ikke har et ansvar. Vi har alle sammen en interesse i at løse problemet, men historien og dommen over historien kan være ubehagelig. Derfor er der ikke noget underligt i de hårde ord, der er faldet, i forhold til hvad motiverne bag at fremsætte det her beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side nu kan være.

Men lad mig derfor bare sige ganske kortfattet, at når mere end hver tredje danske jøde mener, at niveauet i antisemitismen i Danmark er steget i løbet af de sidste 5 år, når tre ud af fire danske jøder oplever antisemitisme på internettet, når hver fjerde danske jøde har kendskab til en, der har været udsat for en antisemitisk hændelse, når otte ud af ti danske jøder ofte eller lejlighedsvis undgår at gå med symboler i det offentlige rum, som kan identificere dem som jøder, og når otte ud af ti danske jøder vælger ikke at indrapportere de alvorligste antisemitiske hændelser, de har oplevet, så er det begrundelse nok for os til ikke blot at ville udbrede kendskabet til de her modbydelige forhold, men også at finde ud af, hvem der står bag, hvad der står bag. Jeg tror, at ingen i det her Folketing har en interesse i, at visse grupper skulle komme frem frem for andre. Uanset hvem der står bag antisemitiske overgreb, er det lige modbydeligt. Men det datagrundlag, vi har, som er den norske rapport, jeg nævnte tidligere, giver alligevel et klart indicium for, hvordan tingene er nået dertil, hvor de er i dag.

Det, at 51 pct. af tilfældene i Sverige har muslimer som bagmænd, gør jo ikke, at de 49 pct. bliver ligegyldige, eller det, at 36 pct. i Storbritannien har muslimer som baggrund, gør ikke, at de 64 pct. bliver ligegyldige, men det sætter et stort spørgsmålstegn ved, hvordan forholdene så er her i Danmark, og måske – og det kunne være en opfordring til regeringen – skulle man i det arbejde, der pågår, også skele til andre lande. For vi ved jo udmærket godt, at de her modbydelige netværk, hvad enten det er politiske ekstreme grupper eller religiøse ekstreme grupper, arbejder på tværs af grænserne. Når 25.000 jøder for få år siden – i 2015 – valgte at forlade Europa, og når vi generelt kan se en udvandring af det jødiske folk fra Europa, også fra Norden, så er det en sørgelig kapitulatorisk tilstand, som vi allesammen ihukommende og byggende på den jødisk-kristne kulturarv, der er i Europa, har en interesse i at bekæmpe. Det her forslag er derfor ikke et forsøg på at erklære krig imod en regering – der så indtil videre tilsyneladende ikke har inddraget Folketinget nævneværdigt i arbejdet – nej, det er sådan set et forsøg på at inspirere og sørge for, at den kortlægning, vi får, også bliver fyldestgørende til at kunne sige, at nu går Danmark forrest, at nu bliver Danmark det land, som andre kan kigge til, når det handler om at bekæmpe antisemitisme.

Vi kaster handsken og ser ikke på, hvem der står bag, men alene ved at vide, hvem der står bag. For hvis vi ikke ved, hvem der står bag, kan vi heller ikke se bort fra, hvem der står bag, og det er derfor, det her er så vigtigt.

Så med de overvejende positive kommentarer, der er kommet, endda fra en minister, som er i fuld gang, vil jeg takke for ordene, der er faldet, og håbe på, at når det så også kommer til motivanalysen, kan den enighed, som prægede Folketinget tilbage i januar, fortsætte. Tak, formand.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Kristian Hegaard. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil først og fremmest gerne kvittere for den enighed, der jo er i debatten om, at antisemitisme er uacceptabelt, at det er modbydeligt, og at det er noget, vi skal handle på. Og jeg vil i den forbindelse også kvittere for regeringens bemærkninger om, at man jo er i fuld gang med en handleplan, som også indeholder de ønsker, som Dansk Folkeparti gør gældende i dag, og at man på den måde kan sige, at regeringen kom lidt før Dansk Folkeparti. Og der vil jeg jo bare håbe, at Dansk Folkeparti vil deltage aktivt i det arbejde, når vi bliver kaldt ind, og ikke vil stå på sidelinjen og kalde det spin og sådan noget. Men det arbejde tror og håber jeg der er et godt grundlag for efter at have overværet og deltaget i debatten i dag.

Det, jeg godt kunne tænke mig lige at spørge om til sidst, er, om ordføreren anerkender, at der også er andre befolkningsgrupper i Danmark, der bliver udsat for hetz og hadforbrydelser.

Ordføreren for forslagsstillerne.

Ja, det gør jeg bestemt. Altså, nu kan spørgeren jo læse nogle af de ting, der er skrevet om undertegnede, og jeg synes, jeg i de sidste 20 år har været udsat for en ganske urimelig hetz.

Hr. Kristian Hegaard.

I den anledning vil jeg sige, at nu har vi et rigtig godt spor her med det antisemitiske, hvor vi er enige om, at der skal vi gøre noget, og hvor der er sat et arbejde i gang. Vil Dansk Folkeparti så også deltage aktivt i det arbejde, der går på på lige fod med det her at bekæmpe hadforbrydelser mod andre minoriteter i Danmark?

Ordføreren.

Ja, altså, jeg mener, at forbrydelser er forbrydelser og skal være forbudt, uanset om de begås mod den ene eller den anden gruppe, altså om det er hr. Kristian Hegaard og eller hr. Morten Messerschmidt, eller hvem det måtte være. Om man hedder Muhammed til fornavn eller Stein til efternavn, er det fuldstændig uvedkommende – så skal forbrydelser være forbudt, ja. Det ligger implicit i begrebet.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.