Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-4726
Den 8. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 (MOF B 113) stillet den 13. maj efter ønske fra Carl
Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 9
”
Vil ministeren redegøre for det naturvidenskabelige rationale bag en generel regulering af
luftemissionerne af ammoniak/kvælstof fra husdyrproduktionen og oplyse, hvordan det adskiller sig
fra begrundelserne for den målrettede regulering af vandforurening med kvælstof? "
Svar
Generel regulering kan defineres som regulering, hvor de specifikke krav er fastsat i lov og
bekendtgørelser. Dette bidrager til at sikre overholdelse af beskyttelsesniveauerne samt en hurtig og
ensartet sagsbehandling ved godkendelse af husdyrbrug.
Målrettet regulering kan defineres som regulering, hvor der kun stilles de nødvendige krav i forhold til
de lokale forhold. Målrettet regulering giver således god mening, hvor emissionerne især påvirker
lokalt. Et eksempel på dette er, når man regulerer ammoniakdeposition på naturområder eller
udledning af kvælstof til specifikke vådområder. To umiddelbart helt ens sager kan således blive mødt
med forskellige vilkår som følge af de lokale forhold.
Målrettet regulering kan etableres som generel regulering med indbygget differentiering. Et eksempel
på dette er regulering af ammoniakdeposition på naturområder. Denne regulering er dels målrettet,
idet der er opstillet 3 kategorier af naturtyper, og der tages hensyn til afstand mellem kilde og
naturområde, og dels generel idet den maksimale totaldeposition for 2 af kategorierne er fastlagt i
loven.
I fastlæggelsen af hvordan et givent område reguleres mest hensigtsmæssigt, indgår således en
vurdering af de beskyttelseshensyn, der skal varetages i reguleringen samt de faktiske forhold, der gør
sig gældende for det pågældende område.
Lea Wermelin
/
Peter Hallenberg
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk