Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-4726
Den 8. juni 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15 (MOF B 113) stillet den 13. maj efter ønske fra Carl
Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 15
”Mener
ministeren, at gældende lovgivning om godkendelse af store husdyrbrug i tilstrækkelig grad
sikrer, at Danmark kan blive en grøn førernation, når det gælder udvikling af miljøteknologi til
landbruget?"
Svar
Den gældende regulering kræver anvendelse af miljøteknologi, og giver således
teknologiproducenterne et incitament til at udvikle ny miljøteknologi.
En konventionel slagtegrisestald med bedste staldsystem uden miljøteknologi har en emission på
1,4Kg NH3-N/m
2
produktionsareal. Etableres der et nyt stort husdyrbrug med et produktionsareal på
4.500m
2
eller derover, svarende til ca. 7000 stipladser, er der et BAT krav på 1,06Kg NH3-N/m
2
. Det
betyder, at selv med det staldsystem, der har laveste ammoniakfordampning, vil der være et
teknologikrav, der skal kunne sænke ammoniakfordampningen med yderligere 24 %. Tages der i
stedet udgangspunkt i de foretrukne staldsystemer, er der et yderligere krav om reduktion ved hjælp af
teknologi på 44 % til 54 %.
I øjeblikket pågår der et større udredningsarbejde i ministeriet med involvering af både Aarhus
Universitet og Københavns Universitet, der har til formål at revurdere BAT kravene til maksimal
ammoniakemission per m
2
. Fortsætter teknologiproducenterne med at levere bedre og billigere
miljøteknologi, vil dette også gradvis medføre, at kravene til BAT vil blive skærpet.
Det er således min vurdering, at de nuværende regler er med til at sikre, at der anvendes
miljøteknologi, når der etableres nye store husdyrproduktioner, og at dette er med til at give
teknologiproducenterne et incitament til at fortsætte udviklingen af miljøteknologi.
Lea Wermelin
/
Peter Hallenberg
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk