Dato: 25-05-2020
Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Vi mangler et lokalpolitisk råderum i husdyrsager
Kære medlemmer i Miljø- og Fødevareudvalget
Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at lovgivningen ikke
giver mulighed for mere lokalpolitisk indflydelse på placeringen af husdyrbrug.
Lejre Kommune er som landkommune med mange driftige landmænd inde i en rivende
udvikling. Vi er en attraktiv bosætningskommune mindre end en time fra København og vi
har mange tilflyttere til kommunen. Det er en udvikling vi finder meget positiv, men
balancen mellem udvikling af landbrug og bosætning udfordrer også de værdier, som vi kan
tilbyde i kommunen. Vi vil således gerne tilbyde vores borgere mulighed for at føle
sikkerhed for bevaring af de værdier de er tiltrukket af her i kommunen, såsom frisk luft,
fjordlandskab, kultur- og landskabsværdier samt natur, og på samme tid sikre
landbrugserhvervets udviklingsmuligheder.
Kommunalbestyrelsen finder det i stigende grad udfordrende at sikre en holdbar
administration efter husdyrsbrugsloven. Det er kommunalbestyrelsens oplevelse, at
landbrugets strukturudvikling kalder på større mulighed for lokalpolitisk vurdering af nye
projekter. Landbruget lægger et større og større pres på omgivelserne med de fortsat
voksende bedriftstyper.
Vi træffer mange afgørelser på husdyrbrugsområdet i vores kommune. Vi oplever som
myndighed for afgørelserne, at det ofte er udfordrende at imødekomme de mange hensyn
ud fra en helhedsbetragtning, da der med reformerne i høj grad er fjernet muligheder for
konkret vurdering. Den konkrete vurdering er i stedet erstattet af generelle regler, som er
bestemt af staten via skarpe afskæringskriterier i loven. Herved er der reelt kun lokalpolitisk
råderum på vurdering af landskabelige værdier.
Det synes svært i den nuværende regulering, at tage yderligere hensyn til omgivelserne,
herunder transportbelastning og andre miljøgener som lugt, støj og møg.
Med de nugældende regler på husdyrområdet fra 2017, hvor lovgivningen nu er målrettet
staldanlægget alene og hvor arealbeskyttelsen er overført til anden regulering, synes det
uforståeligt, at kommunerne som myndighed ikke har fået ansvaret for regulering ud fra en