Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 10:

Forslag til folketingsbeslutning om folketingsmedlemmers omkostningstillæg, eftervederlag, sygeorlov og afholdelse af barselsorlov.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 09.10.2019).

Der er ingen minister på dette område, og det er Folketingets eget ansvar. Jeg vil lytte opmærksomt til debatten om forslaget, der skal behandles i Udvalget for Forretningsordenen.

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet. Nej, det er det ikke, så tager vi en ny socialdemokrat, nemlig hr. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Vi skal med det her beslutningsforslag diskutere folketingsmedlemmers omkostningstillæg, eftervederlag, sygeorlov og afholdelse af barselsorlov. Jeg vil med det samme slå fast, at vi fra Socialdemokratiets side deler holdningen om, at der er behov for at få kigget på reglerne i forhold til folketingsmedlemmernes vederlag – altså det, man ude i samfundet normalt kalder løn, men det får man ikke som folketingsmedlem, der får man vederlag – men også på pension og orlovsregler; altså virkelig få det kigget efter i sømmene.

Vi synes, der er et stort behov for, at man får regelsættet, rammerne gjort mere tidssvarende, får dem gjort mere moderne, gjort dem mere gennemsigtige, så der kan komme en større overensstemmelse mellem de vilkår og rammer, der er for folketingspolitikere, og de forhold, der er på det omgivende arbejdsmarked generelt.

Vi er også af den opfattelse, at der er flere steder, hvor man med rette kan indvende, at vilkårene for folketingsmedlemmer ser attraktive ud eller ser ud på en måde, der gør, at man ikke rigtig kan få greb om, hvorfor de mon er strikket sammen på den måde. Det skal der ændres på, ellers ender det med, at uforståenheden, undren bliver alt for stor, i forhold til hvordan politikernes vilkår er, og vi, der er politikere, ved også, at det meget hyppigt er bragt til debat og diskussion, og der er vitterlig en undren og en uforståenhed over for det, og det synes jeg i hvert fald selv som politiker og gruppeformand for Danmarks største parti vi har en forpligtelse til at få kigget på, så der bliver mere orden i tingene, og så der bliver en større gennemsigtighed.

Det, vi skal, er, at vi skal sørge for, at der bliver fundet en bedre balance, end der er i dag – en bedre balance, hvor vilkårene på den ene side ikke afskrækker folk fra at involvere sig og forsøge at stille op til et politisk embede og blive valgt, men på den anden side heller ikke er ude af trit med det, der måtte være en folkelig og bred opfattelse af, hvad der er rimelige vilkår for politikere.

Men vi synes ikke fra socialdemokratisk side, at det er den bedste måde at få de her ting drøftet på, besluttet, ved et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti her har fremsat i Folketingssalen. Vi synes, at vi skal sørge for, at der først sker en bred drøftelse af tingene, at vi får kigget tingene efter, og det er bl.a. også derfor, at vi fra socialdemokratisk side har været medvirkende til, at Folketingets administration kigger på opdateringen af de mange gode både tal, men også anbefalinger, som Vederlagskommissionen kom med tilbage i 2016. Der arbejdede man med et bredt kommissorium for at kigge på vilkår og rammer for politikere.

Det er altså grunden til, at vi fra socialdemokratisk side ikke støtter beslutningsforslaget, som det er fremsat her, men vi er helt enige i, at der er behov for, at der bliver skabt nogle bedre balancepunkter, og derfor håber vi også på, at man kan få arbejdet grundigt med det her, så vi i løbet af 2020 forhåbentlig kan få kigget bredt på tingene og også få skabt en bred politisk aftale, som netop vil sikre moderne, mere gennemsigtige og mere tidssvarende vilkår for politikere i en form, hvor de kan reguleres løbende. For der er behov for, at der bliver kigget på det, og det er der af mange grunde, bl.a. også som jeg sagde, at der skal skabes en større ro i forhold til politikernes vilkår og rammer.

Så det er den socialdemokratiske holdning til beslutningsforslaget her. Tak.

Selv tak til hr. Flemming Møller Mortensen. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak for indlægget fra den socialdemokratiske ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen. Jeg synes da, det er positivt, at Socialdemokraterne måske nu ser ud til at have fået øjnene op for, at der skal ske et eller andet. Hvad det så er, er jo lidt usikkert ud fra det, som hr. Flemming Møller Mortensen sagde her. Men godt, at der kan komme til at ske noget.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Flemming Møller Mortensen, om ikke det her beslutningsforslag i virkeligheden indeholder en række af de ting, som man sådan umiddelbart kunne gennemføre. Det kunne eksempelvis være det her med, at man som folketingsmedlem er berettiget til at få eftervederlag i 2 år, efter man er ude af Folketinget, selv om man får løn fra et andet job. Var det ikke noget, vi sådan umiddelbart kunne ændre, uden at vi behøver at bruge lang tid på det? Nu har der jo været folketingsvalg her i sommer, og det vil sige, at politikerne sådan set er godt i arbejdstøjet; vi laver meget herinde. Spørgsmålet er, om det ikke var et spørgsmål for en socialdemokratisk ordfører om at udvise rettidig omhu, altså gøre noget af det, vi kan gøre nu og her og fjerne de her 2 års eftervederlag, som jo er abnormt i forhold til det, vi kender ude på det normale arbejdsmarked.

Ordføreren.

Jo, først vil jeg slå fast, at det ikke er et spørgsmål om, hvad der ser ud til er Socialdemokratiets politik. Vi har faktisk været meget tydelige i at sige, at det her skal der kigges på, og det har vi sagt, fordi der er behov for at skabe en bedre balance. Vi har også fra socialdemokratisk side sagt, at lige nøjagtig Vederlagskommissionens anbefalinger fra 2016 er et godt udgangspunkt for at kigge på helheden af politikeres vilkår, og det er det, vi har ønsket. Og det er korrekt, som ordføreren siger her, at der også indgår omkostningstillæg, eftervederlag og sygeorlov. Der indgår til gengæld ikke barselsorlov, men der indgår andre ting såsom pensionsvilkår. Vi ønsker fra socialdemokratisk side, og det er vores ambition, i løbet af 2020 at være parat til og på plads til at have den meget brede politiske drøftelse af, hvad det er, vi bør gøre.

Spørgeren.

Nu skal jeg lige forstå det, som den socialdemokratiske ordfører her siger, korrekt. Man vil gerne snakke om forskellige ting og sager, som skal ændres, på baggrund af den diskussion, man har haft i den socialdemokratiske folketingsgruppe, men når det gælder barselsorlov og de regler, der er der, vil man ikke røre ved det. Punkt 1: Er det rigtigt forstået? Og punkt 2: Er det rimeligt, at man her i Folketinget, når man har barselsorlov, også modtager omkostningstillæg, altså et skattefrit omkostningstillæg?

Nej, det blev ikke opfattet rigtigt. Jeg ønskede i hvert fald at udtrykke noget andet. Jeg siger, at Vederlagskommissionens anbefalinger ikke omhandler barsel, men vi ønsker faktisk fra socialdemokratisk side, sådan som Dansk Folkeparti også udtrykker her, at man også skal kigge på barselsreglerne. Vi ønsker lige nøjagtig en grundig vurdering af, om Vederlagskommissionen har fået alt med. Det ønsker vi. Og de har tydeligvis ikke fået alt med, for de har ikke fået barselsreglerne med.

Tak til hr. Flemming Møller Mortensen, og hjertelig velkommen til hr. Karsten Lauritzen, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak, og også tak til formanden for at sige mit partis fulde navn. Det er altid glædeligt – det er ikke alle formænd i Folketinget, der husker det, så det sætter jeg stor pris på.

Vi behandler jo B 10, og hvis nogen skulle sidde derude og tænke på, om vi har diskuteret det her før, så er det rigtigt, for det har vi i en tidligere samling, og det var B 152, som også var fremsat af Dansk Folkeparti. Jeg vil sige på mit partis vegne, at vi synes, det er yderst rimeligt og fair at diskutere, hvilke vilkår der gælder for folk, der er i politik, og her efter valget har vi i Venstres folketingsgruppe også haft en drøftelse af vores hidtidige synspunkt og indtager nu det synspunkt, som vi også tidligere har haft, men som vi dog på et tidspunkt ikke havde, men nu har, nemlig at Vederlagskommissionen lavede et fornuftigt stykke arbejde, og at vi politisk skylder at se på, i hvilket omfang og hvordan vi kan omsætte deres anbefalinger til virkelighed. Jeg har i Venstres folketingsgruppe fået mandat til at se på, om det er muligt, og nogle af de ting, vi tager højde for, er også nævnt i beslutningsforslaget.

Jeg må sige, at når jeg læser eksemplerne, så er jeg helt enig med hr. Peter Skaarup i, at det er meget, meget svært at forklare og meget, meget svært at forsvare de optjeningsregler, vi har. Jeg må sige, at med hensyn til det, der handler om det pågældende medlem af Venstre, som ikke er medlem af Venstres folketingsgruppe længere, så synes jeg bestemt ikke, det er rimeligt, men det pågældende folketingsmedlem fulgte jo de regler, der var, så jeg synes ikke, man skal skyde på vedkommende, men på de regler, der gælder, og vi vil gerne være med til at se på, om vi ikke skulle gøre dem mere tidssvarende og lave dem om.

Vi vil også gerne være med til at diskutere barsel. Det er jo sådan, som hr. Flemming Møller Mortensen redegjorde for, at det faktisk ikke var en del af Vederlagskommissionens anbefalinger. Hvorfor var det ikke det? Ja, det, der står i Vederlagskommissionens anbefalinger i forhold til barsel, er, at man ønsker, at folk med børn kommer i Folketinget, og der har man simpelt hen sagt – og det er jeg ikke sikker på er rigtigt – at vi bliver nødt til at have nogle mere lukrative barselsregler i Folketinget end i resten af samfundet, fordi vi gerne vil have, at folk med børn er en del af parlamentet. Man kan sige, at når der lige er blevet lavet en finanslov, hvor meget handler om minimumsnormeringer og andet, så er det måske også meget klogt, at nogle af dem, der er berørt i hverdagen derude i børnefamilierne, også har mulighed for at være medlemmer af Folketinget, og at det er attraktivt for dem. Men vi vil også gerne se på, om man nu skal indtage et andet synspunkt end Vederlagskommissionen, og det vil vi gerne være med til at diskutere.

Så vi er parate til at gøre op med nogle af de her forældede, gamle særregler og indrette det på en anden måde, men for at være helt ærlig synes jeg, som jeg også har sagt i forbindelse med andre beslutningsforslag, ikke, at vi skal gøre det her i Folketingssalen element for element – det skal behandles samlet, og det er jeg sikker på at vi får rig mulighed for at gøre i løbet af den her valgperiode og forhåbentlig også gerne i løbet af den her folketingssamling. Så vi vil gerne være med til at diskutere indholdet af beslutningsforslaget sammen med Vederlagskommissionens anbefalinger, men forslaget, som det ligger, kommer Venstres folketingsgruppe ikke til at stemme for, selv om vi sådan set er enige i, at nogle af de ting, der bliver peget på, skal laves om, fordi de ikke giver meget mening længere.

Så er der også et sidste argument, og det er, at det at være folketingsmedlem jo ikke er som at være lønmodtager. Grundloven sætter nogle rammer op for, hvad der gælder for folketingsmedlemmer, og så kan vi i partierne godt kan lave nogle regler om, at der er noget, man ikke må sige ja til, og at man skal indhente en lægeerklæring, men jeg tror ikke, man skal lukke øjnene for, at grundloven sætter nogle begrænsninger for, hvad vi egentlig kan kræve. Så kan vi sige, at hvis man ikke overholder de her regler, kan man ikke være medlem af det pågældende politiske parti, men grundloven sætter også nogle begrænsninger op, og der tror jeg, man lige skal have undersøgt, hvilke begrænsninger grundloven sætter op, og jeg tror, man vil opleve, at noget af det, der foreslås her, konflikter lidt med grundloven. Man kan så sige, at grundloven ikke burde være på den måde, men det er den jo, og den får vi ikke sådan lige lavet om, så derfor tror jeg heller ikke, at man rent juridisk sådan en til en kan omsætte det, der ønskes med beslutningsforslaget, til politisk virkelighed. Det taler for, at vi mødes og snakker om, hvad vi kan blive enige om, og hvad der kan lade sig gøre, og så får vi gjort op med nogle af de her gamle regler, som gælder i Folketinget.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen tak til hr. Karsten Lauritzen, der ligesom hr. Flemming Møller Mortensen også gerne vil diskutere barselsregler. Det synes jeg egentlig er prisværdigt at der så er en åben bane for at diskutere, for de fleste kan nok godt være enige med Dansk Folkeparti i, at det her med at få omkostningstillæg, mens man er på barsel, ikke rigtig hænger sammen. Altså, der er man jo ikke til rådighed, så hvorfor skal man have dækket nogle omkostninger, som man vel så ikke har? Det virker helt mærkværdigt.

Men når hr. Karsten Lauritzen siger, at vi ikke skal diskutere det herinde, kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvorfor egentlig ikke? Altså, folketingsmedlemmernes vederlag og forhold er jo i ekstrem grad til diskussion – og det er meget velbegrundet – ude blandt danskere, fordi man jo med god grund kan spørge: Hvorfor skal folketingsmedlemmerne have væsentlig bedre forhold end dem, vi kender på det normale arbejdsmarked? Så hvorfor egentlig ikke diskutere det herinde? Hvorfor egentlig ikke også tage en diskussion om det, når det nu f.eks. står på Folketingets hjemmeside, hvordan folketingsmedlemmernes forhold er, fordi man jo netop er åbne omkring det og skal være åbne omkring det? Hvorfor kan man så ikke diskutere åbent, hvordan de er, og hvordan man vil lave dem om?

Ordføreren.

Jamen det kommer vi skam også til. Jeg håber, at der bliver enighed om Vederlagskommissionens anbefalinger i en eller anden form, og så ender det jo med, at vi skal diskutere det hernede og i Udvalget for Forretningsordenen. Men det er jo heller ikke sådan, at finansloven, som lige er landet, kun bliver diskuteret i Folketingssalen; den bliver faktisk også diskuteret i Finansministeriet. Da vi sad i regering, gjorde vi det på samme måde, og jeg synes, at vi havde nogle gode drøftelser med hr. Peter Skaarups parti.

Vi kunne selvfølgelig godt have taget alle de drøftelser, vi havde i vores regeringstid, nede i Folketingssalen, men et eller andet sted tror jeg, det kan være meget fornuftigt, at vi diskuterer ting hernede, men også gør det andre steder. Vi har også i Venstre et gruppemøde, og det ville selvfølgelig være spændende at kunne følge, og et eller andet sted har man også i aviserne kunnet følge med i, hvad der er sket på vores gruppemøder i store dele af de sidste 4 år, men helt ærligt tror jeg, det er fint at kunne drøfte nogle ting på et lukket gruppemøde og have nogle forhandlinger. Og ja, så skal tingene forhandles og vedtages nede i Folketingssalen, og det skal der også nok blive plads til i den her sag.

Spørgeren.

Når jeg spørger, er det jo ikke så meget, fordi jeg vil blande mig i, hvad Venstres folketingsgruppe diskuterer – det klarer man sikkert ganske godt selv – men det, jeg godt kunne tænke mig, var en diskussion af de elementer, der ligger i beslutningsforslaget. Vi har jo oplistet en række elementer, hvor folketingsmedlemmer bliver behandlet bedre end resten af befolkningen.

Det var egentlig det, jeg gerne ville diskutere, også her i dag, nemlig om Venstre, om Socialdemokraterne, om andre partier vil støtte os i, at det er nøjagtig de steder, vi i hvert fald skal lave noget om. Og det kunne vi sådan set godt gøre med det samme uden at diskutere pensionsvilkår, lønvilkår osv., som så også skal diskuteres. Det var egentlig det, jeg var lidt ude efter om hr. Karsten Lauritzen kunne sige noget om her.

Ordføreren.

Det får jeg så mulighed for nu, for man skal jo gemme det bedste til sidst. Vi har jo i mit parti det synspunkt, at vi gerne vil af med nogle af de gamle forældede regler, men vi ønsker ikke at forringe de samlede vilkår for at være aktiv i politik, og det er sådan set, fordi vi ønsker, at flere skal gå ind og stille op til Folketinget. Det er ikke et almindeligt job, det er ikke et 37-timersjob, det er ikke et 8-16-job. Det er noget helt særligt at sidde i Folketinget, og når man får meget i løn, er det også, fordi man faktisk har et kæmpestort ansvar.

Derfor er der forskel på et job, om det så er som direktør i en virksomhed eller som håndværker, og det at være folketingsmedlem. Og det ansvar, man har, skal også afspejles i de vilkår, der gælder. De nuværende vilkår er forældede, og derfor skal de laves om, men vi ønsker ikke, at de samlede vilkår skal forringes.

Tak til hr. Karsten Lauritzen. Til en anden gang vil jeg sige, at der er en lille forskel på mit fulde partis navn og mit partis fulde navn. Det er garanteret lystigt at være med i Venstre.

Men hjertelig velkommen til den næste ordfører, hr. Nils Sjøberg fra Radikale Venstre.

Tak. Jeg står her for Jens Rohde, som desværre er forhindret på grund af sygdom i familien. Så jeg har egentlig lovet at læse Jens Rohdes ordførertale op.

Jens Rohde siger, at Det Radikale Venstre er tilhænger af en reform af forholdene for folketingsmedlemmer. Derfor sagde Det Radikale Venstre også ja til at gennemføre Vederlagskommissionens forslag en til en, da kommissionens arbejde blev sat i gang. Det samme gjorde Folketingets øvrige partier. Jens Rohde gør opmærksom på, at da forslaget endelig lå på bordet, løb partierne væk alt, hvad de kunne, og Dansk Folkeparti var førerhund i det kobbel.

Derfor er der kun et at sige til det her spørgsmål, nemlig at såfremt partierne ønsker at reformere og gennemføre synspunkter i den her sammenhæng, så er der en mulighed for at gøre det gennem den her kommission. Radikale Venstre medvirker ikke til populistiske botaniseringer af Vederlagskommissionens arbejde, skal jeg meddele fra Jens Rohde.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak. I SF har vi længe arbejdet for at få ændret og afskaffet nogle af politikernes lukrative vederlags-, orlovs- og pensionsvilkår. Vi har arbejdet for det i sidste folketingsperiode uden de store fremskridt. Så gjorde vi det egentlig også til et valgtema, så det kom til at fylde i folketingsvalgkampen. Vi løftede det i forhandlingerne om forståelsespapiret. Og så rejste vi det igen op mod finanslovsforhandlingerne. Og når vi synes, det er vigtigt at tage den her debat og få ændret på vilkårene, så er det, fordi jeg oplever, at det kan bidrage til politikerlede. I SF mener vi, at det kan skabe en manglende forståelse for, hvad det er, der foregår inde på Christiansborg. Hvorfor skal de sidde og have særlig gode orlovsmuligheder? Hvorfor skal de have særlig gode eftervederlagsvilkår? Hvorfor skal de have tjenestemandspensioner på speed, som jeg har kaldt dem? Derfor har vi været optaget af at få det lavet om.

Det beslutningsforslag, der ligger her, indeholder punkter, som SF kan støtte. Vi mener, at det skal laves om, at man kan få 2 års eftervederlag, ligesom Vederlagskommissionen sagde. Vi mener, at det er godt at kigge på reglerne for sygeorlov. Vi mener, at omkostningstillægget skal væk, fordi det er håbløst forældet, at man skal modtage et omkostningstillæg for at dække porto og alt muligt andet, som mange partier allerede dækker, eller som vi ikke har udgifter til. Så det er sådan der, hvor vi står.

Så har vi fået et rigtig godt tilbud i SF. Vi har nemlig fået et tilbud om at indgå i realitetsforhandlinger om at få ændret det her. Jeg var egentlig allerede ude tidligere i efteråret og sige, at vi ville fremsætte de her beslutningsforslag, endda ikke engang samlet. Vi ville tage dem enkeltvis for at diskutere urimeligheden i hvert enkelt vilkår, fordi vi synes, at de er urimelige. Det gjorde vi jo lidt i afmagt, fordi vi ikke syntes, at det rykkede sig herinde. Men de sidste par måneder er der faktisk sket et ryk. Jeg oplever egentlig, at partierne på tværs af Folketinget erkender, at der er brug for, at man ændrer de lukrative vilkår, der er, og at man skal tage udgangspunkt i de anbefalinger, som Vederlagskommissionen er kommet med. Der har faktisk siddet nogle og arbejdet de her vilkår igennem. Det synes jeg er interessant, for når der så er realitetsforhandlinger, når der har været det ryk, som har ladet vente på sig, så er der jo mulighed for, at det faktisk bliver til virkelighed. Derfor støtter vi ikke det forslag, som ligger her.

Hvis realitetsforhandlingerne ender med at løbe ud i sandet, så er det klart, at vi vender tilbage. Vi kunne sagtens have valgt en model, hvor vi sagde, at vi overhovedet ikke ville diskutere det, Vederlagskommissionen er kommet frem til i forhold til lønstigninger. Og så kunne vi bare være gået målrettet efter kun at få afskaffet lukrative vilkår. Så ved alle herinde godt, at så var det aldrig blevet til noget. Så ville det ende med, at vi aldrig lavede en aftale. Derfor har SF åbent sagt, at hvis det er det, der skal til, så er det den vej, vi går. Og der er også noget fornuftigt i, at det ikke er politikere selv, der skal definere, hvad vi skal tjene i vederlag, og hvordan vores pensioner skal se ud, men at vi lytter til nogle eksperter.

Så derfor er jeg egentlig ret optimistisk i dag, altså fordi jeg oplever, at nu rykker vi, og at der nu faktisk er et ønske om at ændre vilkårene. Det vil vi ikke sætte på spil ved at træffe det lette valg, nemlig at stemme for det her beslutningsforslag. Vi vil have nogle forhandlinger. Vi vil have ændret de her vilkår. Og løber det så ud i sandet, må vi vende tilbage her i salen og tage endnu en debat.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jamen jeg er jo enig i, at de vilkår, som folketingsmedlemmer har, kan være svære at forklare. Men jeg er også enig i udgangspunktet for Michael Christiansen-kommissionen om, at der ikke er noget galt med det samlede løntryk, som Folketinget udøver, men at det mere er fordelingen mellem vederlag og forskellige andre ordninger.

Grunden til, at jeg tager ordet, er, at hr. Jacob Mark også gør sig i det her med at sige, at det er nogle særlig lukrative vilkår. Altså, alle brancher har jo forskellige vilkår. I det offentlige har man f.eks. betalt frokost. Er det lukrativt, fordi man ikke har det i det private? Nej, det er jo noget, man har forhandlet sig til i en overenskomstforhandling. Der er også fuld løn under barsel i det offentlige. Det er der ikke i mange private stillinger. Er det lukrativt? Er det urimeligt, fordi private ikke har det? Nej, det er noget, man har forhandlet sig til. Det er for lige at slå fast, at bare fordi folks lønninger adskiller sig fra hinanden og er fordelt på andre måder, gør det ikke nødvendigvis, at der er noget galt med det.

Tak for det. Ordføreren.

Men det, der er den afgørende forskel, er, at vi selv forhandler os til det. Så skal det være med hinanden, at vi forhandler. Vi bestemmer selv, hvordan vores pensionsvilkår, vores vederlagsvilkår, vores orlovsvilkår ser ud. Og jeg kan ikke forstå, hvordan de politikere, der dengang forhandlede det, kunne komme frem til, at man skal optjene eftervederlag, mens man er på frivillig orlov. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man skal have et omkostningstillæg, mens man er på barsel. Altså, der er jo nogle helt åbenlyse tosserier i den måde, man har indrettet systemet på. Det skal vi have afskaffet og ændret på.

Jeg er ikke ude på at være med i sådan en hetz, hvor man bare siger, at det skal være dårligere og dårligere for politikere. Det vil jeg ikke bidrage til. Men jeg vil til gengæld bidrage til, at vi laver en aftale, hvor vi får afskaffet alle de der tosserier og finder en balance.

Spørgeren.

Det er jeg helt enig i, og det vil jeg gerne arbejde for. Jeg er også glad for, at der er realitetsforhandlinger om det her. Man kan ende med en anden fordeling af vederlag plus de ordninger, der er ved siden af, men som koster det samme for skatteyderne. Ja, lad os gøre det, men det er jo ikke, fordi vi får mindre ud af det. Det er ikke, fordi skatteborgerne slipper for at betale noget til vores løn. Altså, det har lidt populismens skær, hvis man er på det niveau, hvor man ønsker at udbetale de samme penge, men at de bare skal udbetales på en anden måde.

Tak for det. Ordføreren.

Men der er nu en afgørende forskel. Altså, selv hvis man ender med, at den samlede økonomiske ramme er den samme, men får afskaffet alle de der tossede, uigennemsigtige vilkår, nemlig at man får afskaffet nogle pensioner, som ikke giver mening, og hvor man optjener rigtig mange penge meget hurtigt, så mener jeg, at vi i det mindste er lykkedes med at skabe nogle vederlags- og pensionsvilkår, som er gennemsigtige, og som jeg tror folk kan forstå og respektere.

Tak for det. Der er endnu en kort bemærkning, og det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er enig med hr. Jacob Mark i, at det er godt, at der er nogle, der har rykket sig. Men man kan jo godt få sådan en deja-vu-fornemmelse, og jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Jacob Mark, om man ikke kunne forestille sig det.

I sin tid bad man jo Vederlagskommissionen om at komme med et udspil, som så skulle købes, som det lå. Det gjorde specielt Socialdemokraterne og Venstre jo ikke. De nedlagde det i en sen nattetime og sagde, at det ikke skulle være sådan. Det kan jo være risikoen igen, for jeg har ikke hørt om nogen åbninger. Jeg har ikke deltaget i nogen møder med nogen om det her endnu. Så vi må se, hvordan det udvikler sig. Men jeg ser i hvert fald en risiko for, at udviklingen kan blive den samme.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Jacob Mark, om det skal ende i nul. Er det egentlig ikke nogle forholdsvis lukrative lønninger – vederlag, om man vil kalde det det – folketingsmedlemmerne allerede har? Hvorfor skal man indføre mere løn til folketingsmedlemmerne et andet sted, på grund af at man kun har funktionærlignende vilkår i forbindelse med afsked fra Folketinget, altså nogle måneders opsigelse, kan man sige, og dermed løn?

Ordføreren.

Først vil jeg svare på, om jeg tror, vi kan lykkes med det den her gang, og hvad der er anderledes. Jeg tror bare på, at de mennesker og de gruppeformænd, der er i partierne lige nu, faktisk vil lave ændringer. Det har jeg meget stor tillid til, og det tror jeg er det simple svar. Det tror jeg faktisk på vi kan nå i mål med.

I forhold til hvad SF kæmper for, vil jeg sige, at det ikke er nødvendigt for SF, at det skal gå i nul. Vi kunne godt acceptere en pakke, hvor vi taber lidt. Vi har også leget lidt med tanken om, at man godt kan tabe lidt, men at man forbedrer efter- og videreuddannelsesmulighederne for folketingsmedlemmer, mens de er herinde. Så vi er sådan set åbne for at kigge på forskellige modeller, men selv hvis man går i nul, mener jeg, at det ville være en forbedring – hvis man laver det gennemsigtigt.

Spørgeren. Værsgo.

Det synes jeg jo også er det fornuftige synspunkt. Det virker lidt mærkeligt, at man har opstillet en ligning fra nogle partiers side, som skal ende i nul. Hvis det nu er ufornuftigt, og hvis det nu er urimeligt, at folketingsmedlemmerne er væsentlig bedre stillet på nogle områder end resten af samfundet – og det er vi nogle der mener – er det et af problemerne, i forhold til at vi skal skaffe mere tillid til politikerne. Giver det så mere tillid, at man afskaffer sådan nogle ordninger, men forhøjer lønnen? Det er jeg ikke engang overbevist om at det gør. Jeg vil bare lige spørge hr. Jacob Mark, om hr. Jacob Mark ikke er enig i det?

Ordføreren. Værsgo.

Jeg mener, at man sagtens kan afskaffe de der ordninger, men jeg tror, at det realistiske er at få lavet én samlet pakke, hvor vi får ændret på alle de her tossede vilkår, som politikere i fortiden har skabt for sig selv, og at man også kigger på pensioner – de er jo ikke med her i det beslutningsforslag – altså at man laver en samlet pakke, der gør det mere gennemsigtigt og klogt, men uden at fjerne balancen, hvor man har ordentlige forhold som folketingsmedlem. Det tror jeg på vi kan nå.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til SF's ordfører og velkommen til Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal beklage, at jeg kom for sent; det gik lige lidt hurtigere hernede, end jeg havde regnet med.

Jeg kan starte med at sige, at vi i Enhedslisten er helt enige med forslagsstillerne i, at folketingsmedlemmers vilkår er alt for langt fra almindelige danskeres, og det mener vi ligesom forslagsstillerne at der bør ændres på. Det er jo noget, vi har arbejdet for i Enhedslisten i rigtig, rigtig mange år, altså at nogle af alle de her ordninger, som vi har herinde, som er særlige og meget anderledes end dem, der er uden for Christiansborg, bliver lavet om.

Jeg vil først sige noget om den del af forslaget, der handler om eftervederlag. Jeg mener, at det er fuldstændig langt ude, at eftervederlagsreglerne, som det er i dag, betyder, at man kan optjene eftervederlag, mens man bestrider et andet job i sin orlov. Det giver for mig at se ingen mening, og de regler mener jeg sådan set vi kan lave om med det samme uden at afvente alle mulige forhandlinger og uden at afvente alle mulige eventuelle kommissionsnedsættelser. Det giver for mig at se ingen mening, ligesom det for mig at se heller ikke giver nogen mening, at når man er på eftervederlag som folketingsmedlem, altså hvis man ikke er blevet genvalgt, så er der ikke nogen krav om uddannelse eller aktivering – faktisk ikke nogen som helst af de krav, som vi stiller til helt almindelige lønmodtagere, som står uden et job. Det synes jeg der er en enorm skævhed i, og derfor er jeg meget enig i forslaget om, at eftervederlaget sættes ned fra 2 år. Jeg står ikke og argumenterer for, at vi skal indføre den samme pisk, som eksisterer i beskæftigelsessystemet, i vores system, nok nærmere det modsatte. Lad os give os selv en kortere eftervederlagsordning og så fjerne nogle af alle de regler, der er i dagpengesystemet, som tvinger arbejdsløse lønmodtagere ud i al mulig underlig aktivering.

I forhold til den del, der handler om barsel, mener vi i Enhedslisten, at det ville være fornuftigt med en normalisering af barselsvilkårene. Hr. Ole Birk Olesen var også inde på det med, at der jo er lidt forskel på, hvad for nogle vilkår man har, alt efter hvor man er ansat, og der er det jo bare sådan, at de vilkår, vi har herinde, ikke rigtig findes nogen andre steder – i hvert fald ikke mig bekendt. Derfor mener vi i Enhedslisten, at man bør lave en normalisering. Vi er ikke helt enige i det, som forslagsstillerne foreslår. Vi mener, at det, vi bør gøre, er at kigge på de offentlige overenskomster og så lave de samme barselsregler, som findes der, men det håber jeg at vi i Enhedslisten kan diskutere med både forslagsstillerne og jer andre i Udvalget for Forretningsordenen.

Vi støtter med det samme, kan jeg sige, at man ikke får omkostningstillæget, mens man er på barsel, for det giver jo ikke nogen mening, at man får et tillæg for at gå på arbejde, når man går derhjemme med sin lille baby. Så lad os også bare få ændret det med det samme.

I forhold til sygeorlov synes jeg, at det er et ret interessant forslag. Der er vi også nødt til at kigge på reglerne. Men dér, hvor det jo adskiller sig lidt fra det arbejdsmarked, der eksisterer uden for Christiansborg, er jo bl.a., ved at vi ikke rigtig har nogen chef herinde, så hvem skulle man aflevere den her sygeerklæring til; hvem skulle administrere det? Det mangler der nogle svar på, men det tænker jeg også er helt oplagt at diskutere. I hvert fald skal der gøres noget ved de her regler for sygeorlov herinde, og vi vil meget gerne være med til at kigge på, hvordan vi kan få et system med lægeerklæringer ordentlig op at køre. Der er bare lige noget med, hvem der skal administrere det: Skal man have en samtale med Folketingets formand, eller er det med direktøren i Folketinget, eller er det med ens gruppeformand? Altså, det er jo sådan lidt et spørgsmål om, hvem der egentlig er ens chef, når man sidder herinde – det er jo egentlig vælgerne.

Når det er sagt, så kan vi umiddelbart støtte op om beslutningsforslaget, men som I kan høre, er der også nogle ting, som vi gerne vil diskutere i Udvalget for Forretningsordenen præcis hvordan skal se ud, men i hvert fald tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Ja, det her er lidt specielt, fordi jeg jo er enig i alt det, der bliver sagt, men alligevel kan jeg ikke sidde det overhørig, når de ting, der bliver sagt, er faktuelt forkerte; men holdningsmæssigt er jeg enig. Fru Rosa Lund sagde, at det, at vi har 2 års eftervederlag uden at skulle i aktivering eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet, er noget, som ingen andre har. Kan fru Rosa Lund bekræfte, at hvis man er offentligt ansat tjenestemand og bliver afskediget uden mulighed for at få en tilsvarende stilling, har man 3 års løn?

Ordføreren, værsgo.

Ja, det kan jeg godt bekræfte, hr. Ole Birk Olesen. Der har du en pointe. Så der findes nogle steder, medgiver jeg, uden for Christiansborg, hvor de her regler findes. Det ændrer bare ikke på, at vi i Enhedslisten synes, at de her eftervederlagsregler, vi har i dag – jeg ved, hr. Ole Birk Olesen ikke bryder sig om ordet lukrativ – i virkeligheden er for gode. Vi mener, at det bør være 6 måneder, og vi mener i øvrigt også, at der bør være modregning fra den første krone, man tjener. Det er der heller ikke i dag.

Tak for det, og så skal vi give ordet til hr. Karsten Lauritzen fra Venstre. Værsgo.

Tak, og også tak til fru Rosa Lund for refleksionen over det her med lægeerklæringer, for der er nogle udfordringer. Det at sidde i Folketinget er ikke det samme som ethvert andet job på en arbejdsplads, og det skal man respektere, men det kan jo godt være, at man kan finde en løsning på det, der er praktisk og giver mening.

Det, jeg godt vil spørge Enhedslistens ordfører om, handler om de orlovsordninger, der findes i dag, hvor man får løn, mens man er på orlov fra kommunalbestyrelser og andet. Det har været fremme i dagspressen, og jeg vil bare finde ud af, om det er rigtigt, hvad aviserne skriver, hvilket det jo ikke altid er. Her har Enhedslisten nogle regler om, at man skal betale noget til partiet, som jeg forstår det. Jeg skal bare forstå, om det ikke med de regler, der gælder i dag, sådan set er en fordel for Enhedslisten, fordi både det medlem, der er inde, og det medlem, der er på orlov, betaler til Enhedslistens partikasse. Kan fru Rosa Lund bekræfte det?

Ordføreren, værsgo.

Hr. Karsten Lauritzen har fuldstændig ret i, at vi i Enhedslisten har det, der hedder partiskat, og der er forskellen mellem hr. Karsten Lauritzens parti, Venstre, og os, at i hans parti er det sådan, at pengene går direkte ned i lommen på den enkelte, mens vi i Enhedslisten har besluttet, at når nu de her ordninger er, som de er, så vil vi gerne dele de penge og bruge dem på partiet, i stedet for at de går ned i lommen på den enkelte. Jeg har godt lagt mærke til, at det er noget, som man synes er rigtig sjovt at drille Enhedslisten med, men jeg synes faktisk, at situationen er lidt den modsatte, for i alle andre partier går det jo bare til den enkelte. Men det er fuldstændig korrekt, at vi i Enhedslisten betaler partiskat.

Værsgo, spørgeren.

Vi har også et gruppekontingent i Venstre, det er dog noget mindre end i Enhedslisten, og sådan har man jo lov til at indrette tingene forskelligt. Det, jeg egentlig vil frem til, er, at når Enhedslistens holdning til det her spørgsmål og de generelle vilkår, der gælder for politikere, er så principfast, hvordan kan det så være, at Enhedslisten ligesom vælger at skumme fløden i den situation, som opstår, når et medlem både er på orlov, men også er inde i Folketinget eller i en kommunalbestyrelse? Så gavner det jo partikassen. Hvorfor siger Enhedslisten ikke, at man ikke vil have de der penge, eller hvorfor giver man dem ikke til velgørenhed?

Værsgo, ordføreren.

Nu omfatter det her beslutningsforslag jo desværre ikke kommunalbestyrelsesmedlemmer, men jeg kan glæde hr. Karsten Lauritzen med, at undertegnede og mine kollegaer i Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag, som vi skal diskutere hernede om en måneds tid, der handler om, at det skal være muligt for kommunalbestyrelsesmedlemmerne at frasige sig de penge, man får, når man har orlov, for det kan man nemlig ikke i dag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører, Mai Mercado. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten. Det er jo en fin debat at tage, hvor man kan få givet udtryk for sit partis synspunkter. Det synes jeg da bestemt også har sin berettigelse i Folketingssalen. Når det så kommer til, hvilken ordning man skal have, og hvilke ændringer der i givet fald måtte være, så deler jeg en række af de andre ordføreres betragtninger om, at det så ikke er sikkert, at det nødvendigvis lige er i Folketingssalen, at det er klogt at have sådan en forhandling. Det er primært, fordi der jo godt kan være en række ekstra spørgsmål, som knytter sig til de enkelte elementer.

Når vi taler om folketingsmedlemmers forhold, ligger der jo allerede nu et rigtig godt og solidt arbejde udarbejdet af Vederlagskommissionen, som man med fordel også kan læse. Det er jo et arbejde, som vi i Det Konservative Folkeparti læner os op ad. Jeg skal bare åbent sige, at vi jo er parate til at træffe beslutning om en række ændringer og meget gerne med Vederlagskommissionens anbefalinger for øje.

Vederlagskommissionen sagde jo, at man skulle helt af med omkostningstillægget, fordi det ikke sådan var moderne. Man skulle have mere transparens, og det skulle være mere gennemskueligt. Derfor skulle man ikke have et omkostningstillæg, men egentlig bare sikre, at man havde et vederlag. Vederlagskommissionen sagde også, at man skulle normalisere pensionen, i hvert fald den hastighed, hvormed man optjener pension, og at den ordning, som der i dag, er for lukrativ. Begge de dele er vi sådan set enige i.

Derudover vil vi egentlig også gerne kigge på barselsreglerne, for der kan vi også godt se, at der er noget. Jeg vil egentlig bare kvittere for, at Dansk Folkeparti faktisk har det med i sit beslutningsforslag. Derfor erklærer vi os ganske parate til egentlig at tage de drøftelser. Jeg skal bare sådan i forlængelse af det, hr. Jacob Mark sagde omkring realitetsforhandlinger, på De Konservatives vegne melde mig parat. Hvis nu kommende realitetsforhandlinger måtte ende uden realitet og altså løbe ud i sandet, jamen så er vi da parate til en fornyet drøftelse af folketingsmedlemmernes forhold.

Tak til De Konservatives ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Alternativets hr. Sikandar Siddique. Jeg skal lige lære at sige det rigtigt. Velkommen. Værsgo.

Tak for ordet. Vores ordfører på området, hr. Uffe Elbæk, kunne desværre ikke være til stede, men jeg skal meddele, at det for Alternativet er vigtigt, at der er en gennemsigtighed og en åbenhed omkring vores løn og lønforhold. Vi er glade for, at Socialdemokraterne og Venstre nu har givet de her meget tydelige signaler om, at man vil kigge på Vederlagskommissionens arbejde og konklusioner. Derfor mener vi, at vi en gang for alle skal tage snakken om vores lønforhold, og det skal vi gøre samlet. Nu venter vi på, at Socialdemokraterne kommer med et udspil, og så er vi klar til at debattere og eventuelt gøre vores forhold mindre, hvad kan man sige, tossede, som SF's ordfører sagde.

I første omgang vil vi derfor ikke støtte det her forslag, for vi mener, at vi nu samlet set skal tage det, når Socialdemokraterne kommer med et udspil. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Nye Borgerliges repræsentant, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg bliver altid lidt bekymret, når Alternativet siger, at de skal være med til at lave noget mindre tosset. Så tænker jeg, at det her kan gå den helt gale vej. Men nu må vi se.

Jeg kan sige til Venstres ordfører, at i forhold til det der med, at der skal flere i Folketinget, der har børn og små børn, lever jeg simpelt hen op til kriterierne. Jeg har to døtre, en på 3 og en på 5 år, og vi får det til at fungere alligevel – selv om vi bor i Aarhus.

Men nu til DF's beslutningsforslag, som vi er positive over for i Nye Borgerlige. Vi har selv tidligere rejst spørgsmål omkring gruppestøtte, og vi ser også gerne, at vi kan kigge på de her områder.

Jeg lavede sådan en opgørelse, da jeg nu skulle herned, over, hvor mange timer jeg reelt har brugt på mit folketingsarbejde herinde, og jeg lander sådan et sted mellem 75 og 80 timer om ugen. Og så for sjovs skyld, når man nu snakker om størrelsen på vederlag, gik jeg ind og kiggede på, hvad gennemsnitslønnen i Danmark er, og den er på 327.992 kr. i 2018-tal, altså ca. 330.000 kr. Det, jeg arbejder, svarer jo reelt til to fuldtidsstillinger plus 2 overarbejdstimer hver uge, og hvis man lægger det sammen, vil man sådan cirka komme op på 700.000 kr., hvis en, der havde en gennemsnitsløn, ville arbejde samme antal timer, som jeg arbejder. Et vederlag for et folketingsmedlem er 750.000 kr., så der vil du altså være bedre lønnet med de her ca. 50.000 kr. mere om året i forhold til en gennemsnitsløn – brutto, skal vi huske at sige her. Nu inden jeg kom i Folketinget, arbejdede jeg som folkeskolelærer. Vi har lige lidt over 400.000 kr. om året, og hvis jeg laver det samme regnestykke med, at jeg arbejdede lige så mange timer som folkeskolelærer, som jeg nu arbejder som folketingsmedlem, jamen så ville det faktisk betyde, at jeg som lærer ville have en bruttofortjeneste på 90.000 kr. om året, altså hvis jeg skulle arbejde det samme antal timer, som jeg gør nu.

Så kan vi gerne have en lang debat om, hvorvidt vi folketingsmedlemmer skal arbejde mindre. Jeg har sådan et personligt håb om, at vi engang bare kunne være deltidspolitikere, og så kunne vi have et arbejde ved siden af. Jeg ved godt, at det sandsynligvis ligger lidt ude i fremtiden.

Der er nogle elementer omkring det konkrete, som jeg håber at ordføreren for DF også kan komme lidt nærmere ind på. For når vi snakker eftervederlag, er vi sådan set enige i, at en 2-årig periode absolut kan være for lang tid. Men vi skal så også huske på, at som folketingsmedlem kan du ikke optjene mulighed for dagpenge, så jeg stod i en situation, hvor jeg skulle melde mig ud af min a-kasse, som jeg var med i som lærer. Det betyder, at hvis der var valg, og det kan der jo komme hurtigt – det tror jeg nu ikke der gør, men det kan jo komme ret hurtigt – så kunne jeg miste mit job, min opgave herinde, men jeg ville stå uden nogen som helst økonomisk dækning. Og hvis man gerne vil have familiefædre som mig til at indtræde i et arbejde her, er der måske et problem – jeg har et hus, og jeg har økonomiske forpligtelser, også omkring mine børn, som jeg skal leve op til, betaling for deres daginstitutioner osv. Så hvis jeg ikke på nogen som helst måde er økonomisk sikret, i hvert fald i en eller anden form for periode bagefter, fordi jeg netop ikke kan få dagpenge, så er der et problem, hvor der måske godt kunne være nogle, der kunne overveje: Hov, er det så det rigtige for mig at træde ind i? Så er det klart, at hvis man har været inde i en længere periode og har været her i måske 4 eller 8 år, har man jo optjent måske 2 år. Men hvis der kommer et valg ret hurtigt, har jeg måske kun 6 måneder, og så står jeg fuldstændig uden økonomisk grundlag. For nogle kunne det måske godt gøre, at de kunne være lidt afvisende.

Det er sådan nogle ting, jeg håber vi kan diskutere. Men vi er generelt positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi skal sige velkommen til Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det, og også tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget, som jeg synes rejser en væsentlig debat. Vi er i Liberal Alliance helt enige i, at vi bør have en mere strømlinet aflønning, end vi har i dag. Sådan kort fortalt ligger vores månedlige udbetaling, vores vederlag, lidt under, hvad folk i muligvis sammenlignelige stillinger har. Til gengæld har vi en meget lukrativ pensionsordning og nogle andre ordninger, som også er mere lukrative end dem, andre har. Det er ligesom en del af vores lønpakke; vi får mindre i løn hver måned, men vi får til gengæld en bedre pension, når vi på et tidspunkt runder pensionsalderen.

Vi kommer ikke til at stemme for det her beslutningsforslag, fordi vi synes, at sådan en reform her skal tage fat om begge dele. Vi er tilhængere af det forslag, som kom fra Michael Christiansen og Vederlagskommissionen , hvor man kiggede på, hvad et folketingsmedlems stilling og hverv ville svare til, hvis man var ansat i staten. Og den kommission sagde, det nok er cirka ligesom at være afdelingschef i staten, så mon ikke folketingsmedlemmernes løn sådan cirka bør ligne det, som en afdelingschef får. Og det synes jeg er et okay udgangspunkt for en kommende reform af vores aflønning herinde. Det bedste ville jo egentlig være, hvis vores vederlag og pension osv. bare helt automatisk fulgte de opdateringer, der sker af f.eks. afdelingschefers lønninger. Det giver dog det problem, at så får den til enhver tid siddende finansminister pludselig en interesse i at øge lønningerne til afdelingscheferne, fordi folketingsmedlemmerne så også får mere i løn. Og det er jo ikke så heldigt, at man på den måde får incitamenter til at aflønne statens chefer med højere lønninger, end man kan slippe af sted med. Men princippet om, at vores løn skal ligne det, som ansatte i staten på cirka samme niveau får, bakker vi op om i Liberal Alliance.

Så vil jeg også sige en anden ting. Lønningerne til folketingsmedlemmer lider under samme skavank som lønninger til mange andre grupper af offentligt ansatte, nemlig at vi får den samme løn, uanset hvor dygtige og flittige vi er. Og jeg synes, det er helt fornuftigt, at Enhedslisten siger, at deres indsats her i Folketinget er noget mindre værd end det, som andre får, og at de derfor skal betale det mere i skat. Jeg er helt enig – Enhedslistens indsats her i Folketinget er ikke så meget værd som f.eks. indsatsen fra Socialdemokratiet eller Venstre eller Liberal Alliance for den sags skyld. Så det forstår jeg godt at de på den måde selv har reguleret. Meget ville blive ødelagt i det her samfund, hvis Enhedslisten kunne bestemme mere. Så det er jeg enig i. Det bedste ville jo egentlig være, hvis man kunne aflønne folketingsmedlemmer forskelligt, afhængigt af hvor meget de ydede, men det kan nok ikke lade sig gøre. Jeg har svært ved at se, hvordan man skulle opstille det, om end man kunne sige, at hvis nu væksten i samfundet var meget høj under et bestemt flertal, så havde det flertal også fortjent en højere løn end de andre, som driver væksten nedad. Det ville jo være en måde at gøre det på, men det går ikke. Jeg fabulerer heroppe.

I bund og grund vil jeg bare sige, at jeg egentlig støtter det konkrete indhold i Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men jeg vil have det til at hænge sammen med en større generel lønreform og vederlagsreform herinde, og derfor bliver vi i Liberal Alliance nødt til at stemme nej til beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der kom et ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Jeg tror ikke engang, fru Rosa Lund hørte ordførerens provokationer. Nej, det gjorde hun ikke. Men tilbage til sagen. Tak for en forholdsvis åbenhjertig snak fra hr. Ole Birk Olesen, hvor der blev sagt nogle ting om, hvor Liberal Alliance står. Jeg synes, det er godt, at vi kan have debatten her i Folketingssalen og ikke skal putte den ned i et andet forum, hvor ingen rigtig kan høre og se, hvad der foregår.

Det, som jeg godt kunne tænke mig at høre hr. Ole Birk Olesen om, er, om Liberal Alliance er enig eller uenig i det synspunkt, som specielt Socialdemokraterne og Venstre har haft, nemlig at vilkårene ikke må forringes. Jeg spørger, fordi nogle af de ting, som vi lister op her, kunne man jo sagtens ændre nu og her, selv om det ville forudsætte, at der blev et flertal for det, det er klart. Og nogle af tingene virker så helt godnat, tror jeg, for almindelige mennesker, der følger det her, at man sagtens kunne ændre det nu og her, uden at man behøver at sætte lønnen op for folketingsmedlemmerne. Jeg kunne godt tænke mig at høre Liberal Alliances synspunkt om det.

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes ikke, at vi skal stræbe efter millimeterretfærdighed. Jeg synes, at vi skal finde ud af, hvilken løngruppe i staten vores arbejde bedst kan sammenlignes med. Om det så giver en forringelse eller en forhøjelse eller cirka det samme, bør vi ikke gå op i. Vi bør gå op i, om vi synes, at vores arbejde er sammenligneligt med f.eks. en afdelingschefs, eller om det i stedet for skal sammenlignes med en kontorchefs, eller hvad det nu skal være. Og så må vi tage den forringelse af vores samlede forhold, forblive, hvor vi er, set i forhold til vores samlede forhold eller få den forhøjelse i forhold til vores samlede forhold, som det må give. Jeg er ikke vidende om, hvorvidt afdelingschefer tjener mere sammenlagt, end vi folketingsmedlemmer tjener. Men lad os bare finde ud af, hvilken gruppe vi synes vi kan sammenlignes med lønmæssigt.

Der var ikke flere korte bemærkninger, så jeg vil gerne sige tak til Liberal Alliances ordfører. Så skal vi høre ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for en, synes jeg, meget saglig behandling – det er ikke, fordi jeg er overrasket, for selvfølgelig får forslag her i Folketingssalen en saglig behandling fra Folketingets medlemmer sådan i store træk, og det har det fået – og tak til ordførerne for de bemærkninger, der er faldet.

Der har været nogle ordførere, der sådan har grebet det meget metodisk an, mens andre har sagt, at de ikke tager stilling til de enkelte elementer, men at de venter, til man sidder og forhandler i en kreds. Jeg ved ikke helt, hvem der skal forhandle det, og hvilken kreds det er, men det må vi jo se og finde ud af. Jeg har jo forstået det sådan, at den kreds, der skulle diskutere det, var partiernes gruppeformænd, men jeg forstår, at der sådan er to grupper af gruppeformænd, hvor nogle mener, at de skal snakke om det, og der så er nogle, der bliver holdt lidt udenfor. Vi får se, om det stadig væk er sådan, men hvis det stadig væk er sådan, er der er den risiko, at det bliver, ligesom det blev sidste gang, hvor man diskuterede de her vilkår, hvor man også sagde, at der er en række ting, der skal ændres, at der er behov for, at nogle kigger på det, og så køber man fuldstændig det forslag, der kommer fra dem, der kigger på det, altså Vederlagskommissionen, og hvor det jo så endte med, at det blev til ingenting, fordi man alligevel ikke fra flertallets side købte det, som Vederlagskommissionen kom med. Så derfor er der en risiko, og det er den, jeg da synes at vi gerne vil gøre opmærksom på fra Dansk Folkepartis side. Risikoen er sådan set måske ikke så meget for de partier, der er involveret i det, risikoen er først og fremmest, og det er det, der er på spil, i forhold til tilliden til politikerne, tilliden til, at man kan blive enige om, at nogle ordninger, der umiddelbart virker tåbelige, bimse – om man vil – bliver afskaffet eller ændret. Det er jo det, der er på spil her, altså tilliden til politikerne.

Så vil jeg sige, at beslutningsforslaget, som vi i dag behandler, fra Dansk Folkeparti, jo var en genfremsættelse af vores beslutningsforslag om samme emne, som bortfaldt, dengang folketingsvalget blev udskrevet her for et halvt års tid siden efterhånden. Det er netop sådan, at Dansk Folkeparti gennem årene vedholdende har talt for, at folketingsmedlemmernes løn og pensionsvilkår og andre vilkår blev ændret, så de i højere grad svarer til det, man kender fra det normale arbejdsmarked, altså de vilkår, som almindelige danskere oplever, når de bliver sendt på arbejde inden for den offentlige sektor eller inden for den private sektor, og det, vi så tager fat i, er jo – som flere har været inde på – nogle skævheder, nogle meget iøjnefaldende skævheder, i det nuværende system for folketingsmedlemmerne. Så kan man selvfølgelig diskutere frem og tilbage, om der skal laves den ene eller den anden ændring, men bundlinjen, interessen fra Dansk Folkepartis side er, at vi når så langt, som vi overhovedet kan, i forhold til at skabe nogle vilkår, der er mere gennemsigtige og mere forståelige for almindelige danskere.

Så synes vi jo, det er godt – sådan som vi også har hørt her fra talerstolen i dag – at både Socialdemokraterne og Venstre for nylig har ændret holdning, ændret signaler, og nu gerne vil drøfte politikernes løn og arbejdsvilkår, pensionsforhold. Det er i sig selv meget godt for demokratiet, at vi kan få en åben diskussion om de her ting, og den diskussion ser vi frem til på den ene eller den anden måde bliver foretaget her i Folketinget fra nu af. Det er samlet set svært for danskerne at forstå, hvorfor folketingsmedlemmer skal have nogle helt lukrative forhold og nogle bedre forhold, når det gælder sådan nogle basale ting som sygdom på en arbejdsplads, barsel på en arbejdsplads, dækning af omkostninger på en arbejdsplads, og også eftervederlaget er selvfølgelig et emne, der er til stor diskussion. For det forhold, at man har væsentlig bedre forhold, end det kendes fra det normale arbejdsmarked, måske bortset fra nogle enkelte topdirektører, som vi hører om i medierne, er svært at forstå. Så Dansk Folkepartis opfordring til Folketinget og til os selv herinde – vi har ingen minister, så der er ikke nogen, der sidder hernede, som vi skal diskutere og bokse med, og hvor vi skal hen i et ministerium og prøve at få det bakset på plads, nej, nej, vi kan selv finde ud af det – er, at vi sådan set ikke behøver at afvente den ene eller den anden diskussion om forskellige forhold, når det gælder f.eks. vederlag. Vi kan godt nu og her med rimelighed sige, at vi afskaffer den urimelighed, f.eks. den, at vi i Folketinget mod alle strømninger har det her omkostningstillæg, altså et skattefrit omkostningstillæg, som man kendte det på arbejdsmarkedet for mange, mange år siden, og hvor det stort set kun er Folketinget, der har sådan et tilbage. Det kunne vi da godt afskaffe, sådan at vi på det punkt i hvert fald nu og her kunne sige til danskerne: Okay, nu har vi da trods alt gjort noget ved en ting, som har været helt godnat og uforståelig for de fleste.

For det er også skævt med nogle af de andre ordninger, når vi kigger på det, der er affødt af omkostningstillægget, fordi man jo så efter de regler i dag får omkostningstillæg, når man er på barsel. Altså, det virker jo helt godnat. Man har ikke nogen omkostninger – må man gå ud fra – hvis man er på barsel, fordi vi har lavet nogle gode regler i Danmark om, at vi har en relativt lang barselsorlov, og meningen med den lange barselsorlov er, at man skal tage sig af det barn, man har fået. Det er jo ikke at tage til møder eller arrangementer eller andet, der har med politik at gøre, for man har jo orlov og har sendt en erstatning ind i Folketinget, der skal varetage de opgaver, der ligger, og så skal man jo ikke have omkostningstillæg. Det virker jo helt logisk, men desværre er det bare sådan i dag, at man har bevaret den her mærkelige ordning.

På samme måde er det med det, vi også har diskuteret her i dag, med hensyn til eftervederlag, altså det, at man kan få det i helt op til 2 år, når man forlader Folketinget, i stedet for i nogle måneder, som det normalt gælder på arbejdsmarkedet inden for f.eks. funktionærloven. Det er da underligt at man som folketingsmedlem i modsætning til alle andre borgere har sådan en ordning. Det er også mærkeligt, at man ikke behøver at fremvise en lægeerklæring ved længere tids sygdom. Det er da mærkeligt. Det er da ikke noget, man kender ude fra det normale arbejdsmarked, at man bare kan sige, at nu er man syg, og så bliver man væk uden at komme med et bevis – eller i hvert fald det, der ligner et bevis – på, at man er syg. Det er i øvrigt også et problem inden for den kommunale verden i byråd og regionsråd, og derfor ønsker Dansk Folkeparti – i lighed med, hvad jeg f.eks. også hører Enhedslisten sige – at vi på det punkt får sagt til kommuner og regioner: Se da at få lavet det om. For det er jo også med til at sænke tilliden til byrådsmedlemmerne, til regionsrådsmedlemmerne, at man har sådan nogle helt mærkelige ordninger.

Så har der jo i pressen været fokus på nogle af de her eksempler og også andre eksempler på urimeligheden i ordningerne, og vi kender alle sammen overskrifterne. Jeg har bare taget nogle få af dem med her: Malker statskassen med orlovsfinte, Barselsbonus på Borgen, og Du bliver jaget, men nul krav til sygemeldte politikere. Det er jo sådan nogle overskrifter, der er med til at gøre det noget sværere for folketingsmedlemmer at arbejde, fordi der vil være nogle, der sætter spørgsmålstegn ved – og berettiget – at de her ordninger simpelt hen er for lukrative. Det er den slags, der er med til at udbrede en politikerlede i befolkningen, og det er ikke det, vi har brug for. I en tid, hvor der foregår alle mulige andre ting ude i samfundet, der måske ikke er så stor tillid til, er der netop brug for, at der er opbakning, tillid til politikerne. Vi har simpelt hen behov for nogle politikere, som agerer troværdigt, og som går foran med et godt eksempel, bl.a. ved at man udviser en god grad af mådehold og sådan nogenlunde følger de samme regler, som gælder for resten af befolkningen. Det er faktisk helt grundlæggende det, som er god ledelse, og på en eller anden måde er vi jo lidt ledere og bør være ledere for befolkningen, og det er det, der skaber respekt om god ledelse, og i det her tilfælde er det landets øverste, der jo samtidig laver lovgivningen.

Så lad os nu starte med en gang for alle at få normaliseret forholdene ved at få afskaffet de her uforklarlige urimelige lukrative særordninger for folketingsmedlemmer, og lad os så endelig også få diskuteret og debatteret folketingsmedlemmernes lønniveau og pensionsforhold, så også de kan komme til at svare til den almindelige udvikling på arbejdsmarkedet. Når vi har gjort det, tror jeg, vi for alvor har en mulighed for at komme videre i forbindelse med at opbygge tilliden til politikerne på Christiansborg. Før vi har gjort det, tror jeg, det er svært, og derfor er det klart, at havde Dansk Folkeparti fået ret, som vi har agt, så havde vi jo håbet på, at der havde været et flertal i Folketinget her i dag, der havde sagt: Yes, vi gennemfører nu det her beslutningsforslag. For som flere faktisk har været inde på, er det sund fornuft hele vejen igennem, og man kunne sagtens lave det uden samtidig at hæve folketingsmedlemmernes løn yderligere. Men tak for en god debat.

Tak for ordførertalen fra forslagsstillerne. Der er et par korte bemærkninger, så jeg vil lige bede dig om at blive på talerstolen et øjeblik endnu. Den første korte bemærkning er fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten. Jeg har et enkelt spørgsmål til hr. Peter Skaarup, som jo selv er inde på det her med, at der er mange uforklarlige og urimelige regler om eftervederlag. Og en af de ting, som jeg synes er lidt uforklarlig og måske en lidt mærkelig brug af penge, er, at Folketingets formand får eftervederlag, når vedkommende stopper som formand, også selv om vedkommende skulle blive valgt til Folketinget endnu en gang. Det samme gælder sådan set for ministre, som jo også får et ministereftervederlag, selv om de skulle komme i Folketinget.

Så jeg vil egentlig bare høre, hvad Dansk Folkepartis holdning er til det, og om man er enig med Enhedslisten i, at det bør ændres.

Værsgo.

Ja, det er vi hundrede procent. Altså, når vi taler for, at man ændrer den her eftervederlagsordning, som vel stort set kun kendes af topdirektører inden for erhvervslivet, der kan forhandle sig frem til en ordning med 1 eller 2 års løn, når de siger farvel, så taler vi jo for, at det også gælder ministre og Folketingets formand og alle andre – der skal være ens regler for alle. Det er det, Dansk Folkeparti ønsker.

Tak for det. Og så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg kan desværre sige, at det ikke kun sker i det private erhvervsliv. Det sker også mange steder inden for det offentlige. Nu kommer jeg fra Aarhus Kommune, hvor man har åremålsansat folk, og hvor de har fået 1½-2 års eftervederlag, bare fordi de har skiftet kontorbygning. Så der er også grelle eksempler inden for det offentlige.

Men jeg kunne godt lige tænke mig at stille ordføreren et spørgsmål, for man siger det der med, at vi skal sidestilles med folk, der f.eks. er ansat i det offentlige, og som jeg gjorde opmærksom på i min ordførertale, er det ikke helt, hvad man gør her. For vi har jo ikke mulighed for at være medlem af en a-kasse herinde, og hvis man kun skal kunne få eftervederlag i 6 måneder – og det kan sådan set være fornuftigt nok, at det er den periode, der fastsættes for eftervederlag – mener Dansk Folkeparti så, at der skal være mulighed for, at vi som folketingsmedlemmer kan være medlem af en a-kasse? Kunne det være en måde at ændre på det her på?

Ordføreren, værsgo.

Jeg vil sige, at det er helt op til den enkelte, om man vil forsikre sig mod ledighed. Jeg håber jo på, at man, når man er færdig med at sidde i Folketinget, kan skaffe sig et job – det giver jo en rigtig god ballast til at kunne skaffe sig et job bagefter. Men har man brug for på den ene eller den anden måde at forsikre sig mod ledighed, mener jeg sådan set, at den aflønning, der gives folketingsmedlemmer, det vederlag, der gives folketingsmedlemmer, rummer mulighed for, at man af egen drift kan sikre sig, at man ikke kommer ud i en situation, hvor man ikke kan klare sig økonomisk.

Der findes forskellige ordninger for folketingsmedlemmer, der samlet set betyder, at folketingsmedlemmer står væsentlig bedre end normale medarbejdere på en offentlig eller privat virksomhed, fordi den samlede lønpakke er meget, meget lukrativ, som jeg har været inde på tidligere.

Spørgeren, værsgo.

Jo, og det er meget vel, hvis man har siddet herinde i mange år og har haft mulighed for at have en høj løn i mange år. Men nu har jeg siddet herinde i 5 måneder, og jeg kan ryge ud om en måneds tid. Og jeg har ikke været på en høj løn, men jeg kan om ret kort tid stå uden at have noget som helst økonomisk grundlag, fordi det jo ikke er muligt for mig i dag at tegne en privat pensionsforsikring – det kan jeg ikke som folketingsmedlem – og jeg kan heller ikke være medlem af en a-kasse. Så jeg har ikke andre muligheder end at få et eftervederlag. Jeg er helt enig i, at vi skal kigge på, om det f.eks. skal være 2 år, men samtidig skal vi også kigge på, at der er nogle rimelige vilkår, sådan at man, hvis man kommer herind og kun sidder i kort tid, så faktisk også har mulighed for at have et økonomisk grundlag, så man ikke skal gå fra hus og hjem, fordi man vælger at stille op i folkets tjeneste.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Altså, jeg har den grundopfattelse, at folketingsmedlemmer under ingen omstændigheder skal klage. Hvis der er nogle folketingsmedlemmer, der klager over den løn eller de vilkår, der bydes folketingsmedlemmer med alle de muligheder, der er forbundet med det i dag, vil jeg sige, at man ikke burde stå i den situation, at man klager over noget, for man er i virkeligheden utrolig privilegeret. Og når der tales om den gennemsnitsløn, der er ude på arbejdsmarkedet i dag, og som er på måske lidt over 300.000 kr., så er der jo rigtig mange danskere, der slet ikke nærmer sig det beløb – mange ligger faktisk væsentlig lavere.

Derfor synes jeg, det er forkert, hvis vi på nogen måde forbedrer folketingsmedlemmers vilkår. Jeg synes tværtimod, vi skal skære de ting væk, som i dag er for lukrative.

Tak for det. Der er kommet en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Jeg synes godt, sådan for klarhedens skyld, at vi kunne bede om et svar på, hvad Dansk Folkeparti egentlig mener, når Dansk Folkeparti siger, at vi ikke skal have bedre vilkår herinde, end man har ude på arbejdsmarkedet. Betyder det, at Dansk Folkeparti synes, at vi som folketingsmedlemmer skal lønnes på samme måde som en butiksassistent eller en skolelærer eller en direktør? Hvilken medarbejdergruppe uden for de her mure mener Dansk Folkeparti egentlig vi skal have de samme vilkår som?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, at den løn, som folketingsmedlemmer får i dag, er meget, meget flot, og så har vi jo en række ordninger, som lægges oveni: Vi har et omkostningstillæg, der er skattefrit. Vi har meget favorable pensionsvilkår. Vi har meget favorable aftrædelsesvilkår, altså de 2 år, vi har talt om tidligere, og en række hjælpemidler af forskellig art. Vi kan transportere os gratis. Det betyder på alle mulige måder, at folketingsmedlemmerne er meget privilegerede.

Så jeg vil ikke sige, at vi skal sammenligne os selv med en anden gruppe. Jeg vil sige, at hvis man skærer de lukrative ordninger væk, står folketingsmedlemmerne stadig væk rigtig, rigtig flot.

Spørgeren, værsgo.

Det er bare for få det helt konkret på bordet: Synes hr. Peter Skaarup, at folketingsmedlemmer skal tjene mere end skolelærere?

Ordføreren, værsgo.

Nej, det synes jeg faktisk ikke. Der er skolelærere, der jo har en rigtig god løn på grund af forskellige tillæg. Så hvor folketingsmedlemmer lige kommer til at ligge i forhold til forskellige grupper inden for skolevæsenet, ja, det kan jeg jo ikke svare meget præcist på, men jeg kan bare sige, at folketingsmedlemmer ikke skal klage, og jeg synes, det ligger lidt i hr. Ole Birk Olesens spørgsmål her, at folketingsmedlemmer skal have en højere løn, en væsentlig højere løn, end skolelærere, politibetjente, sygeplejersker. Det mener jeg sådan set ikke.

Så siger vi tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.