Udenrigsministeriet
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 45643
MNS
10. januar 2020
UUI alm. del
–
svar på spørgsmål 96 fra Pia Kjærsgaard stillet
den 13. december 2019 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke lande der modtager udviklingsbistand, som
samtidig nægter at tage imod egne statsborgere, samt oplyse hvad
regeringen konkret gør, for at sikre at disse lande tager imod egne borgere?
Svar
Lad mig indledningsvist understrege at det er regeringens politik, at
Danmark i udgangspunktet ikke skal give udviklingsbistand til lande, hvis
regeringer nægter at tage imod egne statsborgere.
Desværre er der aktuelt udfordringer i fire konkrete lande (Irak, Iran,
Indien og Myanmar). De fire lande modtog i 2019 udviklings- og
humanitær bistand, men det er Rigspolitiets vurdering, at de fortsat ikke
samarbejder om at modtage egne tvangsudsendte statsborgere. Vi har
løbende dialog med landene, og oplever også, at der er bevægelse. Vi har
derfor ikke givet op, men tålmodigheden varer ikke evigt. Det er klart, at
hvis lande, der modtager udviklingsbistand fortsat ikke samarbejder om
tilbagetagelse, må det på sigt få konsekvenser for den langsigtede
udviklingsbistand til landet.
Der er en vigtig skelnen, som det i denne sammenhæng er nødvendigt at
holde sig for øje. Vi er nødt til at skelne mellem langsigtet
udviklingsbistand og humanitær bistand.
Når det kommer til den humanitær bistand er det vigtigt at huske på, at
her er formålet at nå mennesker i øjeblikkelig nød og konflikt. Den form