Spørgsmål nr. 93 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Hvor mange personer vurderes på nuværende tidspunkt at op-
holde sig ulovligt i Danmark, fordi de er vendt tilbage til Dan-
mark efter at have modtaget og fået eksekveret en udvisnings-
dom eller et påbud om udvisning?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet bemærker indledningsvist, at det indgår som et na-
turligt led i løsningen af politiets almindelige opgavevaretagelse,
f.eks. i forbindelse med patruljekørsel og færdselskontroller at
kontrollere, om de udlændinge, som opholder sig her i landet, og
som antræffes af politiet opfylder betingelserne for lovligt op-
holdt. Antræffer politiet udlændinge uden lovligt ophold, herun-
der udlændinge som er dømt for overtrædelse af et indrejsefor-
bud, vil pågældende som udgangspunkt blive frihedsberøvet eller
indlogeret på et udrejsecenter, mens forudsætningerne for udsen-
delse vil forsøges tilvejebragt.
Politiet har alene mulighed for at redegøre for de udlændinge
uden lovligt ophold i Danmark, som er kendt af politiet.
På denne baggrund er det ikke muligt for politiet at foretage en
valid vurdering af det samlede antal personer, der på nuværende
tidspunkt opholder sig ulovligt i Danmark, fordi de er vendt til-
bage til Danmark efter at have modtaget og fået eksekveret en ud-
visningsdom eller et påbud om udvisning. Det bemærkes i den
forbindelse, at politiet i sagens natur ikke har registreret personer,
der ikke har været i kontakt med politiet under deres aktuelle op-
hold i landet.”
2