Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2130602_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. december 2019
Sikkerhedskontoret
Katrine Holst
2019-0032/40-0380
1326695
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 81 (Alm. del), som Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. de-
cember 2019.
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om, hvordan ministeren mener, det er muligt at føre bevis for, at en udrejst har begået kriminelle handlinger i et krigsområde, i fald vedkommende kommer til Danmark og efterfølgende skal dømmes her for de handlinger, vedkommende har udført i krigsområdet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 81 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Hvordan mener ministeren, det er muligt at føre bevis for, at en
udrejst har begået kriminelle handlinger i et krigsområde, i fald
vedkommende kommer til Danmark og efterfølgende skal døm-
mes her for de handlinger, vedkommende har udført i krigsom-
rådet? Mener ministeren på baggrund af dette, at vedkommende
reelt kan blive dømt i Danmark, for de handlinger der er blevet
begået i krigszonen, eller bliver vedkommende blot dømt for at
indrejse i et konfliktområde, og ikke direkte for de handlinger
der er udført?”
Svar:
Bevisførelse for handlinger begået i et konfliktområde kan være forbundet
med vanskeligheder.
Det var bl.a. også baggrunden for, at § 114 j om forbud mod at indrejse og
opholde sig i visse konfliktområder i 2016 blev indsat i straffeloven. Det
fremgår således af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med bestem-
melsen er at gøre det lettere at straffe personer, der indrejser og opholder sig
i et konfliktområde for at deltage i en væbnet konflikt for eksempelvis en
terrororganisation. Der vil således ikke – som tilfældet var tidligere – være
behov for at føre bevis for, at de pågældende har overtrådt eksempelvis straf-
felovens terrorbestemmelser. Det vil være tilstrækkeligt, at der kan føres be-
vis for, at den pågældende uden tilladelse er indrejst eller har opholdt sig i
det pågældende område.
Det bemærkes, at der er sket domfældelse i sager vedrørende fremmedkri-
gere i 15 tilfælde. I to af sagerne er der kun sket domfældelse for overtræ-
delse af straffelovens § 114 j. Der henvises i den forbindelse til den samti-
dige besvarelse af spørgsmål nr. 76 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg.
Det er som bekendt regeringens holdning, at fremmedkrigere, der måtte
komme til Danmark, skal straffes hårdt. Hvis de allerede er dømt i udlan-
det, må myndighederne i Danmark se på, om de kan straffes yderligere her
i landet.
2