UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om muligheden for at idømme fængselsstraf til syrienskrigere, der allerede har modtaget en dom i f.eks. Syrien for lignende forhold, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. december 2019

Sikkerhedskontoret

Katrine Holst

2019-0032/40-0377

1326655

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 78 (Alm. del), som Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. de-

cember 2019.

Nick Hækkerup

Morten Duus

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om, hvad ministeren kan oplyse om muligheden for at idømme fængselsstraf til syrienskrigere, der allerede har modtaget en dom i f.eks. Syrien for lignende forhold, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 78 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Hvad kan ministeren oplyse om muligheden for at idømme

fængselsstraf til syrienskrigere, der allerede har modtaget en

dom i f.eks. Syrien for lignende forhold? Er straframmen i Tyr-

kiet for syrienskrigeres forbrydelser den samme som i Danmark,

eller idømmer man hårdere eller mildere straffe?”

Svar:

Det kan generelt oplyses, at der inden for strafferetten gælder et internatio-

nalt anerkendt princip om, at man ikke må straffes to gange for den samme

forbrydelse. Den nærmere afgrænsning af princippet følger i dansk ret af

straffelovens §§ 10 a og 10 b.

Efter straffelovens § 10 a, stk. 1, kan en person, over for hvem der er afsagt

en straffedom uden for Danmark, ikke retsforfølges her i landet for den

samme handling, når dette er udelukket ifølge Danmarks internationale for-

pligtelser om anerkendelse af straffedommes retskraft.

Som eksempler kan nævnes konventionen om straffedommes internationale

retsvirkninger, der omfatter enhver endelig afgørelse truffet af en kriminal-

ret i en kontraherende stat efter en forfølgning i strafferetsplejens former, og

konventionen om overførsel af retsforfølgning i straffesager, der omfatter

enhver straf eller foranstaltning, der pålægges for en lovovertrædelse.

I de tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser ikke hindrer dob-

belt retsforfølgning, forbyder straffelovens § 10 a, stk. 2, at retsforfølge en

person for den samme handling, hvis vedkommende ved den udenlandske

dom er endeligt frifundet, hvis en fastsat sanktion er fuldbyrdet, er under

fuldbyrdelse eller er bortfaldet efter domslandets regler, eller hvis personen

er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.

Forbuddet mod dobbelt retsforfølgning i straffelovens § 10 a, stk. 2, gælder

ifølge § 10 a, stk. 3, ikke, hvis den udenlandske straffedom vedrører hand-

linger, der anses for foretaget i den danske stat i medfør af straffelovens §§

9 eller 9 a (om grænseoverskridende kriminalitet), hvis handlingen er om-

fattet af straffebestemmelserne om omskæring, børnemisbrug og interne

konflikter, jf. straffelovens §§ 7, stk. 1, nr. 2, eller 8, nr. 1 eller 2, eller hvis

retsforfølgning finder sted her i landet efter retsplejelovens § 985 a (om Den

Særlige Klagerets kompetence til at tillade genoptagelse for en dansk dom-

stol af en ellers retskraftig udenlandsk afgørelse). Derudover gælder forbud-

det ikke, når anerkendelse af den udenlandske straffedom ville være åben-

bart uforenelig med danske retsprincipper, f.eks. hvis en udenlandsk straf-

fesag er gennemført på skrømt for at afskære andre landes retsforfølgning.

I de sager, hvor det vil være udelukket at indlede en straffesag her i landet

for den samme handling, som den pågældende person er dømt for i udlan-

det, vil det være uden betydning, hvilken straf der måtte være udmålt i ud-

landet.

I de undtagelsesvise tilfælde, hvor straffelovens § 10 a ikke hindrer dobbelt

retsforfølgning, følger det af straffelovens § 10 b, at der, i det omfang den

udenlandske sanktion er fuldbyrdet, skal ske en tilsvarende nedsættelse af

den sanktion, der pålægges her i landet, jf. straffelovens § 10 b.