UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27/11-19 om den seneste udvikling i sagerne om Tyrkiets tilbagesendelse af IS-krigere/terrorister til Danmark, jf. UUI alm. del

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

24. november 2019

2019-0035-0116

1300441

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål D

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Samrådsspørgsmål D:

”Vil

ministeren i et kommende hastesamråd redegøre for den seneste ud-

vikling i sagerne om Tyrkiets tilbagesendelse af IS-krigere/terrorister til

Danmark, herunder oplyse hvor mange danske statsborgerskaber mini-

steren i den anledning har frataget, oplyse hvor mange IS-krigere/terro-

rister der er indrejst til Danmark, oplyse hvor mange der forventes i nær-

meste fremtid samt oplyse, hvordan regeringen vil håndtere sagerne, når

IS-krigerne/terroristerne står i Danmark?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Det er aftalt, at udlændinge- og integrationsministeren indleder med en

overordnet introduktion, herunder med orientering om, at ministeren den

25. og 26. november 2019 administrativt har frataget det danske statsbor-

gerskab fra to fremmedkrigere. Herefter gives ordet til justitsministeren

for en redegørelse for det aktuelle billede vedrørende udrejste fremmed-

krigere, regeringens linje, myndighedernes håndtering af sagerne og

iværksatte initiativer til at styrke indsatsen mod fremmedkrigere. Heref-

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27/11-19 om den seneste udvikling i sagerne om Tyrkiets tilbagesendelse af IS-krigere/terrorister til Danmark, jf. UUI alm. del - samrådsspm. D, til justitsministeren

ter gives ordet til udlændinge- og integrationsministeren for en redegø-

relse for af antallet af danske statsborgerskaber, der er frataget admini-

strativt efter de nye regler i indfødsretsloven.

Svar:

[Indledning]

Tak for det.

Og tak for samrådsspørgsmålet.

Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om håndteringen af

fremmedkrigere er et meget vigtigt emne. Det er også mit

indtryk, at det var et spørgsmål, som den tidligere rege-

ring var meget optaget af.

Og udfordringerne er ikke blevet mindre i lyset af den se-

neste tids begivenheder.

I begyndelsen af oktober så vi med Tyrkiets offensiv i det

nordlige Syrien en dybt bekymrende udvikling.

Oven i det kommer så, at vi for nylig så den første frem-

medkriger med dansk statsborgerskab ankomme til Dan-

mark i lang tid.

Det har været en påmindelse for os alle om den forræde-

riske kamp, som fremmedkrigere, der er udrejst fra Dan-

mark, har taget del i.

Og det er samtidig en påmindelse om, at truslen fra frem-

medkrigere er alvorlig – og skal tages alvorligt.

PET vurderer, at selv få fremmedkrigere, der er udrejst

fra Danmark, og som måtte rejse til Danmark igen, kan

udgøre en terrortrussel mod Danmark. Det kan også øge

truslen mod danske interesser i udlandet, hvis sådanne

personer rejser til andre lande.

Samtidig vurderer PET, at fremmedkrigere, der er udrejst

fra

andre

europæiske lande, og som nu rejser tilbage til

de pågældende europæiske lande, også kan udgøre en

trussel mod Danmark og danske interesser.

Jeg forstår derfor til fulde udvalgets interesse for, hvor-

dan myndighederne håndterer – og har tænkt sig at hånd-

tere – de fremmedkrigere, der er kommet til Danmark, og

som vil komme til Danmark i fremtiden.

For som jeg har sagt mange gange – og som den tidligere

regering også gjorde det klart – så har vi ikke set den sid-

ste fremmedkriger komme til Danmark.

Men lad mig starte med at ridse det aktuelle billede op

for jer.

[Aktuelle tal]

Det er PET’s vurdering, at der siden sommeren 2012

er udrejst mindst 159 personer fra Danmark, som vurde-

res at have opholdt sig hos militant islamistiske grupper

i Syrien og Irak.

Antallet af personer, der udrejser til Syrien og Irak, har

ifølge PET været faldende siden 2014, og der har i de se-

neste år været meget få udrejste.

Den flittige lytter vil måske have bemærket, at antallet af

personer, der vurderes at være udrejst, inden for de sene-

ste par uger er gået fra 158 til 159. Det skyldes ikke en

ny udrejse – men at PET nu har oplysninger, som gør, at

en person, der tidligere har ”været på vippen”, nu vurde-

res at have været udrejst.

PET vurderer, at knap halvdelen af de mindst 159 udrej-

ste har forladt konfliktzonen igen og er rejst til Danmark

eller andre lande. Omkring en tredjedel formodes at være

omkommet dernede.

Den seneste fremmedkriger med dansk statsborgerskab

kom som bekendt til Danmark den 11. november 2019 –

og han var som sagt den første i lang tid.

Tilbage står, at PET vurderer, at 34 voksne personer, som

er udrejst fra Danmark, fortsat befinder sig i konfliktzo-

nen eller omkringliggende lande.

Ud af disse 34 personer har der ifølge PET’s oplysninger

indtil for nyligt været 24 danske statsborgere. Men som

udlændinge- og integrationsministeren indledte med at

fortælle – og som han vil komme nærmere ind på om lidt

– er der nu i to sager truffet administrativ afgørelse om

fratagelse af dansk statsborgerskab.

Der er derfor nu 22 danske statsborgere tilbage, som fort-

sat befinder sig i konfliktzonen eller omkringliggende

lande. PET vurderer, at 11 af disse danske statsborgere

er tilbageholdt eller fængslet, mens de resterende 11 for-

modes fortsat at opholde sig på fri fod i konfliktområdet

eller omkringliggende lande.

De resterende 12 er udlændinge. 10 af disse har haft op-

holdstilladelse i Danmark. Alle 10 udlændinge har efter-

følgende fået inddraget deres opholdstilladelse.

[Regeringens holdning]

Jeg vil gerne gentage det, som jeg ved flere lejligheder

har slået meget klart fast.

Fremmedkrigere er uønskede i Danmark – dansk stats-

borgerskab eller ej. Og de bør tage konsekvensen af de-

res valg.

Valget

var at vende Danmark ryggen og rejse til slagmar-

kerne i Syrien eller Irak for at kæmpe for en totalitær ide-

ologi, der er i direkte konflikt med vores frie samfund

med værdier som demokrati som styreform, velstand

gennem handel mellem lande, en verden, der står på lov

og ret – og ikke den stærkeste eller mest brutale ret – in-

ternationale aftaler og menneskerettigheder.

Konsekvensen,

de nu bør tage, må være at blive væk fra

det Danmark, de lagde bag sig.

Vi har ingen interesse i at få disse personer til Danmark.

Men som jeg også sagde i forbindelse med forespørgsels-

debatten i sidste uge, så er det desværre bare sådan, at vi

ikke kan holde alle fremmedkrigere med dansk statsbor-

gerskab ude af Danmark for evigt. For vi skal overholde

vores retlige forpligtelser – også de internationale af

slagsen. Og her spiller statsborgerskabet en rolle.

Danmark har ikke nogen

generel

retlig forpligtelse til ak-

tivt at arbejde for at bringe danske statsborgere, der har

opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Syrien el-

ler Irak, til Danmark.

Det følger dog af Danmarks internationale forpligtelser,

at en dansk statsborger ikke kan frakendes sit statsbor-

gerskab, hvis den pågældende dermed gøres statsløs.

Det er samtidig en del af kernen i at have statsborgerskab

i et land, at man ikke kan

udvises

af det pågældende land,

og at man ikke kan berøves retten til

indrejse

i landet.

Det indebærer også, at de danske myndigheder – hvis der

f.eks. modtages en ansøgning om pas fra en dansk stats-

borger, der befinder sig i udlandet – ikke kan nægte at

udstede et pas til den pågældende, hvis vedkommende

dermed frarøves muligheden for at udøve sin kernerettig-

hed til at indrejse i Danmark.

De danske myndigheder kan således stå i en situation,

hvor de er retligt forpligtet til

enten

at udstede et pas til

den pågældende

eller

at arbejde på at få den pågældende

udleveret med henblik på strafforfølgning i Danmark.

Og i de situationer vil det – af sikkerhedsmæssige og

retshåndhævelsesmæssige hensyn – være at foretrække,

at den pågældende kommer til Danmark på en kontrolle-

ret måde, som bedst understøtter den videre strafforfølg-

ning af vedkommende her i landet.

Og ja; det betyder også, at vi ikke har set den sidste frem-

medkriger komme til Danmark.

Det var også en erkendelse, den tidligere regering havde.

[Myndighedernes håndtering]

Og hvad stiller vi så op med de fremmedkrigere, der

kommer til Danmark?

I mine øjne er det først og fremmest vigtigt, at de så vidt

muligt straffes hårdt.

Jo allerhelst dér, hvor de har begået deres forbrydelser.

Og hvis de allerede er dømt i udlandet, må myndighe-

derne se på, om de kan straffes yderligere her i landet.

Men ellers her i landet. Fremmedkrigere skal straffes

hårdt og konsekvent.

For det andet skal myndighederne forsøge at reducere

truslen på den længere bane.

Det er også her en kerneprioritet for regeringen at hånd-

tere den sikkerhedsmæssige trussel, der er i forhold til

fremmedkrigere, så effektivt som muligt.

Derfor har PET også siden starten af konflikten i Syrien

haft stort fokus på den fare, som fremmedkrigere kan ud-

gøre.

Jeg håber på udvalgets forståelse for, at jeg ikke går nær-

mere ind i PET’s indsats på området.

Men det er klart, at truslen fra fremmedkrigere tages me-

get alvorligt. Og det handler også om at få taget målret-

tet fat i de her typer og sikre en konsekvent indsats for

afradikalisering både i fængslerne og udenfor.

[Initiativer]

Regeringen har siden sin tiltræden arbejdet målrettet

for at tage initiativer mod fremmedkrigere.

Regeringen har bl.a. intensiveret bestræbelserne på sam-

men med andre europæiske lande at styrke muligheden

for retsforfølgelse af fremmedkrigere lokalt i regionen.

Regeringen er således i dialog med en række europæiske

lande om muligheden for at retsforfølge fremmedkrigere

i regionen.

Derudover har regeringen med et bredt flertal i Folketin-

get for nyligt fået hastebehandlet og vedtaget et lovfor-

slag, der gør det muligt administrativt at fratage statsbor-

gerskabet fra fremmedkrigere med mere end ét statsbor-

gerskab.

Det vil jeg lade udlændinge- og integrationsministeren

fortælle nærmere om.

Derudover har jeg i sidste uge sendt et lovforslag om æn-

dring af pasloven i høring.

Med lovforslaget lægger vi op til at opretholde de gæl-

dende regler om, at et pas kan inddrages eller nægtes ud-

stedt til personer, der bl.a. mistænkes for at ville rejse til

udlandet som fremmedkrigere.

Der er behov for lovforslaget, da de gældende bestem-

melser ellers vil bortfalde den 1. marts 2020.

Udover at opretholde den nuværende ordning lægger re-

geringen op til at forlænge den maksimale tidsmæssige

udstrækning af afgørelserne fra op til 1 år til op til 3 år.

Herudover har udenrigsministeren sendt et lovforslag i

høring, der handler om fremmedkrigeres adgang til kon-

sulær bistand i udlandet.

Lovforslaget skal forhindre, at fremmedkrigere kan rejse

ud og kæmpe mod alt, hvad Danmark er og står for, for

så efterfølgende at komme og kræve fuld adgang til den

danske stats hjælp og støtte i udlandet.

Lovforslaget hører som sagt under udenrigsministeren,

så det er ikke noget, jeg vil komme nærmere ind på.

Herudover mener regeringen, at vi skal se på, om straf-

niveauerne ligger rigtigt for de personer, der forråder det

danske samfund og tilslutter sig kampen imod vores de-

mokratiske værdier om frihed og lighed.

For niveauet for straffene viser, hvor meget vi som sam-

fund tager afstand fra de forbrydelser, der bliver begået.

Og vi ønsker fra regeringens side at sende et klart signal

om, at vi tager skarpt afstand fra f.eks. at rejse ud som

fremmedkriger og tilslutte sig terrororganisationer.

For når vi ser på alvoren og skadesvirkningerne af de for-

brydelser, som fremmedkrigere og andre terrorister be-

går, så er der behov for at straffe hårdere.

Regeringen er således i fuld gang med at kigge på, hvad

der kan skrues på for at skærpe kursen endnu mere over

for fremmedkrigere. Vi forventer meget snart at kunne

præsentere en række yderligere initiativer.

[Afslutning]

For der må ikke herske tvivl om, at fremmedkrigere er

uønskede i Danmark.

Og at regeringen er villig til at tage de initiativer, der er

nødvendige.

Det håber og tror jeg selvfølgelig også på, at Folketingets

partier vil bakke op om.

Tak for ordet.