Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2129093_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 49 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 49:
Er det ministerens vurdering, at der
–
inden for rammerne af Danmarks internati-
onale forpligtelser
–
kan stilles mere lempelige krav over for ægtefæller til danske
statsborgere, som ønsker ægtefællesammenføring til Danmark?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet forstår det således, at der spørges til, om
der kan forskelsbehandles mellem danske statsborgere og udlændinge i relation
til krav over for ægtefællen i forhold til ægtefællesammenføring.
Efter artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) skal
nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder sikres uden
forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevis-
ning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, for-
mueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod diskrimination, men
gælder alene inden for områder, der er omfattet af konventionens øvrige be-
stemmelser og protokoller. Opstilling af visse kriterier, herunder eksempelvis
statsborgerskab, som grundlag for at forskelsbehandle i relation til kravene for
ægtefællesammenføring giver anledning til overvejelser i forhold til EMRK artikel
14 i kombination med artikel 8 om ret til bl.a. familieliv.
EMRK artikel 14 indeholder efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
(Domstolen) praksis et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der indebærer, at
personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens.
Bestemmelsen omfatter både direkte og indirekte diskrimination.
Det følger videre af Domstolens praksis, at en forskelsbehandling er diskriminato-
risk
–
og dermed i strid med artikel 14
–
hvis den ikke er objektivt og sagligt be-
19. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17542
1095101
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om det efter ministerens vurdering vil være muligt at sidestille danske statsborgere med EU-borgere i forhold til adgangen til at opnå familiesammenføring, til udlændinge- og integrationsministeren
grundet. Heri ligger omvendt, at forskelsbehandling er lovlig, hvis den varetager et
anerkendelsesværdigt formål, og der er proportionalitet mellem det anvendte
middel og det formål, der søges realiseret.
Der kræves meget vægtige grunde for, at Domstolen kan anse forskelsbehandling
alene på grundlag af nationalitet for forenelig med EMRK, jf. f.eks. dom af 16.
september 1996, Gaygusuz mod Østrig.
Det tilføjes, at flertallet i Storkammeret ved Domstolen i sin dom af 24. maj 2016 i
Biao-sagen fandt, at den daværende 28-årsregel var udtryk for indirekte forskels-
behandling på baggrund af etnicitet, og at en sådan indirekte forskelsbehandling
alene er lovlig, hvis den er begrundet i tvingende og meget vægtige hensyn, der
ikke relaterer sig til etnicitet, hvilket Storkammerets flertal ikke fandt, at 28-
årsreglen var. 28-årsreglen var en undtagelse til det daværende tilknytningskrav,
der var en af betingelserne for ægtefællesammenføring. 28-årsreglen omfattede
danske statsborgere og udlændinge, der var født og opvokset i Danmark eller
kommet hertil som ganske små.
Biao-sagen vedrører ikke direkte spørgsmålet om, hvorvidt det vil være i strid med
diskriminationsforbuddet i EMRK at indføre lempeligere krav for ægtefæller til
danske statsborgere end for ægtefæller til udlændinge i relation til ægtefælle-
sammenføring. Det er imidlertid vurderingen, at de argumenter, som Domstolen
anfører til støtte for sin konklusion i Biao-dommen vedrørende den daværende
28-årsregel, også er relevante for vurderingen af forholdet mellem EMRK og en
indførelse af lempeligere krav for ægtefæller til danske statsborgere end for ægte-
fæller til udlændinge i relation til ægtefællesammenføring. Der kan i den forbin-
delse henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af spørgsmål
nr. 8 til L 162 (ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager) af 20.
april 2017.
Der ses ikke umiddelbart at kunne peges på sådanne tvingende og meget vægtige
hensyn, som Domstolen kræver, for at forskelsbehandle mellem danske statsbor-
gere og udlændinge i relation til krav over for ægtefællen i forhold til ægtefælle-
sammenføring.
Mattias Tesfaye
/
Merete Milo
Side
2/2