Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2129095_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 52 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 52:
Vil ministeren redegøre for det rimelige hensyn bag at stille danske statsborgere,
som kun har haft bopæl i Danmark, dårligere end danske statsborgere, som om-
fattes af EU-rettens gunstige regler for familiesammenføring?
Svar:
De EU-retlige bestemmelser om familiesammenføring for unionsborgere, der be-
nytter EU-rettens bestemmelser om den fri bevægelighed, er ofte mere gunstige
end EU-medlemsstaternes nationale udlændingelove, herunder familiesammen-
føringsreglerne i den danske udlændingelov.
Danske statsborgere, der vender tilbage til Danmark efter at have udøvet retten til
fri bevægelighed efter EU-reglerne, kan således under visse forudsætninger påbe-
råbe sig retten til familiesammenføring efter EU-reglerne. En sådan ret er baseret
på artikel 21, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
om unionsborgeres ret til fri bevægelighed, således som denne bestemmelse er
fortolket i EU-Domstolens praksis.
EU-Domstolen har i en række domme fastslået, at en unionsborger, der vender
tilbage til sin egen medlemsstat efter at have haft et
reelt og faktisk ophold
i en
anden EU-medlemsstat, hvorunder den pågældende
har opbygget eller konsolide-
ret et familieliv,
kan påberåbe sig TEUF artikel 21, stk. 1, over for sin egen med-
lemsstat, og at opholdsdirektivets regler om familiesammenføring i den forbindel-
se finder
analog anvendelse,
jf. senest sag C-456/12,
O. og B. m.fl.
EU-Domstolen har i sin praksis bl.a. henvist til, at unionsborgeren kunne blive
afskrækket fra (i første omgang) at forlade sin egen medlemsstat for at udøve sin
ret til fri bevægelighed på en anden medlemsstats område, hvis unionsborgeren
ikke havde sikkerhed for efter sin tilbagevenden at kunne
fortsætte et familieliv,
19. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU-opholdskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17568
1095501
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om ministeren vil redegøre for det rimelige hensyn bag at stille danske statsborgere, som kun har haft bopæl i Danmark, dårligere end danske statsborgere, som omfattes af EU-rettens gunstige regler for familiesammenføring, til udlændinge- og integrationsministeren
som den pågældende måtte opbygge eller konsolidere under sit ophold i sidst-
nævnte medlemsstat.
Et tilsvarende hensyn gør sig ikke gældende i situationer, hvor unionsborgeren
ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, hvilket f.eks. vil være tilfældet for en
dansk statsborger, som kun har været bosat i Danmark.
Det bemærkes, at den omtalte domspraksis er bindende for Danmark, uanset det
danske retsforbehold, fordi den angår reglerne om fri bevægelighed.
Mattias Tesfaye
/
Charlotte Barslev
Side
2/2