Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2267123_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del - Bilag 144
Offentligt
Notat
Notat om visse spørgsmål i relation til EU-/EØS-borgeres erhvervelse af helårs-
bolig i Danmark
1. Indledning
Notatet giver en kortfattet beskrivelse af forskellige betingelser i de regelsæt, der
typisk kommer i spil, når en EU-/EØS-borger ønsker at erhverve en helårsbolig i
Danmark. Notatet indeholder således en overordnet beskrivelse af betingelserne
for tinglysning i henhold til erhvervelsesreglerne, betingelserne for tildeling af et
skattepersonnummer i henhold til CPR-loven samt betingelserne for udstedelse af
EU-registreringsbevis i henhold til opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF).
Notatet har fokus på de tilpasninger, der pr. 26. maj 2020 er foretaget for at tyde-
liggøre dokumentationskravene i forbindelse med tinglysning samt de ændrede
krav for udstedelse af et personskattenummer. De nævnte tilpasninger tager sær-
ligt sigte på den situation, hvor en EU-/EØS-borger ønsker at erhverve en helårs-
bolig, før den pågældende tager ophold i Danmark, da der i denne situation er
konstateret et behov for at sikre et bedre samspil mellem kravene i de forskellige
regelsæt.
2. Reglerne om erhvervelse af fast ejendom i Danmark
Der er i erhvervelsesloven fastsat regler om erhvervelse af fast ejendom for per-
soner, der ikke har bopæl i Danmark. Efter erhvervelsesloven kan personer, der
ikke har bopæl i Danmark, og som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i
et tidsrum af i alt fem år, kun med Justitsministeriets (Civilstyrelsens) tilladelse
købe fast ejendom her i landet.
Erhvervelsesreglerne omfatter både køb af helårsbolig og sommerhus mv. I det
følgende beskrives alene, hvad der gælder for EU-/EØS-borgere, som ønsker at
købe en helårsbolig i Danmark. En helårsbolig er ansøgerens faste bopæl, dvs.
hvor ansøgeren rent faktisk bor og er tilmeldt Folkeregisteret (CPR).
Der er i erhvervelsesbekendtgørelsen fastsat særlige regler for EU-/EØS-borgere,
der vil købe helårsbolig i Danmark. Heraf følger det, at EU-/EØS-borgere under
visse betingelser kan købe en helårsbolig uden tilladelse, selvom de ikke har boet i
Danmark i fem år. Det gælder, hvis købet af boligen sker som led i, at køberen
udøver sin fri bevægelighed i medfør af EU-retten, herunder bl.a. arbejdskraftens
fri bevægelighed og etableringsretten. Det gælder også for EU-/EØS-borgere, som
er studerende eller selvforsørgende.
I stedet for at søge Civilstyrelsens tilladelse skal EU-/EØS-borgeren i disse tilfælde i
stedet
under strafansvar
i forbindelse med tinglysning af bolighandlen afgive
en erklæring over for Tinglysningsretten om, at vedkommende opfylder erhver-
velsesbetingelserne. Som hovedregel skal den erklæring, der afgives over for Ting-
lysningsretten, være ledsaget af dokumentation. Det vil typisk være et EU-
opholdsbevis, men hvis dette endnu ikke er udstedt, kan der f.eks. vedlægges en
ansættelseskontrakt.
Side
1/3
3. juli 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 497: MFU spm. om, hvad ministeren kan oplyse om implementeringen af det myndighedssamarbejde, som ministeren orienterede om under besvarelsen af samråd L (2019-20) den 26. maj 2020, der bl.a. skulle udmøntes i en dialog med ejendomsmæglerforeningen for at sikre en bureaukratiskforenkling af praksis omkring boligkøb for tyskere, der er i færd med at tage ophold i Sønderjylland, til udlændinge- og integrationsministeren
I forbindelse med tinglysningen påser Tinglysningsretten, om erhvervelsesbetin-
gelserne er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, f.eks. fordi der mangler den nødvendi-
ge erklæring eller dokumentation, tinglyses skødet med en frist på to måneder til
at forevise den manglende dokumentation eller til at afgive de manglende erklæ-
ringer. Hushandlen er ikke endelig, før tinglysningen er endelig.
EU-/EØS-borgere, som alene vil købe bolig for at
bo
i Danmark og f.eks. fortsat vil
arbejde i Tyskland, og som endnu ikke har fået udstedt et opholdsbevis eller kan
dokumentere deres opholdsret på anden vis, kan imidlertid nu nøjes med under
strafansvar at erklære over for Tinglysningsretten, at betingelserne for ophold og
erhvervelse er opfyldt (Tinglysningsrettens erklæring T318).
Da der ikke i forbindelse med tinglysningen vedlægges dokumentation for, at er-
hvervelsesbetingelserne er opfyldt, vil Civilstyrelsen i disse tilfælde i stedet efter-
følgende påse, at borgeren har taget bopæl på adressen og fået opholdsbevis.
3. Tildeling af skattepersonnummer
Grundlaget for tildeling af skattepersonnummer reguleres af CPR-lovens (LBK nr.
646 af 02/06/2017) § 3, stk. 1, nr. 3. Her bestemmes, at enhver skal have tildelt et
skattepersonnummer, hvis vedkommende skal have et sådant i forbindelse med
skattesagsbehandling, altså hvor der foreligger skattepligt til Danmark.
Købere af fast ejendom i Danmark skal som hovedregel betale ejendomsværdiskat
jf. ejendomsværdiskattelovens (LBK nr. 486 af 14/05/2013) §§ 1 og 2 samt ejen-
domsskat (grundskyld) jf. § 1 i lov om kommunal ejendomsskat (LBK nr. 1104 af
22/08/2013). Til opkrævning af ejendomsværdiskat oprettes en forskudsopgørel-
se. Ejendomsskatten opkræves af kommunerne.
Skattestyrelsen stiller i de situationer, hvor ejendommen skal benyttes som kø-
bers helårsbolig, alene krav til EU-/EØS-borgere om legitimation, evt. vielsesattest
samt dokumentation for adkomst til ejendommen i form af kopi af underskrevet
købsaftale med fortrydelsesret, tinglyst skøde eller skifteretsattest.
Der har tidligere været en praksis om, at køber skulle vedhæfte EU-
registreringsbevis. Det er ikke længere et krav.
Skattepersonnummer ved ejendomshandler tildeles generelt op til tre måneder
før overtagelsesdato.
På skat.dk foreligger en opdateret blanket (04.063_EJD DK 2020) vedr.
Anmodning
om skattepersonnummer og forskudsregistrering til brug ved erhvervelse af ejen-
dom
i dansk, engelsk og tysk version.
4. Udstedelse af EU-registreringsbevis
Reglerne om EU-/EØS-borgeres ret til at tage ophold i andre EU-medlemsstater
findes i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004), som er gennem-
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 497: MFU spm. om, hvad ministeren kan oplyse om implementeringen af det myndighedssamarbejde, som ministeren orienterede om under besvarelsen af samråd L (2019-20) den 26. maj 2020, der bl.a. skulle udmøntes i en dialog med ejendomsmæglerforeningen for at sikre en bureaukratiskforenkling af praksis omkring boligkøb for tyskere, der er i færd med at tage ophold i Sønderjylland, til udlændinge- og integrationsministeren
ført i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 318 af 27.
marts 2019).
Efter EU-opholdsbekendtgørelsen har EU-/EØS-borgere, der er arbejdstagere,
selvstændigt erhvervsdrivende, eller som er i besiddelse af tilstrækkelige midler til
deres eget underhold, ret til ophold her i landet i mere end tre måneder.
EU-/EØS-borgere har pligt til at ansøge om et EU-registreringsbevis senest tre
måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end tre måneder.
Ansøgning om udstedelse af et EU-registreringsbevis i henhold til EU-
opholdsbekendtgørelsen indgives til Styrelsen for International Rekruttering og
Integration (SIRI).
EU-registreringsbeviset dokumenterer, at indehaveren aktuelt udøver retten til fri
bevægelighed som økonomisk aktiv eller selvforsørgende i Danmark og derfor har
en ret til ophold her i landet i mere end tre måneder. EU-reglerne på området
forudsætter, at EU-/EØS-borgeren forlader sin egen medlemsstat og tager ophold
i en anden EU-medlemsstat. En EU-/EØS-borger, der opholder sig i sin egen med-
lemsstat, kan således ikke få udstedt et EU-registreringsbevis.
Kravet om aktuel udøvelse af retten til fri bevægelighed indebærer, at en hensigt
om at ville flytte til og tage ophold i Danmark som udgangspunkt ikke er nok til, at
der kan udstedes et EU-registreringsbevis. Dog vil en sådan hensigt, som f.eks.
underbygges af, at ansøgeren har købt fast ejendom i Danmark med overtagelse i
nærmeste fremtid, efter en samlet og konkret vurdering
og forudsat at betingel-
serne om selvforsørgelse eller økonomisk aktivitet er opfyldt
i nogle tilfælde
kunne sidestilles med en aktuel udøvelse af retten til fri bevægelighed.
SIRI vil således i en sådan situation, hvor en hensigt om at tage ophold i Danmark
konkret vurderes at være underbygget på en sådan måde, at det er muligt at vur-
dere, om betingelsen om økonomisk aktivitet eller selvforsørgelse er opfyldt eller
bliver opfyldt i nærmeste fremtid, kunne nå frem til, at der kan udstedes et EU-
registreringsbevis, selv om den pågældende endnu ikke har taget ophold i Dan-
mark.
Side
3/3