UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra fremlæggelsen i Europaudvalget den 1. oktober 2020 af punkterne på det uformelle videokonferencer for justits- og indenrigsministre den 8.-9. oktober 2020 (indenrigsdelen), til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Folketingets Europaudvalg

Hvornår:

1.oktober 2020

DET TALTE ORD GÆLDER

xx 2020

Sags nr.

Akt-id

2019 - 13090

1027085

Tale til brug for forelæggelse i Folketingets Euro-

paudvalg af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. oktober 2020

[1. Indledning]

Jeg deltager i næste uge i rådsmødet for retlige og indre

anliggender, der afvikles som uformel videokonference.

Rådsmødet har for mit vedkommende to punkter på

dagsordenen.

Det første og helt dominerende punkt på dagsordenen er

det længe ventede forslag til en reform af den europæiske

asyl- og migrationspolitik, som Kommissionen præsente-

rede i sidste uge.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 496: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra fremlæggelsen i Europaudvalget den 1. oktober 2020 af punkterne på det uformelle videokonferencer for justits- og indenrigsministre den 8.-9. oktober 2020 (indenrigsdelen), til udlændinge- og integrationsministeren

Formandsskabet lægger ikke op til en egentlig tilkende-

givelse af medlemsstaternes holdning til Kommissionens

forslag, men til en drøftelse af, hvordan vi bedst muligt

får tilrettelagt forhandlingerne om Kommissionens for-

slag og sikrer fremskridt i forhandlingerne, når de be-

gynder.

Det andet punkt på dagsordenen er en status på samar-

bejdet med Vestbalkan og Nordafrika om migrations-

håndtering.

Efter forelæggelsen af rådsmødet ønsker jeg at tage for-

handlingsoplæg på en generel indstilling i Rådet vedr.

det nye finansielle EU-instrument for grænser og visum

[Border Management and Visa, BMVI].

Endeligt vil jeg orientere om en verserende sag ved EU-

domstolen, som har interesse for Danmark.

[2. Indledende om asyl- og migrationspagten]

Så først til selve rådsmødet, der altså afvikles som ufor-

mel videokonference.

Lad mig indledningsvist understrege, at samlenotatet om

asyl- og migrationspagten blev oversendt til udvalget, før

Kommissionen havde præsenteret sit forslag.

Derfor vil jeg i dag give en mere udførlig præsentation af

Kommissionens forslag, uden at der kan blive tale om en

tilnærmelsesvis tilbundsgående gennemgang.

Der er tale om et meget omfattende materiale, som vi vil

få mange lejligheder til at vende sammen

–

og mine em-

bedsfolk har også indledt arbejdet med udarbejdelse af

grund- og nærhedsnotater, som udvalget vil få oversendt.

Asyl- og migrationspagten indeholder i alt 5 lovgiv-

ningsmæssige forslag. Jeg vil gennemgå dem en af gan-

gen og vil efter bedste evne give et kort rids af regerin-

gens overordnede, foreløbige holdning, og hvordan Pag-

ten i øvrigt flugter med regeringens ambition om et ret-

færdigt og humant asylsystem.

En vigtig rød tråd i Kommissionens nye forslag er, at

Pagten skal skabe et mere sammenhængende system fra

det øjeblik, en person fra et tredjeland ankommer til Eu-

ropas grænser, og indtil personen enten får lovligt ophold

eller bliver udsendt.

[3. Gennemgang af de 5 lovgivningsmæssige forslag]

Det første er forslaget til

forordning om asyl- og migra-

tionsforvaltning.

Forordning erstatter den nuværende Dublin-forordning

og indeholder også forslag til en ny europæisk solidari-

tetsmekanisme.

Som det er bekendt, deltager Danmark i den eksisterende

Dublin-forordning via en parallelaftale [dvs. på mellem-

statsligt

grundlag].

Den

regulerer,

hvilken

EU-

medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylan-

søgning.

Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet kan viderefø-

res som hidtil, da de relativt få ændringer, der lægges op

til, ligger inden for parallelaftalen.

De ændringer, Kommissionen lægger op til, drejer sig

om, at familie, barnets tarv og tilknytning til en med-

lemsstat, kommer til at spille en større rolle i forhold til,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehand-

lingen.

Familiebegrebet udvides f.eks. til også at inkludere en

ansøgers søskende samt familie, som ansøgeren har stif-

tet efter at have forladt oprindelseslandet, men inden an-

komsten til medlemsstatens territorium.

Og så foreslår Kommissionen

–

som jeg nævnte indled-

ningsvist

–

en solidaritetsmekanisme.

Det fremgår direkte af Kommissionens forslag, at Dan-

mark ikke deltager i solidaritetsmekanismen pga. retsfor-

beholdet.

Kommissionen foreslår, at solidaritetsmekanismen skal

bringes i anvendelse i tre forskellige situationer: 1) Efter

redningsaktioner

på

havet

[de

såkaldte

SAR-

operationer], 2) når en medlemsstat oplever et stort mi-

grationspres, og 3) i krisesituationer.

I forhold til krisesituationer har Kommissionen fremlagt

forslag til en egentlig kriseforordning. Det vender jeg til-

bage til.

Alt efter hvilken situation der er tale om, kan medlems-

staterne udvise solidaritet på tre forskellige måder:

1) Omfordeling, som vi har kendt til siden krisen i

2015.

2) Tilbagesendelses-sponsorater, hvor man bistår den

pågældende medlemsstat med at få tilbagesendelser

effektueret, og hvis det ikke lykkes inden for 8 må-

neder overtager ansvaret for den pågældende per-

son med henblik på tilbagesendelse.

3) Tilbyde andre tiltag, der bl.a. kan være at yde ope-

rationel støtte eller bidrage til kapacitetsopbygning

i forhold til modtagelse eller tilbagesendelse.

Vi er fortsat ved at se på forslagene om omfordeling, og

det der kaldes tilbagesendelses-sponsorship, og i hvilket

omfang der er tvang forbundet med disse to solidaritets-

elementer.

Men som nævnt vil Danmark som følge af retsforbehol-

det ikke skulle deltage i disse solidaritetsbestemmelser.

Så går jeg videre til forslaget om en

forordning om en

obligatorisk screeningsprocedure.

Der er tale om en ny forordning. Formålet er at fastlægge

en mere klar og gnidningsfri proces for håndtering af ir-

regulære migranter ved indrejse i EU.

Screeningen er obligatorisk for alle tredjelandsborgere,

der krydser EU’s eksterne grænser irregulært eller bliver

ilandsat efter en redningsaktion på havet.

Screeningen vil bestå af et sundheds- og sårbarhedstjek,

et identitetstjek, registrering af biometri og et sikkerheds-

tjek.

Screeningen skal bidrage til bedre sikring af de eksterne

grænser og bidrage til hurtigt at kunne henvise den ind-

rejste eller ilandsatte til den rette procedure, dvs. enten

udsendelse, hvis personen ikke søger asyl, eller asylsags-

behandling i en haste- eller normalprocedure, hvis perso-

nen søger asyl.

Forordningen afsætter op til 5 dage til dette, som kun kan

forlænges under særlige omstændigheder.

Screeningsforordningen udgør en udbygning af Schen-

gen-reglerne, og det betyder som bekendt, at Danmark

inden for 6 måneder efter en vedtagelse skal tage stilling

til, hvorvidt vi ønsker at gennemføre forordningen i

dansk lovgivning.

Så er der

forordningen om Forordningen om Eurodac

(omarbejdning af 2016-forslaget)

Formålet med dette forslag er at omdanne Eurodac-

systemet [den europæiske fingeraftryksdatabase], så det

understøtter EU’s politikker

inden for asyl, irregulær mi-

gration og genbosætning.

Forslaget lægger bl.a. op til at styrke de data, som Euro-

dac indeholder, så det f.eks. bliver muligt at opgøre både

antallet af ansøgere og antallet af ansøgninger, mulighed

for at krydstjekke imellem flere systemer samt, at der

skal oprettes en ny kategori for personer, der ankommer

efter en redningsaktion på havet.

Danmark har som bekendt hidtil deltaget i Eurodac-

samarbejdet på baggrund af en parallelaftale. Og Dan-

mark vil kunne fortsætte med at deltage i samarbejdet

inden for rammerne af den eksisterende parallelaftale.

For det fjerde er der forslaget til

Asylprocedureforord-

ningen

(omarbejdning af 2016-forslaget)

Der er tale om en omarbejdning af et forslag fra 2016.

Det afgørende nye er et forslag til en obligatorisk græn-

seprocedure i tilfælde, hvor det fastslås under scree-

ningsproceduren, at tredjelandsborgeren kommer fra et

land med en anerkendelsesrate i asylsager på under

20 %. Det er en særlig hasteprocedure for asylsager, som

man kan sammenligne med Danmarks åbenbart grund-

løs-procedure i asylsager.

Pga. retsforbeholdet vil Danmark ikke være omfattet af

denne forordning.

Til sidst vil jeg nævne forslaget til

forordning om hånd-

tering af krisesituationer og force majeure

Forslaget er møntet på de situationer, der i Forordningen

om Asyl- og Migrationsforvaltning [som jeg omtalte for

lidt siden] er betegnet krise- og force majeure-

situationer.

Kort fortalt fastsættes særlige asyl- og tilbagesendelses-

procedurer for disse situationer. Der er tale om bl.a. ud-

videlse af tidsfrister i forhold til registrering af asylan-

søgninger og i forhold til tidsfrister i forbindelse med de

såkaldte

”Dublin-overførsler”.

Som udgangspunkt er Danmark pga. retsforbeholdet ikke

omfattet af forordningsforslaget. Der er dog en lille del

af forordningen [én enkel artikel], der omhandler tidsfri-

ster vedr.

”Dublin-overførsler”,

som Danmark skal tage

stilling til inden for 30 dage efter en evt. vedtagelse med

henblik på gennemførelse i dansk lovgivning.

Ud over de fem forslag til retsakter vil jeg også kort

nævne, at der indgår en lang række andre elementer i

Pagten og i bestræbelserne på reform af det europæiske

asyl- og migrationssystem.

Det drejer sig for det første om forslag til retsakter fra

Kommissionens asylpakke fra 2016. Der er tale om tre

forordninger og et direktiv: Kvalifikationsforordningen,

Modtagedirektivet,

forordningen

EU-

genbosætningsordning og forordningen om et EU asyl-

agentur som erstatning for det nuværende asylstøttekon-

tor, EASO.

For det andet drejer det sig om en kommende EU hand-

lingsplan mod menneskesmugling for perioden 2021-

2025. Derudover vil der blive arbejdet for at indarbejde

initiativer mod menneskesmugling i partnerskabsaftaler

med tredjelande, hvilket der også er taget højde for i de

finansielle instrumenter for perioden 2021-2027.

For det tredje er der styrkelsen af udsendelsesområdet.

Her vil man dels bygge videre på forslaget til reform af

udsendelsesdirektivet fra 2018, og dels på nye forslag,

herunder brug af udsendelsessponsorater, mere effektiv

gennemførelse af tilbagetagelsesaftaler og indgåelse af

nye aftaler samt samarbejde med tredjelande på visum-

området. Herudover indeholder pagten forslag til udnæv-

nelse af en udsendelseskoordinator, etablering et højni-

veauudsendelsesnetværk i løbet af 2021 samt udnævnel-

se af en udsendelses vicedirektør i Frontex.

For det fjerde forslår Kommissionen, at Rådet arbejder

videre med det såkaldte BlueCard direktiv for kvalifice-

ret arbejdskraft såvel som en handlingsplan for bedre in-

tegration. Og endeligt har kommissionsformanden an-

nonceret en ny strategi for Schengens fremtid. Forslaget

forventes fremsat i første halvdel af 2021.

Og for det femte lægger Kommissionen op til med det

samme at udvikle og videreudbygge skræddersyede mi-

grationsdialoger og -partnerskaber med oprindelses- og

transitlande.

Som I kan fornemme, er der lagt op til omfattende, kom-

plekse og vanskelige forhandlinger, som udvalget vil bli-

ve inddraget i henad vejen.

[4. Regeringens overordnede holdning til asylpagten]

Jeg håber, at jeg har givet et nogenlunde overblik over

nogle af de vigtigste forslag i Kommissionens overvejel-

ser.

Men jeg vil også gerne understrege, at vi fortsat er ved at

gennemlæse og nærstudere forslaget og foretage juridi-

ske analyser af rækkevidden af forslaget og ikke mindst

det danske retsforbehold og dermed, hvor Danmark vil

skulle eller rettere have mulighed for at deltage.

Min umiddelbare vurdering er, at der er mange gode tak-

ter i forslaget, som også på flere områder/lange stræk er

på linje med regeringens tanker om et retfærdigt og hu-

mant asylsystem.

Her vil jeg først og fremmest nævne effektiviseringen af

det fælles europæiske asylsystem ved at skabe mere ens-

artede og strømlinede procedurer fra en person ankom-

mer til Europa til en afgørelse om ophold eller udsendel-

se træffes.

Her tænker jeg blandt andet på indførelsen af hastepro-

cedurer ved de eksterne grænser, så vi hurtigt kan få ek-

spederet de ansøgninger, der er åbenbart grundløse. De

personer skal så hurtigt som muligt og effektivt tilbage-

sendes til deres hjemlande.

Pagten afspejler altså klar politisk vilje til at styrke EU's

ydre grænser, hvor vi bliver meget bedre til at sende af-

viste asylansøgere og irregulære migranter hjem og bedre

til at forhindre sekundære bevægelser indenfor Europa.

EU skal have fuld kontrol over, hvem der opholder sig

inden for dets grænser, og her spiller blandt andet Euro-

dac-forordningen og reglerne om grænseprocedurer en

vigtig rolle.

Der ses også et øget fokus på

en såkaldt ”whole of mi-

gratory routes”-tilgang, som indebærer, at Kommissio-

nen og medlemsstaterne arbejder sammen om kapaci-

tetsopbygning af myndigheder i lande langs migrations-

ruterne, så de bliver bedre rustede til f.eks. at beskytte

egne grænser eller bekæmpe menneskesmugling.]

[Afsluttende bemærkninger om pagten]

MEN - jeg vil også understrege min bekymring.

Jeg mener ikke, at Kommissionen med sit forslag for al-

vor får gjort op med de underliggende incitamentsstruk-

turer, der får folk til at risikere livet for at nå til Europa,

og som nu i mange år har betydet, at det europæiske

asyl- og migrationssystem har været dysfunktionelt.

Et konkret eksempel er overvejelserne om tvungen om-

fordeling i særlige situationer. Vi er fortsat ved at vurde-

re, i hvilket omfang, der lægges op til tvang. Selvom

Danmark pga. retsforbeholdet ikke er omfattet, så udgør

omfordeling efter min opfattelse en pull-faktor. Det er

ærgerligt.

Faktisk vil jeg vove den påstand, at asyl- og migrations-

pagten ufrivilligt stadig vil understøtte den kriminelle in-

dustri, hvor menneskesmuglerne vinder og Europa og de

mennesker, der reelt har brug for beskyttelse, taber.

Der er ingen retfærdighed i, at vi bruger milliarder og

milliarder af kroner og euro på dem, som vi ved ikke har

et reelt beskyttelsesbehov.

Regeringens ambition er klar. Vi skal bruge pengene på

at tage fat på problemerne i oprindelseslandene, nærom-

råderne og langs migrationsruterne.

Samtidig skal vi sørge for at hjælpe dem, der har mest

brug for beskyttelse, bedre, dem som oftest er mest ud-

satte, og som ikke har mulighed for at tage turen til Eu-

ropa.

Regeringen vil naturligvis bidrage konstruktivt til for-

handlingerne om de dele af pagten, der vil styrke ydre

grænser, styrke udsendelsesarbejdet og styrke samarbej-

det med oprindelseslande, i nærområderne og langs mi-

grationsruterne.

Når det er sagt, så må vi også anerkende, at flere elemen-

ter i forslaget fra Kommissionen må forventes at have en

vis indflydelse på folks villighed til at "sætte sig i både-

ne". Her tænker jeg bl.a. på den foreslåede screenings-

forordning og den såkaldte grænseprocedure i asylproce-

dureforordningen.

Regeringen vil derfor bidrage konstruktivt til forhandlin-

gerne om bl.a. den nye screeningsprocedure, så vi hur-

tigst muligt kan få skilt fårene fra bukkene.

Vi kommer samtidig til at kæmpe videre for, at den lang-

sigtede løsning skal være at flytte asylsagsbehandlingen

uden for EU. Set med danske øjne er det et tiltag, der vil

fjerne det incitament, der får mennesker

–

og endda uled-

sagede børn

–

til at tage den farlige rejse til Europa.

[5. Samarbejde med tredjelande omkring migration

–

Nordafrika og Vestbalkan]

Det var punktet om Kommissionens forslag til en euro-

pæisk asyl- og migrationspagt, som jeg tænker, vil domi-

nere vores videokonference.

Det sidste punkt på dagsordenen på torsdag vil være en

status på det intensiverede operationelle samarbejde om

migration langs de østlige og centrale middelhavsruter.

Jeg forventer, at Kommissionen og formandskabet vil

præsentere og gøre status på samarbejdet.

Der er tale om et samarbejde som regeringen støtter. Jeg

deltog selv i et møde i Wien i juli om den østlige rute og

Balkanruten, og der pågår indledende øvelser på den cen-

trale rute, som jeg også ser positivt på.

Det hele drejer sig om, at hvis vi ikke har en "whole-of-

migratory-routes" tilgang til håndteringen af irregulær

migration, så vil vi ikke lykkes. Så vinder de kriminelle

menneskesmuglere.

I øvrigt ligger disse processer helt naturligt i forlængelse

af regeringens ambition om et retfærdigt og humant asyl-

system, hvor vi arbejder ud fra en helhedsorienteret til-

gang. Jo mere vi hjælper landene i Nordafrika med mi-

grationsudfordringerne, jo færre mennesker tager den

farlige vej over Middelhavet. Og jo mere vi styrker sam-

arbejdet med Balkan-landene, jo bedre vil vi være til at

lukke denne bagdør til Europa for irregulære migranter.

[6. Forhandlingsoplæg ang. generel indstilling vedr.

nyt finansielt instrument for grænser og visum

(BMVI).]

Så er der forhandlingsoplægget, som jeg introducerede i

min indledning.

Først og fremmest skal jeg beklage den sene oversendel-

se af materialet vedr. dette forhandlingsoplæg. Punktet er

ikke på det kommende RIA-rådsmøde, men forelægges

nu, fordi det var på dagsordenen for Coreper i går, og

fordi det forventes vedtaget som A-punkt på et snarligt

rådsmøde. [Jeg kan oplyse, at vi på Coreper i går tog par-

lamentarisk forbehold.]

Lad mig starte med at genopridse baggrunden. Kommis-

sionen har i 2018 fremsat forslag til tre finansielle in-

strumenter på området for retlige og indre anliggender.

Det drejer sig om Asyl- og Migrationsfonden og Instru-

mentet til finansiel støtte til grænseforvaltning og visum

under Fonden for Integreret Grænseforvaltning (BMVI).

Derudover er der fremsat forslag om Fonden for Intern

Sikkerhed, som hører under Justitsministeriets område.

Danmark deltager i forhandlingerne, men fordi alle tre

instrumenter er omfattet af det danske retsforbehold, vil

Danmark ikke deltage i vedtagelsen. Da der samtidig er

tale om en udbygning af Schengen-reglerne, vil Danmark

inden for 6 måneder efter vedtagelsen skulle give medde-

lelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen

i Danmark ret.

For så vidt angår BMVI, er der i vidt omfang tale om en

videreførelse af det nuværende grænse- og visuminstru-

ment under Den Interne Sikkerhedsfond (ISF).

BMVI giver ligesom det nuværende ISF-instrument for

grænser og visum mulighed for at støtte projekter inden

for grænseforvaltning- og visumområdet. De nuværende

ISF-midler er især anvendt til projekter under Rigspoliti-

et og Udlændinge- og Integrationsministeriet vedr. de

nye EU it-systemer for Ind- og Udrejse (EES) og Rejse-

information- og tilladelser (ETIAS).

Udvalget blev i april 2019 forelagt forhandlingsoplæg på

en delvis generel indstilling for BMVI. Den delvise ge-

nerelle indstilling vedrørte de mere tekniske og admini-

strative dele af forslaget, herunder bl.a. afgrænsningen af

fondens formål. Selve budgettet var derimod ikke en del

af den delvis generelle indstilling sidste år.

Efter indgåelsen af EU's flerårige finansielle rammeaftale

(MFF-aftalen) i juli har det tyske formandskab arbejdet

henimod en fuld generel indstilling for BMVI-forslaget.

Her er budgettet nu også inkluderet. Selve budgettet føl-

ger MFF-aftalen fra i sommers. Der lægges op til et bud-

get på ca. 38 mia. kr. for BMVI i perioden 2021-2027.

Heraf vil ca. 27,2 mia. kr. være til rådighed for nationale

programmer. De øvrige midler skal udmøntes gennem en

såkaldt tematisk facilitet. Her kan Kommissionen give

støtte til krisebistand, egne projekter eller supplerende

allokeringer til særlige programmer i nationale pro-

grammer.

Fordelingen af de 27,2 mia. kr. til nationale programmer

var ikke en del af sommerens MFF-aftale. Fordelingen

fastlægges i stedet ud fra et bilag til BMVI-forordningen.

Bilaget indgår i den generelle indstilling nu, men var ik-

ke en del af den delvis generelle indstilling sidste år.

Ifølge bilaget modtager hver medlemsstat ca. 60 mio. kr.

som et grundbeløb. Grækenland, Cypern og Malta mod-

tager dog hver ca. 200 mio. kr. De øvrige midler ud af de

24 mia. kr. vil blive fordelt blandt medlemsstaterne som

supplement til grundbeløbene efter en teknisk forde-

lingsnøgle. Her indgår bl.a. længde og pres på de ydre

grænser hos hver medlemsstat. Den endelige operationa-

lisering af fordelingsnøglen vil blive foretaget af Kom-

missionen. Danmark ventes samlet at modtage ca. 1 pct.

af de 24 mia. kr., dvs. ca. 200-250 mio. kr.

Det er desuden tilføjet den generelle indstilling, at

Kommissionen skal sikre, at en væsentlig del af midlerne

under den tematiske facilitet anvendes i relation til tred-

jelande.

På den baggrund har jeg i dag et forhandlingsoplæg med

til jer, som går på:

at regeringen støtter den generelle indstilling, og

at regeringen

–

når der er opnået generel indstil-

ling i Rådet

–

vil tilkendegive, at Danmark støtter

forslaget, medmindre der sker væsentlige ændrin-

ger.

[4. EU-retssagen C-710/19, G.M.A.]

[Indledning]

Til sidst vil jeg orientere om en sag ved EU-Domstolen,

som nærmer sig sin afgørelse. Det drejer sig om den bel-

giske sag C-710/19, G.M.A.

Der er fra dansk side afgivet skriftligt indlæg i sagen i

januar 2020. Udvalget blev ved notat af 17. december

2019 orienteret om sagens omstændigheder og den dan-

ske interesse i sagen.

[Sagens tema]

Den belgiske sag handler om,

hvor længe

en unionsbor-

ger, der indrejser i en anden medlemsstat for at søge ar-

bejde, har ret til at opholde sig der som arbejdssøgende

efter EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed,

og i hvilket omfang myndighederne kan iværksætte kon-

trolforanstaltninger og stille dokumentationskrav i for-

hold til den pågældendes ret til ophold.

Retten for unionsborgere til at indrejse og tage ophold i

en anden medlemsstat som arbejdssøgende følger direkte

af EUF-Traktaten. Det følger også af EU-opholdsdirekti-

vet, at arbejdssøgende unionsborgere ikke må udsendes,

så længe det kan dokumenteres, at de søger arbejde og

har reelle mulighed for at opnå ansættelse i denne med-

lemsstat.

EU-Domstolen har i sin praksis fastslået, at arbejdssø-

gende unionsborgere skal indrømmes en rimelig frist til

at søge arbejde og gøre sig bekendt med relevante be-

skæftigelsestilbud i medlemsstaten, og at en frist på seks

måneder ikke vurderes at være utilstrækkelig.

I den konkrete belgiske sag fik unionsborgeren efter at

have opholdt sig i Belgien i ca. fem måneder afslag på

sin ansøgning om ophold udover tre måneder med påbud

om at udrejse, fordi myndighederne ikke fandt, at han

havde dokumenteret reelle muligheder for at opnå ansæt-

telse i Belgien.

[Generaladvokatens forslag til afgørelse]

En generaladvokat ved EU-Domstolen har den 17. sep-

tember fremsat sit forslag til afgørelse i sagen.

Generaladvokaten lægger i sit forslag op til, at en med-

lemsstat efter de tre indledende måneders ophold i en

medlemsstat, der tilkommer alle EU-borgere, kan stille

krav om dokumentation for, at der

reelt søges arbejde.

På det punkt er forslaget på linje med det danske indlæg.

Ifølge generaladvokaten kan der først herefter kræves

dokumentation for, at den pågældende også har

reelle

muligheder for at opnå arbejde,

når der yderligere er for-

løbet en rimelig frist. Ifølge domspraksis vil seks måne-

der fra indrejsen være en rimelig frist. På dette punkt er

forslaget ikke på linje med regeringens indlæg i sagen.

Regeringen har ligesom de belgiske myndigheder argu-

menteret for, at det er foreneligt med EU-retten at stille

krav om, at arbejdssøgende unionsborgere allerede efter

tre måneders indledende ophold tillige sandsynliggør, at

de har reelle muligheder for at opnå arbejde.

EU-Domstolen har ikke tidligere forholdt sig hertil, og

der stilles ikke krav herom i dansk praksis i dag. Efter

dansk praksis stilles der som udgangspunkt først efter

seks måneder krav om, at unionsborgeren dokumenterer,

at vedkommende aktivt søger arbejde og har reelle chan-

cer for at opnå beskæftigelse i Danmark.

Generaladvokaten anfører i den forbindelse endvidere, at

visse forudgående kontroller må tillades med det formål

at bevise, at den arbejdssøgende unionsborger indenfor

denne frist på seks måneder har søgt arbejde og herefter

fortsat søger arbejde.

Hvis EU-Domstolen følger generaladvokatens forslag,

vil det

–

afhængigt af dommens præmisser

–

kunne give

anledning til en skærpelse af dansk praksis med hensyn

til arbejdssøgende unionsborgere.

Det er dog vigtigt at huske på, at forslaget ikke er bin-

dende for EU-Domstolen. Det er derfor først, når Dom-

stolen har afsagt dom, at sagens eventuelle betydning kan

vurderes. Dommen forventes afsagt ved udgangen af i år.

[6. Afslutning]

Det var, hvad jeg ville forelægge.