UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mulig svindel i Udlændingestyrelsen, jf. samrådsspm. Q, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål Q

(UUI– alm. del)

30. september kl. 12.30-13.30

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2020 - 14944

1359694

Spørgsmål Q

Vil ministeren i et kommende samråd redegøre for sagen, hvor en betroet

ansat i Forsvarets Ejendomsstyrelse og Jammerbugt Kommune har sikret sin

kæreste millionordrer og bidraget med insiderviden, så kæresten ligeledes

har kunnet vinde auktioner for over 300.000 kr., som det fremgår af en ræk-

ke artikler i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk,

herunder besvare følgende spørgsmål:

–

Hvordan kan Udlændingestyrelsen i perioden 2012 til 2018 udbetale

218 millioner kroner uden at undersøge, hvad pengene er brugt til?

–

Hvordan kan Udlændingestyrelsen i 2015 udbetale 43 millioner kro-

ner til ”inventarkøb” uden dokumentation for købet?

–

Sagen vækker mindelser om sagen med den tidligere ansatte i Soci-

alstyrelsen, Britta Nielsen, der nærmest havde adgang til pengekas-

sen som et tag-selv-bord. Mener ministeren, at der kan være noget

strafferetligt at komme efter?

–

Hvad er ministerens bemærkninger til, at det virker som om, Udlæn-

dingestyrelsen forsøger at kaste ansvaret fra sig ved at afvise, at sty-

relsen ikke har levet op til sin tilsynsforpligtelse?

–

Hvordan vil ministeren sikre fuld belysning af sagen og sikre, at no-

get tilsvarende ikke kan ske?

(jf. omtalen i artiklerne i Ekstra Bladet »Efter Skandale: Indkalder minister i

samråd«, den 28. juni 2020, »Tesfaye efter afsløringer: - Gift for samfun-

det«, den 30. juni 2020 og »Brød kontrakt: Udbetalte 218 asylmillioner i

blinde«, den 28. juni 2020).

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet om mulig svindel i Udlændingestyrelsen, jf. samrådsspm. Q, til udlændinge- og integrationsministeren

Svar

[Indledning]

Tak for spørgsmålene.

Jeg blev selvfølgelig bekymret, da jeg læste Ekstra Bla-

dets artikler om, at en ansat hos de myndigheder, som på

vegne af Udlændingestyrelsen har varetaget inventarop-

gaven på asylindkvarteringsområdet, potentielt har

svindlet med offentlige midler.

Jeg vil gerne understrege, at jeg mener, det er helt uac-

ceptabelt, hvis nogen forsøger at snyde sig til en økono-

misk gevinst på bekostning af fællesskabet. For det er

afgørende for vores velfærdssamfund, at vi kan stole på

myndighedernes forvaltning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har forud for det-

te samråd sendt jer Udlændingestyrelsens redegørelse

for, hvordan styrelsens styring af og tilsyn med inventar-

operatørerne er foregået i perioden fra 2010 og til i dag.

De er klart

–

som vi også kan se af Ekstra Bladets artik-

ler

–

at også Forsvarets Ejendomsstyrelse og Jammerbugt

Kommune har væsentlige aktier i den her sag. Jeg kan

selvsagt alene forholde mig til, hvordan sagen ser ud i

Udlændingestyrelsen. Jeg kan ikke redegøre for interne

forhold hos eller svare på vegne af de øvrige myndighe-

der, som er involveret i sagen.

[Sagen vækker mindelser om Britta-sagen. Er der

noget strafferetligt at komme efter?]

Jeg vil i besvarelsen af samrådsspørgsmålet koncentrere

mig om perioden fra 2012 og frem, da det også er denne

periode, som Ekstra Bladets artikler og samrådsspørgs-

målet har fokus på.

Jeg vil således ikke komme nærmere ind på perioden

[2010-2012], hvor Røde Kors var inventaroperatør for

styrelsen, som også er belyst i Udlændingestyrelsen re-

degørelse. [Det er styrelsens vurdering, at den løbende

dialog med Røde Kors om opgavevaretagelsen var til-

strækkelig.]

Når jeg ser på perioden fra 2012 og frem, synes jeg, at

Udlændingestyrelsens redegørelse tegner et billede af en

række forhold, der ikke har været fuldt ud tilfredsstillen-

de.

Men det er vigtigt at understrege, at Udlændingestyrelsen

hverken i den omfattede periode eller i forbindelse med

udarbejdelsen redegørelsen fundet oplysninger, der har

givet styrelsen anledning til at foretage politianmeldelse

af mulige kriminelle forhold.

Derfor er der ikke forhold i Udlændingestyrelsen, der på

det foreliggende grundlag minder mig om Britta-sagen.

Det er i den forbindelse også vigtigt at sige, at Udlæn-

dingestyrelsen selvsagt ikke kan holdes ansvarlig for

alle

interne forhold hos de operatører, styrelsen har samar-

bejdet med gennem tiden.

[Hvad mener ministeren om, at Udlændingestyrelsen

forsøger at afvise sin tilsynsforpligtelse?]

Det leder mig til en anden del af spørgsmålet, som går på

Udlændingestyrelsens tilsynsforpligtelse.

Jeg forventer selvfølgelig, at danske myndigheder gør,

hvad de kan for at forhindre, at der sker snyd. Det gælder

også i de perioder, hvor en myndighed er under pres pga.

udefrakommende forhold, som jeg anerkender, at Ud-

lændingestyrelsen har været i hvert fald i dele af den

omhandlede periode.

Som Udlændingestyrelsen redegør for, så har styrelsens

styring af området og tilrettelæggelsen af tilsyn været ba-

seret på en grundlæggende tillid til, at myndighederne

agerede efter gældende regler, udviste økonomisk an-

svarlighed og selv førte internt ledelsestilsyn mv.

Men udgangspunkt i en vurdering af risiko og væsentlig-

hed førte Udlændingestyrelsen derfor som udgangspunkt

ikke administrativt rettet kontrol eller kontrol med myn-

dighedsopgaverne hos operatørerne, netop fordi de som

offentlig myndigheder allerede var underlagt kontrol fra

anden side, fx egen intern revision.

Men det er klart, at når Udlændingestyrelsen indgår kon-

trakter med Forsvarets Ejendomsstyrelse og med Jam-

merbugt Kommune om, at de pågældende myndigheder

skal varetage inventarstyringsopgaver for dem, så har

Udlændingestyrelsen selvfølgelig også et ansvar for at

sikre sig, at operatørerne overholder reglerne og lever op

til deres forpligtelser. Det kan der ikke være tvivl om.

Udlændingestyrelsen har skærpet sin kontrol og sit til-

synskoncept gennem de sidste år

–

det er godt. Men jeg

mener ikke, at styrelsens kontrol og tilsyn med operatør-

renes håndtering af inventaropgaven har været tilstræk-

kelig tilbage i tid. Lad mig opridse hvorfor:

For det første

har Udlændingestyrelsen ikke i tilstrække-

lig grad bedt om dokumentation for de udgifter, som

operatørerne har meldt ind til styrelsen.

For det andet

har Udlændingestyrelsen ikke ofte nok

gennemført tilsyn med operatørernes håndtering af in-

ventaropgaven og med deres økonomistyring.

For det

tredje skulle Udlændingestyrelsen også i højere

grad havde sikret sig, at inventarlagre blev talt op, når

styrelsen skiftede operatør, så man var sikker på, hvilken

forretning, der blev overdraget.

For det fjerde

kan jeg konstatere, at styrelsen skulle hav-

de haft en større grad af skriftlighed i samarbejdet med

operatørerne. Det gælder blandt andet i forhold til at sik-

re sig, at man havde skriftlige aftaler og kontrakter med

alle de eksterne parter, man indgik samarbejde med.

Der skal selvfølgelig være et fornuftigt niveau for, hvor

meget en offentlig myndighed skal kontrollere en anden

offentlig myndighed. For vi risikerer at starte et bureau-

kratisk monster. Og det tror jeg godt, at alle her i lokalet

ved, at jeg ikke er tilhænger af.

Og så skal vi altså også huske, at selv

hvis

Udlændinge-

styrelsen havde gennemført en større grad af kontrol og

tilsyn, så ville styrelsen ikke nødvendigvis kunne opda-

ge, hvis fx en ansat hos en leverandør begik økonomisk

kriminalitet over for sin arbejdsgiver.

[Hvordan kan Udlændingestyrelsen udbetale 218 mio.

kr. og 43 mio. kr.

til ”inventarkøb” uden dokumenta-

tion?]

Næste spørgsmål går på, hvordan Udlændingestyrelsen i

perioden fra 2012 til 2018 kunne udbetale 218 mio. kr.

uden at bede om dokumentation, og hvordan styrelsen i

2015 kunne udbetale 43 mio. kr. uden at bede om doku-

mentation.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at i perioden fra 2012 til

2018, hvor henholdsvis Forsvaret og Jammerbugt Kom-

mune stod for inventaropgaven, udgjorde udgifterne til

inventaropgaven 216 mio. kr.

Styrelsen har samtidig oplyst, at udgifterne til indkøb af

inventar i 2015 udgjorde 47 mio. kr., og ikke 43 mio. kr.

Det er korrekt, at Udlændingestyrelsen i perioden fra

2012 til 2014, hvor Forsvarets Ejendomsstyrelse var in-

ventaroperatør, ikke førte specifikke tilsyn med inventar-

opgaven. Styrelsen har i redegørelsen begrundet dette

med, at den ud fra den løbende dialog med Forsvarets

Ejendomsstyrelse ikke havde indikationer på, at der var

behov for en tættere opfølgning, ligesom styrelsen tilret-

telagde sit tilsyn ud fra en vurdering af risiko og væsent-

lighed.

Udlændingestyrelsen har i sin redegørelse slået fast, at

der dengang burde have været en tættere opfølgning og

kontrol fra styrelsens side.

Jeg har også noteret mig, at Udlændingestyrelsen bl.a.

konkluderer, at når det samlede forløb med Jammerbugt

Kommune nu efterfølgende vurderes, burde styrelsen ty-

deligere og tidligere have insisteret på at få etableret et

lagerstyringssystem, ligesom det er en overvejelse hos

styrelsen, om styrelsen i forbindelse med tilsynene i 2016

og 2017 reagerede med tilstrækkelig styrke over for in-

ventaroperatøren.

Det er jeg enig med Udlændingestyrelsen i.

Til trods for dette, så er det ikke helt korrekt, som spør-

ger anfører, at der ikke er ført kontrol med udbetalingen

af det omtalte beløb.

Udlændingestyrelsen har

–

som styrelsen oplyser i sin

redegørelse

–

ført kontrol med forbruget på inventarom-

rådet. Bl.a. har styrelsen spurgt til stigninger eller afvi-

gelser i udgifterne, og først efter at have modtaget forkla-

ringer fra operatørerne godkendte styrelsen udgifterne.

Det gælder både i forhold til det samlede beløb, som sty-

relsen har udbetalt i perioden 2012-2018, og det gælder

også i forhold til de specifikke udgifter i 2015, der spør-

ges til.

Der har således været ført kontrol med udgifterne, og bil-

ledet af, at styrelsen bare har udskrevet en blanko-check

til operatørerne, er ikke rimeligt.

Men

–

som jeg også tidligere var inde på

–

så skulle sty-

relsen have ført større tilsyn med udgifterne ved at bede

om at se operatørernes dokumentation for udgifterne.

Det leder mig naturligt til spørgerens sidste og nok vig-

tigste spørgsmål. Nemlig hvad der skal gøres anderledes

fremover.

[Hvordan vil ministeren sikre fuld belysning af sagen

og sikre, at noget tilsvarende ikke kan ske?]

Spørgeren anlægger den præmis, at noget tilsvarende al-

drig skal kunne ske igen. Jeg mener ikke, at vi kan sikre

os 100 procent mod enkeltpersoner, der svindler for egen

vindings skyld. Uanset hvor meget kontrol vi fører.

Men når det er sagt, så skal alle offentlige myndigheder

selvfølgelig kontrollere og føre tilsyn med de midler og

de opgaver, de forvalter. Det gælder også Udlændinge-

styrelsen.

Udlændingestyrelsen indførte i 2017 et nyt tilsynskon-

cept, som ændrede metoden, omfanget og hyppigheden

af tilsynene. Det er styrelsens vurdering, at tilsynsopga-

ven i dag udføres på en generelt mere struktureret og ef-

fektiv måde end tidligere.

Styrelsen oplyser også, at med tilsynsmodellen fra 2017:

- er der observeret færre uregelmæssigheder i admi-

nistrationen af området.

- er de forhold, som har ført til indskærpelser, gene-

relt mindre alvorlige.

- og endelig at operatørerne har fokus på at følge

målrettet op på de indskærpelser og anbefalinger,

de har modtaget fra Udlændingestyrelsen på bag-

grund af tilsyn.

Jeg kan også konstatere, at Udlændingestyrelsen yderli-

gere vil evaluere og forbedre tilsynskonceptet

–

både for

så vidt angår metode, omfang og hyppighed af de faste

årlige tilsyn.

Jeg vil følge arbejdet.

Udlændingestyrelsen indførte endvidere i 2018 en ny de-

central lagermodel på indkvarteringsområdet med central

styring fra Udlændingestyrelsen.

Styrelsen oplyser, at modellen er udviklet med henblik

på at styrke lagerstyringen, sikre en tættere styring fra

Udlændingestyrelsens side og sikre en elektronisk regi-

strering og kontrol i afregning af inventaret på indkvarte-

ringsområdet. Det er styrelsens vurdering, at den nuvæ-

rende inventarmodel er bedre og mere robust end den tid-

ligere lagerstyringsmodel.

Jeg konstaterer også, at Udlændingestyrelsen mere gene-

relt vil gennemgå sine erfaringer med samarbejdet med

operatørerne, herunder i forhold til de krav, der fx stilles

i lovgivningen på området, så det er klart for operatører-

ne, under hvilke krav og vilkår, de skal løse opgaverne.

Endelig har jeg også noteret mig, at Udlændingestyrelsen

vil se nærmere på, hvordan styrelsen fremover hurtigere

kan agere i forhold til de opgaver, der ikke måtte blive

løst tilfredsstillende hos operatørerne.

Samlet set har Udlændingestyrelsen således taget en

række skridt for at sikre en mere robust styring af inven-

tarområdet fremover

–

hvilket jeg finder meget hen-

sigtsmæssigt.

Tak for ordet.