Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2265696_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 482 (alm. del) efter ønske fra Morten Dahlin (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 482:
Vil ministeren redegøre særskilt for, om det efter gældende ret er muligt at udvise
en udlænding, der dømmes for hhv. tvang, trusler eller psykisk vold?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-
målet anmodet Justitsministeriet om at redegøre for, hvilke bestemmelser i straf-
feloven der er relevante for besvarelsen. Justitsministeriet har til brug for besva-
relsen oplyst følgende:
”Justitsministeriet
kan i den forbindelse oplyse, at det fremgår af
straffelovens § 260, at den, som 1) ved vold eller ved trussel om vold,
om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at frem-
sætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at
åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle
eller undlade noget, 2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et
strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldnin-
ger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt
fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold,
som truslen angår, straffes med fængsel i indtil 2 år for ulovlig tvang.
Tvinges nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden
borgerlig gyldighed, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år, jf. § 260,
stk. 2. Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler
vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år, jf. §
260, stk. 3.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af straffelo-
vens § 266, at den som på en måde, der er egnet til hos nogen at
fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd,
truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller
22. oktober 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 17744
1406850
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om ministeren vil redegøre særskilt for, om det efter gældende ret er muligt at udvise en udlænding, der dømmes for hhv. tvang, trusler eller psykisk vold, til udlændinge- og integrationsministeren
fængsel indtil 2 år.
Justitsministeriet kan endelig oplyse, at det fremgår af straffelovens §
243, at den som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand
eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som
gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft ned-
værdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til
utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller
fængsel indtil 3 år.”
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse af ovenstående oply-
se, at de nærmere regler for udvisning af kriminelle udlændinge fremgår af §§ 22-
24 i udlændingelovens kapitel 4.
Som udgangspunkt afhænger adgangen til udvisning af den idømte frihedsstrafs
karakter og længde samt varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Udlændingelovens § 22, nr. 4-9, indeholder herudover en udvidet adgang til ud-
visning ved dom, hvis en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for overtræ-
delse af nærmere angivne bestemmelser i navnlig straffeloven.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 4-9, kan en udlænding således
uanset varighe-
den af den pågældendes ophold her i landet
udvises, hvis den pågældende for
overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i navnlig straffeloven idømmes
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter. Det gælder bl.a. overtrædelse af straffelovens § 243 om
psykisk vold og overtrædelse af straffelovens §§ 260 eller 266, når overtrædelsen
af straffelovens §§ 260 eller 266 er sket under henvisning til, at den pågældende
har tvunget nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig
gyldighed mod eget ønske.
Det følger herudover af udlændingelovens § 24, jf. § 23, at en udlænding, der ikke
har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, også kan udvises, hvis
udlændingen idømmes betinget frihedsstraf.
Det følger af udlændingelovens regler, at der i sådanne tilfælde skal ske udvisning,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, jf. dog § 26 b om udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-
reglerne.
Det vil i sidste ende være domstolenes vurdering, om der i forbindelse med dom-
fældelse i en straffesag skal ske udvisning af Danmark.
3.
Endelig kan jeg oplyse, at regeringen har præsenteret en række tiltag, der skal
bekæmpe negativ social kontrol. Regeringen vil bl.a. fremsætte et lovforslag om at
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om ministeren vil redegøre særskilt for, om det efter gældende ret er muligt at udvise en udlænding, der dømmes for hhv. tvang, trusler eller psykisk vold, til udlændinge- og integrationsministeren
indsætte en eksplicit henvisning til negativ social kontrol i straffelovens § 243 om
psykisk vold, ligesom det ønskes præciseret, at bestemmelsen bl.a. omfatter ne-
gativ social kontrol i form af fastholdelse i et ægteskab eller ægteskabslignende
forhold ved hjælp af religiøse skilsmissekontrakter mv., herunder for så vidt angår
medvirken.
Endvidere vil regeringen forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærpe straf-
fen for at fastholde en person i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold med
tvang, så fastholdelse også omfattes af straffelovens § 260, stk. 2.
Og så vil regeringen foreslå, at de skærpede udvisningsregler skal finde anvendel-
se på de nævnte straffelovsovertrædelser.
Regeringen forventer at fremsætte lovforslaget inden jul.
Mattias Tesfaye
/
Øzlem Akar
Side
3/3