Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2130004_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 48 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 48:
Er i istere tilfreds ed, at e asyla søger ifl. BT.dk d. 19. ov. I artikle ”Asyl-
ansøger overfaldt to 14-årige drenge: Rejste hjem til Syrien med statsstøtte, før
retssage begy dte” tilsy elade de har fået udbetalt pe ge fra state for at ud-
rejse af Danmark, og dermed undgik at modtage sin straf på tre måneders fængsel
og udvisning af Danmark, hvilket ville have sparet staten for udbetalingen? Vil
ministeren samtidig redegøre for, hvordan det kan være, at den myndighed, der
udbetaler pengene til manden, ikke er bekendt med den kommende retssag?
Svar:
1.
Jeg er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder i den konkrete sag, som
spørgeren henviser til, men jeg kan godt forstå, at der spørges ind til sagen på
baggrund af omtalen i pressen.
2.
Jeg kan helt generelt oplyse, at efter repatrieringsloven kan der ikke ydes hjælp
til repatriering til en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i lan-
det. Det gælder i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, politiet
eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller der forelig-
ger en varetægtsfængslingskendelse. Hjælp til repatriering kan heller ikke ydes til
en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den på-
gældende er idømt bl.a. ubetinget fængselsstraf.
Det følger også af repatrieringsloven, at visse former for hjælp til repatriering
udbetales i to dele. Det gælder fx hjælp til etablering og hjælp til udgifter til syge-
forsikring og skolegang. Hvis man bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse, fx hvis
en person udrejser med hjælp til repatriering og efterfølgende idømmes en ube-
tinget fængselsstraf og udvisning, kan der ikke ske udbetaling af den resterende
del af hjælpen.
20. december 2019
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17535
1095016
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om ministeren er tilfreds med, at en asylansøger ifl. BT.dk d. 19. nov. i artiklen »Asylansøger overfaldt to 14-årige drenge: Rejste hjem til Syrien med statsstøtte, før retssagen begyndte« tilsyneladende har fået udbetalt penge fra staten for at udrejse af Danmark, og dermed undgik at modtage sin straf på tre måneders fængsel og udvisning af Danmark, hvilket ville have sparet staten for udbetalingen, til udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens regler medfører en afgørelse om udvisning, at udlændin-
gens opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må
indrejse og opholde sig her i landet. Det indebærer samtidig, at en udlænding, der
er udvist ikke længere vil kunne gøre brug af den fortrydelsesret, som i forbindel-
se med en repatriering gælder i visse tilfælde.
3.
Det er en forudsætning for at træffe afgørelse efter repatrieringslovens be-
stemmelser vedrørende unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, at
kommunalbestyrelsen har kendskab til, at en ansøger om hjælp til repatriering
bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Det føl-
ger af repatrieringsloven, at hvis politiet eller kriminalforsorgen får formodning
om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdel-
se, har ansøgt om eller modtager hjælp til repatriering, så skal kommunalbestyrel-
sen underrettes om unddragelsen.
Afgørelser på dette område er derfor afhængig af, at information om såvel straf-
forfølgning og straffuldbyrdelse og en samtidig verserende ansøgning om repatri-
ering kommer til de respektive myndigheders kendskab.
Jeg har på den baggrund bedt mine embedsmænd om at undersøge, om repatrie-
ringslovens rammer og procedurer for information mellem de relevante myndig-
heder kan styrkes med hensyn til i højere grad at sikre, at personer, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, ikke kan modtage hjælp til
repatriering.
Afslutningsvis vil jeg i forhold til præmissen i spørgsmålet om, at man kunne have
sparet staten for en udbetaling, hvis vedkommende var blevet dømt til udvisning,
bemærke, at selv hvis en person er dømt til udsendelse eller udvist af Danmark
ved dom, så er der ingen sikkerhed for at vedkommende frivilligt vil udrejse eller
kan udsendes med tvang.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2