UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om ministeren vil redegøre for, om Rigsadvokaten har udarbejdet en vejledning vedrørende anke i udvisningssager, og i givet fald oversende denne, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Udvisning og frakendelse af

statsborgerskab ved dom

Uddrag af dokumenter

Kilde:

Rigsadvokatmeddelelsen

Emner:

udlændinge; udvisning

Dato:

4.2.2020

Offentlig Tilgængelig:

Status:

Historisk

Udskrevet:

20.10.2020

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 471: Spm. om ministeren vil redegøre for, om Rigsadvokaten har udarbejdet en vejledning vedrørende anke i udvisningssager, og i givet fald oversende denne, til justitsministeren

Indholdsfortegnelse

3. Forberedelse

3.1. Før tiltalerejsning

3.1.1. Skal der nedlægges påstand om udvisning?

3.1.2. Forelæggelse for Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration (SIRI)

3.1.3. Formulering af påstand om udvisning

3.2. Før hovedforhandling

3.2.1. Overvejelser om bevisførelse i anledning af udvisningspåstanden

3.2.2. Forberedelse af procedure

3.2.3. Varetægtsfængsling efter dom?

-1-

Udvisning og frakendelse af statsborgerskab ved dom

Revideret 4. februar 2020

3. Forberedelse

Nedenstående retningslinjer gælder alene for forhold, der er begået den 1. januar 2017 eller senere. For forhold,

der er begået forud herfor, henvises til den historiske udgave af Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om

udvisning

ved dom (fra 30. juni 2015).

3.1. Før tiltalerejsning

3.1.1. Skal der nedlægges påstand om udvisning?

Anklagemyndigheden skal ved vurderingen af, om der skal nedlægges påstand om udvisning, først vurdere, om

det kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne i udlændingelovens §§ 22-24 eller § 25 c.

Bestemmelserne er nærmere beskrevet under

pkt. 4.1.1.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at det kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter disse regler, skal

anklagemyndigheden efterfølgende vurdere, om Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed er til

hinder for udvisning, jf. § 26.

Udlændinge, der ikke er omfattet af EU-reglerne:

Læs mere under

pkt. 4.3.2.

om, hvem der er omfattet af EU-reglerne.

For så vidt angår udlændinge, der ikke er omfattet af EU-reglerne, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand

om ubetinget udvisning, hvis



forholdet efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 22-24 kan føre til udvisning af den pågældende

udlænding (se

pkt. 4.1.1.)



udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

udlændingelovens § 26, stk. 2 (se

pkt. 4.1.2.).

Se nedenfor, hvis forholdet er omfattet af udlændingelovens § 25 c.

Når anklagemyndigheden skal vurdere, om en ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden lægge vægt på de internationale konventioner,

og hvordan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD), læs mere under

pkt. 4.3.

-2-

Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden vurderer, at en ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden undlade at nedlægge påstand om

ubetinget udvisning. I disse tilfælde skal anklagemyndigheden i stedet nedlægge påstand om, at udlændingen får

en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Der skal således nedlægges påstand om enten ubetinget

udvisning eller en advarsel.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ubetinget udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om ubetinget udvisning.

Særligt om udvisning efter § 25 c (religiøse forkyndere mv.)

Hvis betingelserne i udlændingelovens §§ 22-24 for at udvise ikke er opfyldt, skal anklagemyndigheden

vurdere, om betingelserne i udlændingelovens § 25 c er opfyldt, og – i bekræftende fald – om det vil være

proportionalt at udvise den pågældende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Læs mere under

pkt. 4.1.1.2.

pkt.

4.1.2.2.

Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne:

Læs mere under pkt. 4.3.2. om, hvem der er omfattet af EU-reglerne.

For så vidt angår udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om

ubetinget udvisning, hvis



forholdet efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 22-24 kan føre til udvisning af den pågældende

udlænding (se

pkt. 4.1.1.),



udvisning vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for

begrænsning af retten til fri bevægelighed, og ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, og § 26 b (se

pkt. 4.1.2.).

Se nedenfor, hvis forholdet er omfattet af udlændingelovens § 25 c.

Udlændingen vil i nogle tilfælde være bedst beskyttet af de principper, der efter EU-reglerne gælder for

begrænsning af retten til fri bevægelighed, og anklagemyndigheden skal derfor først overveje, om det vil være

foreneligt med disse principper at udvise den pågældende. Ved vurderingen heraf skal anklagemyndigheden

navnlig lægge vægt på, hvordan disse forpligtelser bliver fortolket af domstolene, herunder praksis fra EU-

domstolen. Læs mere herom under

pkt. 4.3.2.

Når anklagemyndigheden skal vurdere, om ubetinget udvisning i øvrigt med sikkerhed vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser, skal anklagemyndigheden lægge vægt på de internationale konventioner,

og hvordan disse bliver fortolket af domstolene, navnlig gennem praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD).

-3-

Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden vurderer, at en ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser og/eller ikke vil være i overensstemmelse med de principper, der

efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, skal der ikke nedlægges påstand om

ubetinget udvisning. Der skal i disse tilfælde nedlægges påstand om en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b,

stk. 1. Der skal således nedlægges påstand om enten ubetinget udvisning eller en advarsel.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser og/eller ikke vil være i overensstemmelse med de principper, der gælder efter EU-

reglerne, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om ubetinget udvisning.

Særligt om udvisning efter § 25 c (religiøse forkyndere mv.)

Hvis betingelserne i udlændingelovens §§ 22-24 for at udvise ikke er opfyldt, skal anklagemyndigheden

vurdere, om betingelserne i udlændingelovens § 25 c er opfyldt, og – i bekræftede fald – om det vil være

proportionalt at udvise den pågældende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Læs mere under

pkt. 4.1.1.2.

pkt.

4.1.2.2.

Øvrige overvejelser:

Hvis der ikke tidligere har været nedlagt påstand om udvisning:

Anklagemyndigheden skal foretage en konkret vurdering af den aktuelle sag i forbindelse med overvejelserne

om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om udvisning eller ej. Anklagemyndigheden skal i den forbindelse

ikke tillægge det betydning, om der i tidligere sager er nedlagt påstand om udvisning eller ej, ligesom det heller

ikke skal tillægges betydning, om en eventuel påstand om udvisning i en tidligere sag er blevet taget til følge

eller ej.

Hvis udlændingen allerede er udvist med indrejseforbud:

Anklagemyndigheden skal også nedlægge påstand om udvisning i overensstemmelse med ovenstående

retningslinjer i tilfælde, hvor den pågældende udlænding tidligere er udvist ved dom med et indrejseforbud, der

endnu ikke er udløbet. Udvisningspåstanden og påstanden om indrejseforbud skal i disse tilfælde formuleres på

sædvanlig måde.

Se f.eks. TfK2012.374, hvor T blev udvist med et indrejseforbud, der udløb senere end et tidligere meddelt, men

fortsat gældende indrejseforbud eller TfK2014.432, hvor T, der tidligere var udvist med indrejseforbud for

bestandig, på ny blev udvist med indrejseforbud for bestandig.

Der er i forarbejderne ikke udtrykkeligt taget stilling til den situation, hvor en udlænding ved en tidligere dom er

udvist med et indrejseforbud, der enten gælder for bestandigt eller strækker sig længere end et indrejseforbud,

som en senere dom om udvisning vil medføre. Vestre Landsret har i dom af 7. oktober 2019 taget stilling til

problemstillingen med sideløbende indrejseforbud. Ved dommen blev en person idømt fængsel i 1 år og 6

måneder for bl.a. et sjettegangstilfælde af overtrædelse af indrejseforbud. Vestre Landsret fastsatte længden af

det nye indrejseforbud til 12 år og bemærkede samtidig, at det nu fastsatte indrejseforbud ikke berørte et

indrejseforbud for bestandig, som udlændingen allerede var idømt ved en tidligere dom. Indrejseforbuddet for

bestandig var derfor fortsat gældende. Der henvises til

AM2019.10.07V.

-4-

Der skal således også nedlægges påstand om udvisning og fastsættelse af et indrejseforbud, uanset om

udlændingen allerede har et løbende indrejseforbud, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis udlændingen er på tålt ophold:

Anklagemyndigheden skal også nedlægge påstand om udvisning i overensstemmelse med ovenstående

retningslinjer i tilfælde, hvor den pågældende udlænding er på tålt ophold.

Det betyder, at hvis en udlænding på tålt ophold begår et strafbart forhold i Danmark, og de materielle

betingelser for udvisning er opfyldt, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om ubetinget udvisning,

medmindre det vurderes, at Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed er til hinder for udvisningen.

Det bemærkes, at domstolene ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning ikke skal tage stilling til, om den

pågældende i hjemlandet risikerer at blive udsat for en behandling i strid med EMRK artikel 3 eller om den

pågældende risikerer at blive straffet for den samme forbrydelse i sit hjemland. Dette indgår først i vurderingen

af spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende kan udsendes af Danmark.

Anvendelse af samfundstjeneste i forbindelse med udvisning:

Hvis en udlænding idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, kan der ikke ske udvisning efter

udlændingelovens §§ 22-23, hvorefter det er et krav, at den pågældende idømmes en ubetinget frihedsstraf.

Der er efter udlændingelovens § 24, nr. 2, (om udlændinge med kortere ophold her i landet) mulighed for

udvisning på grundlag af en betinget frihedsstraf. En udlænding, der er idømt en betinget dom og samtidig

udvist, skal udrejse af Danmark, når dommen er endelig, jf. udlændingelovens § 33, stk. 9, 3. pkt.

Anklagemyndigheden skal derfor ikke nedlægge påstand om, at der knyttes vilkår om samfundstjeneste til en

betinget dom efter udlændingelovens § 24, nr. 2, se f.eks. TfK2016.982/2 samt

AM2018.04.05H.

Rocker- og banderelateret kriminalitet

Anklagemyndigheden skal have særlig opmærksomhed på spørgsmålet om udvisning i sager om rocker- og

banderelateret kriminalitet, jf. udlændingelovens § 24 a, nr. 5 og nr. 6. Læs mere i

pkt. 4.1.1.1.

3.1.2. Forelæggelse for Udlændingestyrelsen eller

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

(SIRI)

Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt i alle straffesager, hvor der er hjemmel til udvisning efter

udlændingelovens §§ 22-24, § 24 b eller § 25 c, indhente en udtalelse vedrørende spørgsmålet om udvisning fra

Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), jf.

udlændingelovens § 57.

-5-

Det gælder også, hvis anklagemyndigheden er i tvivl om, hvorvidt det vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser at udvise en udlænding ved dom.

I sager, hvor det er utvivlsomt, at udlændingen alene vil kunne tildeles en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b,

kan forelæggelse undlades.

Forelæggelse kan endvidere undlades i sager, hvor udlændingen ikke har tilknytning til Danmark og alene

opholder sig her på kortvarigt besøgsophold, på gennemrejse eller på tilsvarende turistlignende ophold, og hvor

det på den baggrund er utvivlsomt, at betingelserne for udvisning er opfyldt.

Sager mod udlændinge, der søger asyl i Danmark eller har eller tidligere har haft opholdstilladelse her i landet,

skal dog altid forelægges.

Forelæggelsen skal ske med henblik på



at få fastlagt udlændingens opholdsgrundlag,



at få fastlagt varigheden af udlændingens lovlige ophold i Danmark, samt



at få styrelsens vurdering af, hvorvidt en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser eller være i overensstemmelse med de principper, der gælder efter EU-retten

for begrænsning af retten til fri bevægelighed.

Om Udlændingestyrelsen eller SIRI skal høres beror på den seneste afgørelse hos udlændingemyndighederne:



Udlændingestyrelsen skal høres i sager om ophold på grundlag af asyl, opholdstilladelse af humanitære

grunde eller familiesammenføring.



SIRI skal høres i sager om ophold på grundlag af beskæftigelse, herunder greencard- og au pair-

ordningen, studie, working holiday mv. eller ophold efter EU-reglerne, herunder tredjelandsborgere, der

har ophold efter EU-reglerne.

I tvivlstilfælde kan høringen sendes til Udlændingestyrelsen.

Høringen skal sendes via sikker mail til Udlændingestyrelsen på

[email protected]

eller Styrelsen for

International Rekruttering og Integration på

[email protected]

Hvornår?

Forelæggelse skal ske så tidligt som muligt, og så snart efterforskningen er så fremskreden, at det må anses for

sikkert, at der vil blive rejst tiltale.

I arrestantsager eller andre sager af hastende karakter skal forelæggelsen ske senest samtidig med, at anklage-

skriftet/retsmødebegæringen med forbehold for påstand om udvisning sendes til retten.

-6-

Hvilke dokumenter skal anklagemyndigheden vedlægge forelæggelsen?

Anklagemyndigheden skal vedlægge udkast til anklageskrift, rapport vedrørende udlændingeafhøringen (se

pkt.

2.1.)

og andre relevante dokumenter med henblik på at sikre, at styrelsen modtager alle oplysninger, der har

betydning i forhold til vurderingen af udvisningsspørgsmålet i lyset af Danmarks internationale forpligtelser.

Opmærksomheden henledes på, at det alene er personoplysninger, som er relevante og tilstrækkelige for, at

styrelsen kan vurdere spørgsmålet om udvisning, der må videregives, jf. retshåndhævelseslovens § 4, stk. 3.

Hvis et dokument således også indeholder personoplysninger, som ikke er nødvendige for styrelsens vurdering

af udvisningsspørgsmålet, skal oplysningerne udtages eller slettes inden videregivelsen.

Anklageren skal i forbindelse med forelæggelsen være opmærksom på, at alle relevante oplysninger om

udlændingens tilknytning til Danmark og til hjemlandet tilvejebringes og valideres. Således skal anklageren

være opmærksom på, om der er konkrete oplysninger i sagens materiale eller i § 26-afhøringen, som det er

særligt vigtigt at få Udlændingestyrelsens bemærkninger til. Det kan f.eks. være oplysninger fra udlændingen

om at han/hun ikke har været på rejser til hjemlandet, oplysninger om at han/hun ikke kan få udstedt pas til

hjemlandet eller oplysninger om at nødvendig medicin ikke fås i hjemlandet. I disse tilfælde skal anklageren i

forbindelse med forelæggelsen for Udlændingestyrelsen anmode styrelsen om specifikt at forholde sig hertil.

Til brug for forelæggelsen har Rigsadvokaten i samarbejde med Udlændingestyrelsen og SIRI udarbejdet et

standardkoncept, der er tilgængeligt i

Anklagemyndighedens Dokumentsamling

på AnklagerNet (1.8.01.01

Påstand om udvisning) og POLSAS (politiets sagsbehandlingssystem).

3.1.3. Formulering af påstand om udvisning

Udvisningspåstanden skal angive følgende:



Udvisningshjemlen, dvs. udlændingelovens § 49 og §§ 22, 23, 24, 24 b eller 25 c



Oplysning om indrejseforbuddets varighed og hjemlen herfor, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2 eller 3.

Udvisningspåstanden skal ikke angive, hvilket land udvisning skal ske til, jf. udlændingelovens § 31 og U

2006.2072H.

Læs mere om indrejseforbud under

pkt. 5.

Oplysningerne i dommens konklusion om udvisningshjemmel og varighed af indrejseforbud danner grundlag

for Rigspolitiets indberetning af udviste tredjelandsstatsborgere til Schengeninformationssystemet (SIS II), jf.

udlændingelovens § 58 g.

Eksempler på formulering af udvisningspåstand

Eksempel 1:

-7-

Påstand om udvisning af en udlænding, der har haft lovligt ophold i Danmark i under 5 år, og som forventes

idømt fængsel i 3 år og 3 måneder for røveri:

”Anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24,

nr. 1, jf. § 22, nr. 1 og 6, og § 24, nr. 2, med et indrejseforbud gældende for bestandig, jf. udlændingelovens

§ 32, stk. 2, nr. 5.”

Eksempel 2:

Påstand om udvisning af en udlænding, der har haft lovligt ophold i Danmark i 6 år, og som forventes idømt en

straf på 10 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1:

”Anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23,

stk. 1, jf. § 22, nr. 6, med et indrejseforbud gældende i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 2.”

Eksempel 3 (påstand om advarsel):

Påstand om advarsel til en udlænding, der har haft lovligt ophold i Danmark i

22 år og er ustraffet, og som i Danmark har ægtefælle og mindreårige børn, der alle er danske statsborgere.

Udlændingen forventes idømt en straf på 40 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245

”Anklagemyndigheden nedlægger påstand om, at tiltalte tildeles en advarsel i medfør af udlændingelovens §

49, stk. 1, jf. § 24 b, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 6 og § 26, stk. 2, om, at hvis den pågældende begår nyt

strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om

udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at dette

med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Forbehold for påstand om udvisning

Der skal i anklageskriftet tages forbehold for påstand om udvisning, hvis anklagemyndigheden ikke er i

besiddelse af tilstrækkelige oplysninger - f.eks. om opholdsgrundlag eller varighed af lovligt ophold - til at

kunne nedlægge påstand om udvisning på det tidspunkt, hvor anklageskriftet skal sendes til retten

Anklagemyndigheden skal senere følge op på forbeholdet med en tilkendegivelse om udvisningspåstanden.

En tilkendegivelse er ikke en del af anklageskriftet, og der er derfor ikke krav om forkyndelse af denne inden

for en bestemt frist, jf. TfK2001.39.

3.2. Før hovedforhandling

-8-

3.2.1. Overvejelser om bevisførelse i anledning af

udvisningspåstanden

Anklagemyndigheden skal forud for hovedforhandlingen overveje, på hvilken måde der skal føres bevis for

udvisningspåstanden, f.eks. ved:



Afhøring i retten af udlændingen om de personlige forhold



Afhøring i retten af andre personer om de personlige forhold



Dokumentation af udtalelsen fra Udlændingestyrelsen/Styrelsen for International Rekruttering og

Integration (SIRI) (jf.

pkt. 3.1.2.)



Dokumentation af forstraffe

Bevisførelsen i anledning af en udvisningspåstand finder sted i forbindelse med behandlingen af de personlige

forhold. Udlændingen bør afhøres grundigt om sine personlige forhold ved sagens behandling for retten i 1. in-

stans, og oplysningerne bør sikres tilført retsbogen, således at grundlaget for rettens afgørelse af ud-

visningsspørgsmålet er afklaret og kan danne grundlag for en vurdering af spørgsmålet om anke eller kære af

afgørelsen og kan dokumenteres ved en eventuel behandling af sagen i ankeinstansen.

3.2.2. Forberedelse af procedure

Under hovedforhandlingen vil udvisningsspørgsmålet – på lige fod med sagens øvrige juridiske

problemstillinger – kræve en særskilt behandling. Proceduren bør indeholde en redegørelse for de relevante

faktiske forhold og for udvisningspåstandens forenelighed med Danmarks internationale forpligtelser.

Hvis der er nedlagt påstand om udvisning i en sag, hvor der ikke tidligere har været nedlagt påstand om

udvisning, skal anklageren i forbindelse med sin procedure være opmærksom på, at dette efter

omstændighederne kan indgå i proportionalitetsvurderingen, jf. f.eks. U 2013.2587H, hvor Højesteret som led i

den samlede proportionalitetsafvejning af, om der kunne ske udvisning, lagde vægt på, om der i tidligere sager

mod den pågældende var nedlagt påstand om udvisning.

Se oversigter over praksis fra henholdsvis EMD og Højesteret i udvisningssager her:



Praksisoversigt over udvisningsdomme ved EMD



Praksisoversigt over udvisningsdomme fra Højesteret

Læs i øvrigt mere om vurderingen af betingelserne for udvisning, herunder om Danmarks internationale

forpligtelser under jura,

pkt. 4.

3.2.3. Varetægtsfængsling efter dom?

-9-

Hvis der er nedlagt påstand om udvisning af en udlænding, skal anklagemyndigheden overveje, om der – i

forlængelse af, at retten afsiger dom i sagen – skal fremsættes en begæring om varetægtsfængsling, og i givet

fald på hvilket grundlag. Det gælder uanset, om udlændingen har været varetægtsfængslet eller ej under sagen.

Hvis udlændingen har været varetægtsfængslet under sagen i medfør af retsplejeloven eller udlændingeloven,

skal anklagemyndigheden som udgangspunkt begære udlændingen i varetægtsfængslet efter dom.

Varetægtsfængslingen kan ske i medfør af retsplejelovens § 769 eller udlændingelovens § 35, stk. 1. Det

bemærkes, at det af praktiske årsager kan være hensigtsmæssigt at søge udlændingen varetægtsfængslet efter

udlændingelovens § 35, stk. 1, hvis udlændingen alene mangler at afsone få dage af den idømte straf.

Læs mere om betingelserne for varetægtsfængsling og om sondringen mellem henholdsvis retsplejelovens og

udlændingelovens regler om varetægtsfængsling under

pkt. 4.2.

Hvis udlændingen er asylansøger og udvises ved endelig dom, skal anklagemyndigheden begære udlændingen

varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35, stk. 2, hvis den straf, udlændingen idømmes, anses for afsonet

med den varetægtsfængsling, der har fundet sted forud for dommen, eller hvis udlændingen idømmes en

betinget straf. Læs mere om udlændingelovens § 35, stk. 2, under

pkt. 4.2.2.

Hvis udlændingen ikke bliver udvist ved dommen (f.eks. fordi udlændingen frifindes, eller fordi straffen bliver

fastsat til bøde), skal anklagemyndigheden overveje, om udlændingen skal søges frihedsberøvet efter reglerne i

udlændingelovens § 36, jf. § 37, f.eks. med henblik på en administrativ udvisning. Spørgsmålet om

frihedsberøvelse bør forelægges for retten i det samme retsmøde, uanset at politiet i denne situation har

mulighed for at frihedsberøve udlændingen administrativt i op til 3 døgn, jf. forarbejderne til udlændingelovens

§ 37, stk. 1, 5. pkt. (L

85 af 30. november 1994, de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 17).

- 10 -