UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der i udlandet findes retter, som er specialiserede i udvisningssager, og i givet fald hvilke erfaringer man kan drage derfra, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. oktober 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0032/40-0433

1652638

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 469 (Alm. del), som Fol-

ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren

den 29. september 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Ra-

bjerg Madsen (S).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 470: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der i udlandet findes retter, som er specialiserede i udvisningssager, og i givet fald hvilke erfaringer man kan drage derfra, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 469 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren i tabelform redegøre for fordelingen af sager,

hvor der er nedlagt påstand om udvisning, i de danske retssale

de sidste fem år, herunder om det vil være muligt at etablere en

ret, som har særligt på f.eks. udvisning, på samme måde som

f.eks. boligretten?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har undersøgt mulighederne for at trække op-

lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om straf-

fesager de sidste fem år, hvor der var nedlagt påstand om udvis-

ning.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-

bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som

knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-

slutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens

resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at

oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrø-

rer en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre

være muligt at trække data af mere detaljeret karakter.

I forbindelse med sagsbehandlingen af straffesager registreres

det ikke, om der er nedlagt påstand om udvisning. Det vil derfor

kræve en meget omfattende manuel gennemgang af et stort antal

sager, hvis de straffesager, hvor der har været nedlagt påstand

om udvisning de sidste fem år, skal findes.

Rigsadvokaten har i stedet fra Kriminalregisteret trukket oplys-

ninger om antallet af personer, der som følge af en dom er regi-

streret med et indrejseforbud, hvilket altid knyttes til en udvis-

ning, eller er registreret med en betinget udvisning/advarsel ef-

ter udlændingelovens § 24 b. Oplysningerne fremgår af tabel 1

nedenfor.

Tabel 1. Antal personer som er idømt indrejseforbud eller be-

tinget udvisning/advarsel i forbindelse med en fældende, ende-

lig dom, fordelt på år*

2015

Indrejsefor-

bud

1.663

2016

1.523

2017

1.801

2018

1.995

2019

1.926

2020

816

2015

Betinget ud-

visning/advar-

sel

2016

2017

2018

2019

2020

259

309

408

450

638

335

*Data er analyseret på baggrund af Kriminalregistret (KR). Der tages forbe-

hold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser

af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Grundet efter-

slæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i KR, anses data først for

at være komplet i datatræk foretaget mindst to måneder efter seneste afgørel-

sesdato.

Data er selekteret så de kun omfatter straffesager, samt fældende og endelige

domme. Data er opdateret den 7. september 2020.”

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det siden retsplejelovens

ikrafttræden i 1919 har været et grundlæggende princip, at alle byretter og

begge landsretter som det helt klare udgangspunkt behandler alle typer af

straffesager og alle typer af civile sager. På denne måde sikres det, at retten

geografisk set er tæt på landets borgere og virksomheder, uanset hvad sagen

angår, og at alle byretsdommere og landsdommere bevarer en generalist-

funktion. Hertil kommer, at der er mange typer af retssager, og at det ikke

er realistisk at henlægge behandlingen af hver af disse til én eller flere spe-

cialiserede domstole.

Retsplejerådet fandt det i betænkning nr. 1401/2001 om reform af den civile

retspleje væsentligt, at dommere ved de almindelige domstole bevarer en

generalistfunktion og således behandler en række forskellige sager. Rådet

fandt dog en vis specialisering hensigtsmæssig, så længe en sådan speciali-

sering sker inden for den enkelte byret og ikke mellem byretterne. Den øn-

skede specialistfunktion kan ifølge rådet kombineres med, at en bestemt af-

deling eller bestemte dommere samtidig opnår et vist specialkendskab til et

givent område ved at behandle en vis mængde sager inden for det pågæl-

dende område.

Det nævnte princip blev videreført med retskredsreformen i 2007

–

hvor

antallet af retskredse blev reduceret fra 82 til 24

–

og en koncentration af

udvisningssager ved én ret vil således være et brud med de forudsætninger,

som domstolenes nuværende organisering bygger på.

Jeg deler Retsplejerådets opfattelse af, at det er væsentligt, at alle dom-

mere ved de almindelige domstole, herunder også i straffesager, bevarer en

generalistfunktion og således behandler en række forskellige sager. Hermed

styrkes sammenhængen i retsanvendelsen, idet det sikres, at dommerne til

stadighed bevarer kendskabet til generelle og tværgående juridiske regler og

principper.

Hertil kommer, at spørgsmålet om udvisning af kriminelle udlændinge har

en nær indholdsmæssig sammenhæng med selve straffesagen. Efter udlæn-

dingeloven skal en udlænding således udvises, hvis det strafbare forhold ef-

ter bestemmelserne i udlændingeloven kan føre til udvisning, og udvisning

ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser, herunder særligt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention om retten til respekt for privat- og familieliv. Spørgsmålet om, hvor-

vidt en person skal udvises af Danmark, afhænger derfor i høj grad af den

idømte frihedsstrafs karakter og længde samt varigheden af udlændingens

ophold her i landet.

Jeg finder på denne baggrund ikke anledning til at iværksætte tiltag med det

formål at henlægge domstolenes behandling af sager om udvisning til én

enkelt domstol eller en særlig del af de eksisterende domstole, som det er

tilfældet med boligretten, der er en særlig del af den stedlige byret.