Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 452 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 452:
Vil ministeren, eventuelt med bidrag fra ministeren for udviklingssamarbejde,
redegøre for, hvor mange afviste asylansøgere, kriminelle udlændinge og perso-
ner på tålt ophold, der er i udsendelsesposition, samt oplyse hvilke lande Dan-
mark har udsendelsesproblemer med og omfanget af dansk bistand/støtte til de
pågældende lande?
Svar:
1.
Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at det er en central prioritet for
regeringen, at flere udlændinge uden lovligt ophold i Danmark rejser hjem. Rege-
ringen har derfor også fremlagt en række nye tiltag på hjemrejseområdet, herun-
der etableringen af Hjemrejsestyrelsen og præsentationen af Danmarks første
hjemrejselov, der skal bidrage til, at Danmark får en sammenhængende hjemrej-
sepolitik.
2.
For så vidt angår antallet af afviste asylansøgere i udsendelsesposition fremgår
det af den seneste opgørelse fra politiet primo august 2020, at der var ca. 1.100
afviste asylansøgere i udsendelsesposition på opgørelsestidspunktet, jf. status på
udsendelse af udlændinge fra Danmark af 4. august 2020, der er offentliggjort på
politiets hjemmeside, politi.dk.
Det fremgår af den seneste halvårlige redegørelse vedrørende personer på tålt
ophold og kriminelle udviste udlændinge med meldepligt, at der pr. 30. juni 2020
var 104 personer på tålt ophold, og at der pr. 6. juli 2020 var 333 personer, der var
udvist ved dom og pålagt meldepligt. Det bemærkes, at der kan være personer,
som indgår i opgørelsen af personer på tålt ophold og kriminelle udviste udlæn-
dinge med meldepligt, som også indgår i opgørelsen af det samlede antal afviste
asylansøgere.
20. oktober 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 17395
1399844
Side
1/4