Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
20. oktober 2020
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 450 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 450:
Kan ministeren bekræfte, at han og hans ministerium har læst og forstået indhol-
det i artiklen »Nej til skilsmisser og SMS-kæder om kvinder, der trodser islamiske
værdier: Religiøst råd opererer i det skjulte i Odense«, Berlingske, den 19. sep-
tember 2020, der åbenlyst dokumenterer, at især muslimske kvinder i Odense er
underlagt ekstrem social kontrol? Af artiklen fremgår bl.a.; »Muslimske kvinder i
Odense lever i udpræget grad med negativ social kontrol, og tre imamer i de ud-
satte boligområder menes at spille en rolle i undertrykkelsen. Nu kan det for før-
ste gang konstateres, at et religiøst råd i Odense blandt andet vejleder kvinder om
skilsmisse uden om myndighederne.« Kan ministeren forklare, hvorfor dette hidtil
er gået upåtalt hen, og hvilke initiativer agter ministeren at søsætte for at fjerne al
magt og indflydelse fra denne parallelle magtstruktur i Odense?
Svar:
Det var bl.a. på baggrund af de problemstillinger med negativ social kontrol, der
belyses i den omtalte artikel, at jeg for nylig den 5. oktober 2020 besøgte Volls-
mose, hvor jeg talte med Odenses borgmester og en række lokale aktører, der
arbejder med at forebygge og bekæmpe negativ social kontrol i området. Jeg er
meget glad for at se, at Odense Kommune i den grad tager situationen alvorligt.
Jeg mener derfor ikke, at det er en korrekt beskrivelse, når spørgeren anfører, at
forholdene i Odense er gået upåtalt hen.
Det er vigtigt, at vi som samfund siger konsekvent fra over for sådanne forhold.
Regeringen har præsenteret en række tiltag, der skal bekæmpe negativ social
kontrol. Regeringen vil bl.a. fremsætte et lovforslag om at indsætte en eksplicit
henvisning til negativ social kontrol i straffelovens bestemmelse om psykisk vold,
ligesom vi ønsker at præcisere, at bestemmelsen bl.a. omfatter negativ social
kontrol i form af fastholdelse i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold ved
hjælp af religiøse skilsmissekontrakter mv., herunder for så vidt angår medvirken.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 17301
1398042
Side
1/2