UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange der er blevet dømt jf. straffelovens paragraffer imod tvangsægteskaber? Vil ministeren ligeledes oplyse hvor mange sager, der har været rejst jf. ovennævnte paragraffer, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 634

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. september 2018

Strafferetskontoret

Julie Christine Gade Mi-

kkelsen

2018-0032/40-0112

769499

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 634 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

28. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).

Søren Pape Poulsen

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange der er blevet dømt jf. straffelovens paragraffer imod tvangsægteskaber? Vil ministeren ligeledes oplyse hvor mange sager, der har været rejst jf. ovennævnte paragraffer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 634 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvor ofte årligt siden 2013 straffe-

lovens § 260, stk. 2 har fundet anvendelse på tvangsægteskaber,

hvilken nationalitet og alder offeret havde i de enkelte straffesa-

ger, samt hvilken relation dømte havde til offeret?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS) indeholder ikke en ger-

ningskode, der alene omhandler tvangsægteskaber (straffelovens §

260, stk. 2). Det er derfor ikke muligt ved elektronisk udtræk fra

POLSAS at tilvejebringe oplysninger om antallet af afgørelser for

overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 2.

Rigsadvokaten har fra Rigspolitiet modtaget en oversigt med jour-

nalnumre på i alt 108 henvendelser om mulige tvangsægteskaber,

som politiet har modtaget i perioden fra 2013 til 2017.

Rigspolitiet oplyser, at tallene til og med 2016 er opgjort på bag-

grund af indberetninger fra politikredsene. Tallet for 2017 er frem-

kommet via søgning i POLSAS på søgenøglen vedrørende æresrela-

terede konflikter og forbrydelser. Der skal derfor tages forbehold for

eventuelle yderligere sager.

Rigspolitiet oplyser desuden, at der med begrebet ”tvangsægteskab”

forstås et arrangeret ægteskab, hvor den ene eller begge parter tvin-

ges til ægteskab af f.eks. forældre eller øvrige familiemedlemmer.

Rigspolitiets oversigt dækker både over situationer, hvor der kan

være indgået et sådan ægteskab, samt situationer, hvor en person

vurderer, at et tvangsægteskab er nært forestående eller under plan-

lægning.

På baggrund af en manuel gennemgang af de 108 journalnumre

foretaget af politikredsene kan Rigsadvokaten oplyse, at der i neden-

stående tilfælde har været rejst sigtelse for overtrædelse af straffe-

lovens § 260, stk. 2, om tvangsægteskaber. De øvrige henvendelser

på Rigspolitiets oversigt har efter oplysningerne fra politikredsene

ikke ført til, at der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens

§ 260, stk. 2. I enkelte sager er der rejst sigtelse for overtrædelse af

andre bestemmelser, f.eks. om vold.

I én sag er der sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens §

260, stk. 2, jf. § 21 (forsøg på tvangsægteskab). Nordsjællands Po-

liti har om sagen oplyst, at Retten i Helsingør ved dom af 24. maj

2017 fandt forældrene til en syrisk pige, som i den periode, hvor for-

holdet blev begået, var 13-15 år, skyldige i blandt andet overtrædelse

af straffelovens § 260, stk. 2, jf. § 21. Begge forældre blev ved dom-

men udvist af Danmark. De domfældte er syriske statsborgere. De

er endnu ikke udsendt.

Ved ankedom af 8. juni 2018 har Østre Landsret frifundet for over-

trædelse af blandt andet forsøg på tvangsægteskab (§ 260, stk. 2, jf.

§ 21). Københavns Politi har om sagen oplyst, at en far var tiltalt for,

under trussel om vold, at have forsøgt at tvinge sin datter til at indgå

ægteskab eller religiøs vielse i Pakistan. Pigen var 17 år på gernings-

tidspunktet. Hun var født i Pakistan og dansk statsborger.

I en anden sag fra Københavns Politi var der rejst sigtelse for over-

trædelse af straffelovens § 260, stk. 2. Sigtede var mor til en 21-årig

pige. Ifølge sigtelsen var moren rejst til Pakistan med datteren, hvor-

efter hun tog passet fra datteren, således at datteren blev forhindret i

at rejse tilbage, ligesom hun blev forhindret i at færdes frit, med hen-

blik på, at datteren skulle tvinges til at gifte sig. Sigtelsen blev efter-

følgende opgivet på bevisets stilling efter retsplejelovens § 721, stk.

1, nr. 2.

Ved Retten i Esbjergs dom af 9. januar 2018 blev forældrene til en

17-årig syrisk pige frifundet for overtrædelse af straffelovens § 260,

stk. 2. Denne dom er under anke ved Vestre Landsret.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet et bi-

drag fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

samtlige politikredse vedrørende de eventuelle efterforskningsmæs-

sige udfordringer, som kan gøre sig gældende i relation til sager om

tvangsægteskaber.

Overordnet fremgår det af politikredsenes udtalelser, at det kan være

vanskeligt at tilvejebringe det fornødne grundlag for at rejse sigtelse

for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 2 om tvangsægteskaber.

Det skyldes bl.a., at efterforskningen i sager om (muligt) tvangsægte-

skab ofte kompliceres af de problematikker, der kan opstå i forbin-

delse med vidneførelse i familieforhold. Den forurettede kan således

finde det svært at vidne mod sin egen familie og ønsker ikke, at fami-

liemedlemmerne bliver straffet. Ligesom den forurettede ofte har en

forhåbning om at blive genforenet med familien på sigt, hvilket en an-

meldelse om overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 2., kan vanske-

liggøre.

Derudover kan det bevismæssigt være vanskeligt at dokumentere, at

der rent faktisk er indgået et ægteskab, hvis ægteskabet f.eks. ikke er

dokumenteret på skrift, og det strafbare forhold er begået i lande med

hvilke, der ikke er etableret et internationalt samarbejde.

Politikredsene har endvidere overordnet oplyst, at de forurettede per-

soner, der retter henvendelse til politiet i æresrelaterede sager, ofte

alene ønsker at få politiets hjælp til at komme væk fra den familie, der

planlægger et forestående tvangsægteskab, eller at blive skilt fra den

ægtefælle, de er tvangsgift med – og altså ikke er interesseret i, at der

sker strafforfølgelse. I nogle tilfælde er hensigten med henvendelsen

udelukkende at opnå politiets hjælp til mægling mellem den foruret-

tede og familien, eller at politiet formidler til familien, at tvangsægte-

skabet ikke må gennemføres.

Når politiet modtager en henvendelse om en æresrelateret sag, inde-

bærer den politimæssige indsats således i en række tilfælde en fore-

byggende vejledning og rådgivning af den unge – eventuelt suppleret

med en formaning i forhold til familien (om bl.a. straffelovens be-

stemmelser om tvang, trusler mv.).”

Om den forebyggende indsats i relation til tvangsægteskaber henvises der

til ministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 636 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.