Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 443 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 443:
Vil ministeren redegøre for, om det i dag er muligt at udvise en udlænding, som
begår socialt bedrageri ved udlandsophold og uoplyst arbejde?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-
målet indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst, at socialt bedrageri
generelt straffes efter straffelovens § 289 a. Der henvises til den samtidige besva-
relse af spørgsmål nr. 442 (alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at de nærmere regler for
udvisning af kriminelle udlændinge fremgår af udlændingelovens §§ 22-24.
Som udgangspunkt afhænger adgangen til udvisning af den idømte frihedsstrafs
karakter og længde samt varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Udlændingelovens § 22, nr. 4-9, indeholder en udvidet adgang til udvisning ved
dom, hvis en udlænding idømmes ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af
nærmere angivne bestemmelser i navnlig straffeloven.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 4-9, kan en udlænding således
–
uanset varighe-
den af den pågældendes ophold her i landet
–
udvises, hvis den pågældende for
overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i navnlig straffeloven idømmes
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne karakter. Det gælder bl.a. ved overtrædelse af straffelovens § 289 a
om socialt bedrageri.
22. oktober 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 16864
1389345
Side
1/2