UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad en ændring af udlændingelovens §§ 22 og 23, hvor antallet af års ophold i Danmark generelt hæves med 2 år, vil betyde ift. antallet og udfaldet af sager, hvor der nedlægges påstand om udvisning, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. september 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 441 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-

med besvares.

Spørgsmål nr. 441:

Vil ministeren redegøre for, hvad en ændring af udlændingelovens §§ 22 og 23,

hvor antallet af års ophold i Danmark generelt hæves med 2 år, vil betyde ift. an-

tallet og udfaldet af sager, hvor der nedlægges påstand om udvisning?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at udlændingelovens udvis-

ningsregler er bygget op efter en såkaldt trappestigemodel, der indebærer, at

betingelserne for udvisning skærpes i takt med varigheden af udlændingens op-

hold i Danmark. Udlændinge med mere end 9 års ophold (8 år for flygtninge) her i

landet nyder den mest vidtrækkende beskyttelse mod udvisning, udlændinge med

mere end 5 års ophold nyder den næstbedste beskyttelse mod udvisning, og ud-

lændinge med mindre end 5 års ophold nyder den laveste grad af beskyttelse mod

udvisning.

Trappestigemodellen er suppleret af regler, der udvider adgangen til udvisning i

tilfælde af nærmere angiven kriminalitet. Formålet med de supplerende regler er,

at særligt grove kriminalitetsformer så vidt muligt skal medføre udvisning uden

særlige begrænsninger som følge af længden af udlændingens ophold her i landet

og længden af den idømte straf. De supplerende regler er løbende blevet udvidet

med flere delikter gennem årene.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan på baggrund af bidrag fra Justitsmini-

steriet oplyse, at det umiddelbart er vanskeligt at estimere, hvad en ændring af

opholdsperioderne i udlændingelovens udvisningsregler vil betyde for antallet af

udvisninger, og hvad de økonomiske konsekvenser heraf vil være. Rigsadvokaten

registrerer domme om udvisning efter udlændingeloven i POLSAS (politiets sags-

behandlingssystem) og Kriminalregisteret, men det er ikke muligt på baggrund af

denne registrering at trække data for domme fordelt på de enkelte bestemmelser

i udlændingeloven, eller på hvor længe en dømt person har haft lovligt ophold i

24. september 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 16844

1389110

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad en ændring af udlændingelovens §§ 22 og 23, hvor antallet af års ophold i Danmark generelt hæves med 2 år, vil betyde ift. antallet og udfaldet af sager, hvor der nedlægges påstand om udvisning, til udlændinge- og integrationsministeren

Danmark. Rigsadvokaten registrerer ikke i øvrigt særskilt domme mod udlændin-

ge, når der ikke sker udvisning.

Det er imidlertid umiddelbart vurderingen, at en ændring af opholdsperioderne

som den, der spørges til, vil kunne indebære, at der i flere tilfælde end i dag vil

være hjemmel til at nedlægge påstand om udvisning i straffesager, idet udlændin-

ge først efter en længere periode vil opnå den bedste og næstbedste beskyttelse

mod udvisning, jf. ovenfor. F.eks. vil en forlængelse af perioden fra 5 år til 7 år i

udlændingelovens § 23 indebære, at udlændinge først efter 7 års ophold i landet

vil opnå den næstbedste beskyttelse mod udvisning

–

mod 5 år i dag.

Det bemærkes dog, at uanset om der indføres en sådan yderligere hjemmel til at

nedlægge udvisningspåstand, følger det af Danmarks internationale forpligtelser,

at bl.a. opholdets varighed og kriminalitetens grovhed vil skulle indgå ved den

konkrete vurdering af, om en person, der dømmes for et strafbart forhold, kan

udvises af Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at der ifølge udlændingelo-

vens § 26, stk. 2, ikke kan ske udvisning, hvis domstolene i den konkrete sag vur-

derer, at dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser.

Kaare Dybvad Bek

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

2/2