Udenrigsministeriet
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2020-33458
MNS
29. september 2020
UUI alm. del
–
svar på spørgsmål 438 fra Sikandar Siddique
(UFG) stillet den 16. september 2020 til Ministeren for
udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Dokumentarist Michael Graversen fortalte i TV2 News den 9. september
2020 og i debatindlæg i Information den 10. september 2020 om den
humanitære krise i Moria-lejren på øen Lesbos i Grækenland, hvor flere
brande har ødelagt store dele af lejren. Moria-lejerens beboere evakueres,
og tusindvis opholder sig på områder udenfor lejren, mange uden deres
ejendele. Det er iflg. Læger uden Grænser ikke muligt at komme nødstedte
og syge beboere til hjælp. Moira-lejren har været i karantæne på grund af
stigning i antal corona-smittede.
Antal flygtninge i Moria-lejren er ca. 12.500, på trods af, at lejrens officielle
kapacitet er ca. 2.700 personer. Der er i og omkring lejren i alt ca. 20.000
mennesker. Det er i særlig grad lejrens børn, der lider under de forværrede
forhold i Moira-lejren, hvor tusindvis af børn lider i forvejen af diarré,
opkast, lus og luftvejssygdomme, og flere spædbørn dør af dehydrering.
Hvilken nødhjælp planlægger regeringen at sende til de tusindvis af
flygtninge og migranter, som nu står uden vand, mad, husly og lægehjælp
efter de seneste brande i Morialejren på Lesbos i Grækenland?
Svar
Jeg deler til fulde bekymringen for den svære situation som branden i
Moria-lejren har efterladt især de mange uledsagede børn i. Branden var
en ulykke, som desværre blot gjorde den allerede vanskelige situation for
de mange mindreårige flygtninge- og migrantbørn i Grækenland endnu
værre.