UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke tiltag ministeren har igangsat – eller agter at igangsætte – ift. at sikre beboernes tryghed ved de utryghedsskabende konflikter, som de er beskrevet i artiklen »To klaner fra Libanon hærger bydel i Korsør«, Berlingske den 31. august 2020, til boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

BOLIGMINISTEREN

29. september 2020

2020-7158

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Udlændinge- og Integrationsudvalget har i brev af 7. september 2020 stillet

mig følgende spørgsmål (UUI alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Morten Dahlin (V) og Heidi Bank (V).

Spørgsmål nr. 431:

Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag ministeren har igangsat

–

eller agter at

igangsætte

–

ift. at sikre beboernes tryghed ved de utryghedsskabende konflik-

ter, som de er beskrevet i artiklen »To klaner fra Libanon hærger bydel i Kor-

sør«, Berlingske den 31. august 2020? Ministeren bedes ligeledes kommentere

på artiklen.

Svar:

Alle mennesker skal kunne føle sig trygge og være sikre uanset, hvor de bor i

Danmark. Almene boligområder er ikke en undtagelse herfra.

Regeringen vil ikke acceptere, at der er boligområder, som reelt har udviklet sig

til parallelsamfund med en alternativ retsorden, der styres af kriminelle og

religiøse kræfter eller af kulturelle normer fra en fjern fortid.

Derfor er det vigtigt, at boligorganisationer, kommuner og politi har de nød-

vendige redskaber til at opretholde ro og orden i almene boligområder. Det er

ligeledes vigtigt, at redskaberne er effektive, og at de bliver brugt i det omfang,

det er nødvendigt.

Senest er lovgivningen blevet ændret i forbindelse med parallelsamfundsafta-

lerne. Socialdemokratiet er med i samtlige aftaler, der er indgået på de forskel-

lige ministerområder med den tidligere regering bestående af Venstre, Det

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

I parallelsamfundsaftalerne er det aftalt, at udsatte boligområder, der har været

på ghettolisten i de seneste fem år, skal omdannes til velfungerende bydele

blandt andet ved at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. og

iværksætte en grundlæggende forandring af områdets fysiske struktur.

Herudover er der indført skærpede regler for kommunal anvisning. Det er

blandt andet ikke længere tilladt at anvise boligsøgende med et boligsocialt

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke tiltag ministeren har igangsat – eller agter at igangsætte – ift. at sikre beboernes tryghed ved de utryghedsskabende konflikter, som de er beskrevet i artiklen »To klaner fra Libanon hærger bydel i Korsør«, Berlingske den 31. august 2020, til boligministeren

Side 2/2

behov til udsatte boligområder, hvis de inden for de seneste 6 måneder har fået

ophævet et lejemål, er blevet dømt, eller er blevet løsladt fra institutioner under

kriminalforsorgen.

Endelig er reglerne for, hvornår en boligorganisation kan ophæve lejemålet for

en lejer og dennes hustand, blevet mere entydige. Med henblik på at sikre at

flere sager om ophævelse af lejemål kan køres effektivt via fogedretten, er det

præciseret, at en ubetinget fængselsstraf for en række nærmere bestemte kri-

minalitetstyper begået inden for én kilometer fra lejemålet, kan udløse en op-

hævelse jf. almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 10.

Disse nye regler supplerer de generelle regler om ophævelse af lejemål som

følge af overtrædelse af god skik og orden i ejendommen jf. almenlejeloven §

90, stk. 1, nr. 7.

Reglerne bakkes op af muligheden for, at politiet kan videregive oplysninger

om strafferetlige afgørelser til bl.a. boligorganisationer og kommuner som et

led i en tryghedsskabende indsats og ophævelse af lejemål. Ligesom det er mu-

ligt for almene boligorganisationer i udsatte boligområder at afvise en boligsø-

gende, som er dømt for kriminalitet.

Det er vigtigt, at de omfattende indsatser, der er iværksat for at omdanne de

mest udsatte boligområder, ikke ødelægges af utryghed og kriminalitet. Det er

der en risiko for på Motalavej i Korsør, når vi hører, at en sag om ophævelse af

et lejemål skal være op til fire år om at blive afgjort ved domstolene.

Derfor er vi i gang med at undersøge, hvordan lovgivningen kan ændres, sådan

at utryghedsskabende og kriminelle lejere tvinges til at flytte hurtigere, efter de

har fået en dom.

Her henvises desuden til justitsministerenes besvarelse af UUI alm. del 433.

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek