UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 19. november 2019 om praktikforhold for udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle, der opholder sig på Kærshovedgård, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrange-

ment:

Hvornår:

Samrådsspørgsmål nr. B

19. november 2019

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2019 - 14266

1032571

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er adgang til

at komme i praktik for udlændinge på tålt ophold og

udviste kriminelle, der opholder sig på Kærshoved-

gård? Mener ministeren, at det fremmer personernes

hjemrejse, at de kan komme i praktikforløb (jf. artik-

len ”Politikere vidste det ikke: Beboere på udrejsecen-

ter kan

komme i praktik”, Jyllands-posten.dk,

den 23.

september 2019)? Vil ministeren redegøre for, hvor

længe denne praktikmulighed har eksisteret?

Svar

Tak for spørgsmålet.

Jeg er meget glad for den anledning, det giver, til at

drøfte, hvordan vi bedst muligt fremmer, at udlændin-

ge uden lovligt ophold i Danmark rejser ud af landet.

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 19. november 2019 om praktikforhold for udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle, der opholder sig på Kærshovedgård, til udlændinge- og integrationsministeren

Jeg er meget enig med spørgeren i, at det umiddelbart

fremstår påfaldende, at kriminelle udviste og udlæn-

dinge på tålt ophold har mulighed for at deltage i

praktik uden for sit indkvarteringssted.

Jeg kan også godt forstå, at de lokale beboere omkring

Udrejsecenter Kærshovedgård undrer sig, når de ser

kriminelle udviste og udlændinge på tålt ophold gå

rundt og arbejde i lokalområdet som led i en sådan

praktik.

Spørgeren har bedt mig svare på tre ting: Hvorfor der

er adgang til praktik for beboerne på Kærshovedgård?

Om jeg mener, reglerne medvirker til at få folk til at

rejse hjem? Og hvor længe ordningen har eksisteret?

Jeg vil tillade mig først at svare på hvorfor og hvor

længe, og bagefter vil jeg vende mig mod, om det vir-

ker.

Reglerne om aktivering, herunder praktik, blev vedta-

get i 2003 under den daværende VK-regering.

Formålet med reglerne var ifølge forarbejderne, at

asylansøgere brugte ventetiden konstruktivt, mens de-

res asylsag var under behandling.

Enten for at skabe forudsætninger for integration ved

en opholdstilladelse eller for at skabe forudsætninger

for tilbagevenden til hjemlandet ved et afslag.

Så præmissen er med andre ord, at hvis asylansøgere

skal klare sig selv

–

uanset om det er i Danmark eller i

hjemlandet

–

så skal deres kompetencer vedligeholdes

og udbygges.

Reglerne for

personer, der ikke har lovligt ophold i

Danmark

–

altså dem, der bl.a. er indkvarteret på

Kærshovedgård

–

er indrettet sådan, at adgangen til at

deltage i aktivering afhænger af, om man medvirker

til sin hjemsendelse. Sådan har det været siden 2006.

Det betyder, at bl.a. kriminelle udviste, som har fået

endeligt afslag på asyl, kan deltage i ekstern aktive-

ring, hvis de altså medvirker til deres udrejse.

Udlændinge på tålt ophold har som bekendt ikke no-

get, de kan medvirke til, da de ikke kan udsendes af

landet. Derfor kan de efter de nugældende regler også

deltage i aktivering uden for centeret.

Der er en række øvrige forudsætninger for deltagelse i

ekstern praktik. Herunder gælder det, at praktikken

som udgangspunkt kun kan vare i 13 uger, og udlæn-

dingen må ikke få løn eller ydelser for praktikken.

Jeg vil ikke her gennemgå reglerne og de betingelser,

der i øvrigt stilles. Det bliver for teknisk. Men jeg re-

degør naturligvis gerne for det, hvis der bagefter måtte

være et ønske om at høre nærmere om ordningen i de-

taljen.

Men for nu vil jeg hellere vende mig mod det, som jeg

selv synes, er det mest centrale af det, som spørgeren

peger på med samrådsspørgsmålet:

Fremmer praktikordningen udlændingenes hjemrejse?

Det har vi ikke noget grundlag for at sige noget kon-

kret om. Det vil jeg gerne være meget ærlig om. Det

er som nævnt et krav, at praktikordningen kun bliver

tilbudt de udlændinge, der medvirker. Og allerede af

den årsag burde det jo i hvert fald være sådan, at ud-

lændinge, der kan sendes ud, og som er på praktikord-

ningen, rejser hjem. Men det er jo ikke det samme

som at sige, at ordningen virker.

Det, som jeg i hvert fald kunne tænke mig, det virkede

på, det er dels, at flere medvirker, fordi de med prak-

tikken får en motivation til at efterkomme deres afgø-

relse, og udrejser. Og dels at flere udlændinge er i

stand til at retablere sig i hjemlandet, så vi ikke ser

dem rejse tilbage til Danmark endnu engang.

Det er den succes, jeg mener, vi skal måle os på.

Men det kan vi ikke nu, med den viden vi har.

Samtidig vil jeg også gerne sige, at jeg er meget opta-

get af, at ordninger som praktikordningen er noget, vi

kun tilbyder til de udlændinge, der bør få et sådant til-

bud.

Og når jeg kigger på den persongruppe, der er omfat-

tet af tilbuddet i dag, herunder jo bl.a. udlændinge på

tålt ophold, så vil jeg gerne ærligt sige, at jeg kan væ-

re i tvivl, om det, som situationen er i dag, er fornuf-

tigt.

De to ting skal vi have kigget på: Hvordan får vi en

praktikordning, der virker, og hvem skal tilbydes den

ordning?

Jeg har allerede bedt mit ministerium om at se nærme-

re på, hvordan vi mest effektivt sikrer, at udlændinge,

der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, rejser

hjem.

Og efter artiklen i Jyllands-Posten, har jeg bedt om, at

det her indgår dér.

Jeg vil ikke i dag foregribe, hvem der skal være om-

fattet af en kommende ordning, og hvad den konkret

skal bestå af. Det, synes jeg, vi skal tænke mere grun-

digt over, og jeg synes, vi skal høre, hvad fagpersoner,

der arbejder med området, kan pege på.

Men jeg vil gerne sige så meget, at det ikke er mit ind-

tryk, at det fungerer blot at sætte udlændinge på et ud-

rejsecenter og så ikke gøre andet, end at vente på at de

rejser.

Udlændinge i udsendelsesposition skal selvsagt mær-

ke, at der

–

populært sagt

–

for dem er skruet helt ned

for velfærdsstaten Danmark. Det er det rigtige at gøre.

Og det har vi gjort i mange år.

Men det er ikke det eneste, vi skal gøre i forhold til

den gruppe. Jeg tror simpelthen det er for ensporet en

tilgang, hvis vi skal lykkes med, at flest muligt i grup-

pen rent faktisk udrejser.

Vi og de skal hele tiden have fokus på, hvad der er det

næste skridt frem mod det, der er målet; nemlig at de

rejser ud. Helt simpelt. Hvordan tilskynder vi bedst

muligt den enkelte til at udrejse? Og der kan praktik

være et redskab i nogle tilfælde.

Så hvis jeg skal sammenfatte det, der er svaret på

spørgsmålene, ja, så har vi en ordning, der følger af

nogle regler, som vi altså har haft i en rum tid. Om det

så er den rigtige ordning, og om den virker, som den

burde, det har jeg endnu ikke svaret på.

Men jeg deler i hvert fald spørgerens interesse for at

se nærmere på det, og derfor ser jeg også frem til at

kunne dele nogle resultater med jer. Det forventer jeg

at kunne gøre i denne folketingssamling.

Tak for ordet.