Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 422 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 422:
Vil ministeren redegøre for den gældende praksis for meldepligt og kontrol af be-
boernes tilstedeværelse for de børnefamilier, der i 2020 er flyttet fra Udrejsecenter
Sjælsmark til Avnstrup
–
herunder hvor hyppigt beboerne har meldepligt, i hvilke
tidsrum de skal melde sig, hvor og hos hvem de skal melde sig, hvor hyppigt deres
tilstedeværelse kontrolleres, og hvem der kontrollerer den?
Svar:
Pr. 1. august 2020 overgik ansvaret for opgaverne vedrørende melde-, opholds- og
underretningspligt til Hjemrejsestyrelsen. Udlændinge- og Integrationsministeriet
har derfor til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Hjemrejsestyrelsen, som har
oplyst følgende:
”I
forbindelse med, at der i sommeren 2020 flyttede børnefamilier fra
Udrejsecenter Sjælsmark til Center Avnstrup, blev en del af målgruppen
for indkvartering på Center Avnstrup udlændinge i udsendelsesposition,
som er pålagt melde-, opholds- og underretningspligt.
Udlændinge- og integrationsministeriet sendte i juli 2020 en instruks til
Udlændingestyrelsen, hvoraf det fremgår, hvorledes kontrollen af op-
holdspligten og meldepligten skal foregå på Center Avnstrup, henset til
at der ikke er hegn og adgangskontrol på centeret.
Af instruksen fremgår det bl.a., at de voksne udlændinge, der er pålagt
opholdspligt, kan vælge, om de enten selv vil meddele deres tilstedevæ-
relse i tidsrummet fra kl. 07.00 til kl. 10.00 og igen i tidsrummet fra kl.
17.00 til kl. 22.00, eller om de vil være omfattet af en tilstedeværelses-
kontrol udført af myndighedspersoner ved deres værelser.
25. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 16243
1377553
Side
1/2