Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2250704_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 422 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 422:
Vil ministeren redegøre for den gældende praksis for meldepligt og kontrol af be-
boernes tilstedeværelse for de børnefamilier, der i 2020 er flyttet fra Udrejsecenter
Sjælsmark til Avnstrup
herunder hvor hyppigt beboerne har meldepligt, i hvilke
tidsrum de skal melde sig, hvor og hos hvem de skal melde sig, hvor hyppigt deres
tilstedeværelse kontrolleres, og hvem der kontrollerer den?
Svar:
Pr. 1. august 2020 overgik ansvaret for opgaverne vedrørende melde-, opholds- og
underretningspligt til Hjemrejsestyrelsen. Udlændinge- og Integrationsministeriet
har derfor til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Hjemrejsestyrelsen, som har
oplyst følgende:
”I
forbindelse med, at der i sommeren 2020 flyttede børnefamilier fra
Udrejsecenter Sjælsmark til Center Avnstrup, blev en del af målgruppen
for indkvartering på Center Avnstrup udlændinge i udsendelsesposition,
som er pålagt melde-, opholds- og underretningspligt.
Udlændinge- og integrationsministeriet sendte i juli 2020 en instruks til
Udlændingestyrelsen, hvoraf det fremgår, hvorledes kontrollen af op-
holdspligten og meldepligten skal foregå på Center Avnstrup, henset til
at der ikke er hegn og adgangskontrol på centeret.
Af instruksen fremgår det bl.a., at de voksne udlændinge, der er pålagt
opholdspligt, kan vælge, om de enten selv vil meddele deres tilstedevæ-
relse i tidsrummet fra kl. 07.00 til kl. 10.00 og igen i tidsrummet fra kl.
17.00 til kl. 22.00, eller om de vil være omfattet af en tilstedeværelses-
kontrol udført af myndighedspersoner ved deres værelser.
25. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16243
1377553
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om ministeren vil redegøre for den gældende praksis for meldepligt og kontrol af beboernes tilstedeværelse for de børnefamilier, der i 2020 er flyttet fra Udrejsecenter Sjælsmark til Avnstrup – herunder hvor hyppigt beboerne har meldepligt, i hvilke tidsrum de skal melde sig, hvor og hos hvem de skal melde sig, hvor hyppigt deres tilstedeværelse kontrolleres, og hvem der kontrollerer den, til udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår endvidere af instruksen, at meldepligt skal afvikles på
samme måde som før, men med den justering, at kontrollen i en over-
gangsperiode fuldt ud gennemføres manuelt og uden elektroniske mel-
depligtsstandere. Meldepligten skal som udgangspunkt aflægges i tids-
rummet kl. 09.00 til kl. 15.00.
Administrationen af kontrollen med opholdspligten på Center Avnstrup
indebærer imidlertid, at en udlænding, som benytter sig af det valgfrie
tilbud om tilstedeværelsesmelding (morgen eller aften), dermed allere-
de har opfyldt meldepligten.
På baggrund af instruksen iværksatte Udlændingestyrelsen i juli 2020
kontrollen på Center Avnstrup.
Beboerne på Center Avnstrup, der er pålagt melde-, opholds- og under-
retningspligt, har af Røde Kors´ medarbejdere fået udleveret en vejled-
ning udarbejdet af Udlændingestyrelsen, hvoraf det fremgår, hvordan
de skal forholde sig i forhold til registrering af opholds- og meldepligt.
Vejledningen er oversat til forskellige relevante sprog.
Indholdet og omfanget af både opholdspligten og meldepligten er ikke
ændret i forbindelse med, at børnefamilier i udsendelsesposition nu bor
på Center Avnstrup. Opholdspligten indebærer, at den pågældende ud-
lænding skal være indkvarteret på et udrejsecenter, og som udgangs-
punkt skal overnatte på centret hver nat. Meldepligten indebærer, at
udlændingen skal give møde på nærmere angivne tidspunkter.
Pr. 1. august 2020 overgik opgaverne vedrørende melde-, opholds- og
underretningspligt til Hjemrejsestyrelsen, og sidenhen er kontrollen på
Center Avnstrup blevet forestået af personale tilknyttet Hjemrejsesty-
relsen. Udlændingene kan meddele deres tilstedeværelse og aflægge
meldepligt i den bygning på Center Avnstrup, hvor Hjemrejsestyrelsen
har lokaler.”
Kaare Dybvad Bek
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2