Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2121848_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 42 (alm. del) efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 42:
Mener ministeren, at der i dag gøres nok for at forebygge og håndtere problemer
relateret til negativ social kontrol i lukkede og udsatte miljøer? Hvilke initiativer
har ministeren igangsat eller planlægger ministeren at igangsætte, for at bekæm-
pe negativ social kontrol blandt unge i lukkede religiøse miljøer?
Svar:
For regeringen er det afgørende, at det danske samfund bygger på et fællesskab,
hvor alle bidrager og støtter op om vores fælles demokratiske værdier. Det bety-
der også, at alle har ret til et liv uden tvang, pres og negativ social kontrol, ligesom
at alle frit skal kunne træffe vigtige livsvalg uanset køn, kultur, religion, alder og
etnisk oprindelse.
Der er gennem de seneste år igangsat en række initiativer, der skal forebygge
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. De fleste initiativer er gen-
nemført med udgangspunkt i handlingsplanen mod æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol fra 2016. Indsatserne har bl.a. fokus på hjælp og støtte til
ofre, styrkelse af indsatsen i kommunerne samt styrket viden på området.
Der er i 2018 etableret et team af sikkerhedskonsulenter, der rådgiver kommu-
nerne om sikkerheden for borgere i alvorlige æresrelaterede sager. Der er videre
etableret et rejsehold i Styrelsen for International Rekruttering og Integration
(SIRI) under Udlændinge- og Integrationsministeriet, der yder rådgivning til kom-
munerne om forebyggende indsatser, exitforanstaltninger og udvikling af kom-
munale beredskabsplaner. SIRI tilbyder også kurser om æresrelaterede konflikter
og negativ social kontrol til kommunale fagprofessionelle og andre faggrupper
som fx medarbejdere på kvindekrisecentre og grundskolevejledere.
Endelig er der i perioden 2017-2018 igangsat flere videns- og dokumentationspro-
jekter, der skal styrke det vidensbaserede arbejde om forebyggelse af æresrelate-
10. december 2019
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17283
1091759
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministeren mener, at der i dag gøres nok for at forebygge og håndtere problemer relateret til negativ social kontrol i lukkede og udsatte miljøer, til udlændinge- og integrationsministeren
rede konflikter og negativ social kontrol, herunder et forskningsprojekt om årsa-
ger, baggrund og omfang i relation til æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol, en undersøgelse af omfanget af negativ social kontrol blandt unge samt
en undersøgelse af etniske minoritetskvinders udfordringer i forbindelse med
ægteskab og skilsmisse.
Der er desuden afsat en årlig bevilling på 6,7 mio.kr. til RED Rådgivning, der tilby-
der rådgivning om og i æresrelaterede konflikter til børn, unge, forældre og fag-
folk. RED Rådgivning tilbyder ud over rådgivning også bl.a. mægling, psykolog-
hjælp og fysisk traumebehandling.
Udfordringerne i forhold til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er
langt hen ad vejen udtryk for holdninger og værdier både i lokalmiljøer og i den
enkelte familie. Derfor er de også vanskelige for alvor at dæmme op for ved fx
lovgivning.
På dette område er der ingen hurtige løsninger. Det er det lange seje træk, der
kommer til at gøre en forskel.
Den vigtigste forebyggende indsats sker efter min mening i kommunernes daglige
arbejde med børn, unge og voksne. Og det er den indsats, vi skal understøtte.
Der er efter min vurdering fortsat store udfordringer med negativ social kontrol,
og jeg ser frem til at drøfte den fremadrettede indsats med Folketingets partier.
Mattias Tesfaye
/
Henrik Kyvsgaard
Side
2/2