Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2247689_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 415 (alm. del) efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 415:
Hvornår forventer ministeren, at alle forhold aftalt mellem aftalepartierne i afta-
len om Sjælsmark fra November 2019 er gennemført på Udrejsecenter Avnstrup?
Der ønskes et svar for hvert enkelt tiltag.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Den politiske
forståelse fra november 2019 mellem regeringen, Radika-
le Venstre, Enhedslisten og SF indeholder følgende krav til rammevilkå-
rene for et nyt udrejsecenter for børnefamilierne:
Fleksibel madordning med mulighed for at familierne selv kan lave
mad
Højere normering i børnehave på udrejsecentre
Etablering af vuggestuetilbud på udrejsecentre
Fritidsklub med pædagogisk kvalitet for børn i alle relevante alders-
grupper
Kvalitetsskoletilbud til alle børn i den undervisningspligtige alder
Ingen hegn på udrejsecenter for børnefamilier
Mulighed for at skærme de børn, der er allermest sårbare
Ny operatør for udrejsecentre for børnefamilier
I forhold til valg af operatør og valg af center, herunder hegn omkring
centret, kan Udlændingestyrelsen oplyse, at styrelsen er ansvarlig for at
tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl., jf. ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 5. I praksis driver en række indkvarterings-
operatører indkvarteringsstederne på vegne af styrelsen. Kriminalfor-
sorgen driver Udrejsecenter Sjælsmark på vegne af styrelsen, og Røde
Kors driver Udrejsecenter Avnstrup på vegne af styrelsen.
21. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 16039
1386989
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om ministeren vil redegøre for udsigten til at indføre en råvareordning på Udrejsecenter Avnstrup, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen vil i efteråret 2020 gennemføre et udbud for 2021
af opgaven med at drive indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl.,
herunder bl.a. Udrejsecenter Avnstrup.
I perioden fra den 30. juni 2020 og til den 25. august 2020 flyttede i alt
48 børnefamilier fra Udrejsecenter Sjælsmark til Udrejsecenter Avn-
strup. Der er således pr. 17. september 2020 ikke indkvarteret børnefa-
milier i Udrejsecenter Sjælsmark.
Udrejsecenter Avnstrup er ikke omgivet af hegn.
I forhold til en fleksibel madordning kan Udlændingestyrelsen oplyse, at
Udrejsecenter Avnstrup har en vederlagsfri bespisningsordning (cafete-
riaordning), hvor beboerne får tre måltider mad om dagen serveret i ca-
feteriet. Normalt kan beboerne vælge, hvorvidt de vil spise i cafeteriet
eller andre steder, herunder på egne værelser. På grund af COVID-19-
forholdsregler må beboerne dog for tiden ikke indtage maden i cafeteri-
ets område.
Udlændingestyrelsen er aktuelt ved at forberede en fleksibel madord-
ning, som skal give børnefamilierne på Udrejsecenter Avnstrup mulighed
for selv at lave mad og indtage måltiderne i deres bolig eller i umiddel-
bar tilknytning hertil. Den kommende madordning vil tage hensyn til
særlige kost- og ernæringsmæssige behov. Udlændingestyrelsen har
som led i denne omdannelse af centret
etableret køkkenfaciliteter, så
beboerne selv vil kunne lave mad.
Udlændingestyrelsen forventer, at en sådan madordning kan etableres i
løbet af 2021, bl.a. under hensyn til at det forventes, at opgaven skal i
udbud.
I forhold til en højere normering i børnehaver, etablering af vuggestue-
tilbud samt fritidsklub med pædagogisk kvalitet for børn i alle relevante
aldersgrupper samt kvalitetsskoletilbud til alle børn i den undervisnings-
pligtige alder, kan Udlændingestyrelsen oplyse, at disse initiativer er
igangsat, og at der løbende sker en udbygning heraf, bl.a. ved ansættel-
se af personale. Der er således bl.a. etableret en vuggestue i Udrejsecen-
ter Avnstrup, ligesom der er sket en udvidelse af de fysiske rammer for
børnehave samt klubtilbud.
I forhold til muligheden for at skærme de børn, der er allermest sårbare,
kan Udlændingestyrelsen oplyse, at der på Udrejsecenter Avnstrup fin-
des i alt 10 lejligheder i fritliggende huse, som fungerer som aflastnings-
boliger for særligt sårbare familier.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om ministeren vil redegøre for udsigten til at indføre en råvareordning på Udrejsecenter Avnstrup, til udlændinge- og integrationsministeren
En familie kan efter anvisning fra operatøren blive indkvarteret i en af
disse lejligheder, hvis børnenes trivsel er påvirket på grund af familiens
sundhedsmæssige eller sociale udfordringer, og det vurderes, at indkvar-
tering af familien i en sådan lejlighed enten vil bidrage til positiv foran-
dring og udvikling for børnenes trivsel eller vil forebygge forværring af
familiens sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Lejlighederne kan fx
benyttes i en situation, hvor det henset til barnets tarv er hensigtsmæs-
sigt med en langsom indslusning til hverdagen i udrejsecentret, eller
hvor særlige sociale foranstaltninger nødvendiggør en længerevarende
indkvartering med en større privatsfære.”
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
3/3