Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 415 (alm. del) efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 415:
Hvornår forventer ministeren, at alle forhold aftalt mellem aftalepartierne i afta-
len om Sjælsmark fra November 2019 er gennemført på Udrejsecenter Avnstrup?
Der ønskes et svar for hvert enkelt tiltag.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Den politiske
forståelse fra november 2019 mellem regeringen, Radika-
le Venstre, Enhedslisten og SF indeholder følgende krav til rammevilkå-
rene for et nyt udrejsecenter for børnefamilierne:
Fleksibel madordning med mulighed for at familierne selv kan lave
mad
Højere normering i børnehave på udrejsecentre
Etablering af vuggestuetilbud på udrejsecentre
Fritidsklub med pædagogisk kvalitet for børn i alle relevante alders-
grupper
Kvalitetsskoletilbud til alle børn i den undervisningspligtige alder
Ingen hegn på udrejsecenter for børnefamilier
Mulighed for at skærme de børn, der er allermest sårbare
Ny operatør for udrejsecentre for børnefamilier
I forhold til valg af operatør og valg af center, herunder hegn omkring
centret, kan Udlændingestyrelsen oplyse, at styrelsen er ansvarlig for at
tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere m.fl., jf. ud-
lændingelovens § 42 a, stk. 5. I praksis driver en række indkvarterings-
operatører indkvarteringsstederne på vegne af styrelsen. Kriminalfor-
sorgen driver Udrejsecenter Sjælsmark på vegne af styrelsen, og Røde
Kors driver Udrejsecenter Avnstrup på vegne af styrelsen.
21. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 16039
1386989
Side
1/3