UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om en uddybelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet som overfor Radio4 har bekræftet, at 639 etniske danskere er på integrationsydelse. Det er en stigning fra et niveau på omkring 450 i 2017 (f.eks. www.radio4.dk, »Over 600 danskere er på integrationsydelse målrettet flygtninge«, den 17. august 2020), til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

25. september 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Integration

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 16092

1374842

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 31. august 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 414 (alm. del) efter ønske fra Carl Valentin (SF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 414:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overfor Radio4 bekræftet, at 639 etni-

ske danskere er på integrationsydelse. Det er en stigning fra et niveau på omkring

450 i 2017 (f.eks. www.radio4.dk, »Over 600 danskere er på integrationsydelse

målrettet flygtninge«, den 17. august 2020). Set i lyset heraf bedes ministeren

oplyse følgende:

–

Hvad skyldes stigningen af antallet af danskere, der får tildelt integrationsydelse,

ifølge ministeren?

–

Vil ministeren begrunde årsagerne til, at integrationsydelse tildeles med bag-

grund i, om man har arbejdet 9 ud af de sidste 10 år i Danmark, i stedet for at

måle på antallet af år ud af hele sit liv, man har arbejdet i Danmark?

–

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at personer som Helle McAdams

på 63, der har været på arbejdsmarkedet hele sit liv, tildeles integrationsydelse

med baggrund i et ophold i Thailand mellem 2012 og 2014? Spørgsmålet bedes

besvares i offentlig tilgængelig form.

–

Vil ministeren udlevere en oversigt over aldersgrupper og indkomst blandt de

639 danskere, der modtager integrationsydelse? Af oversigten bør også fremgå,

hvor mange der er hjemløse.

–

Hvor mange grønlandske statsborgere modtager integrationsydelse?

–

Hvor mange etniske danskere, der har været på integrationsydelse, kommer

efterfølgende i beskæftigelse.

–

Tolker danske kommuner opholdskravene i relation til, om en person skal tilde-

les integrationsydelse, ensartet?

–

Vil ministeren oversende de præcise opgørelsesmetoder for opholdskravene i

relation til integrationsydelse.

Side

1/5

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 414: Spm. om en uddybelse af Udlændinge- og Integrationsministeriet som overfor Radio4 har bekræftet, at 639 etniske danskere er på integrationsydelse. Det er en stigning fra et niveau på omkring 450 i 2017 (f.eks. www.radio4.dk, »Over 600 danskere er på integrationsydelse målrettet flygtninge«, den 17. august 2020), til udlændinge- og integrationsministeren

Svar:

”Hvad

skyldes stigningen af antallet af danskere, der får tildelt integrations-

ydelse, ifølge i istere ?”

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at antallet af personer med

dansk oprindelse, der får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse (tidligere integrationsydelse), løbende fluktuerer.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af de tilgængelige data

ikke mulighed for at oplyse årsagerne til den stigning, der siden starten af år 2020

har været i antallet af personer med dansk oprindelse, som får udbetalt selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (tidligere integrationsydelse).

”Vil

ministeren begrunde årsagerne til, at integrationsydelse tildeles med

baggrund i, om man har arbejdet 9 ud af de sidste 10 år i Danmark, i stedet for

at måle på antallet af år ud af hele sit liv, man har arbejdet i Danmark?”

Et skattefinansieret velfærdssystem kan indeholde kriterier for afgrænsning af den

personkreds, der kan komme i betragtning til de ydelser, som stilles til rådighed.

Det er efter regeringen opfattelse fornuftigt, at man som tilflytter til Danmark skal

bidrage i et vist antal år, før man kan få fuld gavn af de danske overførselsindkom-

ster.

Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er udover de almindelige betingel-

ser betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år

inden for de seneste 10 år, jf. § 11 i lov om aktiv socialpolitik, med de undtagelser

som følger af samme bestemmelse. Denne betingelse relaterer sig til opholdsår og

er uafhængig af antal arbejdsår. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er

i medfør af samme bestemmelse tillige betinget af, at personen har haft ordinær

beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæfti-

gelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år jf. § 11, stk. 8 i lov om aktiv

socialpolitik.

”Mener

ministeren, at det er hensigtsmæssigt at personer som Helle

McAdams på 63, der har været på arbejdsmarkedet hele sit liv, tildeles integra-

tionsydelse med baggrund i et ophold i Thailand mellem 2012 og 2014? Spørgs-

målet bedes besvaret i offentlig tilgængelig form.”

Jeg ønsker ikke at gå nærmere ind i den konkrete sag, men har svaret på henven-

delser fra den pågældende borger herom.

Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år

inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6

måneder inden for de seneste 10 år gælder for både for udlændinge og danske

statsborgere. Det gælder således, at enhver person, som ikke opfylder opholds-

kravet eller beskæftigelseskravet, ikke kan modtage kontanthjælp. En sådan per-

Side

2/5

son vil i stedet efter omstændighederne kunne modtage selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Opholdskravet og beskæftigelseskravet gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i

det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Afslag på ansøgninger om uddannelses- eller kontanthjælp kan påklages til Anke-

styrelsen.

Det er korrekt, at danskere, som har levet i udlandet i en årrække, også omfattes

af reglerne om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Bag-

grunden herfor er, at det ikke vil være i overensstemmelse med Danmarks inter-

nationale forpligtelser at forskelsbehandle mellem danskere og udlændinge, der

ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.

”Vil i istere udlevere e oversigt over aldersgrupper og i dko st bla dt de

639 danskere, der modtager integrationsydelse? Af oversigten bør også fremgå,

hvor mange der er hjemløse.

Hvor a ge grø la dske statsborgere odtager i tegratio sydelse?”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overfor Radio4 den 12. august 2020

bekræftet, at 639 etniske danskere var på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse

samt overgangsydelse (tidligere integrationsydelse) i juni 2020. Opgørelsen er

udarbejdet på baggrund af data i jobindsats.dk

–

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings statistikbank, der giver et overblik over beskæftigelsesindsatsen.

Tallene for juni 2020 er siden blevet opdateret med efterregistreringer, ligesom

der er kommet tal for juli 2020 på jobindsats.dk.

Tabel 1 viser aldersfordelingen blandt 16-66-årige personer med dansk oprindelse

på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse (SHO-ydelse) i juni

2020 og juli 2020.

Tabel 1: Antal 16-66-årige personer med dansk oprindelse på SHO-ydelse, fordelt

på aldersgrupper, juni og juli 2020.

Juni 2020

Juli 2020

16-24 år

147

129

25-34 år

198

172

35-44 år

102

45-54 år

114

111

55-66 år

I alt

656

593

Anm.: SHO-ydelse er selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse. Pga. efterregistreringer vil data

for især den seneste måned være vurderet for lavt.

Kilde: Jobindsats.dk

På grund af datamæssige begrænsninger har Udlændinge- og Integrationsministe-

riet ikke mulighed for at udskille hjemløse personer eller personer, som er indrejst

fra Grønland. Ministeriet har heller ikke mulighed for at opgøre indkomsten for de

Side

3/5

personer, der indgår i tabel 1. Det bemærkes, at personer med dansk oprindelse,

der modtager SHO-ydelse, vil modtage ydelse på niveau med andre modtagere af

SHO-ydelse.

”Hvor a ge et iske da skere, der har været på i tegratio sydelse, ko

efterfølge de i beskæftigelse.”

I 2019 var ca. 1 ud af 3 personer overgået til lønmodtagerbeskæftigelse 3 måne-

der efter afsluttet forløb på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangs-

ydelse (SHO-ydelse), jf. tabel 2. Det er en stigning i forhold til perioden 2016-2018.

Tabel 2: Arbejdsmarkedsstatus 3 måneder efter afsluttet forløb på SHO-ydelse for

16-66-årige personer med dansk oprindelse, 2016-2019, pct.

2016 2017 2018 2019

Lønmodtagerbeskæftigelse

21,5 26,7 25,6 34,0

Uddannelse

13,0 13,5 12,9 14,2

Kontanthjælp

28,8 17,1 15,1

7,3

SHO-ydelse

5,4

9,1

8,7

8,0

Uddannelseshjælp

6,4

5,1

4,3

3,0

Selvforsørgelse

13,3 18,9 22,1 21,4

Andet

11,7

9,7 11,3 12,0

I alt

100,0 100,0 100,0 100,0

Anm.: Afrunding af tallene kan medføre, at tallene i tabellen ikke summer til totalen.

Anm.: SHO-ydelse er selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.

Kilde: Jobindsats.dk

6. ”Vil

ministeren oversende de præcise opgørelsesmetoder for opholdskravene i

relation til integrationsydelse.

–

Tolker danske kommuner opholdskravene i relation til, om en person skal tilde-

les integrationsydelse, ensartet?”

I beregningen af opholdstiden efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, indgår

perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre

særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sam-

menlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tje-

neste og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har

beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske

stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme

gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed

for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Side

4/5

De danske kommuner skal iagttage ovenstående ved fastlæggelsen af opholdsti-

den. Afslag på ansøgninger om uddannelses- eller kontanthjælp kan påklages til

Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har mulighed for at offentliggøre en sådan afgørelse

som en principmeddelelse, der udgør en bindende retskilde for kommunerne, og

derved er medvirkende til sikre en ensrettet praksis.

Kaare Dybvad Bek

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

5/5