UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om, hvor mange DNA-test Udlændingestyrelsen har krævet i forbindelse med behandling af ansøgninger om asyl og familiesammenføring i årene fra 2015 til dato, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. august 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 408 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 408:

Vil ministeren redegøre for, hvor mange DNA-test Udlændingestyrelsen har kræ-

vet i forbindelse med behandling af ansøgninger om asyl og familiesammenføring

i årene fra 2015 til dato, herunder oplyse i hvor mange tilfælde testene har givet

et andet resultat end det oplyste fordelt på de 20 største lande? Desuden bedes

oplyst:

hvordan antallet af tests fordeler sig på aldersundersøgelse og familieforhold i

årene 2015 til dato.

om det er muligt at øge anvendelsen af DNA-test, herunder gøre test obligato-

risk, specielt for personer fra lande, hvor der erfaringsmæssigt er konstateret

eget ”s yd”.

hvordan det sikres, at DNA-test foretaget i udlandet er foretaget på de rigtige

involverede personer.

hvad konsekvensen er for en person, der af en DNA-test afsløres i at have op-

givet forkerte og urigtige oplysninger.

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Det fre går af udlæ di gelove s § 4 , stk. , . pkt., at e udlæ di g skal

meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilla-

delse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om

udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.

I familiesammenføringssager kan Udlændingestyrelsen kræve, at ansøgeren

og den person, som ansøgeren oplyser at have familiemæssig tilknytning til,

medvirker til en DNA-undersøgelse, hvis slægtskabet ikke på anden måde

kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, jf. udlændingelovens § 40 c, stk.

21. september 2020

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Koncernstyring og Tilsyn

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 15807

1389447

Side

1/7

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 408: Spm. om, hvor mange DNA-test Udlændingestyrelsen har krævet i forbindelse med behandling af ansøgninger om asyl og familiesammenføring i årene fra 2015 til dato, til udlændinge- og integrationsministeren

Derudover kan politiet og Udlændingestyrelsen kræve, at en uledsaget ud-

lænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig undersø-

gelse med henblik på at fastslå udlændingens alder, jf. udlændingelovens §

40 c, stk. 2.

I asylsager kan Udlændingestyrelsen i forbindelse med identitetsfastlæggel-

sen med udlændingens samtykke iværksætte nødvendige personundersø-

gelser, herunder aldersundersøgelser og DNA-undersøgelser, jf. udlændin-

gelovens § 48 e, stk. 3, 2. pkt.

Udlændingestyrelsen anvender DNA- og aldersundersøgelser i alle tilfælde,

hvor en sådan undersøgelse er relevant. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor

der ikke er fremlagt anden dokumentation for slægtskab eller alder, og til-

fælde, hvor den dokumentation der måtte være fremlagt, ikke kan tillægges

almindelig bevismæssig værdi, enten på grund af konkrete forhold eller ge-

nerelle baggrundsoplysninger om det land, hvis myndigheder har udstedt

dokumentationen.

Forud for gennemførelse af både DNA- og aldersundersøgelser i såvel Dan-

mark som i udlandet sikres den undersøgtes identitet ved forevisning af le-

gitimation, herunder sammenligning af foto vedhæftet ansøgningen om

opholdstilladelse med foto i pas eller anden ID. Der er herudover specifikke

procedurer afstemt med henholdsvis Retsgenetisk Afdeling på Rigshospita-

let og Retslægerådet for mærkning og opbevaring af prøver og undersøgel-

sesresultater, som minimerer risikoen for, at prøver forbyttes eller konta-

mineres.

Hvis en ansøger i en familiesammenføringssag har oplyst et slægtskab med

en herboende person, som en DNA-undersøgelse ikke understøtter, eller

hvis en aldersundersøgelse viser, at en ansøger ikke opfylder de aldersmæs-

sige betingelser for at opnå familiesammenføring, vil den pågældende som

altovervejende udgangspunkt blive meddelt afslag på ansøgningen. Der kan

imidlertid være undtagelsesvise tilfælde, hvor eksempelvis en ung ugift

kvinde meddeles opholdstilladelse sammen med sine søskende uagtet, at

en aldersundersøgelse anslår hende til netop at være myndig på ansøg-

ningstidspunktet, da hun i modsat fald vil være efterladt i en særdeles sår-

bar situation.

Hvis en asylansøger giver urigtige oplysninger om sine familieforhold eller

om sin alder i forbindelse med ansøgningen om asyl, kan det efter en kon-

kret vurdering have processuel skadevirkning for den pågældende, herun-

der i forhold til vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed og der-

med vurderingen af, om ansøgerens forklaring om sit asylmotiv kan lægges

til grund.

Side

2/7

Hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om at ændre en asylansøgers

alder fra mindreårig til voksen, vil ansøgeren i sager om uledsagede min-

dreårige asylansøgere ikke længere blive betragtet som sådan. Det medfø-

rer, at ansøgeren ikke længere er omfattet af de særlige regler og procedu-

rer

–

f.eks. udpegning af en personlig repræsentant og mulighed for op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3

–

som gælder for uled-

sagede mindreårige.

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 16, at en udlænding, der aktivt

har modarbejdet afklaringen af sin identitet i forbindelse med en ansøgning

om opholdstilladelse her i landet, ikke kan meddeles tidsubegrænset (per-

manent) opholdstilladelse, medmindre der foreligger ganske særlige grun-

de. Bestemmelsen finder alene anvendelse på udlændinge, der efter den 1.

januar 2018 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse her i landet, har

opnået en sådan

–

tidsbegrænset

–

opholdstilladelse og senere indgiver an-

søgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af den opnåede

opholdstilladelse. Det forventes, at Udlændingestyrelsen fra starten af 2022

vil modtage de første ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse,

hvor bestemmelsen kan finde anvendelse.

Oplysninger om bl.a. slægtskab og alder afgives af ansøgere og herboende

personer på tro og love. Falsk erklæring på tro og love kan straffes med bø-

de eller fængsel indtil to år, jf. straffelovens § 161. Hvis det viser sig, at op-

lysninger afgivet om slægtskab og alder er i modstrid med resultatet af en

DNA- eller aldersundersøgelse, vil Udlændingestyrelsen i familiesammenfø-

ringssager som udgangspunkt indgive politianmeldelse for afgivelse af urig-

tige oplysninger. Styrelsen er ikke bekendt med eksempler på, at en DNA-

undersøgelse i en asylsag har vist svig, men såfremt situationen skulle op-

stå, vil styrelsen overveje, om der skal ske politianmeldelse.

Der kan dog være forhold, som fører til, at politianmeldelse ikke foretages.

Der kan eksempelvis være tale om tilfælde, hvor den herboende person op-

lyser at være far til ansøger, og hvor en DNA-undersøgelse påviser, at dette

ikke er tilfældet, og oplysninger i sagen understøtter, at den herboende

person har været uvidende om de faktiske forhold. Der kan også være til-

fælde, hvor ansøger opholder sig i udlandet, og hvor styrelsen skønner, at

en politianmeldelse af denne grund ikke vil føre til en tiltale for overtrædel-

se af straffelovens § 161 om afgivelse af urigtige oplysninger.

Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. au-

gust 2020 iværksat 2.525 DNA-undersøgelser i sager om familiesammenfø-

ring med mindreårige børn, ægtefæller samt anden familie efter udlændin-

gelovens § 9, stk. 1, nr. 1-2, og udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Det registreres ikke som metadata i udlændingemyndighedernes elektroni-

ske sagsbehandlingssystem, om DNA-undersøgelsen blev gennemført, eller

om resultatet af DNA-undersøgelsen be- eller afkræftede ansøgeres og her-

Side

3/7

boende personers oplysninger. Det er derfor ikke muligt for styrelsen at op-

gøre antallet af tilfælde, hvor en DNA-undersøgelse har givet et andet resul-

tat end det, som ansøgere og herboende personer har oplyst, ved statistik-

træk. En sådan opgørelse vil alene kunne udarbejdes gennem en særdeles

omfattende og ressourcekrævende manuel gennemgang af et meget stort

antal sager.

Nedenstående tabel viser antallet af iværksatte DNA-undersøgelser fordelt

på de ni største nationaliteter og på året for familiesammenføringsansøg-

ningens indgivelse. Det er således ikke tidspunktet for iværksættelse af

DNA-undersøgelse, der er angivet i tabellen.

Nationalitet

Eritrea

Somalia

Syrien

Afghanistan

Congo, Den Demokratiske Re-

publik

Etiopien

Sudan

Iran

Ghana

Øvrige

I alt

2015

415

122

110

723

2016

629

831

2017

184

318

2018

328

436

2019

147

187

2020*

I alt

1.726

275

236

2.525

*) 1. januar-31.august 2020

Note: tabellen viser de ni største nationaliteter, da de resterende nationaliteter alene omfat-

ter mellem én og otte iværksatte DNA-undersøgelser i hele perioden.

Det bemærkes, at samme person kan optræde i opgørelsen med flere DNA-

undersøgelser, da den pågældende kan være anmodet om at deltage i en

undersøgelse flere gange.

Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af foreløbige registreringer i udlæn-

dingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 31. august

2020.

Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-

hed, da udlændingesystemet er opbygget som et journaliserings- og sags-

styringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.

Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. au-

gust 2020 iværksat 135 aldersundersøgelser i sager om familiesammenfø-

ring med mindreårige børn, ægtefæller samt anden familie efter udlændin-

gelovens § 9, stk. 1, nr. 1-2, og udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Side

4/7

På familiesammenføringsområdet registreres det ikke som metadata i ud-

lændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem, om alders-

undersøgelsen blev gennemført, eller om resultatet af aldersundersøgelsen

be- eller afkræftede ansøgeres og herboende personers oplysninger. Det er

alene iværksættelsen af aldersundersøgelsen, der registreres.

Nedenstående tabel viser antallet af iværksatte aldersundersøgelser fordelt

på de fire største nationaliteter og på året for familiesammenføringsansøg-

ningens indgivelse. Det er således ikke tidspunktet for aldersundersøgelsen,

der er angivet i tabellen.

Nationalitet

Somalia

Eritrea

Syrien

Afghanistan

Øvrige

I alt

2015

2016

2017

2018

2019

2020*

I alt

135

*) 1. januar-31.august 2020

Note: tabellen viser de fire største nationaliteter, da de resterende ni nationaliteter alene

omfatter mellem en og to aldersundersøgelser i hele perioden.

Opgørelsen er udarbejdet på baggrund af foreløbige registreringer i udlæn-

dingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 31. august

2020.

Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-

hed, da udlændingesystemet er opbygget som et journaliserings- og sags-

styringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.

På asylområdet er det kun sjældent relevant for sagens afgørelse at foreta-

ge DNA-undersøgelse af en ansøger. Styrelsen har i perioden fra den 1. ja-

nuar 2015 til den 31. august 2020 iværksat to DNA-undersøgelser, som er

foretaget i henholdsvis 2017 og 2020. Det registreres ikke som metadata i

udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem, om DNA-

undersøgelsen blev gennemført, eller om resultatet af DNA-undersøgelsen

be- eller afkræftede ansøgerens oplysninger.

Udlændingestyrelsen har i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. au-

gust 2020 truffet 1.906 afgørelser, som administrativt fastlægger en asylan-

søgers alder.

På asylområdet er det alene muligt at foretage en opgørelse over antallet af

afgørelser om aldersændring, der er truffet. Det er ikke muligt at foretage

en opgørelse over antallet af iværksatte eller gennemførte aldersundersø-

gelser.

Side

5/7

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen i visse tilfælde kan træffe afgørelse

om at ændre en asylansøgers alder, uden at der er iværksat eller gennem-

ført en aldersundersøgelse. Det kan bl.a. ske, hvis asylansøgeren fremtræ-

der åbenlyst voksen, eller hvis asylansøgeren umiddelbart fremtræder vok-

sen, men ikke ønsker at deltage i en aldersundersøgelse. Det er således ikke

alle afgørelser om aldersændring, der beror på resultatet af en aldersunder-

søgelse.

Det bemærkes endvidere, at der kan være tilfælde, hvor der gennemføres

en aldersundersøgelse, men hvor Udlændingestyrelsen ikke træffer afgørel-

se om aldersændring. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis resultatet af alders-

undersøgelsen bekræfter ansøgers oplysninger, eller hvis ansøger i mellem-

tiden er udeblevet. Det er således ikke alle gennemførte aldersundersøgel-

ser, der fører til en afgørelse om aldersændring.

Antallet af afgørelser om aldersændring er gengivet i tabellen nedenfor,

fordelt på de største 14 nationaliteter og på året for afgørelse om alders-

vurdering.

Nationalitet

Afghanistan

Marokko

Eritrea

Algeriet

Somalia

Syrien

Libyen

Iran

Statsløse **

Irak

Etiopien

Gambia

Guinea

Tunesien

Øvrige

I alt

2015

351

2016

570

928

2017

134

412

2018

117

2019

2020*

I alt

807

284

191

1.906

*) 1. januar-31.august 2020

**) inklusiv statsløse palæstinensere

Note: tabellen viser de største 14 nationaliteter, da de resterende nationaliteter alene om-

fatter mellem 1 og 8 afgørelser i hele perioden.

Det bemærkes, at samme person kan optræde i opgørelsen med flere al-

dersafgørelser.

Side

6/7

Opgørelserne for 2015-2019 er endelige og opgjort på baggrund af registre-

ringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem

med en efterfølgende manuel korrektion. Opgørelsen for 2020 er foreløbig

og opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elek-

troniske sagsbehandlingssystem pr. 3. september 2020.

Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-

hed, da udlændingesystemet er opbygget som et journaliserings- og sags-

styri gssyste og ikke so et ege tligt statistiksyste .”

Ministeriet vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov eller i øvrigt er

grundlag for at gøre DNA-undersøgelse eller aldersundersøgelse i forbindelse med

ansøgning om opholdstilladelse i Danmark obligatorisk, ligesom det vurderes, at

det nuværende undersøgelsesniveau svarer til behovet.

Kaare Dybvad Bek

Anette Görtz

Side

7/7