UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor der er forskel på opgørelserne af familiesammenføringer for danske statsborgere i Udlændinge- og Integrationsministeriet og Finansministeriet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20

UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 116

Offentligt

Folketingets Udlændinge-, Integrationsudvalg

Christiansborg

6. februar 2020

Svar på Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 116

(Alm. del) af 9. januar 2020 stillet efter ønske fra Andreas

Steenberg (RV)

Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del

–

spm. 55, 2019

–

2020, op-

lyse et skøn for den samlede virkning på de offentlige finanser i 2018 fra de i alt

7.710 familiesammenføringer til danske ægtefæller i perioden 2013-2018?

Svar

Spørgsmål

Af svar på UUI alm. del - spørgsmål nr. 55, 2019-2020 fremgår det, at der over

perioden fra 2013 til 2018 har været 7.710 familiesammenføringer til danske ægte-

fæller. Af disse var knap 7.500 fortsat i landet ultimo 2018.

For at vurdere virkningen på de offentlige finanser af familiesammenføringer til

danske ægtefæller kan man som et snævert mål betragte de direkte personhenfør-

bare offentlige indtægter og udgifter. Et bredere mål for virkningen på de offent-

lige finanser indregner også det kollektive offentlige forbrug m.m. Det er udgifts-

poster, der ikke er direkte personhenførbare og som derfor fordeles ligeligt på

hele befolkningen, som i Finansministeriets beregninger af nettobidraget til de of-

fentlige finanser.

Opgøres nettobidraget til de offentlige finanser, dvs. inkl. virkningen af bl.a. det

kollektive offentlige forbrug (såsom udgifter til kultur, politi og militær mv.) skøn-

nes de knap 7.500 familiesammenførte til danske ægtefæller at have bidraget til et

fald i de offentlige finanser på i alt ca. 215 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Ses alene på det snævre mål for virkningen på de offentlige finanser har de fami-

liesammenførte til danske ægtefæller bidraget positivt til den offentlige saldo med i

alt ca. 75 mio. kr. Dette dækker over bidrag i form af indkomstskatter, moms og

afgifter, samt træk på de offentlige udgifter til indkomstoverførsler, uddannelse og

sundhed.

Virkning på de offentlige finanser af familiesammeførte til danske ægtefæller er

dekomponeret yderligere i tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorfor der er forskel på opgørelserne af familiesammenføringer for danske statsborgere i Udlændinge- og Integrationsministeriet og Finansministeriet, til udlændinge- og integrationsministeren

Side 2 af 2

Tabel 1

Virkning på de offentlige finanser af familiesammeførte til danske ægtefæller, 2018

Mio. kr.

Virkning inkl. ikke direkte personhenførbare offentlige indtægter og udgifter (nettobidrag)

Heraf bidrag fra:

- Kollektivt offentligt forbrug m.m.

- Øvrig (selskabsskatter, overførsler til/fra den offentlige sektor, overførsler til udlandet m.m.)

-275

-15

-215

Virkning ekskl. ikke direkte personhenført offentligt forbrug

Heraf bidrag fra:

- Indkomstskatter

- Moms og afgifter

-Overførsler

- Udgifter til sundhed og uddannelse

290

165

-155

-230

1):

Der er antaget en tilbageløbsfaktor på 23 pct., hvilket betyder, at moms og afgifter udgør 23 pct. af

familiernes disponible indkomst.

Anm.: Indkomstskatter er opgjort som samlet slutskat inkl. arbejdsmarkedsbidrag, mens overførsler indeholder SU,

dagpenge, kontanthjælp mv., efterløn og offentlige pensioner, samt børne- og ungeydelse og børnetilskud,

boligstøtte og grøn check. Den seneste opgørelse af nettobidraget er baseret på en stikprøve af befolkningen

i 2016. Nettobidraget og virkningen på sundheds- og uddannelsesudgifterne for de knap 7.500

familiesammenførte til danske ægtefæller i 2018 er baseret på denne opgørelse. Konkret er der set på

gennemsnittet pr. familiesammenført til danske ægtefæller i perioden fra 2013 til 2016. Disse gennemsnit er

fremskrevet fra 2016 til 2018 med lønudviklingen og anvendt som skøn for virkningen for de

familiesammenførte i 2018.

Kilde: Egne beregninger på basis af registre fra Danmarks Statistik samt på en 33 pct. stikprøve af befolkningen.

De knap 7.500 familiesammenførte til danske ægtefæller bidrog i 2018 med ind-

komstskatter på ca. 290 mio. kr. og moms og afgifter på ca. 165 mio. kr. Omvendt

havde gruppen et træk på offentlige indkomstoverførsler på ca. 155 mio. kr., og et

gennemsnitligt træk på offentlige serviceudgifter på ca. 230 mio. kr. i 2018 (baseret

på datagrundlaget for opgørelsen af indvandreres nettobidrag i 2016).

I den konkrete tilrettelæggelse og planlægning af finanspolitikken er en lang række

udgifter ikke mekanisk knyttet til ændringer i befolkningen. Det gælder fx det kol-

lektive offentlige forbrug, de offentlige investeringer, udviklingsbistand, EU-bi-

drag og subsidier m.m. Udgiftsstyringen sker inden for rammerne af de udgiftslof-

ter, der er vedtaget i Folketinget og de mellemfristede planer. Fordeles disse udgif-

ter jævnt på befolkningen, så vil de knap 7.500 familiesammenførte til danske æg-

tefæller netto trække ydereligere på de offentlige finanser med 290 mio. kr. i 2018.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister