Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 394 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 394:
Giver det forhold, at græske myndigheder siden marts 2020 har udsat mindst
1.072 personer i redningsflåder uden motor på grænsen mellem græsk og tyrkisk
territorialfarvand, regeringen anledning til at overveje sit fortsatte samarbejde
med Grækenland og Frontex om kontrol af de græsk-tyrkiske land- og søgrænser,
og mener ministeren, at den græske praksis er i overensstemmelse med Græken-
lands internationale forpligtelser (jf. artiklen i New York Times, »Taking Hard Line,
Greece Turns Back Migrants by Abandoning Them at Sea«, den 14. august 2020
https://www.nytimes.com/2020/08/14/world/europe/greecemigrants-
abandoning-sea.html#click=https://t.co/WPsVm9n3qH)?
Svar:
Indledningsvist vil jeg nævne, at det er alle EU-medlemsstaters ansvar at bevogte,
beskytte og kontrollere deres respektive
del af EU’s ydre grænser.
Således er
Grækenland også forpligtet til at sikre effektiv og korrekt grænsekontrol på sin del
af EU's eksterne grænse.
Det er de græske myndigheder, der har ansvaret for handlinger udført af den græ-
ske kystvagt, og jeg lægger til grund, at de græske myndigheder sikrer overholdel-
se af Grækenlands internationale forpligtelser, herunder i forbindelse med beskyt-
telsen af søgrænsen mod Tyrkiet.
Jeg kan generelt oplyse, at dansk personel udsendt til Frontex' operationer i Græ-
kenland i deres virke skal overholde Danmarks internationale forpligtelser. Her-
udover agerer besætninger og personel under de vilkår, som er fastsat i Frontex'
operationsplan samt Frontex' generelle mandat, der fremgår af forordning (EU)
2019/1896 om den europæiske grænse- og kystvagt. Det fremgår af denne for-
ordning, at forvaltningen af de ydre grænser skal ske under fuld overholdelse af
de grundlæggende rettigheder.
14. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 15111
1361272
Side
1/2