Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 390 (alm. del) efter ønske fra Morten Dahlin (V) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 390:
Er det ministerens opfattelse, at myndighederne har et overblik over, hvor mange
mennesker, der befinder sig i Danmark på en tidsubegrænset opholdstilladelse, og
kender ministeren i givet fald det præcise antal, herunder hvor stor en del af disse
der har ikke-vestlig baggrund?
Svar:
Indledningsvist skal det bemærkes, at oplysningerne om den enkelte udlændings
tidsubegrænsede opholdstilladelse, der er meddelt på baggrund af en opholds- og
arbejdstilladelse efter udlændingeloven, er dokumenteret i udlændingemyndig-
hedernes sagsbehandlingssystemer.
Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingemyndighedernes sagsbehandlings-
systemer er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som
egentlige statistiksystemer. Det betyder bl.a., at det er muligt for Udlændingesty-
relsen at slå oplysninger op om de enkelte borgeres afgørelser i de sager om tids-
ubegrænset opholdstilladelse, som Udlændingestyrelsen har behandlet.
En samlet statistisk opgørelse over antallet af udlændinge med tidsubegrænset
opholdstilladelse vil imidlertid kræve en omfattende samkøring af data fra udlæn-
dingemyndighedernes sagsbehandlingssystemer, som indeholder oplysninger om
afgørelser vedrørende tidsubegrænsede opholdstilladelser på individniveau, med
individbaserede oplysninger i Danmarks Statistiks registre om bl.a. oprindelse,
statsborgerskab og bopæl i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en statistisk opgørelse for
de udlændinge, som fik meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i perioden
2008-2019. Denne opgørelse fremgår af udlændinge- og integrationsministerens
endelige besvarelse af UUI alm. del - spm. 370. Udarbejdelsen af en samlet opgø-
relse vil imidlertid som minimum kræve en omfattende og ressourcekrævende
1. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 15222
1362535
Side
1/2