Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
UUI Alm.del
Offentligt
2232668_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 388 (alm. del) efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 388:
Vil ministeren redegøre for, om ministeriet i forbindelse med det to millioner kro-
ner dyre forskningsprojekt om »Ære og negativ social kontrol«, som blev i gang sat
i 2017, og som nu foreligger i rapporten »Magt og (m)uligheder« fra Roskilde Uni-
versitet, omtalt i Kristeligt Dagblad den 13. august 2020, har været skarpe nok på
opgavebeskrivelsen, idet formålet med opgaven var at få en national handlings-
plan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? Me-
ner ministeren, at rapportens anbefalinger, om at politikere i højere grad skal
indtænke koran- og arabiskundervisning som en løsning til forebyggelse af æres-
relaterede konflikter og negativ social kontrol, kan bruges til noget?
Svar:
Det arbejde, som førte til rapporten
”Magt
og (m)uligheder”, blev igangsat med
midler fra handlingsplanen mod æresrelaterede konflikter og negativ social kon-
trol fra 2016. I handlingsplanen blev der således afsat midler til en styrket videns-
og dokumentationsindsats, herunder til et forskningsprojekt, som skulle belyse
årsager, baggrunde, omstændigheder og omfang i forhold til æresrelaterede kon-
flikter og negativ social kontrol. Rapporten skulle bidrage med viden, der kunne
understøtte det tidligt forebyggende arbejde i kommuner og civilsamfund.
Der er tale om et uafhængigt forskningsprojekt, hvilket indebærer fuld forsknings-
frihed og frit metodevalg. Midlerne er tildelt på baggrund af en faglig vurdering af
forskernes ansøgning foretaget af Innovationsfonden og Styrelsen for Internatio-
nal Rekruttering og Integration.
I forhold til rapportens anbefaling om øget koran- og arabiskundervisning er det
bestemt ikke min overbevisning, at dette er den rette vej til at bekæmpe negativ
social kontrol. Mulighederne for selv at vælge, hvilket liv man gerne vil leve, skal
selvsagt ikke afhænge af ens nærmere kendskab til islam. Regeringen ønsker i
19. august 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 14596
1356623
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om ministeriet i forbindelse med det to millioner kroner dyre forskningsprojekt om »Ære og negativ social kontrol«, har været skarpe nok på opgavebeskrivelsen, til udlændinge- og integrationsministeren
bekæmpelsen af negativ social kontrol at understøtte tiltag, der understøtter den
enkeltes selvbestemmelse og frie livsvalg.
Regeringen vil i den forbindelse til efteråret fremsætte et lovforslag med forskelli-
ge tiltag mod negativ social kontrol. Vi vil bl.a. indføre et forbud mod religiøse
vielser af mindreårige. Der vil vi indføre en strafferamme på op til 2 års fængsel.
Endvidere vil regeringen skærpe straffen for personer, der med tvang fastholder
en anden i et ægteskab, herunder religiøse ægteskaber uden borgerlig gyldighed.
Derudover ser regeringen løbende på, hvor der kan være behov for at sætte ind
med nye tiltag, der kan bidrage til bekæmpelsen af æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol. Negativ social kontrol hører ingen steder hjemme i et frit
samfund som det danske, og vi skal sætte håndfast ind, hvor vi kan, for at komme
den til livs.
Kaare Dybvad Bek
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2